"Andreas Falck" skrev i en meddelelse
> Men der er dog forresten noget om snakken med deres oversættelse: Den
> er meget nøjagtig oversat - efter deres ønske og behov for
> oversættelse af visse passager
Jeg kunne ikke sidde denne kritik overhørig. Kom venligst med eksempler når
I taler om en forkert oversættelse. Anklagen er jo alvorlig - med vilje at
have ændret i Guds ord!
Med venlig hilsen
Filip Johnsen
Et af Jehovas Vidner
- og en glad bruger af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.
se forøvrigt
www.bibelenognavnet.dk, en website om en udstilling om Bibelen.
---------------------------------------------------
Nogle kommentarer, medtaget i Vågn Op! 1987, 22. marts, side 14:
Nogle kommentarer fra græskkyndige om Ny Verden-oversættelsen af De kristne
græske Skrifter
"Jeg er interesseret i Deres missionsvirksomhed og dens verdensomfattende
karakter, og jeg er meget glad for den frie, ligefremme og livfulde
oversættelse. Jeg kan bevidne at den afspejler en mængde sund og seriøs
lærdom." - Brev af 8. december 1950 fra Edgar J. Goodspeed, oversætter af
det græske "Ny testamente" i An American Translation.
"Oversættelsen er tydeligvis et produkt af dygtige og begavede fagfolk der
har søgt at få så meget af den græske teksts oprindelige mening frem som det
engelske sprog er i stand til at udtrykke." - Hebraisk- og græskkyndig,
Alexander Thomson, fremsat i The Differentiator, april 1952, side 52-57.
"Oversættelsen af Det ny Testamente viser at bevægelsen sidder inde med
sprogfolk der på en kvalificeret og forstandig måde er i stand til at klare
de mange problemer der opstår i forbindelse med bibeloversættelse." -
Andover Newton Quarterly, januar 1963.
"Oversættelsen af Det ny Testamente er blevet udført af en komité hvis
medlemmer er forblevet anonyme - en komité der har besiddet et usædvanlig
godt kendskab til græsk." - Andover Newton Quarterly, september 1966.
"Dette er ikke nogen almindelig interlinear bibel: tekstens integritet er
bevaret, og den engelske oversættelse underneden giver simpelt hen den
grundlæggende betydning af de enkelte græske ord. . . . Efter at have
undersøgt et eksemplar forsynede jeg flere interesserede andetårs
græskstuderende med den som hjælpetekst. . . . Oversættelsen af den anonyme
komité er helt igennem
up-to-date, konsekvent og nøjagtig. . . . Kort sagt: Når et [Jehovas] vidne
ringer på døren, gør såvel klassicisten, den græskstuderende som den
bibelinteresserede vel i at invitere ham indenfor og bestille et eksemplar.
- Fra en anmeldelse af The Kingdom Interlinear Translation of the Greek
Scriptures af Thomas N. Winter fra Nebraskas universitet, trykt i
tidsskriftet The Classical Journal, april-maj 1974.
---------------------------------------------------
Prøv at læse hvad Vagttårnet selv har skrevet (1. marts 1991, side 26-30):
Ny Verden-oversættelsen - en videnskabelig og ærlig oversættelse
"FULD af forfalskninger!" Sådan sagde modstandere om Martin Luthers
bibeloversættelse i det 16. århundrede. De mente at de kunne bevise at
Luthers bibel indeholdt "1400 kætterske fejl og løgne". I dag anses Luthers
bibel for at være en milepæl i bibeloversættelsesarbejdet. Bogen Translating
the Bible (Om bibeloversættelse) kalder den oven i købet "et genialt værk".
Her i det 20. århundrede er Ny Verden-oversættelsen også blevet anklaget for
at indeholde forfalskninger. Hvorfor? Fordi den mange steder afviger fra den
traditionelle gengivelse og lægger vægt på at bruge Guds navn, Jehova. Den
er altså ukonventionel. Men gør det den til et falskneri? Nej. Den er
oversat med megen omhu og med øje for detaljen. Det der måske forekommer
uvant, skyldes en oprigtig bestræbelse for at gengive nuancerne i
grundsprogene nøjagtigt. For eksempel siger den hollandske teolog C. Houtman
om Ny Verden-oversættelsen: "Flere traditionelle gengivelser af vigtige
udtryk i grundteksten er blevet erstattet af andre, åbenbart i den hensigt
at få den bedst mulige forståelse frem." Lad os betragte nogle eksempler.
Anderledes - men ikke forkert
For det første er ord som på Bibelens grundsprog er forskellige men som i
betydning ligger nært op ad hinanden, gengivet med forskellige ord på
modtagersproget hvor dette er muligt. Herved bliver bibellæseren gjort
opmærksom på mulige betydningsnuancer. Således gengives synte'leia med
"afslutning" (engelsk "conclusion") og te'los med "ende" (engelsk "end"),
mens begge ord oversættes med "ende" i mange andre bibeloversættelser.
(Mattæus 24:3, 13) Ordet kos'mos gengives med "verden", aion' med "tingenes
ordning", og oikoume'ne med "beboede jord". Mange bibeloversættelser bruger
ordet "verden" for de to eller alle tre græske ord, selv om der er forskel
på dem i betydning. - Mattæus 13:38, 39; 24:14.
På samme måde skelner Ny Verden-oversættelsen nøje mellem gno'sis ("kundskab
") og epi'gnosis ("nøjagtig kundskab") - en forskel som mange
bibeloversættelser ser bort fra. (Filipperne 1:9; 3:8) Den skelner også
mellem ta'fos ("gravsted"), mne'ma ("grav"), mnemei'on ("mindegrav") og
hai'des ("Hades", i Bibelen brugt om den døde menneskeheds fælles grav).
(Mattæus 27:60, 61; Johannes 5:28; Apostelgerninger 2:29, 31) Flere
bibeloversættelser skelner mellem ta'fos og mnemei'on i Mattæus 23:29, men
gør det ikke konsekvent andre steder. - Se Mattæus 27:60, 61, New
International Version.
Der er vist omhu ved gengivelsen af verbernes tider. Første Johannesbrev 2:1
lyder ifølge den danske autoriserede bibeloversættelse: "Synder nogen, så
har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige." Kort efter
gengiver samme oversættelse Første Johannesbrev 3:6 således: "Enhver, der
bliver i ham [Jesus], synder ikke." Hvis ingen af Jesu disciple synder,
hvordan skal Første Johannesbrev 2:1 da forstås?
Ny Verden-oversættelsen kaster lys over denne tilsyneladende modsigelse.
Første Johannesbrev 2:1 lyder i denne oversættelse: "Jeg skriver dette til
jer for at I ikke skal begå en synd. Og dog, hvis nogen begår en synd, har
vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig." Verbet hos Johannes
står i aorist i dette vers, og det betyder at der er tale om at begå en
enkelt syndig handling, noget vi alle kommer til fordi vi er ufuldkomne. Men
Første Johannesbrev 3:6 lyder: "Enhver som forbliver i samhørighed med ham
øver ikke synd; enhver som øver synd har hverken set ham eller lært ham at
kende." Johannes brugte her nutid, som viser at der er tale om en fortsat og
sædvanemæssig syndig levevis der ville gøre ethvert krav fra en person om at
være kristen, til skamme.
Støtte i andre bibeloversættelser
Nogle uvante udtryk som siges at være opfundet af Jehovas Vidner, støttes af
andre bibeloversættelser eller af græske ordbøger. Ny Verden-oversættelsen
gengiver Jesu ord til forbryderen der blev henrettet samtidig med ham,
således: "I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset."
(Lukas 23:43) I den græske grundtekst findes der ingen skilletegn, som for
eksempel kommaer, men i en oversættelse sættes der som regel en eller anden
form for skilletegn for at lette læsningen. De fleste sætter imidlertid
skilletegnet sådan at det kommer til at lyde som om Jesus og forbryderen kom
i Paradiset selv samme dag. For eksempel hedder det i den danske
autoriserede oversættelse: "Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med
mig i Paradis." (Også den nye prøveoversættelse af 1989) Det er dog ikke
alle oversættelser der gengiver passagen på denne måde. Professor Wilhelm
Michaelis gengiver den således: "I sandhed, allerede i dag forsikrer jeg
dig: (en dag) vil du være med mig i paradis." (Das Neue Testament, Leipzig
1934) Denne oversættelse er langt mere logisk end den foregående. Den døende
forbryder kunne ikke være kommet i Paradiset med Jesus den dag, for Jesus
blev ikke oprejst før på tredjedagen efter sin død. I mellemtiden var han i
Hades, menneskehedens fælles grav. - Apostelgerninger 2:27, 31; 10:39, 40.
Ifølge Mattæus 26:26 i Ny Verden-oversættelsen sagde Jesus da han
indstiftede Herrens aftensmåltid, om brødet, før han gav det til disciplene:
"Dette betyder mit legeme." De fleste andre oversættelser gengiver verset:
"Dette er mit legeme", og denne ordlyd bruges som støtte for læren om at
brødet ved nadveren er Kristi bogstavelige kød. Det ord der i Ny
Verden-oversættelsen er oversat med "betyder" (estin', af eimi') er en form
af det græske ord for "at være", som også kan gengives med "at betyde".
Thayers Greek-English Lexicon of the New Testament siger at dette ord "ofte
[er] det samme som at betegne, betyde, indebære". Gengivelsen "betyder" er
ganske logisk her. Da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid havde han endnu
sit kød i behold, så brødet kunne umuligt være hans bogstavelige kød!
Johannes 1:1 lyder ifølge Ny Verden-oversættelsen: "Ordet var en gud." Mange
bibeloversættelser siger imidlertid: "Ordet var Gud", og dette benyttes som
støtte for treenighedsdogmet. Det er derfor ikke overraskende at tilhængere
af dette dogme ikke bryder sig om gengivelsen i Ny Verden-oversættelsen. Men
Johannes 1:1 er ikke blevet forfalsket for at skulle bevise at Jesus ikke er
den almægtige Gud. Ny Verden-oversættelsen holder sig nøje til den græske
tekst. Ydermere har Jehovas Vidner - sammen med mange andre - længe før Ny
Verden-oversættelsen så dagens lys, gjort indsigelse imod at man her skrev
"Gud" med stort begyndelsesbogstav. Fem tyske bibeloversættere siger
ligeledes "en gud" i dette vers. Mindst tretten andre har brugt udtryk som
"af guddommelig art" eller "af gudekategori". Disse gengivelser stemmer med
andre skriftsteder som viser at Jesus i himmelen rigtignok var en gud i den
betydning at han var af guddommelig natur. Men Jehova og Jesus er ikke det
samme væsen, den samme Gud. - Johannes 14:28; 20:17.
Guds personlige navn
I Lukas 4:18 citerer Jesus en profeti af Esajas (61:1) og anvender den på
sig selv. Han siger ifølge Ny Verden-oversættelsen: "Jehovas ånd er over
mig." Mange mener at oversættelsen ikke burde bruge navnet Jehova her. Det
er dog blot ét af de mere end 200 steder hvor navnet forekommer i Ny
Verden-oversættelsens Græske Skrifter, det såkaldte Nye Testamente. Det er
rigtigt at intet eksisterende, tidligt græsk håndskrift af Det Nye
Testamente indeholder Guds personlige navn, men der er forsvarlige grunde
til at navnet er taget med i Ny Verden-oversættelsen. Det skyldes ikke et
tilfældigt lune. Andre oversættelser gør noget lignende. Mindst elleve tyske
oversættelser bruger navnet Jehova (eller Jahve) i Det Nye Testamentes
tekst, mens fire oversættelser har navnet i parentes efter "Herre". Mere end
70 tyske oversættelser bruger det i fodnoter eller kommentarer.
I Israel blev Guds navn brugt frit og uhindret i mere end tusind år. Det er
det hyppigst forekommende navn i De Hebraiske Skrifter (Det Gamle
Testamente), og der findes intet overbevisende vidnesbyrd om at det var
ukendt for folk i almindelighed, eller at udtalen var gået i glemme i det
første århundrede efter vor tidsregning, da jødekristne blev inspireret til
at skrive Det Nye Testamentes bøger. - Rut 2:4.
Wolfgang Feneberg udtaler i det jesuitiske tidsskrift Entschluss/Offen
(april 1985): "Han [Jesus] holdt ikke sin Faders navn tilbage fra os, men
han betroede os det. Ellers er det uforklarligt hvorfor den første bøn i
Fadervor lyder: 'Lad dit navn blive helliget!'" Feneberg siger videre at "i
førkristne håndskrifter for græsktalende jøder blev Guds navn ikke omskrevet
med kýrios [Herre], men blev skrevet med tetragrammet [JHWH] med hebraiske
eller gammelhebraiske bogstaver. . . . Vi finder mindelser om navnet i
kirkefædrenes skrifter; men de er ikke interesserede i det. Ved at oversætte
navnet med kýrios (Herre) viste kirkefædrene at de var mere interesserede i
at overføre kýrios' herlighed til Jesus Kristus." Ny Verden-oversættelsen
genindfører navnet i bibelteksten, men kun hvor der er et godt, tekstmæssigt
velunderbygget grundlag for at gøre det. - Se Appendix 1D i den engelske
studieudgave af Ny Verden-oversættelsen.
Nogle anker over brugen af formen "Jehova" for Guds navn i Ny
Verden-oversættelsen. I de hebraiske håndskrifter forekommer navnet blot som
fire konsonanter, JHWH, og mange hævder at den rette udtale er "Jahve" og
ikke "Jehova". Derfor mener de at det er fejlagtigt at bruge formen "Jehova
". Sandt at sige er bibelforskerne på ingen måde enige om at formen "Jahve"
repræsenterer den oprindelige udtale. Det der er sikkert er imidlertid at
mens Gud bevarede bogstaverne JHWH i sit navn over 6000 steder i Bibelen,
bevarede han ikke den udtale af det som Moses hørte på Sinaj. (2 Mosebog
20:2) Udtalen er derfor ikke det vigtigste i øjeblikket.
I Europa har formen "Jehova" været almindeligt anerkendt i århundreder og
bruges i mange bibeludgaver, deriblandt jødiske oversættelser. Det
forekommer utallige gange på bygninger, mønter og andre steder, i trykte
værker og i mange salmer som synges i kirkerne. I stedet for at prøve at
gengive navnet med den oprindelige hebraiske udtale, bruger Ny
Verden-oversættelsen altså den form af Guds navn som er den almindeligt
brugte på de forskellige sprog som denne oversættelse foreligger på. Det er
nøjagtig hvad andre bibeloversættelser gør med Bibelens øvrige navne.
Hvorfor den hårde kritik?
Luthers bibel blev kritiseret fordi den var lavet af en mand der afslørede
manglerne ved samtidens traditionelle religion. Hans oversættelse banede vej
for at menigmand kunne se rigtigheden af det han sagde. På samme måde
kritiseres Ny Verden-oversættelsen fordi den er udgivet af Jehovas Vidner,
der åbent erklærer at mange af kristenhedens lærepunkter ikke stammer fra
Bibelen. Dette fremgår af Ny Verden-oversættelsen, ja, af en hvilken som
helst bibeloversættelse.
Ny Verden-oversættelsen er en nøjagtig, omhyggelig og videnskabelig
oversættelse. I 1989 udtalte den israelske professor Benjamin Kedar: "I min
sprogvidenskabelige forskning i forbindelse med den hebraiske bibel og
oversættelser deraf, rådfører jeg mig ofte med den engelske udgave af New
World Translation. Herved har jeg gentagne gange fået bekræftet den
opfattelse at dette værk afspejler en oprigtig bestræbelse for at nå frem
til en forståelse af teksten der er så nøjagtig som muligt. Oversættelsen
bærer præg af et bredt kendskab til grundsproget, og gengiver grundtekstens
ord på et andet sprog forståeligt uden at afvige unødvendigt fra det
hebraiske sprogs særlige struktur. . . . Der er et vist spillerum ved
tolkning eller oversættelse af enhver sproglig ytring. I ethvert givet
tilfælde kan den sproglige løsning derfor diskuteres. Men i New World
Translation har jeg aldrig bemærket fordomsfulde forsøg på at lægge noget i
teksten som den ikke giver rum for."
Millioner af bibellæsere verden over bruger Ny Verden-oversættelsen fordi
den er en nutidig bibeloversættelse som gengiver de bibelske udtryk
nøjagtigt. For hele Bibelens vedkommende er den nu oversat til ni sprog, og
for De Kristne Græske Skrifters vedkommende til yderligere to sprog; den er
i øjeblikket under udarbejdelse på tyve sprog til. At oversætte Bibelen
nøjagtigt betyder flere års omhyggeligt og flittigt arbejde, men vi ser frem
til med tiden at have Ny Verden-oversættelsen på disse mange sprog, så endnu
flere ved hjælp af den kan få en bedre forståelse af "livets ord".
(Filipperne 2:16) I betragtning af at den allerede har hjulpet millioner, er
den værd at anbefale.