/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
De sidste tiders tegn (0203)
Fra : Kall, Mogens


Dato : 30-11-02 14:46

Ordet og Israel skriver i deres dec 02 blad (nr 11) følgende:

De sidste tiders tegn.
(Bibelstudium)

ad Ole Andersen

(da jeg læste artiklen, skete der følgende:)

DADDY-Break (2002-11-30, CET 11:32:57):

- "Den skal med (Copy 'De sidste tiders tegn' til dk.l.k)."

11:36:20

- "Det hele skal med."

- Yes, my Lord:
-------------------------------------------------------------

De sidste tiders tegn

Hvad forudsiger Bibelen om tiden frem til Jesu genkomst?
Ole Andersen gennemgår Bibelens tale om "de sidste tider".

Jorden er på vej mod undergang. Det er ikke kun dommedagssekter og
forvirrede miljøfanatikere, der taler om verdens undergang. Også Jesus og
hans disciple talte om, at verden - sådan som den ser ud i dag - en gang vil
gå under.
Apostlen Peter beskriver det på denne måde: "Da vil himlene forgå med et
brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på
den vil vise sig som det, det er" (2 Pet 3,10).
Blandt jøderne på Jesu tid var det en helt almindelig opfattelse.
Forfatteren til det antik-jødiske skrift Fjerde Ezrabog udtrykte det på
denne måde: "Den Højeste har skabt ikke én tidsalder, men to" (4 Ezra 7,50).
Den nuværende verden eller tidsalder vil en dag nå sin afslutning. Og så vil
der komme en ny verden, en ny tidsalder. De gamle rabinere brugte de samme
udtryk og talte om kontrasten mellem "denne verden/tidsalder" og "den
kommende verden/tidsalder". Det samme gjorde Jesus (f.eks. Matt 12,32).
Det endelige stop for denne verden indtræder, når Jesus er kommet igen. I
en vis forstand er den nye tidsalder allerede nu begyndt for dem, der tror
på Jesus. De har allerede taget hul på det evige liv. Deres forhold til Gud
er allerede genoprettet. Og de får allerede nu lov til at smage lidt af det,
der venter. Men når det gælder levevilkårene på jorden, begynder den
kommende verden først efter Jesu genkomst.
Bibelen omtaler en hel række forskellige begivenheder, der skal ske i
forbindelse med Jesu genkomst. Som noget af det siodste kommer den store
dom, hvor mennesker skal stå til regnskab for deres liv over for ham, der
har givet dem livet. Efter dommen og tilintetgørelsen af døden er denne
verden endegyldigt forbi. Så beguynder der noget fuldstændigt nyt: En ny
himmel og en ny jord, hvor Gud igen tager bolig på jorden og genopretter
paradiset for alle de frelste. Dette genoprettede paradis vil fortsætte for
altid.
Jesu genkomst og begivenhederne i forbindelse med den markerer altså det
store vendepunkt i verdenshistorien: overgangen fra "denne todsalder" til
"den kommende tidsalder".

De sidste tider

Undertiden kalder kristne den sidste del af verdenshistorien inden Jesu
genkomst for "de sidste tider". Men det er ikke en helt korrekt bibelsk
sprogbrug.
Det Nye Testamente bruger en række forskellige udtryk med samme betydning
som "de sidste tider". Men de bliver om hele perioden fra Jesu første komme
indtil hans genkomst.
Allerede kort efter Jesu første komme skrev Paulus til den kristne
menighed i Korinth om "os til hvem tidernes ende er nået" (1 Kor 10,11).
"Tidernes ende" eller de sidste tider var altså allerede begyndt på det
tidspunkt. Det samme skrev apostlen Johannes: "Kære børn, det er den sidste
time..." (1 John 2,18). Også forfatteren til Hebræerbrevet talte om, at
"dagenes ende" allerede var begyndt på hans tid (Heb 1,2). Han uddybede det
senere i brevet ved at sige: "Men nu er han [Jesus] trådt frem én gang for
alle ved tidernes ende" (Heb 9,26).
Ifølge Det Nye Testamente begyndte de sidste tider eller tidernes ende
altså allerede, da Jesus kom første gang. Med Jesu komme begyndte
nedtællingen til denne tidsalders afslutning. De sidste tider er derfor en
betegnelse for hele perioden fra Jesu første komme og frem til hans
genkomst.

Disciplenes spørgsmål

En af de vigtigste bibelske tekster om de sidste tider er en tale, som Jesus
holdt, kort før han blev korsfæstet. Talen er gengivet i Matt 24-25, Mark 13
og Luk 21.
Jesus og disciplene var i Jerusalem. De havde netop besøgt templet, og på
vejen ud havde disciplene talt om det fantastiske bygningsværk, som templet
var. Herodes den Store havde kort tid før ombygget templet og gjort det til
et af de mest beundrede bygningsværker i Romerriget. Jesus havde imidlertid
besvaret disciplenes begejstring med en profeti om, at hele tempelkomplekset
ville blive lagt i ruiner.
Kort tid efter sad Jesus og disciplene på Oliebjerget. Herfra havde de en
fantastisk udsigt tværs over Kedrondalen til Tempelbjerget med alle dets
bygninger. Og så tager disciplene igen tråden op og spørger: "Sig os,
hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?"
(Matt 24,3).
Jesu svar på disciplenes spørgsmål blev den lange tale om de sidste tider,
som er gengivet i de tre første evangelier.
For at forstå talen er det vigtigt at lægge godt mærke til disciplenes
spørgsmål. Disciplene kæder nemlig to ting sammen. For det første spørger de
om, hvornår "dette" (altså templets ødelæggelse) skal ske. For det andet
spørger de om "Jesu komme og verdens ende". Disciplene har sikkert ikke
kunnet forestille sig andet, end at templets ødelæggelse måtte hænge
uløseligt sammen med Jesu komme og verdens ende.
Det bemærkelsesværdige er, at Jesus ikke irettesætter dem. Tværtimod. I
sit svar taler Jesus på én gang om både templets ødelæggelse og hans egen
genkomst og verdens ende. Hvordan kunne Jesus på den måde sammenblande to
begivenheder, som vi ved, at der er mindst et par tusind år imellem? Jo, det
kunne Jesus, fordi han bruger en måde at profetere opå, som allerede var
brugt mange gange i Det Gamle Testamente.
På Jesu tid havde templet i Jerusalem allerede været ødelagt én gang. I
586 f.Kr. havde stormagten Babylon erobret og fuldstændig ødelagt templet og
Jerusalem. Dengang havde adskillige profeter forudsagt, at det ville gå
sådan. En af dem var profeten Sefanias. Han lecede omkring 620 f.Kr. og
havde fremsat en særdeles detaljeret profeti om, hvordan de forskelliuge
kvarterer i Jerusalem med deres byporte og bygninger ville blive ødelagt
(Sef 1,7-13). "Herrens dag" havde Sefanias kaldt det. Nemlig den dag, hvor
Herren selv ville straffe Jerusalem med ødelæggelse. Men Sefanias var ikke
stoppet med det. Hans profeti gled direkte over i en forudsigelse af
"Herrens store dsag", som vil ende med, at "hele jorden fortæres", og at der
kommer "tilintetgørelse og rædsel over alle jordens beboere" (Sef 1,14-18).
Sefanias brugte altså Jerusalems ødelæggelse i 586 f.Kr. ("Herrens dag")
som udgangspunkt for at profetere om den dag, hvor Gud vil dømme hele jorden
og alle mennesker ("Herrens stpre dag"). Eller sagt med andre ord: Guds dom
overJerusalem i 586 f.Kr. var en "forsmag" eller "miniudgave" af det, der
vil ske den dag, hvor Gud holder dom over hele verden. Derfor kunne Sefanias
profetere om begge begivenheder i én profeti - uden at tage hensyn til den
lange tidsperiode mellem begivenhederne.
Der er præcist det samme, Jesus gør. Han taler om jerusalems anden
ødelæggeælse (i år 70 e.Kr.) samtidig med, at han taler om verdens ende uden
at tage hensyn til tidsperioden mellem de to begivenheder. Jerusalems
ødelæggelse i år 70 e.Kr. er nemlig en forsmag i lille udgave på den
undergang, der efter Jesu genkomst vil komme over hele jorden.
Det betyder, at nogle ting i Jesu tale specielt går på Jerusalems
ødelæggelse i 70. e.Kr. Andre ting passer både på Jerusalems ødelæggelse og
Jesu genkomst. Og nogle ting handler udelukkende om Jesu genkomst.

Tegnene

Disciplene havde bedt Jesus om at få nogle tegn på, at hans genkomst nærmede
sig. Og det gav Jesus dem. De tegn, Jesus nævnte, kan sammenfattes i tre
grupper:

a) tegn på tiltagende oprør mod Gud
Jesus omtaler en række tegn, der sfslører, at konflikten i verden spidser
til. Det ældgamle oprør mod Gud skal slå igennem i verden på en endnu
stærkere måde. Jesus nævner falske profeter og messias'er (Matt
24,5.11.23-26), frafald fra den sande tro (Matt 24,10) og forfølgelser af de
troende (Matt 24,9.21-22).
Et specielt tegn er "Ødelæggelsens Vederstyggelighed" (Matt 24,15-22).
Udtrykket stammer fra Dan 11,31 og 12,11, hvor det er en profeti om den
syriske konge Antiokus Epifanes' vanhelligelse af templet i Jerusalem i år
167 f.Kr. ...

(Own-break: Se også Dan 9,27)

.... Men Jesus bruger Daniels udtryk for at sige, at noget lignende skal ske
i fremtider.
Lukas vælger i sin gengivelse af Jesu tale at 'oversætte' udtrykket
"Ødelæggelsens Vederstyggelighed" til "Jerusalem omringet af hære" (Luk
12,20). Ødelæggelsens Vederstyggelighed er altså det tegn, Jesus giver
disciplene på Jerusalems ødelæggelse. Når discoiplene ser de fremmede hære
omringe Jerusalem, så skal de vide, at byens ødelæggelse er nær - og flygte.
Men der ligger mere i udtrykket end det. Ødelæggelsens Vederstyggelighed
vil nemlig resultere i den værste trængselstid i verdenshistorien (Matt
24,21) ...

(Own-break: Se også Dan 12,1)

.... Det kan ifølge Bibelen kun være perioden lige før Jesu genkomst. Til den
tid skal Ødelæggelsens Vederstyggelighed "stå på hellig grund". Det minder
til forveksling om Paulus' beskrivelse af Antikrist, der "ophøjer sig over
alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og
udgiver sig selv for at være Gud" (

DADDY-Break (2002-11-30, Saturday, CET14:06):

- "Og så skal den komme (henvisningen til Re: Antikrist, 0192, 2002-11-28,
Thursday, CET 01:29)."

- Det hermed gjhort, Himmelske Fader!

.... (2 Thess 2,4).
"Ødelæggelsens Verderstyggelighed" betegner altså i Bibelen tre
forskellige ting, der ligner hinanden: vanhelligelsen af templet i Jerusalem
i 167 f.Kr., de romerske hæres ødelæggelse af templet i Jerusalem i 70 e.Kr.
og Antikrists oprør mod Gud lige før Jesu genkomst.
Tiden frem mod Jesu genkomst vil altså blive præget af et stadigt
tiltagende oprør mod Gud, som vil kulminere i Antikrists virke.

b) Tegn på Guds vrede
Det stadigt stærkere oprør mod Gud frem mod Jesu genkomst medfører, at også
syndens forfærdelige følger og Guds straffedomme over jorden tager til.
Jesus forklarer derfor disciplene, at også en række forfærdelige
begivenheder på jorden er tegn på de sidste tider.
Det gælder krig, hungersnød og jordskælv (Matt 24,6-7).

DADDY-Break (2002-11-30, CET 11:32:57 + 11:36:20).

c) Teg på fuldendelsen af Guds plan
Den tredje gruppe tegn er begivenheder, der viser, at afslutningen af Guds
plan med denne verden nærmer sig.
Det første af denne type tegn er mission. "Dette evangelium om Riget skal
prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden
komme," siger Jesus (Matt 24,14). Inden denne tidsalder kan afsluttes, vil
Gud have, at det kristne evangelium skal være forkyndt for ethvert folkeslag
på jorden (altså ikke nødvendigvis ethvert enkeltmenneske). Udbreddelsen af
evangeliet til stadig flere folkeslag er derfor et tegn på de sidste tider.
Det andet tegn af denne type er Israel. I forbindelse med profetien om
Jerusalems ødelæggelse år 70 e.kr. siger Jesus: "De skal falde for skarpe
sværd og blive ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal
nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende" (Luk 21,24).
Jesus siger altså, at Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.Kr. vil resultere i
tre ting for Israels folk: 1) de vil blive dræbt, 2) de vil blive spredt ud
over hele jorden, og 3) Jerusalem vil blive behersket af hedningefolk. Men
disse tre ting vil kun var ved, "indtil hedningernes tider er til ende". Der
kommer altså en dag, inden denne verdens afslutning, hvor jøderne ikke
længere skal være spredt ud over hele jorden, og hvor Jerusalem ikke længere
skal være under hedningestyre. Derfor er ogaså begivenhederne i Israels
historie et tegn på Jesu genkomst.

Veerne

Der er en detalje i Jesu tale om tegnene, som det er vigtigt at lægge mærke
til. Den kommer tydeligst frem i Markus' gengivelse af talen.
Markus inddeler Jesu ord om tegnene i tre afsnit. De første to afsnit
ligner hinanden (Mark 13,5-8 og 9-13). Begge afsnit begynder med et "Se
til..." (på græsk er brugt samme udtryk i vers 5 og 9). Og begge afsnit
beroliger disciplene med en når-sætning: "Når I hører krigslarm ... så lad
jer ikke skræmme" (vers 7) og "Når de fører jer for retten ... skal I ikke
bekymre jer" (vers 11). De ting, Jesus har nævnt i disse to afsbnit (nemlig
falske profeter, forfølgelser, krig, hungersnød og jordskælv) er nemlig ikke
enden, men "beguyndelsen på veerne" (vers 8).
Men i det tredje afsniot skifter tonen alvorligt. Også her bruger Jesus en
når-sætning: "Når I ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed ... da skal de
flygte" og bede om Guds hjælp (vers 14-20).
Jesus skelner her mellem de generelle tegn (falske profeter, forfølgelser,
krig osv.), der skal forekomme i en lang periode, og de specielle tegn
(Ødelæggelsens Vederstyggelighed, dvs. Antikrist, og den store trængsel),
som skal indtræffe lige før hans genkomst.
De generelle tegn slaæ altså forstås som kendetegn på de sidste tider. De
har altid været og vil fortsat være tilstede i hele perioden fra Jesu første
komme og frem til hans genkomst. De er "veer" (Matt 24,8). Det vil sige, at
de kan forekomme over en længere periode, men tager til i styrke og i
hyppighed.
Først til sidst i denne verdens historie vil veerne kulminere og under
Antikrist og den store trængsel nå et omfang som aldrig før i
verdenshistorien. Og sp kommer Jesus.

Forløsningen kommer

Udtrykket "veer" er også vigtigt af en anden grund. Mange mennesker taler
med frygt om verdens undergang. Men Jesus taler om mere end undergang. Han
taler om "veer", der fører frem til en fporløsning, en fødsel, nemlig
"verdens genfødelse (Matt 19,28).
Budskabet om Jesu genkomst er et evangelium om, at der kommer en dag, hvor
Gud "genføder" eller genskaber himlen og jorden. Alt det onde skal
udslettes. Paradiset skal genoprettes. Gud skal igen tage bolig på jorden.
Den dag begynder der en ny tidsalder, der langt overgår alt, hvad New
Age-tilhængerne kan finde på at drømme om.
Derfor slutter Lukas sit referat af Jesu tale om de sidste tiders tegn på
denne måde: "Når disse tegn begynder at ske, så ret jer op og løft jeres
hoved, for jeres forløsning nærmer sig" (Luk 21,28).
--- END of Ordet-og-Israel nr 11 dec
2002 -----------------------------------

Kom Herre, kom!


Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)

with love from
Mogens Kall
The servant of Michael

Bible Free Downloads:
From http://www.gospelcom.net/ibs/
From http://www.wbtc.com/default.htm

Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk

Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------

Internal:

Deadline (News-input-from-dk.livssyn.kristendom):
2002-11-30, Saturday, CET 12:xx

Filters (Blokerede Interrupts / Boycott's):
Rasmus Underbjerg Pinnerup, pinnerup@privat.dk

File-name:
De sidste tiders tegn (0203)

This file has been send to
dk.livssyn.kristendom

Time for OUTPUT:
2002-11-30, Saturday, CET 14:46



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste