|
| Lovtekst, hvad betyder dette ? Fra : Mercenary |
Dato : 29-11-02 19:49 |
|
Faldt lige over denne lovtekst.
Problemet er at jeg ikke lige forstår meningen.
Er der nogen der kan oversætte ??
Retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse og edition
§ 804, stk. 1. Som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale, kan der meddeles en person, der ikke er
mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der
er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådighed
over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er
fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.
§ 805, stk. 1. Beslaglæggelse må ikke foretages, og pålæg om edition må ikke
meddeles, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det
tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre.
§ 806, stk. 1. Afgørelse om beslaglæggelse og om pålæg om edition træffes
efter politiets begæring. Begæring om beslaglæggelse til sikring af
erstatningskrav kan tillige fremsættes af forurettede.
--
/Merc
There are 10 types of people.
Those who understand binary, and those who don't...
| |
Bakke (29-11-2002)
| Kommentar Fra : Bakke |
Dato : 29-11-02 21:59 |
|
> Er der nogen der kan oversætte ??
Jo, men der står jo bare, at hvis en røver f. eks. pludselig under flugten
overgiver det røvede til en ikke umiddelbart mistænkt person kan politiet
alene på mistanke bede denne person om at "vende lommerne" og fremvise
indholdet - fordi de er på "friske spor".
Gør de i den forbindelse overgreb på uskyldige eller umistænkelige, udløser
de dermed en erstatning til vedkommende. Men det står ikke i DENNE lov.
Mvh
Bo
| |
Mercenary (29-11-2002)
| Kommentar Fra : Mercenary |
Dato : 29-11-02 23:03 |
|
"Bakke" <no@thanks.ru> skrev i en meddelelse
news:as8kdp$k7e$1@news.cybercity.dk...
> > Er der nogen der kan oversætte ??
>
> Jo, men der står jo bare, at hvis en røver f. eks. pludselig under flugten
> overgiver det røvede til en ikke umiddelbart mistænkt person kan politiet
> alene på mistanke bede denne person om at "vende lommerne" og fremvise
> indholdet - fordi de er på "friske spor".
> Gør de i den forbindelse overgreb på uskyldige eller umistænkelige,
udløser
> de dermed en erstatning til vedkommende. Men det står ikke i DENNE lov.
Altså, afgørelsen om beslaglæggelse afgøres efter begæring af politiet eller
"dem der har noget i klemme" !
Men hvem kan så af myndighederne pålægges at udføre denne beslaglæggelse,
udover politiet ?
--
/Merc
There are 10 types of people.
Those who understand binary, and those who don't...
| |
Reino Andersen (29-11-2002)
| Kommentar Fra : Reino Andersen |
Dato : 29-11-02 23:17 |
|
Mercenary skrev:
> Altså, afgørelsen om beslaglæggelse afgøres efter begæring af politiet
eller
> "dem der har noget i klemme" !
Mener du beslaglæggelse eller edition? § 804, som du henviste til i dit
første indlæg, handler om edition. Begæring om edition kan kun fremsættes af
politiet.
> Men hvem kan så af myndighederne pålægges at udføre denne beslaglæggelse,
> udover politiet ?
Igen - mener du beslaglæggelse eller edition?
--
Reino
| |
Bakke (29-11-2002)
| Kommentar Fra : Bakke |
Dato : 29-11-02 23:26 |
|
> Altså, afgørelsen om beslaglæggelse afgøres efter begæring af politiet
eller
> "dem der har noget i klemme" !
Der er stor forskel på "beslaglæggelse" og "pågribelse".
Beslaglægelse "efter begæring af politiet" som du skriver, vil altid kræve
en dommerkendelse, som typisk vil blive givet "automatisk" når en betjent
uden modstand forelægger dommeren ( byretsdommeren ) de beviser/mistanker,
som kendelsen ønskes givet på.
Der er altid en mulíghed for " politiet" ( og hermed menes både det
uniformerede og det ikke uniformerede politikorps ) at handle på enten
"friske spor" eller "bestyrket mistanke". De må i disse tilfælde godt bede
hvem som helst om at "vende lommerne" for nu at blive i sproget, eller
såfremt dette nægtes om at følge med på politistationen hvor det samme så
vil foregå i mere ordnede forhold.
Nægter en person at "vende lommerne" frivilligt må politiet enten frafalde
eller anholde personen. Ingen kan uanholdt afkræves andet end sin fødelsdag
og sit fødested.
Lader man sig så modvilligt anholde, og viser det sig så, at der ikke var
baggrund for anholdelsen, er den forurettede berettiget til en godtgørelse
hvis størrelse generelt fastsætees af Rigsadvokaturen for et år ad
gangen.Men dt er ikke noget, man bliver rig på.
Mvh
Bo
> Men hvem kan så af myndighederne pålægges at udføre denne beslaglæggelse,
> udover politiet ?
>
> --
> /Merc
>
> There are 10 types of people.
> Those who understand binary, and those who don't...
>
>
| |
Mercenary (29-11-2002)
| Kommentar Fra : Mercenary |
Dato : 29-11-02 23:45 |
|
"Bakke" <no@thanks.ru> skrev i en meddelelse
news:as8phb$snh$1@news.cybercity.dk...
> > Altså, afgørelsen om beslaglæggelse afgøres efter begæring af politiet
> eller
> > "dem der har noget i klemme" !
>
> Der er stor forskel på "beslaglæggelse" og "pågribelse".
> Beslaglægelse "efter begæring af politiet" som du skriver, vil altid kræve
> en dommerkendelse, som typisk vil blive givet "automatisk" når en betjent
> uden modstand forelægger dommeren ( byretsdommeren ) de beviser/mistanker,
> som kendelsen ønskes givet på.
> Der er altid en mulíghed for " politiet" ( og hermed menes både det
> uniformerede og det ikke uniformerede politikorps ) at handle på enten
> "friske spor" eller "bestyrket mistanke". De må i disse tilfælde godt bede
> hvem som helst om at "vende lommerne" for nu at blive i sproget, eller
> såfremt dette nægtes om at følge med på politistationen hvor det samme så
> vil foregå i mere ordnede forhold.
> Nægter en person at "vende lommerne" frivilligt må politiet enten frafalde
> eller anholde personen. Ingen kan uanholdt afkræves andet end sin
fødelsdag
> og sit fødested.
> Lader man sig så modvilligt anholde, og viser det sig så, at der ikke var
> baggrund for anholdelsen, er den forurettede berettiget til en godtgørelse
> hvis størrelse generelt fastsætees af Rigsadvokaturen for et år ad
> gangen.Men dt er ikke noget, man bliver rig på.
> Mvh
>
> Bo
Javel så, der blev jeg lidt klogere
Men kan de offentlige myndigheder give tilladelse til beslaglæggelse/edition
til f.eks private personer (Privat-detektiver, sikkerhedsvagter mm.) eller
til Grupper (Interesseorganisationer, virksomheder o.s.v) ??
I så fald at dette er tilfældet, kan man så kræve at politiet er til stede
??
--
/Merc
There are 10 types of people.
Those who understand binary, and those who don't...
| |
Bakke (29-11-2002)
| Kommentar Fra : Bakke |
Dato : 29-11-02 23:55 |
|
> Javel så, der blev jeg lidt klogere
>
> Men kan de offentlige myndigheder give tilladelse til
beslaglæggelse/edition
> til f.eks private personer (Privat-detektiver, sikkerhedsvagter mm.) eller
> til Grupper (Interesseorganisationer, virksomheder o.s.v) ??
>
> I så fald at dette er tilfældet, kan man så kræve at politiet er til stede
Hej igen,
I dit spørsgsmål opererer du med Privat-detektiver, sikkehedsvagter,
interesseorganisationer, virksomheder o.s.v.
Svaret er, at INGEN af de ovennævnte har rettigheder/muligheder ud over hvad
enhver borger har af pligter til at handle når man ser noget ??????? ( jeg
magter ikke at gennmgå det hele her )
Mvh
Bo
| |
Mercenary (30-11-2002)
| Kommentar Fra : Mercenary |
Dato : 30-11-02 00:19 |
|
"Bakke" <no@thanks.ru> skrev i en meddelelse
news:as8r8b$vef$1@news.cybercity.dk...
> > Javel så, der blev jeg lidt klogere
> >
> > Men kan de offentlige myndigheder give tilladelse til
> beslaglæggelse/edition
> > til f.eks private personer (Privat-detektiver, sikkerhedsvagter mm.)
eller
> > til Grupper (Interesseorganisationer, virksomheder o.s.v) ??
> >
> > I så fald at dette er tilfældet, kan man så kræve at politiet er til
stede
> Hej igen,
>
> I dit spørsgsmål opererer du med Privat-detektiver, sikkehedsvagter,
> interesseorganisationer, virksomheder o.s.v.
>
> Svaret er, at INGEN af de ovennævnte har rettigheder/muligheder ud over
hvad
> enhver borger har af pligter til at handle når man ser noget ??????? ( jeg
> magter ikke at gennmgå det hele her )
>
Det jeg egentlig vil frem til er:
Kan andre end politiet stille med en ransagningskendelse og sige "Aflevér" ?
--
/Merc
There are 10 types of people.
Those who understand binary, and those who don't...
| |
Reino Andersen (30-11-2002)
| Kommentar Fra : Reino Andersen |
Dato : 30-11-02 00:56 |
|
Bakke skrev:
> Der er stor forskel på "beslaglæggelse" og "pågribelse".
Hvorfor snakker du nu om "pågribelse", og hvad mener du med det?
> Beslaglægelse "efter begæring af politiet" som du skriver, vil altid kræve
> en dommerkendelse, som typisk vil blive givet "automatisk" når en betjent
> uden modstand forelægger dommeren ( byretsdommeren ) de beviser/mistanker,
> som kendelsen ønskes givet på.
Hvad mener du med "en betjent uden modstand"?
Politiet kan godt beslaglægge uden en retskendelse.
> Der er altid en mulíghed for " politiet" ( og hermed menes både det
> uniformerede og det ikke uniformerede politikorps ) at handle på enten
> "friske spor" eller "bestyrket mistanke".
Hvor har du disse udtryk fra?
Mistankegraderne er: mistanke, rimelig grund til mistanke, begrundet
mistanke og særlig bestyrket mistanke.
> De må i disse tilfælde godt bede
> hvem som helst om at "vende lommerne" for nu at blive i sproget, eller
> såfremt dette nægtes om at følge med på politistationen hvor det samme så
> vil foregå i mere ordnede forhold.
For at politiet kan visitere nogen, skal der være rimelig grund til mistanke
i en offentlig påtalt sag. Det skal endvidere være af væsentlig betydning
for efterforskningen og han skal sigtes inden indgrebet.
Og personen skal da visiteres på stedet uanset om han vil eller ej.
> Nægter en person at "vende lommerne" frivilligt må politiet enten frafalde
> eller anholde personen.
Tror du politiet frafalder sigtelsen fordi en person ikke frivilligt vil
lade sig visitere?
> Ingen kan uanholdt afkræves andet end sin fødelsdag
> og sit fødested.
Fødested?
Uanset om man er anholdt eller ej har man pligt til at oplyse navn, adresse
og fødselsdato .
> Lader man sig så modvilligt anholde, og viser det sig så, at der ikke var
> baggrund for anholdelsen, er den forurettede berettiget til en godtgørelse
> hvis størrelse generelt fastsætees af Rigsadvokaturen for et år ad
> gangen.Men dt er ikke noget, man bliver rig på.
Uanset om man lader sig modvilligt anholde eller om der var baggrund for
anholdelsen kan man få erstatning, hvis påtale opgives eller tiltalte
frifindes.
--
Reino
| |
Reino Andersen (29-11-2002)
| Kommentar Fra : Reino Andersen |
Dato : 29-11-02 23:06 |
|
Bakke skrev:
> Jo, men der står jo bare, at hvis en røver f. eks. pludselig under flugten
> overgiver det røvede til en ikke umiddelbart mistænkt person kan politiet
> alene på mistanke bede denne person om at "vende lommerne" og fremvise
> indholdet - fordi de er på "friske spor".
Der er ikke noget mistankekrav ved edition.
> Gør de i den forbindelse overgreb på uskyldige eller umistænkelige,
udløser
> de dermed en erstatning til vedkommende. Men det står ikke i DENNE lov.
Hvor står det så?
--
Reino
| |
Reino Andersen (29-11-2002)
| Kommentar Fra : Reino Andersen |
Dato : 29-11-02 23:09 |
|
Mercenary skrev:
> Faldt lige over denne lovtekst.
> Problemet er at jeg ikke lige forstår meningen.
> Er der nogen der kan oversætte ??
Edition er defineret som en pligt, der pålægges en ikke-mistænkt person, til
at forevise eller udlevere ”genstande” i forbindelse med efterforskning af
en straffesag. Genstande er i den forbindelse et vidt begreb, der spænder
fra egentlige genstande til både skriftlige og mundtlige oplysninger om
indestående på diverse konti samt personlige oplysninger fra hospitaler og
andre såvel offentlige myndigheder som private institutioner.
Edition er et skånsomt alternativ til ransagning og beslaglæggelse og er
egnet til at fremskaffe effekter og oplysninger, som ikke eller vanskeligt
kan fremskaffes på anden måde, f.eks. fordi ting er skjult eller
utilgængelige.
Politiet har ikke umiddelbart har nogen magtmidler til rådighed, hvis den
pågældende uden lovlig grund nægter at efterkomme et editionspålæg. I så
fald kan retten træffe beslutning om anvendelse af vidnetvang, jf. § 178
dvs. bøde, tvangsbøder og forvaring m.v. Retten kan dog vælge i stedet at
afsige kendelse om ransagning og beslaglæggelse, såfremt betingelserne
herfor er opfyldt.
--
Reino
| |
Allan Olesen (30-11-2002)
| Kommentar Fra : Allan Olesen |
Dato : 30-11-02 22:39 |
|
"Reino Andersen" <reino@gettwonet.dk> wrote:
>Edition er defineret som en pligt, der pålægges en ikke-mistænkt person, til
>at forevise eller udlevere ”genstande” i forbindelse med efterforskning af
>en straffesag.
Hvis jeg forstaar dig og ordlyden i de tre paragraffer korrekt:
Edition er ikke relevant i forbindelse med privates
efterforskning?
Jeg spoerger, fordi jeg i avisen har laest, at netop
bestemmelserne om edition blev brugt, da byretten paalagde en
raekke internetudbydere at udlevere informationer til
Antipiratgruppen. Det kan godt undre mig lidt nu.
Har avisen faaet noget galt i halsen, eller har jeg misforstaaet
dig?
(Jeg ser bort fra den tredje mulighed, for du plejer ikke at tage
fejl.)
--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.
| |
Reino Andersen (01-12-2002)
| Kommentar Fra : Reino Andersen |
Dato : 01-12-02 00:20 |
|
Allan Olesen skrev:
> Hvis jeg forstaar dig og ordlyden i de tre paragraffer korrekt:
>
> Edition er ikke relevant i forbindelse med privates
> efterforskning?
Ikke jævnfør de nævnte paragraffer, men § 299 minder meget om edition -
selve ordet edition bliver bare ikke brugt.
| § 299, stk. 1. Retten kan efter begæring af en part pålægge tredjemand at
forevise
| eller udlevere dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som har
| betydning for sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om
| forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive
| forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.
> Jeg spoerger, fordi jeg i avisen har laest, at netop
> bestemmelserne om edition blev brugt, da byretten paalagde en
> raekke internetudbydere at udlevere informationer til
> Antipiratgruppen. Det kan godt undre mig lidt nu.
>
> Har avisen faaet noget galt i halsen, eller har jeg misforstaaet
> dig?
Tja, nok ingen af delene.
Ordet edition bliver jo som sagt ikke brugt i § 299, men det er nok ikke
helt forkert at anvende det. "Editionspligt" er vist almindeligt anvendt i
forbindelse med §§ 298 og 299. Edition betyder udlevering.
--
Reino
| |
Henning Makholm (01-12-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 01-12-02 01:58 |
|
Scripsit "Reino Andersen" <reino@gettwonet.dk>
> Ikke jævnfør de nævnte paragraffer, men § 299 minder meget om edition -
> selve ordet edition bliver bare ikke brugt.
> | § 299, stk. 1. Retten kan efter begæring af en part pålægge tredjemand at
> | forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet hans
> | rådighed, og som har betydning for sagen, medmindre der derved vil
> | fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra
> | eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.
Der synes at være en række væsentlige forskelle.
- §299 handler kun om "dokumenter"; edition efter §§ 804ff gælder
genstande i almindelighed. (Men det er en overfladisk forskel for
§301 udvider §299's principper til også at gælde syn og skøn over
genstande).
- §299 kan først anvendes når der er anlagt sag - før da er der jo
ingen "part" i sagen. Edition efter §§ 804ff kan ske som del af
efterforskningen før der er rejst tiltale eller overhovedet er
mistænkte.
- Ved pålæg efter §300 skal parten der kræver dokumentet fremvist,
i forvejen kunne angive hvilken kendsgerning han forventer at
det understøtter (jf §200 stk 1). Politiet kan - så vidt jeg
forstår - begære edition under efterforskningen med henblik på at
gøre sig bekendt med *ukendte* oplysninger i de omhandlede
dokumenter.
Det må også være dette der er baggrunden for at §§ 804ff indeholder
mere detaljerede retssikkerhedsbestemmelser (fx §805 stk 1) end
§299-301.
--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"
| |
|
|