---

Min dreng på nu 4 mdr. har i al den tid vi har haft ham været fuldstændig
rasende når han skal puttes i sin barnevogn.
Så snart han kommer derned skriger han som en vanvittig, og man tænker
hvorfor han reagerer så kraftigt. Har andre oplevet noget lignende.
Selvom han hurtigt sover, vågner han ofte og er rasende igen, han kan dog
vugges i søvn hurtigt igen, men selv efter 2-3 timers søvn vågner han på
denne måde. Måske hans temperament bare er sådan, men det føles lidt
frustrerende. Ellers er han meget veltilpas.

--
Anne

---

> Min dreng på nu 4 mdr. har i al den tid vi har haft ham været fuldstændig
> rasende når han skal puttes i sin barnevogn.

Små børn kan sagtens ha' traume efter fødslen. Det han har mest brug for er
kontakt og tryghed. Han har jo ligget og hørt på dit hjerte så længe og nu
er det pludselig slut. Mange siger det der med at deres børn jo skal lære at
sove selv og bla bla bla, men giv ham tid, tryghed og kærlighed. Med vores
den 3. lå jeg så vidt muligt med hende på maven når hun skulle sove ind til
hun var 3-4 mdr. gammel og har har bare altid været en engel til at lægge
sig til at sove... Med den 1. kæmpede vi for at lære ham at sove selv og det
to' ham meget længere tid at lære.


--
R. Ilsøe

Balto, Flatcoated Retriever (½ år)
Cikorie, Flatcoated Retriever (10½ år)
Bimmer, Labrador (2½ år)
http://soulbenders.webbyen.dk

---

PS. Går ud fra i har været til læge med den lille? Det kan være der er noget
der generer når den ligger?

---

On Sun, 24 Nov 2002 22:28:51 +0100, "Anne S. Rasmussen"
<los@nospam.post9.tele.dk> wrote:

>Min dreng på nu 4 mdr. har i al den tid vi har haft ham været fuldstændig
>rasende når han skal puttes i sin barnevogn.

Kære Anne.

Jeg synes det er godt, at I forsøger at give ham barnevognen som en
sovested om dagen. Det er godt, at han kan komme ud i luften, det
giver også vi voksne en frihed, da vi tager det (efterhånden trygge
sovested, for det skal nok komme) med os når vi er et fremmed sted, og
ligeledes de muligheder der er for motion for jer forældre m.v.
Nu fortæller du ikke hvordan i putter ham. Jeg har haft mange modeller
både som mor til 5 og ligeledes som dagplejemor til mange søde unger.
Som det er nævnt i et tidligere indlæg, er det selvsagt, at snakke med
lægen/få undersøgt om der er noget fysisk, og ligeledes med trygheden.
Jeg er fuldt ud enig med, at barnet skal ha en masse fysisk nærhed, og
der er da ikke noget mere vidunderligt end at slappe af søndag
eftermiddag i sofan med sit lille barn sovende på maven. Men der er
mange situationer der afskærer os fra det, og ligeledes nogle minusser
ved at det bliver reglen i stedet for "nogt man hygger sig med ind
imellem". Barnet får ofte en roligere og bedre (vågner og er frisk til
nærvær og udvikling) ved at få 2 - 3 timers søvn udendørs. Hvis hans
mønster i øvrigt er, at han sover fint i vognen - må i endelig prøve
alt hvad der er af muligheder. Jeg har desværre en del eksempler på
børn der i dag opfylder deres forældres behov for nærhed og tryghed og
ikke modsat. Og når barnet så endelig sover godt, lægges det hen og
vågner alt for hurtigt af en ellers tiltrængt søvn(ene og alene fordi
det er tilvænnet at sove hos moderen(har endnu ikke oplevet det er
faderen *s*)Men som jeg læser dit indlæg, vil du jo netop gerne ha ham
til at være tryg ved at sove i vognen. Jeg ved ikke, hvad du har
prøvet, men der er mange fif : Hvis han ligger i indsats endnu - så
put ham i den og sid med indsatsen på dit skød og vug ham lidt, tal
stille og beroligende og sæt så først indsatsen i barnevognen når han
sover. Har I legetøj hængende hen over åbningen i barnevognen, prøv at
fjerne det (nogle børn kan slet ikke li "alt det tingeltangel" og
grunden til at de "leger så sødt med det" er at de forsøger at fjerne
det ! - det er jo heller ikke altid vi vil have ting "lige op i
hovedet" - det kan faktisk stresse barnet unødigt, og give traumer
senere i livet.
Forsøg ligeledes, at lade kalechen være nede ind til han sover.
Gi ham noget han "kan li" med i barnevognen. Det kan være "alt" lige
fra den "klud" i ammer med, eller en tshirt der dufter af mor. Husk at
det er dig der selv kan få de bedste ideer til, hvad der kan gøre din
lille søn tryg. og ligeledes er der mit indlæg til trods ikke noget
der er forkert, hvis forældrene ved det er det rigtige for deres barn
! Brug nogle dage til at "undersøge" lige netop hvad eller hvornår ,
han bliver ked af det, se om der er et mønster og hvordan det evt, kan
ændres. Det er nogen gange den mindst lille ting der gør forskellen.
Da du er så tæt med din søn, kan din egen forventning/bekymriger
påvirke ham så meget at han reagere alene på det. Har du en god
sundhedsplejerske, så ring og tag en snak med hende, bed hende
eventuelt være der en dag hvor du skal putte og lad hende give sit
besyv med. Sundhedsplejersken har så stort (hvis hun ikke er helt ny)
et vurderingsgrundlag, at den mulighed må man ikke snyde sig selv for.

Held og lykke med projektet.


--
Kærligst June

---

> Jeg er fuldt ud enig med, at barnet skal ha en masse fysisk nærhed, og
> der er da ikke noget mere vidunderligt end at slappe af søndag
> eftermiddag i sofan med sit lille barn sovende på maven.

Altså hun sov selv om natten... Hehe... Bare rolig... Og var der en enkelt
gang eller to hvor jeg lige skulle noget mimens hun sov var hun okay med at
blive puttet i liften i stuen! For Nanna var det ikke regel. Det var bare
at få udfyldt sit tryghedsbehov og få en langsom afvænding. Gradvist vændte
jeg hende til at sove i sin seng og hun så det som en gode at få lov at sove
på Mor's mave... og gør det stadig! Hun er 1½ nu.

>Jeg har desværre en del eksempler på
>børn der i dag opfylder deres forældres behov for nærhed og tryghed og
>ikke modsat. Og når barnet så endelig sover godt, lægges det hen og
>vågner alt for hurtigt af en ellers tiltrængt søvn(ene og alene fordi
>det er tilvænnet at sove hos moderen(har endnu ikke oplevet det er
>faderen *s*)

Om den er møntet på at det skulle være derfor jeg gjorde det ved jeg ikke,
men efter som jeg er den eneste der har nævnt det i den her tråd, og Anne
ikke har nævnt det at sove med barnet på maven og dermed ikke udfylder sine
behov for nærhed på den måde, så må jeg sq lige ta' den lidt personligt! Med
2 større søskende og en vidunderlig kæreste, så har jeg rigeligt at se ti og
rigeligt med nærhed i min kæreste, så tro mig, det var bare for barnets
bedste jeg gjorde det og sjovt nok har hun vist sig at ha' udviklet sig til
husets mest harmoniske sover! Såehhh... Til tider skal man passe på hvad
man siger, -du må huske på, at det punkt hvor man er mest nærtagende er i
rollen som Mor. Når nogen så antydeer at man gør noget for sin egen skyld og
ikke for barnet, så bliver man sq lidt ramt!

Jeg var 18 da jeg fik min første og har siden dengang tilsidesat alt for
mine børn. Er mine unger syge, så er det dem det drejer sig om, fritiden
bliver fyldt med aktiviteter med ungerne, vi har fravalgt penge frem for at
børnene har en mor at komme hjem til. (Jeg går hjemme) og ja... Vi har ofret
meget for at gi' ungerne den mest stabile og trygge opvækst som mulig.
Kæresten (der også er far til alle 3) arbejder på Nordsøen, så jeg har 2
uger hvor jeg har ungerne helt selv. I de 2 uger han er hjemme er jeg der
stadig 100% for ungerne og har de behov for at sove ved mig, hvilket sker'
en sjælden gang, så er det det de skal ha' lov til! Når deres far er på job
falder de alle i søvn i deres seng. Ud på natten kommer de 2 store luskende
ind til mig og ved du hvad...? Det har ikke noget med mit behov for nærhed
at gøre... Det har noget at gøre med at de ikke ser deres far i 2 uger, så
jeg har valgt at gi' mig ekstra meget i den periode og ungerne og jeg nyder
det lige meget...!


--
R. Ilsøe

Balto, Flatcoated Retriever (½ år)
Cikorie, Flatcoated Retriever (10½ år)
Bimmer, Labrador (2½ år)
http://soulbenders.webbyen.dk