"Anders Lund" <Anders@zaimGED.dk> wrote in message
news:arobjj$5ep$1@sunsite.dk...
> Jeg har før spurgt om børger her. Da var mit spørgsmål om jeg skulle købe
> flere c++ bøger end accelerated c++. Jeg har endnu ikke købt accelerated
> c++, men jeg fandt The c++ programming Language ad Bjarne Stroustrup,
brugt
> for 300kr
Det lyder som om du har gjort et godt køb, som du ikke vil fortryde, hvis du
vil bruge C++ seriøst.
> Nu er spørgsmålet om jeg behøver at købe accelerated c++. Det set ud til,
> modsat min forventning, at Bjarnes bog begynder på et ret lavt stade.
For at få en temmelig komplet beskrivelse af hvad C++ er behøves du ikke
andet (kun selve C++ Standarden er mere autoritativ, men til gengæld ikke
til at læse og slet ikke lære fra).
Desuden syntes jeg at kapitel 23 "Development and Design" indeholder
utroligt meget visdom, som egentlig ikke er C++ specifikt. Der har jeg ofte
fundet hjælp, når software udvikling er svær (store programmer, belastede og
belastende tools, udviklings process etc.). Det er seriøs erfaring, med
advarsler om typiske faldgrupper, som er fritaget for mode-luner.
Litteraturlisten i kapitlet er også værd at læse omhyggeligt (Personligt
syntes jeg at det er værd at lægge mærke til Fred Brooks "The Mythical Man
Month").
Bjarne Stroustrups bog er naturligvis ikke den eneste bog om C++, der er
værd at læse.
Der findes mange gode bøger, der viser interessante måder at bruge C++ på.
Det når du sikkert til senere.
Man kan naturligvis sagtens læse Bjarne Stroustrups' bog uden at have læst
f.eks. "Accelerated C++" først.
"Accelerated C++" udmærker bl.a. sig ved at
* være kort
* let læst
* vise programmeringsstil som er nem, pæn og effektiv for C++
* have gode øvelser
* have komplette programmer tilgængeligt på nettet
(
www.acceleratedcpp.com)
En måske banal kommentar, som dog er væsentlig: man lærer ikke noget af at
købe en bog - man lærer noget af at læse en bog og selv arbejde med stoffet.
Altså:
* Koncentrer dig on een bog af gangen
* Vær sikker på at det er en bog af høj kvalitet, ellers spilder du din
tid (og penge). Brug eventuelt
www.accu.org for at se boganmeldelser
* Hvis du ikke syntes bogen passer til dig, så prøv at finde ud af hvorfor
og find en der er bedre.
Hvis jeg var dig, ville jeg nok bare begynde at læse "The C++ Programming
Language" og så se at få fat på
en rimelig compiler (der findes adskillige gode, gratis compilere). Lav en
god del af opgaverne og hvad du selv finder på ud fra det du læser.
Søg hjælp bl.a. her på gruppen når/hvis du kører fast.
Hvis du løber sur i det, så overvej at købe "Accelerated C++" og arbejd dig
igennem den før du vender tilbage til "The C++ Programming Language"
Venlig hilsen
Mogens Hansen