/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Småkager for en lille bager
Fra : Ann \(dagensdyr.dk\)


Dato : 19-11-02 00:06

Hej Allesammen.

Min søn er efterhånden kommet i den alder hvor han ville nyde,
at få lov til at bage julesmåkager.

Men da hans mor (mig selv ikke er et geni i et køkken,
har vi brug for lidt opskrifter !
Havregrynskuglerne har allerede været postet (Tak for det!)
Men hvad kunne vi ellers lave som er rimelig simpelt ?

Da jeg var barn fik vi "gaffelkager"
Altså en eller anden dej, der skulle trilles og trykkes med en gaffel,
mon der er andre der kender til sådan nogen og evt. vil af med en opskrift ?

Så er julen reddet

--
Venlig Hilsen

Ann Jensen

www.dagensdyr.dk - Dit kæledyr på nettet !
Få kåret dit kæledyr til Dagens Dyr .





 
 
Peter W. Bosse (19-11-2002)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 19-11-02 05:27

"Ann (dagensdyr.dk)" <ann@REMOVEdagensdyr.dk> skrev i en meddelelse...

> Da jeg var barn fik vi "gaffelkager"
> Altså en eller anden dej, der skulle trilles og trykkes med en gaffel,
> mon der er andre der kender til sådan nogen og evt. vil af med en opskrift ?
>
> Så er julen reddet

Jul jul jul... Her er to af slagsen..

Engelske gaffelkager: (ca. 75 stk.)

Dej:
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk kanel
½ tsk ingefær
150 g margarine
200 g farin
½ æg

Mørdej: mel, bagepulver og krydderier sigtes sammen. Kold margarines
hakkes i. Farin og æg røres til æggesnaps, hvormed dejen samles. Dejen
stilles koldt, til den er fast. Den trilles i fingertykke stænger, der skæres
i 2½ cm tykke skiver. Disse stilles på højkant med god afstand på smurte
plader og trykkes flade med en gaffel på kryds og tværs, så overfladen
bliver takket. Kagerne bliver takket. Kager stilles i forvarmet ovn.
Bagetid ca. 10 min. ved 200°.
-oo-

Gaffelkager: (ca. 75 stk.)

Dej:
250 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanila
100 g margarine
100 g sukker
1 æg

Fremgangsmåde som ovenfor.

God bless the 'Den Blå Bagebog', - ..enhver husmoders drøm!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Vin mod demens.
Vin er måske godt mod demens, viser en undersøgelse fra Institut for
sygdomsforebyggelse på Kommunehospitalet i København.
www.netdoktor.dk/nyheder/index.asp?y=2002&m=11&d=13#id89039



Bettina Madsen (19-11-2002)
Kommentar
Fra : Bettina Madsen


Dato : 19-11-02 08:38


Jeg har brugt nedenstående opskrift sammen med børn. Den er god, og nem at
have med at gøre.
Den blev postet her i gruppen sidste år af Peter W Bosse.

Julestjerner:

4 dl (250 g sukker)
250 g sirup
1 dl stærk kaffe (til børn evt. vand)
300 g smør/margarine
1 tsk stødt nelliker
1 spsk ingefær
½ spsk st. kanel
reven skal af 1 citron
reven skal af 1 appelsin
13 dl (800 g) mel
--
1 spsk potaske
2 spsk vand

Glasur:
1 æggehvide
4 dl (200 g) mel
1 spsk rom (til børn evt. vand)

Smelt sukker og sirup med kaffe (el. vand) i en gryde. Rør hele tiden.
Rør smørret blødt. Hæld sukkerlagen i lidt efter lidt. Bland krydderier,
citron- og appelsinskal i.
Tilsæt mel og potasken, der er rørt ud i koldt vand.
Ælt det hele til en smidig dej, der skal hvile et par dage i køleskab.
Rul dejen tyndt ud og stik kagerne ud med en stjerneform (el. lign).
Sæt dem på en smurt bageplade og bag dem i en varm ovn ved 225° i ca.
8 minutter.
Til glasuren piskes hviden let. Tilsæt florsukker og rom (el. vand) og
rør det ca. 10 minutter til en hvid, sej masse.
Kom glasuren i en sprøjtepose og pynt kagerne, mens de endnu er varme.

PS: Brunkagedej kan gemmes (indpakket i alufolie) i køleskabet en 2-3
uger.




June Last (19-11-2002)
Kommentar
Fra : June Last


Dato : 19-11-02 09:32

Hej Ann.
Tjek lige ....http://www.bager-kim.dk/
alle tiders bageside !
>
>

--
Kærligst June

Nette (20-11-2002)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 20-11-02 00:40


"Ann (dagensdyr.dk)" wrote
> Min søn er efterhånden kommet i den alder hvor han ville nyde,
> at få lov til at bage julesmåkager.
>
> Men da hans mor (mig selv ikke er et geni i et køkken,
> har vi brug for lidt opskrifter !
> Havregrynskuglerne har allerede været postet (Tak for det!)
> Men hvad kunne vi ellers lave som er rimelig simpelt ?

Både Karoline og Brugsen har udgivet kogebøger til børn
Disse fåes til ret rimelige priser.

Nette



Inger Pedersen (20-11-2002)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 20-11-02 09:34


"Ann (dagensdyr.dk)" <ann@REMOVEdagensdyr.dk> skrev i en meddelelse

> Altså en eller anden dej, der skulle trilles og trykkes med en gaffel,
> mon der er andre der kender til sådan nogen og evt. vil af med en opskrift
?

Gaffelkager: Du kan bruge rester fra andre småkagedeje: det der sidder i
hakkeren (vanillekranse) eller mellemrummene fra udstikskager, evt. blande
flere rester.
Tril en kugle og sæt gaflen i.

Når du skal ha små børn med, er det godt med dej uden æg: salmonellaerne
stortrives i et lunt køkken, og børn spiser altså rå dej - det er en vigtig
del af det at bage, mener jeg...

Der er en opskrift på nogle supernemme, børnevenlige og velsmagende
udstikskager i Jul fra Brugsen. De hedder noget med "svenske...
et-eller-andet-", og den har gennem mange år været brugt i vores lokale
dagpleje op mod jul - men jeg kan desværre ikke lige finde min egen bog lige
nu.
Er der andre, der har den?

Hilsen Inger



vagn torup & rikke b~ (20-11-2002)
Kommentar
Fra : vagn torup & rikke b~


Dato : 20-11-02 17:18


"Ann (dagensdyr.dk)" <ann@REMOVEdagensdyr.dk> skrev i en meddelelse
news:3dd98214$0$81665$edfadb0f@dread13.news.tele.dk...
> Hej Allesammen.
>
> Min søn er efterhånden kommet i den alder hvor han ville nyde,
> at få lov til at bage julesmåkager.
>
> Men da hans mor (mig selv ikke er et geni i et køkken,
> har vi brug for lidt opskrifter !
> Havregrynskuglerne har allerede været postet (Tak for det!)
> Men hvad kunne vi ellers lave som er rimelig simpelt ?
>
> --
> Venlig Hilsen
>
> Ann Jensen

Hej Ann
Jeg synes, du skal smutte en tur ind på min hjemmeside. Klik nederst på på
forsiden, hvor juleafsnittet står. Der er flere nemme julesmåkager at vælge
imellem. Gå uden om Brunkagerne. De er supergode, men ikke nemme for børn.
MVH Rikke

--
www.rikkebachmann.webbyen.dk
Her finder du billige, nemme og hurtige madopskrifter
til travle børnefamilier, gode spareråd, ferietips, gode
ideer til børnefødselsdagen og meget, meget mere.






Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste