---
Tidligere i aar blev en mand fra Koebenhavn meldt til politiet for
incest mod sin voksne datter og dennes stedsoester. Under terapi havde
de fundet ud af, at han misbrugte dem seksuelt, da de var boern. Foer
de kom i terapi, huskede de ikke misbruget. Manden blev tiltalt og en
naevningedomstol berammet. Han sad varetaegtsfaengslet i tre en halv
maaned.
Men kort foer retssagen blev manden loesladt og sagen droppet.
Statsadvokaten i Koebenhavn var blevet opmaerksom paa, at beviserne i
sagen byggede paa recovered memories - genfundne minder. Det kalder
eksperterne fortraengte barndomsminder om seksuelt misbrug, der kommer
frem under terapi.
Eksperterne betvivler ikke, at boern misbruges. Men de saetter
spoergsmaalstegn ved minder, som kommer frem under hypnose, saakaldt
regressionsterapi og andre teknikker, der foerer voksne tilbage til
barndommen.
" Der er intet videnskabeligt belaeg for at sige, at genfundne minder
altid er sande. Der er heller ikke belaeg for at sige, at man kan
fortraenge traumer. Det sker i sjaeldne tilfaelde. Men for de fleste
er problemet stik modsat: De kan ikke lade vaere med at huske de
forfaerdelige haendelser ", siger Dorthe Berntsen, mag.art. og ph.d.
i psykologi paa Aarhus Universitet og en af de faa danske forskere,
der har beskaeftiget sig med genfundne minder.
Men nu har sagen fra Koebenhavn for alvor sat gang i en debat blandt
fagfolk. En debat, der har rullet i mange aar i andre lande, blandt
andre England, Sverige, Norge og Holland. Her har familier staaet
frem og fortalt, hvordan genfundne minder har smadret dem. Voksne
boern har afbrudt kontakten med deres foraeldre - og i flere aar foelt
sig som incestofre, foer de indsaa, at deres minder var uden hold i
virkeligheden.
I England nedsatte psykiaterne for nogle aar siden en arbejdsgruppe,
som undersoegte faenomenet og kom med anbefalinger. I Sverige lavede
Psykologforbundet i 2000 en kvalitetsstandard for, hvordan medlemmerne
skal forholde sig til genfundne minder.
" Det gjorde vi for at undgaa, at psykologer fremmaner falske minder,
som eventuelt kunne blive brugt i en retssag ", siger Oerjan Salling,
professionsansvarlig i Sveriges Psykologforbund.
" Vi skal vaere bevidste om, at genfundne minder baade kan vaere et
minde om en virkelig haendelse, et falsk minde og et symbolsk minde.
Psykologen skal ikke tage udgangspunkt i det ene eller det andet.
For det er vilkaarligt, om mindet er sandt eller falsk ".
I Dansk Psykiatrisk Selskab er formand Soeren Bredkjaer stemt for, at
der nu nedsaettes en arbejdsgruppe i stil med den, psykiaterne i
England lavede. Han oplyser, at selskabets bestyrelse 25. november
skal droefte sagen.
I nogle retssager om seksuelt misbrug af boern indgaar erklaeringer fra
psykiatriske overlaeger i bevismaterialet. I erklaeringerne udtaler
psykiaterne sig om trovaerdigheden af de udsagn, den kraenkede part
er kommet med.
" Det er vigtigt, at vi har en stor viden om genfundne minder. Ellers
risikerer vi i vaerste fald at vaere med til at faa nogle uskyldigt
doemt ", siger Soeren Bredkjaer.
I den aktuelle sag fra Koebenhavn forelaa der laegeerklaeringer. I dem
satte de psykiatriske overlaeger ikke spoergsmaalstegn ved kvindernes
erindringer.
--
Af Karen Klarskov og Lise Bondesen.
Kilde: Politiken, 16. nov. 2002.
Post : Peter S. Winding, T'abula R'asa.
---
Videre laesning for hvem det maatte interessere:
The Skeptic's Dictionary om " repressed memory therapy ",
http://www.skepdic.com/repress.html