/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Lukning af brønd
Fra : Søren


Dato : 17-11-02 11:10

Hej

Kommunen har pålagt mig at lukke en drikkevandsbrønd, da jeg er tilsluttet
vandværksvand og således ikke har brug for brønden mere.

Kan de det?

Hvor står det i loven?

[Off Topic\ON]
Hvordan gør jeg?
[Off Topic\OFF]


Søren



 
 
Morten (17-11-2002)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 17-11-02 17:12

> Kommunen har pålagt mig at lukke en drikkevandsbrønd, da jeg er tilsluttet
> vandværksvand og således ikke har brug for brønden mere.
> Kan de det?
> Hvor står det i loven?

Mon ikke, det er § 36 i bekendtgørelse nr. 130 af 26/02/1999 om "lov
om vandforsyning mv.", de anvender:

"§ 36. Medfører bortfaldet af en tilladelse til indvinding, at en vandforsynings-
brønd eller -boring bliver overflødig, eller har ejendommen samtidig en anden
vandforsyning, som i det væsentlige kan erstatte forsyningen fra brønden eller
boringen, kan kommunalbestyrelsen eller amtsrådet påbyde, at brønden tilkastes
eller boringen lukkes. Miljø- og energiministeren kan give regler om fremgangs-
måden ved tilkastning og lukning."

Du har jo en anden vandforsyning, så det passer vist meget godt ind i teksten.

> Hvordan gør jeg?

Jeg faldt over en kommuneside hvoraf fremgik, at det omtrent kostede
500 kr at få lukket en brønd, hvilket ejeren skulle bekoste. Hvad man så
mere præcist får af oplevelser for de penge, aner jeg ikke
Jeg forsøgte at finde den i bestemmelsen omtalte mulige vejledning, men
uden held, men mon ikke kommunen vil oplyse dig om den findes, eller hvad
de plejer at gøre.

Mvh.
Morten



Morten (17-11-2002)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 17-11-02 17:15

> > Hvordan gør jeg?
>
> Jeg faldt over en kommuneside hvoraf fremgik, at det omtrent kostede
> 500 kr at få lukket en brønd, hvilket ejeren skulle bekoste. Hvad man så

Rettelse: Der skulle stå 5000,- kr, ikke blot 500,-.
Beklager

Mvh.
Morten



Søren (17-11-2002)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 17-11-02 22:06

"Morten" <morten789@hotmail.com> wrote in message
news:ar8fbn$338$1@sunsite.dk...
> > > Hvordan gør jeg?
> >
> > Jeg faldt over en kommuneside hvoraf fremgik, at det omtrent kostede
> > 500 kr at få lukket en brønd, hvilket ejeren skulle bekoste. Hvad man så
>
> Rettelse: Der skulle stå 5000,- kr, ikke blot 500,-.
> Beklager
>
> Mvh.
> Morten
>
Tak for hjælpen. Jeg var bare interesseret i om de havde ret.

Min brønd var/er 3,2 m dyb.

Ifølge kommunen:

1. fyld leret sand i brønden indtil 2 m under terræn.
2. derefter beton eller stampet ler til 1 m under terræn.
3 fjern de øverste betonringe.

Jeg har ikke fået fat i noget ler endnu, men 1,8 tons sand kostede 36 kr +
575 kr i kørsel.
Jeg havde en skovl og en trillebør, så var det bare om at komme igang.

Søren



Morten (17-11-2002)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 17-11-02 23:49

> Tak for hjælpen. Jeg var bare interesseret i om de havde ret.

Velbekomme

> Ifølge kommunen:
>
> 1. fyld leret sand i brønden indtil 2 m under terræn.
> 2. derefter beton eller stampet ler til 1 m under terræn.

Jeg har for nylig hjulpet en ven med at grave en dybere rende i hans have.
Den tidligere ejer havde sløjfet en brønd ved at fylde den op med beton, og
vi _skulle_ den vej med renden :-/
Så jeg anbefaler klart ler til det sidste stykke, hvis du af en eller anden grund
kommer i vores situation engang. Fy for pokker, det var hårdt arbejde

Mvh.
Morten



Carsten Riis (18-11-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 18-11-02 10:40

Morten wrote:
>
.....
> Jeg har for nylig hjulpet en ven med at grave en dybere rende i hans have.
> Den tidligere ejer havde sløjfet en brønd ved at fylde den op med beton, og
> vi _skulle_ den vej med renden :-/
> Så jeg anbefaler klart ler til det sidste stykke, hvis du af en eller anden grund
> kommer i vores situation engang. Fy for pokker, det var hårdt arbejde

I lejede vel en betonskærer?

Så er det vist ikke så hårdt igen.

fut: dk.snak.snik


--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408903
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste