---

Nedenstående spørgsmål blev stillet i "fotogruppen" hvor jeg blev
foreslået at stille spørgsmålet her.



Hej

Jeg har mulighed for bruge et par forskellige scannere på
universitetet. De kan meget, og jeg er i tvivl om hvad jeg har brug
for.

Billederne skal bruges til et årsskrift, hvor billederne meget
sjældent er større end 20 x 20 cm

Hvilket format er snedigst at gemme filerne i ?

Og hvad er en acceptabel opløsning for dias?, en af scannerne har
mulighed for at scanne op til 12000 dpi !, men det tager meget lang
tid og giver nogen store filer.
Hvad kan jeg nøjes med?

Vh Kaj

---

300 dpi tif eller eps
Kh
Bjørn

"Kaj Sünksen" <kajjunk@hotmail.com> wrote in message
news:nic8tuc8etskr2t14rsv6md3l3br9k2ho2@4ax.com...
> Nedenstående spørgsmål blev stillet i "fotogruppen" hvor jeg blev
> foreslået at stille spørgsmålet her.
>
>
>
> Hej
>
> Jeg har mulighed for bruge et par forskellige scannere på
> universitetet. De kan meget, og jeg er i tvivl om hvad jeg har brug
> for.
>
> Billederne skal bruges til et årsskrift, hvor billederne meget
> sjældent er større end 20 x 20 cm
>
> Hvilket format er snedigst at gemme filerne i ?
>
> Og hvad er en acceptabel opløsning for dias?, en af scannerne har
> mulighed for at scanne op til 12000 dpi !, men det tager meget lang
> tid og giver nogen store filer.
> Hvad kan jeg nøjes med?
>
> Vh Kaj

---

Studio Smalbro skrev:


[Om scanning af dias til udprint op til 20 cm.]

> 300 dpi tif eller eps

Det er jeg ikke enig i. Betænk at vi taler om (35 mm?) dias.
Derfor vil en optisk scanning ligge nærmere de 1200 ppi.
10 cm brede billeder i 600 ppi etc.

--
Kurt Lund

---

Næ, det har du ret i! Studio Smalbro var ALT for hurtig på aftrækkeren!
Beklager

Kh
Bjørn


"Kurt Lund" <kl@fabel.dk> wrote in message news:ar29ig$nhe$1@sunsite.dk...
> Studio Smalbro skrev:
>
>
> [Om scanning af dias til udprint op til 20 cm.]
>
> > 300 dpi tif eller eps
>
> Det er jeg ikke enig i. Betænk at vi taler om (35 mm?) dias.
> Derfor vil en optisk scanning ligge nærmere de 1200 ppi.
> 10 cm brede billeder i 600 ppi etc.
>
> --
> Kurt Lund
>

---

> Billederne skal bruges til et årsskrift, hvor billederne meget
> sjældent er større end 20 x 20 cm
> Og hvad er en acceptabel opløsning for dias?, en af scannerne har
> mulighed for at scanne op til 12000 dpi !, men det tager meget lang
> Hvad kan jeg nøjes med?

Vil du have et 35 mm dias op i 20 x 20 cm, skal du bruge ca. 600% skalering.
Vil du have output i 300 dpi, skal du derfor bruge en scanner med en optisk
opløsning på 1800 dpi eller mere. Vær også opmærksom på, om scanneren har en
ordentlig densitet, når du skal scanne dias!


mvh
Kim Jensen

---

On Fri, 15 Nov 2002 09:38:09 +0100, "Kim Jensen" <kj@jmt.dk> wrote:

Tak for svarene


> Vær også opmærksom på, om scanneren har en
>ordentlig densitet, når du skal scanne dias!

Ikke forstået, Øhh, den virker tung nok...

Kaj

---

"Kaj Sünksen" <kajjunk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:8tk9tucd3743j91apu9u85fi6nhhkhg6lp@4ax.com...

> > Vær også opmærksom på, om scanneren har en
> >ordentlig densitet, når du skal scanne dias!

> Ikke forstået, Øhh, den virker tung nok...

I scanner-verdenen er 'densitet' íkke det samme som massefylde i fysik

Densiteten angiver hvor stort dynamik-område scanneren kan håndtere. Dias-film er
meget følsom over for over/under-belysning, og derfor vil et dias næsten altid
indeholde informatoner helt oppe i højlyset og helt nede i skyggen. Der er ofte tale
om et meget stort spring fra højlyset til skyggen, og ikke alle scannere kan håndtere
dette.

Eksempel: Hvis du indstiller din scanner, så du kan se detaljer i skygge-området, så
vil højlys-området måske 'brænde helt ud' (altså det bli'r bare helt hvidt - ingen
detaljer). Indstiler du så scanneren til højlyset, så vil skyggen bare blive en stor
sort massen. Ved at købe en god negativ-scanner, med en ordenlig densitet, så kan du
få både tegning i skygge og højlys på samme tid. Den kan altså spænde over det store
eksponeringsområde, som mange flatbed-scannere (og billige filmscannere) ikke magter.

Jeg kan ikke lige sige hvilken densitet du skal gå efter (værdien skal naturligvis
være så høj som mulig), men Nikon Coolscan skulle være værd at kigge på.

--
MVH

Kristian
www.knl-dtp.dk

---

Kaj Sünksen skrev:

> Billederne skal bruges til et årsskrift, hvor billederne meget
> sjældent er større end 20 x 20 cm

Er det et trykt årsskrift, eller?
Hvis det er, så må trykkeriet kunne oplyse hvilken rastertæthed,
rasterfinhed, linie raster (kært barn har mange navne), som års-
skriftet bliver trykt i. Når man kender den så kan man regne sig
frem til hvilken opløsning billederne skal have.
Mange trykkerier vil have billedmateriale tilsendt i mindst 300
ppi (eller 300 dpi som de sikkert kalder det).

> Hvilket format er snedigst at gemme filerne i ?

Et tabsløst format er det bedste. Altså et format som ikke får
filstørrelsen ned ved at smide uigenkaldelige data ud af billedet.
EPS og TIFF er de mest udbredte formater, men det kommer lidt an
på hvilket program årsskriftet bliver bygget op i. Hvis det er
InDesign det bliver bygget op i, så kan PSD-formatet (Photoshop)
med fordel bruges.

> Og hvad er en acceptabel opløsning for dias?

Hvor stort er det dias? Altså hvad måler det i højden gange bredden
i centimeter?

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

snip
> Mange trykkerier vil have billedmateriale tilsendt i mindst 300
> ppi (eller 300 dpi som de sikkert kalder det).

"(..som de sikkert kalder det)"

LOL ;).

PPI er ikke en mere korrekt enhed end DPI. Faktisk giver det slet ingen
mening overhovedet at Adobe i sin tid mente vi nu også skulle til at
operere med "pixels pr. inch" (medmindre meningen var at forvirre).

Kan du give mig et en god grund til at jeg ikke skal snakke om DPI men
derimod PPI?

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Kan du give mig et en god grund til at jeg ikke skal snakke om DPI men
> derimod PPI?

En dot har én farve.
En pixel kan have mange forskellige.

--
Kurt Lund

---

Kurt Lund <kl@fabel.dk> wrote:

> Digit skrev:
>
> > Kan du give mig et en god grund til at jeg ikke skal snakke om DPI men
> > derimod PPI?
>
> En dot har én farve.
> En pixel kan have mange forskellige.

_Èn_ pixel har vel også kun _en_ farve?
Den kan bare ikke gengives med _en_ dot

--
Venlig hilsen Nina Storm

---

Digit skrev:

> Jeg læste blot dit svar som om det var mig der ikke forstod
> noget.. sådan var det måske også ment?

Nej, sådan var det nu ikke ment.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 21 nov 2002:

>> Jeg læste blot dit svar som om det var mig der ikke forstod
>> noget.. sådan var det måske også ment?

> Nej, sådan var det nu ikke ment.

Ok, tak for det.


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Kan du give mig et en god grund til at jeg ikke skal snakke om DPI
> men derimod PPI?

At det er pixels du arbejder med og ikke dots eller punkter.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

>> Kan du give mig et en god grund til at jeg ikke skal snakke om DPI
>> men derimod PPI?

> At det er pixels du arbejder med og ikke dots eller punkter.

Hvor ser du helt bestemt den (åbenbart) afgørende forskel på "dots pr.
inch" og "pixels pr. inch"?

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Kurt Lund skrev:

>> Ellers tak for en givende diskussion.
>
> You've aint seen nothing yet ...

:D

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Digit skrev:

> Hvor ser du helt bestemt den (åbenbart) afgørende forskel på "dots
> pr. inch" og "pixels pr. inch"?

Når jeg sidder med et digitalt billede i Photoshop er det så dots
eller er det pixels jeg arbejder med? Jeg vil mene at det er pixels
for det er hvad det digitale billede et bygget op af.

Når jeg printer noget ud på min printer, er det så pixels printeren
spytter ud, eller er det punkter? Printeren afsætter punkter her.

Hvis PPI og DPI er det samme, så betyder det vel at hvis jeg sidder
med et digitalt billede som indeholder f.eks. 300 pixels for hver
tomme, så vil printeren også spytte 300 punkter ud for hver tomme.
Ser virkeligheden sådan ud? Ikke her.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

>> Hvor ser du helt bestemt den (åbenbart) afgørende forskel på "dots
>> pr. inch" og "pixels pr. inch"?

> Når jeg sidder med et digitalt billede i Photoshop er det så dots
> eller er det pixels jeg arbejder med? Jeg vil mene at det er pixels
> for det er hvad det digitale billede et bygget op af.

Dit billede er bygget of af 'picture elements' (hence "pixels) >
pixels*pixels*depth.

> Når jeg printer noget ud på min printer, er det så pixels printeren
> spytter ud, eller er det punkter? Printeren afsætter punkter her.

Din printer afsætter blækdråber "pr. pixel". Hvis vi tager analogien med
en firkantet screen som printeren trykker "igennem": Hvert enkelt
(relative) kvadrat repræsenterer dine picture elements (Adobe kalder dem
"device pixels") hvor printeren (helt afhængig af trykmetode og maskine)
spytter blæk i.

> Hvis PPI og DPI er det samme, så betyder det vel at hvis jeg sidder
> med et digitalt billede som indeholder f.eks. 300 pixels for hver
> tomme, så vil printeren også spytte 300 punkter ud for hver tomme.
> Ser virkeligheden sådan ud? Ikke her.

Dit billede indeholder jo netop ikke 300 pixels pr. inch...

Forstå mig ret; det giver lige så lidt mening at snakke om at dpi
dikterer hvor mange dråber blæk printeren vil afsætte. Printeren afsætter
blæk efter nogle meget komplicerede matematiske algoritmer. Hvis du
forestiller dig en enkelt "device pixel": En enkelt dråbe blæk ikke? Så
simpelt er det bare ikke. En halvtone enhed vil eks. afsætte mange x-
dråber pr. "pixel" (igen: kommer an på maskine, metode og pixelværdi).

Sagt på en anden måde: hverken DPI eller PPI vil hjælpe til at forstå
hvordan printeren vil afsætte blæk. At slynge et udtryk som "PPI" ud og
regne med at det skulle redegøre for "sammenhængen" bedre end DPI...ja
det gav/giver ingen mening.
Ergo er DPI ligeså korrekt at bruge som PPI, og eftersom de færreste
kender til PPI... DPI it is.


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

"Digit" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

[dpi/ppi religion]

Det lykkedes mig at støve denne informative side op
<http://nilbs.com/techbabl/dpi_ultim.htm>

Han forklarer glimrende det jeg prøvede på.

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Dit billede er bygget of af 'picture elements' (hence "pixels) >
> pixels*pixels*depth.

Ja, pixels. Hvorfor så kalde dem dots?

> Dit billede indeholder jo netop ikke 300 pixels pr. inch...

Hvis jeg sidder med et billede som er f.eks. 1772 x 1181 pixels i
bredden gange højden og jeg beder Photoshop om at printe det ud i
15 x 10 cm. så har jeg 300 pixels pr. inch i billedet.

> Forstå mig ret; det giver lige så lidt mening at snakke om at dpi
> dikterer hvor mange dråber blæk printeren vil afsætte. Printeren
> afsætter blæk efter nogle meget komplicerede matematiske
> algoritmer. Hvis du forestiller dig en enkelt "device pixel": En
> enkelt dråbe blæk ikke? Så simpelt er det bare ikke. En halvtone
> enhed vil eks. afsætte mange x- dråber pr. "pixel" (igen: kommer
> an på maskine, metode og pixelværdi).

Det betyder stadigvæk ikke at PPI og DPI er det samme og jeg kan
heller ikke se at det skulle betyde at et digitalt billedes op-
løsning skal opgives i DPI.

> Sagt på en anden måde: hverken DPI eller PPI vil hjælpe til at
> forstå hvordan printeren vil afsætte blæk. At slynge et udtryk som
> "PPI" ud og regne med at det skulle redegøre for "sammenhængen"
> bedre end DPI...ja det gav/giver ingen mening.
> Ergo er DPI ligeså korrekt at bruge som PPI, og eftersom de
> færreste kender til PPI... DPI it is.

Jamen så hold du fast i det.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

>> Dit billede indeholder jo netop ikke 300 pixels pr. inch...

> Hvis jeg sidder med et billede som er f.eks. 1772 x 1181 pixels i
> bredden gange højden og jeg beder Photoshop om at printe det ud i
> 15 x 10 cm. så har jeg 300 pixels pr. inch i billedet.

Nej, du vil have et billede på 15 x 10 cm. i den pågældende printers
opløsning.

>> Forstå mig ret; det giver lige så lidt mening at snakke om at dpi
>> dikterer hvor mange dråber blæk printeren vil afsætte. Printeren
>> afsætter blæk efter nogle meget komplicerede matematiske
>> algoritmer. Hvis du forestiller dig en enkelt "device pixel": En
>> enkelt dråbe blæk ikke? Så simpelt er det bare ikke. En halvtone
>> enhed vil eks. afsætte mange x- dråber pr. "pixel" (igen: kommer
>> an på maskine, metode og pixelværdi).

> Det betyder stadigvæk ikke at PPI og DPI er det samme og jeg kan
> heller ikke se at det skulle betyde at et digitalt billedes op-
> løsning skal opgives i DPI.

Et digital billedes opløsning skal opgives i *pixel x pixels* eftersom
dette er det eneste som betyder noget for en fil.


>> Sagt på en anden måde: hverken DPI eller PPI vil hjælpe til at
>> forstå hvordan printeren vil afsætte blæk. At slynge et udtryk som
>> "PPI" ud og regne med at det skulle redegøre for "sammenhængen"
>> bedre end DPI...ja det gav/giver ingen mening.
>> Ergo er DPI ligeså korrekt at bruge som PPI, og eftersom de
>> færreste kender til PPI... DPI it is.

> Jamen så hold du fast i det.

Det har jeg skam også tænkt mig. At du så stædigt holder fast i det andet
kan jo kan være dit eget problem. Jeg ved bare at jeg endnu *ikke* har
set PPI figurere andre steder end herinde fra dig og i Adobe techdocs (og
hvad har det betydet for deres programmer?).

Hvis du virkelig er så overbevist om PPI er den eneste sandhed (altså at
"prikker" skulle være anderledes end "punkter"), jamen hvorfor ser vi så
ikke noget mere til PPI end vi gør?


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Det har jeg skam også tænkt mig. At du så stædigt holder fast i det
> andet kan jo kan være dit eget problem. Jeg ved bare at jeg endnu
> *ikke* har set PPI figurere andre steder end herinde fra dig og i
> Adobe techdocs (og hvad har det betydet for deres programmer?).
>
> Hvis du virkelig er så overbevist om PPI er den eneste sandhed (altså
> at "prikker" skulle være anderledes end "punkter"), jamen hvorfor ser
> vi så ikke noget mere til PPI end vi gør?

http://www.color-printing.com/inkjet-dpi-vs-ppi.html

http://www.gxo.com/ARCHIVESPDF/TipsandTechniques/60324PPIDPILPI.pdf

http://graphicdesign.about.com/library/weekly/aa070998.htm

http://www.dtss.com.au/White%20Papers/General/Resolution.html

Læg specielt mærke til ovenstående!

http://www.tildefrugal.net/photo/dpi.html

http://www.laserlightprintmaker.com/faq-lpi-dpi-ppi.htm

Hvor mange flere vil du ha'?


--
Kurt Lund

---

"Kurt Lund" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

>> Hvis du virkelig er så overbevist om PPI er den eneste sandhed (altså
>> at "prikker" skulle være anderledes end "punkter"), jamen hvorfor ser
>> vi så ikke noget mere til PPI end vi gør?

klip
> http://www.dtss.com.au/White%20Papers/General/Resolution.html
>
> Læg specielt mærke til ovenstående!

Hvad bør jeg lægge mærke til?

> Hvor mange flere vil du ha'?

Jeg er sådan set ligeglad med hvor mange links du slynger ud med: Fakta
er at DPI er "kendt" i forhold til PPI; samtlige software producenter
bruger udtrykket. "Målgruppen" for DPI er derfor *betydelig* større end
en lille håndfuld PPI-korrekte sites. Disse sider repræsenterer jo også
den "snævre gruppe" som jeg er inde på i andet svar; mennesker der *godt*
kan redegøre for forskellen.. men hvad hjælper dette når der sidder x-
milliarder proto-Jensen'er derude og sætter DPI?

Tag eksemplet med Kaj Sünksen: Han skulle have et par fif til hvor meget
hans billeder skulle indscannes med. Han har sandsynligvis hverken
overskudet eller interessen i at sætte sig ind i PPI, og det ville derfor
have hjulpet ham langt mere med et råd /i DPI/ (dette kan han jo også
genkende i programmelet).
Nu er han forvirret, og det er sådan set forståeligt.

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> klip
>> http://www.dtss.com.au/White%20Papers/General/Resolution.html
>>
>> Læg specielt mærke til ovenstående!
>
> Hvad bør jeg lægge mærke til?

Du postulerer at det ikke er nødvendigt at skelne mellem pixel og dot.
Linket viser meget illustrativt forskellen.

> Jeg er sådan set ligeglad med hvor mange links du slynger ud med: Fakta
> er at DPI er "kendt" i forhold til PPI;

Det er jeg da ked af at høre. Jeg gør det fordi du postulerer, at det er
noget man kun finder hos Adobe. Det ville jeg modbevise.


> samtlige software producenter
> bruger udtrykket.

Det er noget rendyrket sludder. Når du bevæger dig op i prisskalaen på
scannerområdet bliver måleenheden "pludselig" ændret fra DPI til PPI i
softwaren.

> "Målgruppen" for DPI er derfor *betydelig* større
> end en lille håndfuld PPI-korrekte sites.

En lille håndfuld!? De link jeg henviste til var nogle få ud af flere
tusinde!

> Disse sider repræsenterer
> jo også den "snævre gruppe" som jeg er inde på i andet svar;
> mennesker der *godt* kan redegøre for forskellen.. men hvad hjælper
> dette når der sidder x- milliarder proto-Jensen'er derude og sætter
> DPI?

De fleste af siderne har ellers netop som mål at *uddanne* Jensen og
Hansen.

> Tag eksemplet med Kaj Sünksen: Han skulle have et par fif til hvor
> meget hans billeder skulle indscannes med. Han har sandsynligvis
> hverken overskudet eller interessen i at sætte sig ind i PPI, og det
> ville derfor have hjulpet ham langt mere med et råd /i DPI/ (dette
> kan han jo også genkende i programmelet).
> Nu er han forvirret, og det er sådan set forståeligt.


Back to basic. Madsen skrev:
> Mange trykkerier vil have billedmateriale tilsendt i mindst 300
> ppi (eller 300 dpi som de sikkert kalder det).

Det kan ikke forvirre. Men den efterfølgende diskussion kan sikkert
forvirre, hvis man er ukyndig. Og det er selvfølgelig ikke så godt.

Men det er da meget sjovt. Så kom bare igen

--
Kurt Lund

---

"Kurt Lund" ræsonnerede, og skrev d. 19 nov 2002:

>> Hvad bør jeg lægge mærke til?
>
> Du postulerer at det ikke er nødvendigt at skelne mellem pixel og dot.
> Linket viser meget illustrativt forskellen.

Ja ok. Jeg kiggede siden igennem, og den kunne ikke oplyse mig om noget jeg
ikke ved.

Jeg har skrevet et par steder at jeg godt er klar over den (omend noget
svage) *praktiske* forskel DPI og PPI imellem. Selv sagt er jeg endnu ikke
stødt på en "forhindring" der har umuliggjort det at regne på PPI som DPI
(og omvendt). Jeg plejer at bruge 'DPI' og 'output DPI'. Om det er et
udslag af ungdommens sløvsind eller bare decideret sjusk skal jeg ikke
kunne sige...

>> Jeg er sådan set ligeglad med hvor mange links du slynger ud med: Fakta
>> er at DPI er "kendt" i forhold til PPI;

> Det er jeg da ked af at høre. Jeg gør det fordi du postulerer, at det er
> noget man kun finder hos Adobe. Det ville jeg modbevise.

Jamen der er uden tvivl fagfolk der er gået over til PPI, men jeg har lidt
svært ved at se hvad dette skal hjælpe når "massen" stadig uddannes i DPI.
Og der er da sikkert også steder hvor de indoktrinerer PPI, men så er vi
tilbage ved mit mantra: "Besværet" ved at benytte et nyt udtryk i forhold
til de ikke-eksisterende forhindringer der er ved at bruge "det gamle" til
hele møllen.. well det er ikke besværet værd.

Hvilket besvær siger du så (måske). Det kan jeg faktisk ikke svare på.
Måske á la "Hmm, DPI klinger bare bedre?" eller hvad med "Jeg er trodsig?".
Eller måske den her "Hold kæft hvor er I nyfrelste!"



klip [hvem bruger PPI]

Ok, nogle high-end scanner producenter bruger måske PPI (hvilket jo faktisk
er en forkert betegnelse hvis vi skal lege "gæt et politisk-korrekt
udtryk"). I øvrigt bruger både DTP og imaging programmerne stadig DPI.


> Back to basic. Madsen skrev:
>> Mange trykkerier vil have billedmateriale tilsendt i mindst 300
>> ppi (eller 300 dpi som de sikkert kalder det).

> Det kan ikke forvirre. Men den efterfølgende diskussion kan sikkert
> forvirre, hvis man er ukyndig. Og det er selvfølgelig ikke så godt.

Well det var netop den sætning fra Madsen der startede det hele, og jeg er
stadig af den overbevisning at formuleringen "..eller 300 dpi som de sikket
kalder det" unødvendigt forvirrede Kaj Sünksen. Vi må gå ud fra at Sünksen
er relativ ukyndig (ellers havde han vel næppe brug for at søge råd
herinde), og netop derfor *må* det pr. definition havde forvirret med et
udtryk som PPI (jeg går her udfra at man ved konfrontation med noget nyt
teknisk ønsker at vide mere). Kaj kunne selvfølgelig blot affærdige det med
"Yeah yeah, if you say so", men han giver efterfølgende udtryk for at denne
diskussion er forvirrende (red. redegørelsen for PPI vs. DPI er
forvirrende).
Jeg siger ikke at viden kommer dumpende med de kulørte blade til de folk
der *ønsker at forstå*, men sålænge størstedelen af de digitale services i
forbindelse med hele reklame- og trykkeribranchen benytter sig af DPI, bør
vi ikke praktisere "PPI pegefingeren".

Hvis jeg må have lov at ryste endnu en analogi ud af ærmet: Som med jura
gruppen hvor den nye købelovs "formodnings regel" sikrer forbrugeren
"garanti lignende" beskyttelse; Det ene hold af skribenter holder på at man
ikke må bruge ordet "garanti" eftersom loven foreskriver at dette implicit
skal stille forbrugeren højere end KBL. Det andet hold derimod (som også
inkluderer jurister og advokater) mener godt at man kan kalde det en
garanti.

Forklaring: Jeg ser forskellen imellem en garanti og så KBL's "garanti
lignende" situation i de første 6 mdr. som meget diffus. På samme måde med
DPI og PPI: Det ene hold holder stærkt på at PPI skal bruges eftersom
"loven" foreskriver at det her drejer sig om *pixels* --og rasterpunkter er
noget *helt* andet. Det andet hold derimod (A-holdet:), har lidt svært ved
at se den reelle forskel, og man mener det lugter af pedanteri at fastholde
den *optrukne* skillelinie fra pixels til rasterpunkter.

Gnækgnæk, de bliver bedre og bedre ;)


> Men det er da meget sjovt. Så kom bare igen

Sålænge jeg har krudt i kanonen vender jeg stærkt tilbage :)


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Jamen der er uden tvivl fagfolk der er gået over til PPI, men jeg har
> lidt svært ved at se hvad dette skal hjælpe når "massen" stadig
> uddannes i DPI. Og der er da sikkert også steder hvor de
> indoktrinerer PPI, men så er vi tilbage ved mit mantra: "Besværet"
> ved at benytte et nyt udtryk i forhold til de ikke-eksisterende
> forhindringer der er ved at bruge "det gamle" til hele møllen.. well
> det er ikke besværet værd.

Her er det så, at vi er principielt uenige. Min holdning er, at /hele
problematikken/ bør forklares. Det er efter min mening den eneste måde,
man kan få folk til at *forstå*, hvad det handler om.
Så det er nok ikke muligt at diskutere dette yderligere med udbytte.

> klip [hvem bruger PPI]
>
> Ok, nogle high-end scanner producenter bruger måske PPI (hvilket jo
> faktisk er en forkert betegnelse hvis vi skal lege "gæt et politisk-
> korrekt udtryk"). I øvrigt bruger både DTP og imaging programmerne
> stadig DPI.

Nu ved jeg ikke, hvad du kalder high-end, men scannere i 5-7000 kr.
klassen mener jeg ikke hører herunder - og det er allerede i det
prissegment, at ændringen sker.
Så kan vi da godt være enige om, at det retteligt burde hedde SPI i
scanneren og PPI på skærmen.

>> Det kan ikke forvirre. Men den efterfølgende diskussion kan sikkert
>> forvirre, hvis man er ukyndig. Og det er selvfølgelig ikke så godt.
>
> Well det var netop den sætning fra Madsen der startede det hele, og
> jeg er stadig af den overbevisning at formuleringen "..eller 300 dpi
> som de sikket kalder det" unødvendigt forvirrede Kaj Sünksen. Vi må
> gå ud fra at Sünksen er relativ ukyndig (ellers havde han vel næppe
> brug for at søge råd herinde), og netop derfor *må* det pr.
> definition havde forvirret med et udtryk som PPI (jeg går her udfra
> at man ved konfrontation med noget nyt teknisk ønsker at vide mere).

Jeg synes stadig, at Madsens svar var helt OK. Med få ord blev det
forklaret, at Kaj bare kunne bruge DPI, selvom det måske ikke er helt
korrekt.

> Hvis jeg må have lov at ryste endnu en analogi ud af ærmet: Som med
> jura gruppen hvor den nye købelovs "formodnings regel" sikrer
> forbrugeren "garanti lignende" beskyttelse; Det ene hold af
> skribenter holder på at man ikke må bruge ordet "garanti" eftersom
> loven foreskriver at dette implicit skal stille forbrugeren højere
> end KBL. Det andet hold derimod (som også inkluderer jurister og
> advokater) mener godt at man kan kalde det en garanti.
>
> Forklaring: Jeg ser forskellen imellem en garanti og så KBL's "garanti
> lignende" situation i de første 6 mdr. som meget diffus. På samme
> måde med DPI og PPI: Det ene hold holder stærkt på at PPI skal bruges
> eftersom "loven" foreskriver at det her drejer sig om *pixels* --og
> rasterpunkter er noget *helt* andet. Det andet hold derimod (A-
> holdet:), har lidt svært ved at se den reelle forskel, og man mener
> det lugter af pedanteri at fastholde den *optrukne* skillelinie fra
> pixels til rasterpunkter.

Som i juragruppen, hvor der er overvejende konsensus for strengt at holde
sig til de juridiske begreber og definitioner, netop for ikke at forvirre
og udvande begreberne, mener jeg, at vi i grafikgruppen bør holde os til
det strengt korrekte. Ellers er jeg bange for, at værdien af
diskussionerne mindskes betragteligt og at vi på sigt derfor kommer til
at undvære mange af de kompetente deltagere, der vil finde andre
græsgange.
Jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor det typiske svar så
kommer til at ligge på niveau med spørgsmålet, f.eks.:

"Jeg søger en fed front, som at jeg så på yyy.com. Hvor kan jeg hente
den?"

"Ja, den er bare så sej, mand. Du kan hente den på xxx.com. Den hedder
tantfjas.ttf."

"Den kan min trykker ikke bruge, siger han. Jeg har ellers sat det pænt
op i Powerpoint. Det var ellers svært, fordi at der ikke er æøå i
fronten, så jeg måtte omskrive alting."

"Så find en anden trykker, der kører med ordentlige programmer som
Powerpoint."

>> Men det er da meget sjovt. Så kom bare igen
>
> Sålænge jeg har krudt i kanonen vender jeg stærkt tilbage :)

Fint, fint.

--
Kurt Lund

---

"Kurt Lund" ræsonnerede, og skrev d. 20 nov 2002:

>> Jamen der er uden tvivl fagfolk der er gået over til PPI, men jeg har
>> lidt svært ved at se hvad dette skal hjælpe når "massen" stadig
>> uddannes i DPI. Og der er da sikkert også steder hvor de
>> indoktrinerer PPI, men så er vi tilbage ved mit mantra: "Besværet"
>> ved at benytte et nyt udtryk i forhold til de ikke-eksisterende
>> forhindringer der er ved at bruge "det gamle" til hele møllen.. well
>> det er ikke besværet værd.

> Her er det så, at vi er principielt uenige. Min holdning er, at /hele
> problematikken/ bør forklares. Det er efter min mening den eneste
> måde, man kan få folk til at *forstå*, hvad det handler om.
> Så det er nok ikke muligt at diskutere dette yderligere med udbytte.

Hvis folk *ønsker* at vide, skal jeg da hellere end gerne fortælle dem
"sandheden", men som jeg skriver flere steder, kan vi pr. definition
ikke forvente at *alle* ønsker at vide det. I så fald er det jo spildte
anstrengelser at starte en forklaring som sandsynligvis vil gøre folk
"rundt på gulvet" eller ligeglade.


>> Ok, nogle high-end scanner producenter bruger måske PPI (hvilket jo
>> faktisk er en forkert betegnelse hvis vi skal lege "gæt et politisk-
>> korrekt udtryk"). I øvrigt bruger både DTP og imaging programmerne
>> stadig DPI.

> Nu ved jeg ikke, hvad du kalder high-end, men scannere i 5-7000 kr.
> klassen mener jeg ikke hører herunder - og det er allerede i det
> prissegment, at ændringen sker.

Nej, jeg mente faktisk noget højere. Nu mangler vi så bare at alle
software producenterne følger med..

> Så kan vi da godt være enige om, at det retteligt burde hedde SPI i
> scanneren og PPI på skærmen.

Ja da.. men det er enormt overkill.


>> Well det var netop den sætning fra Madsen der startede det hele, og
>> jeg er stadig af den overbevisning at formuleringen "..eller 300 dpi
>> som de sikket kalder det" unødvendigt forvirrede Kaj Sünksen. Vi må
>> gå ud fra at Sünksen er relativ ukyndig (ellers havde han vel næppe
>> brug for at søge råd herinde), og netop derfor *må* det pr.
>> definition havde forvirret med et udtryk som PPI (jeg går her udfra
>> at man ved konfrontation med noget nyt teknisk ønsker at vide mere).

> Jeg synes stadig, at Madsens svar var helt OK. Med få ord blev det
> forklaret, at Kaj bare kunne bruge DPI, selvom det måske ikke er helt
> korrekt.

Ja, ok. Måske farede jeg lidt for hurtigt ud.. (men vi fik da en god
diskussion ud af det) ;)



>> Forklaring: Jeg ser forskellen imellem en garanti og så KBL's
>> "garanti lignende" situation i de første 6 mdr. som meget diffus. På
>> samme måde med DPI og PPI: Det ene hold holder stærkt på at PPI skal
>> bruges eftersom "loven" foreskriver at det her drejer sig om *pixels*
>> --og rasterpunkter er noget *helt* andet. Det andet hold derimod (A-
>> holdet:), har lidt svært ved at se den reelle forskel, og man mener
>> det lugter af pedanteri at fastholde den *optrukne* skillelinie fra
>> pixels til rasterpunkter.

> Som i juragruppen, hvor der er overvejende konsensus for strengt at
> holde sig til de juridiske begreber og definitioner, netop for ikke at
> forvirre og udvande begreberne, mener jeg, at vi i grafikgruppen bør
> holde os til det strengt korrekte. Ellers er jeg bange for, at værdien
> af diskussionerne mindskes betragteligt og at vi på sigt derfor kommer
> til at undvære mange af de kompetente deltagere, der vil finde andre
> græsgange.

Skal jeg forstå det som om du ikke betragter mig som en kompetent
deltager? :)

> Jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor det typiske svar så
> kommer til at ligge på niveau med spørgsmålet, f.eks.:
klip

Jeg tror du maler fanden på væggen.. blot fordi nogle af os ikke orker at
sige PPI hele tiden, er det da ikke ensbetydende med ovenstående skræk
eksempel?



>> Sålænge jeg har krudt i kanonen vender jeg stærkt tilbage :)

> Fint, fint.

Glimrende. Bare fyr løs.



--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

On Wed, 20 Nov 2002 20:39:53 +0100, "Kurt Lund" <kl@fabel.dk> wrote:

>Jeg synes stadig, at Madsens svar var helt OK. Med få ord blev det
>forklaret, at Kaj bare kunne bruge DPI, selvom det måske ikke er helt
>korrekt.

Jeg fik et meget brugbart svar!

Da jeg nu havde startet tråden følte jeg mig lidt forpligtiget til at
følge med i den. Derved fik jeg så lært en masse som jeg aldrig havde
drømt om at spørge efter. Det er da tilfredstillende nok hele tiden at
lære lidt

---

Digit skrev:

> Det lykkedes mig at støve denne informative side op
> <http://nilbs.com/techbabl/dpi_ultim.htm>
>
> Han forklarer glimrende det jeg prøvede på.

Har læst den tidligere, men den har stadig ikke overbevist mig om
hvorfor det skulle være forkert at kalde pixels for pixels og dots
for dots.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Digit skrev:

> Nej, du vil have et billede på 15 x 10 cm. i den pågældende
> printers opløsning.

Du vil altså mene at et billede på 1772 x 1181 pixels stillet til
en printstørrelse på 15 x 10 cm ikke indeholder 300 pixels for
hver tomme eller ca. 118 pixels for hver centimeter? Hvis ikke,
hvad indeholder det så?

Når det kommer ud af printeren vil det da ganske rigtigt komme ud
i printerens opløsning, men det har jeg heller aldrig benægtet.
Jeg forsøger blot at holde billedets og printerens opløsning ad-
skilt da det ikke er en og samme ting.

> Et digital billedes opløsning skal opgives i *pixel x pixels*
> eftersom dette er det eneste som betyder noget for en fil.

Klart nok, men nu snakker vi om billeder der skal bruges til tryk
eller print. Altså hvor mange pixels pr. cm. eller pixels pr. inch
der skal være i billedet for at få det ud i en tilfredsstillende
kvalitet på en printer eller en trykmaskine som så afsætter et vist
antal punkter pr. cm eller inch.

>>> Sagt på en anden måde: hverken DPI eller PPI vil hjælpe til at
>>> forstå hvordan printeren vil afsætte blæk. At slynge et udtryk
>>> som "PPI" ud og regne med at det skulle redegøre for
>>> "sammenhængen" bedre end DPI...ja det gav/giver ingen mening.
>>> Ergo er DPI ligeså korrekt at bruge som PPI, og eftersom de
>>> færreste kender til PPI... DPI it is.
>
>> Jamen så hold du fast i det.
>
> Det har jeg skam også tænkt mig. At du så stædigt holder fast i
> det andet kan jo kan være dit eget problem.

Ja selvfølgelig.

> Jeg ved bare at jeg endnu *ikke* har set PPI figurere andre
> steder end herinde fra dig og i Adobe techdocs (og hvad har det
> betydet for deres programmer?).

Så har du ikke fulgt med her i gruppen i ret lang tid kan jeg regne
ud. Sidste gang det var oppe var vist her:
<http://groups.google.com/groups?hl=da&lr=&ie=UTF-8&oe=UTF-8&frame=right&th=a8b706fe310c979&seekm=alicg8%24gpu%241%40sunsite.dk#link1>

> Hvis du virkelig er så overbevist om PPI er den eneste sandhed
> (altså at "prikker" skulle være anderledes end "punkter"), jamen
> hvorfor ser vi så ikke noget mere til PPI end vi gør?

Fordi folk bliver ved med at bruge DPI som en samlet betegnelse
for billedets opløsning og printerens velsagtens.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

>> Nej, du vil have et billede på 15 x 10 cm. i den pågældende
>> printers opløsning.

> Du vil altså mene at et billede på 1772 x 1181 pixels stillet til
> en printstørrelse på 15 x 10 cm ikke indeholder 300 pixels for
> hver tomme eller ca. 118 pixels for hver centimeter? Hvis ikke,
> hvad indeholder det så?

Ja, det er jo så her det bliver lidt tricky.
Se nedenfor.


>> Et digital billedes opløsning skal opgives i *pixel x pixels*
>> eftersom dette er det eneste som betyder noget for en fil.

> Klart nok, men nu snakker vi om billeder der skal bruges til tryk
> eller print.

Hvor forestiller du dig udtrykkene ellers vil kunne finde anvendelse?

> Altså hvor mange pixels pr. cm. eller pixels pr. inch
> der skal være i billedet for at få det ud i en tilfredsstillende
> kvalitet på en printer eller en trykmaskine som så afsætter et vist
> antal punkter pr. cm eller inch.

Yeap. Min pointe var så den at man ikke ud fra hverken PPI eller DPI (som
jo er ét fedt) kan regne ud hvor mange blækdråber printeren vil afsætte.
Ergo kan du ikke bruge DPI til andet end at finde output'ets endelige
dimensioner.

Dit argument for PPI fremfor DPI var at 'dots' er noget printeren
sætter.. men dette siger det jo intet om.. er vi enige?

> Så har du ikke fulgt med her i gruppen i ret lang tid kan jeg regne
> ud. Sidste gang det var oppe var vist her:
> <http://groups.google.com/groups?hl=da&lr=&ie=UTF-8&oe=UTF-8&frame=righ
> t&th=a8b706fe310c979&seekm=alicg8%24gpu%241%40sunsite.dk#link1>
>

Nu deltog jeg jo selv i den diskussion som omhandler skalering (ender så
i LPI og intensitetsniveauer --som jo ikke har en dyt at gøre med file
DPI).

>> Hvis du virkelig er så overbevist om PPI er den eneste sandhed
>> (altså at "prikker" skulle være anderledes end "punkter"), jamen
>> hvorfor ser vi så ikke noget mere til PPI end vi gør?

> Fordi folk bliver ved med at bruge DPI som en samlet betegnelse
> for billedets opløsning og printerens velsagtens.

Jamen er det forkert? Hvor helt præcist i "kæden" ser du skiftet fra PPI
til DPI? Ja, jeg har selvøfølgelig en ide om hvad du vil svare.. men
hvilken indflydelse har dette skift?

Jeg gentager mig selv: At bruge PPI eller DPI i forbindelse med filer er
ét fedt; eftersom DPI var det første begreb på "banen" kender folk dette,
programmerne bruger det, tekstmaterialer taler om DPI etc --derfor bruger
jeg også DPI.

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

"Digit" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

blabla

Denne diskussion er nok egentlig endt på overdrevet i forhold til hvad
mine intentioner var.

Madsen skrev:
"Når jeg sidder med et digitalt billede i Photoshop er det så dots
eller er det pixels jeg arbejder med? Jeg vil mene at det er pixels
for det er hvad det digitale billede et bygget op af."

Her skulle jeg så bare have svaret:

Hvis du zoomer ind på et billede og derved danner dig en (kunstig)
fornemmelse af det enkelte pixel. Vil du da holde fast i at der er en
stor forskel fra prik til punkt? --Nej vel?

Godt så.

I øvrigt er "dots" jo faktisk også misvisende i printer henseender
eftersom der udover cirkel-dråber også eksisterer kvadratiske,
euklidianske, "diamand" (og nogle andre) former.

En analogi-ud-af-ærmet: Pund eller kilogram; er den ene enhed mere
korrekt end den anden?

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> I øvrigt er "dots" jo faktisk også misvisende i printer henseender
> eftersom der udover cirkel-dråber også eksisterer kvadratiske,
> euklidianske, "diamand" (og nogle andre) former.


Her viser du tydeligt, at du ikke har styr på begreberne - måske derfor
du er i tvivl om forskellen mellem dpi og ppi?

Det du omtaler er formen på rasterpunkter - der er opbygget af
printerpunkter (dots).

En dot er cirkelformet - punktum!

--
Kurt Lund

---

Fri, 15 Nov 2002 20:46:42 +0100, skrev Kurt Lund:

>En dot er cirkelformet - punktum!

Jamen der findes da osse kvadratiske punktummer! (*)

*) Så, NU bliver der nok ballade

Munter hilsen
Kurt Hansen

---

"Kurt Lund" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

>> I øvrigt er "dots" jo faktisk også misvisende i printer henseender
>> eftersom der udover cirkel-dråber også eksisterer kvadratiske,
>> euklidianske, "diamand" (og nogle andre) former.

> Her viser du tydeligt, at du ikke har styr på begreberne - måske derfor
> du er i tvivl om forskellen mellem dpi og ppi?

Tsk...
Diskussionen handlede om hvorvidt man bør kalde den binære værdi i
relevante filers header for DPI eller PPI. Jeg argumenterer for DPI, hvor
Madsen holder på "PPI holdet".


> Det du omtaler er formen på rasterpunkter - der er opbygget af
> printerpunkter (dots).

Jeg mente et rasterpunkt.. hvilket sådan set er irrelevant eftersom det
mindste /skelnebare/ trykkepunkt vil være et rasterpunkt og dermed de
forskellige geometriske former.

I øvrigt opfatter jeg det højst usandsynligt at de blækmængder printeren
pumper ud skulle være "cirkelformede".

> En dot er cirkelformet - punktum!

Det er diskussionen fuldstændig ligegyldig, men skulle du ligge inde med
materiale/bevis/argumentation/whatever der indikerer at blækket *ikke* er
"kaotiske" abstrakte figurer men derimod cylinderiske, er der sikkert
mange der ville finde dette interessant (undertegnede inkl.)

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

"Digit" <Digit@Gnaveren.invalid> skrev

> Jeg mente et rasterpunkt.. hvilket sådan set er irrelevant eftersom det
> mindste /skelnebare/ trykkepunkt vil være et rasterpunkt og dermed de
> forskellige geometriske former.

Det mener jeg bestemt ikke er irrelevant. Det er bl.a. denne
sammenblanding, der er med til at øge forvirringen. Lad os kalde en
spade for en spade.

> I øvrigt opfatter jeg det højst usandsynligt at de blækmængder printeren
> pumper ud skulle være "cirkelformede".
>
> > En dot er cirkelformet - punktum!
>
> Det er diskussionen fuldstændig ligegyldig, men skulle du ligge inde med
> materiale/bevis/argumentation/whatever der indikerer at blækket *ikke* er
> "kaotiske" abstrakte figurer men derimod cylinderiske, er der sikkert
> mange der ville finde dette interessant (undertegnede inkl.)

I kraft af, at vi taler om mekanismer vi ikke har totalt styr over, er det
klart at printerpunkter til en vis grad er kaotiske, men det ændrer ikke på,
at det er den form der tilstræbes. En laserprinter med groft tonerpulver vil
have mere kaotiske punkter en en laserprinter med fint tonerpulver og en
fotosætter vil have næsten perfekte cirkelformede punkter.

--
Kurt Lund

---

"Kurt Lund" ræsonnerede, og skrev d. 19 nov 2002:

>> Jeg mente et rasterpunkt.. hvilket sådan set er irrelevant eftersom
>> det mindste /skelnebare/ trykkepunkt vil være et rasterpunkt og
>> dermed de forskellige geometriske former.

> Det mener jeg bestemt ikke er irrelevant. Det er bl.a. denne
> sammenblanding, der er med til at øge forvirringen. Lad os kalde en
> spade for en spade.

A:"En printer trykker med mikroskobiske små cirkulære punkter"

B:"Det ved alle da.."

A:"Øh, måske".. "Hvordan forklarer du så at dit billede efter endt tryk
består af mikroskobiske 5-kantede polygoner? [1]"

B:"En sag for X-Files?"

A:"Tjae. Faktisk hjælper det ikke på forståelsen af hvordan et billede
fra digital til analog kommer til verden hvis man tænker i printerens
mikroskobiske punkter eftersom disse er "secondære" i processen".

B:"...?"

A:"Jo, og det er fordi når ens billede køres igennem den (virtuelt
matematiske) halvtone screen mappes billedets pixels til en ud af 255
luminance værdier (tænk på intensitet) i en matrice. Disse værdier køres
herefter igennem en dot function (også kaldet spot function) som
bestemmer det pågældende halvtone punkts præcise karakteristika fra '0'
til '1' (og niveauerne imellem) under trykprocessen/opbygning af punktet.
Først nu skal printeren til at spytte mikroskobiske "squirts" af blæk ud
som skal danne de mange mikroskobiske halvtone punkter hvis form,
størrelse og intensitet dot funktionen (=matematisk algoritme) har
bestemt".

B:"Disse halvtonepunkter.. er de så runde?"

A."Nej. Faktisk kan disse punkter optræde under et væld af geometriske
former som alle hører hjemme under specifikke fordele og ulempe
"niecher".
"Forstørrer du dit trykte billede vil du -afhængig af forstørrelse- kunne
ane de mange halvtone punkter --du vil ikke kunne se de bitte-små punkter
printeren har bygget halvtone punkterne op af."

B:"Aha. Nu kan jeg sådan set godt forstå hvorfor det er mindre vigtigt at
diskutere printerens mindste "enhed".




>> Det er diskussionen fuldstændig ligegyldig, men skulle du ligge inde
>> med materiale/bevis/argumentation/whatever der indikerer at blækket
>> *ikke* er "kaotiske" abstrakte figurer men derimod cylinderiske, er
>> der sikkert mange der ville finde dette interessant (undertegnede
>> inkl.)

> I kraft af, at vi taler om mekanismer vi ikke har totalt styr over, er
> det klart at printerpunkter til en vis grad er kaotiske, men det
> ændrer ikke på, at det er den form der tilstræbes.

Hvor ved du fra at en cirkulær form er den der "tilstræbes"? Eks. en
kvadratisk form ville da gøre livet lettere for matematikerne når vi
snakker kvadratiske havltonepunkter.


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:


> B:"Aha. Nu kan jeg sådan set godt forstå hvorfor det er mindre
> vigtigt at diskutere printerens mindste "enhed".

A: Nej, det har du misforstået. Du skal f.eks. bruge printerens mindste
enhed, når du vil reproducere sort/hvide stregtegninger. I det tilfælde
er den normale regel at du skal scanne i outputenhedens opløsning. Da vil
hver pixel (eller SPI om du vil) nemlig blive repræsenteret af et enkelt
printerpunkt. Dog behøver du ikke gå højere end til 1200 ppi i din
indscanning, hvis ellers din printer understøtter denne opløsning eller
mere. Med den opløsning er grænsen for, hvad du kan se nemlig opnået.

B: Nåeh sådan. Jamen det vil jo så sige at jeg bare skal scanne i min
printers opløsning. Det var da dejlig nemt!

A: Ja. Men pas nu på. Det gælder jo kun, når det er stregtegninger i
sort/hvid. For gråtone- og farvebilleder gælder der som tidligere omtalt
andre regler. Der er det rasterpunkternes størrelser og tæthed, der er
det vigtigste.

B: Jamen hvorfor er der så nogen der siger, at jeg ikke behøver at
koncentrere mig om forskellen på printerpunkter og rasterpunkter? Det er
da til at blive forvirret af.

A: Ja, det har du ret i. Men der er altså nogen, der åbenbart synes, at
du og mange andre ikke skal forholdes den fulde viden.

B: Sikke noget!

A: Ja, ikke!


> Hvor ved du fra at en cirkulær form er den der "tilstræbes"?

Fordi jeg har studeret emnet i mange år og fordi cirklen er en fuldendt
form.

> Eks. en
> kvadratisk form ville da gøre livet lettere for matematikerne når vi
> snakker kvadratiske havltonepunkter.

Det kan jeg overhovedet ikke se logikken i. Desuden hører kvadratiske
halvtonepunkter til de absolutte sjældenheder.

--
Kurt Lund

---

"Kurt Lund" ræsonnerede, og skrev d. 19 nov 2002:

klip [lineart]

> B: Jamen hvorfor er der så nogen der siger, at jeg ikke behøver at
> koncentrere mig om forskellen på printerpunkter og rasterpunkter? Det
> er da til at blive forvirret af.
>
> A: Ja, det har du ret i. Men der er altså nogen, der åbenbart synes,
> at du og mange andre ikke skal forholdes den fulde viden.
>
> B: Sikke noget!
>
> A: Ja, ikke!

Lol, jeg fik mig en god morgen klukken.

Se, jeg er faktisk glad for dette eksempel eftersom det blot cementerer
min påstånd om at pixels teoretisk set "flyder": Du scanner i output DPI
hvormed én enkelt celle tildeles en "dot" ved output; En énkelt pixel får
tildelt en "dot".


>> Eks. en kvadratisk form ville da gøre livet lettere for matematikerne
>> når vi snakker kvadratiske havltonepunkter.

> Det kan jeg overhovedet ikke se logikken i. Desuden hører kvadratiske
> halvtonepunkter til de absolutte sjældenheder.

Hmm, skægt nok har jeg læst at en cirkulær dot er det *værste* man kan
vælge til fotosætteren. Dette begrundes med at de cirkulære punkter vil
smelte sammen tangentmæssigt i midttonen (midttone jump) og medføre op
til 15% gain.

Både det elliptiske og diamand-formen skulle være former udviklet med
henblik på at eliminere det cirkulæres punkts ulemper.

I øvrigt kan det kvadratisk punkt umuligt være så sjældent som du giver
udtryk for eftersom dette punkt giver *maksimum* detaljerigdom i
midttonen i forhold til de andre. Godtnok er der problemet med moiré, men
trykkerne ved vel hvad de laver..


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments Reaching for a higher of
existence Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> "Kurt Lund" ræsonnerede, og skrev d. 19 nov 2002:
>
> klip [lineart]
>
>> B: Jamen hvorfor er der så nogen der siger, at jeg ikke behøver at
>> koncentrere mig om forskellen på printerpunkter og rasterpunkter? Det
>> er da til at blive forvirret af.
>>
>> A: Ja, det har du ret i. Men der er altså nogen, der åbenbart synes,
>> at du og mange andre ikke skal forholdes den fulde viden.
>>
>> B: Sikke noget!
>>
>> A: Ja, ikke!
>
> Lol, jeg fik mig en god morgen klukken.
>
> Se, jeg er faktisk glad for dette eksempel eftersom det blot
> cementerer min påstånd om at pixels teoretisk set "flyder": Du
> scanner i output DPI hvormed én enkelt celle tildeles en "dot" ved
> output; En énkelt pixel får tildelt en "dot".

Ja netop - i et enkeltstående tilfælde, ellers ikke. Og hvis man ikke
kender til forskellene, hvordan skal man så undgå at blive forvirret?

>>> Eks. en kvadratisk form ville da gøre livet lettere for
>>> matematikerne når vi snakker kvadratiske havltonepunkter.
>
>> Det kan jeg overhovedet ikke se logikken i. Desuden hører kvadratiske
>> halvtonepunkter til de absolutte sjældenheder.
>
> Hmm, skægt nok har jeg læst at en cirkulær dot er det *værste* man kan
> vælge til fotosætteren. Dette begrundes med at de cirkulære punkter
> vil smelte sammen tangentmæssigt i midttonen (midttone jump) og
> medføre op til 15% gain.
>
> Både det elliptiske og diamand-formen skulle være former udviklet med
> henblik på at eliminere det cirkulæres punkts ulemper.

Vi to har et problem - ja, vi har!
Som jeg fra min plads ser det, så blander du begreberne sammen, netop
fordi vi ikke har konsensus for navngivningen af de enkelte elementer.
For at bringe det i orden er det mit forslag, at vi fremover kalder det
mindste punkt en printer/fotosætter/CTP kan udtrykke: en dot.

Et område, der i traditionelt tryk er opbygget af en matrix på 16x16 dots
kan vi så kalde: et rasterpunkt.

Resten af mit indlæg vil så være baseret på denne navngivning.

Du skriver at en cirkulær dot (som jeg så opfatter som et rasterpunkt qua
din beskrivelse) ikke er det bedste at bruge p.g.a. midttonespring. Her
er jeg enig. Men når jeg taler om cirkulære dots - ja, så mener jeg: dot.

I øvrigt bliver midttonespringene formindsket ved
højhastighedsarkoffsettryk, fordi de cirkulære rasterpunkter så bliver
trukket til ellipser, som er mindre sarte overfor midttonespring - og så
er fordelen at moiréeffekt minimeres ved cirkulære rasterpunkter.

En dot har en fast størrelse og bruges i denne forbindelse til opbygning
af et rasterpunkt, der - ja - kan have mange forskellige former. Derfor
kan man ikke tale om tonespring - det hører kun rasterpunkterne til.
Herom kan vi forhåbentlig blive enige.

> I øvrigt kan det kvadratisk punkt umuligt være så sjældent som du
> giver udtryk for eftersom dette punkt giver *maksimum* detaljerigdom i
> midttonen i forhold til de andre. Godtnok er der problemet med moiré,
> men trykkerne ved vel hvad de laver..

Igen taler du om rasterpunkter, hvor jeg taler om dots.

--
Kurt Lund

---

"Kurt Lund" ræsonnerede, og skrev d. 20 nov 2002:

>> Se, jeg er faktisk glad for dette eksempel eftersom det blot
>> cementerer min påstånd om at pixels teoretisk set "flyder": Du
>> scanner i output DPI hvormed én enkelt celle tildeles en "dot" ved
>> output; En énkelt pixel får tildelt en "dot".


> Ja netop - i et enkeltstående tilfælde, ellers ikke. Og hvis man ikke
> kender til forskellene, hvordan skal man så undgå at blive forvirret?

Hvorfor har du brug for at vide forskellen? Beregningerne er jo de
samme..

>> Hmm, skægt nok har jeg læst at en cirkulær dot er det *værste* man
>> kan vælge til fotosætteren. Dette begrundes med at de cirkulære
>> punkter vil smelte sammen tangentmæssigt i midttonen (midttone jump)
>> og medføre op til 15% gain.


> Vi to har et problem - ja, vi har!

Øhh, if you say so.

> Som jeg fra min plads ser det, så blander du begreberne sammen, netop
> fordi vi ikke har konsensus for navngivningen af de enkelte elementer.
> For at bringe det i orden er det mit forslag, at vi fremover kalder
> det mindste punkt en printer/fotosætter/CTP kan udtrykke: en dot.

Nej, jeg er helt med. Alle de gange jeg har nævnt "dot" har jeg ment et
rasterpunkt. Og dette har jeg gjort eftersom netop rasterpunktet udgør
det trykte outputs mindste billede element (skelnebar) og det derfor er
irrelevant at snakke om printerens rasterpunkt-opbyggende "dot".

> Du skriver at en cirkulær dot (som jeg så opfatter som et rasterpunkt
> qua din beskrivelse) ikke er det bedste at bruge p.g.a.
> midttonespring. Her er jeg enig. Men når jeg taler om cirkulære dots -
> ja, så mener jeg: dot.

Yeap, korrekt opfattet.


> I øvrigt bliver midttonespringene formindsket ved
> højhastighedsarkoffsettryk, fordi de cirkulære rasterpunkter så bliver
> trukket til ellipser, som er mindre sarte overfor midttonespring - og
> så er fordelen at moiréeffekt minimeres ved cirkulære rasterpunkter.

Ja.. hence det elliptiske punkt.


> En dot har en fast størrelse og bruges i denne forbindelse til
> opbygning af et rasterpunkt, der - ja - kan have mange forskellige
> former. Derfor kan man ikke tale om tonespring - det hører kun
> rasterpunkterne til. Herom kan vi forhåbentlig blive enige.

Helt enig. Det var jo også det jeg skrev.


>> I øvrigt kan det kvadratisk punkt umuligt være så sjældent som du
>> giver udtryk for eftersom dette punkt giver *maksimum* detaljerigdom
>> i midttonen i forhold til de andre. Godtnok er der problemet med
>> moiré, men trykkerne ved vel hvad de laver..

> Igen taler du om rasterpunkter, hvor jeg taler om dots.

Øhh, jeg troede faktisk vi snakkede rasterpunkter her. Hvor helt præcis
kan det forventes du slå over i "dots"? Du nævnte andet sted at
printerens "dots" kun kan være runde (og så skrev du "punkttum!"). Som
svar derpå svarede jeg, at jeg også diskuterede rasterpunkter..



--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

> I øvrigt er "dots" jo faktisk også misvisende i printer henseender
> eftersom der udover cirkel-dråber også eksisterer kvadratiske,
> euklidianske, "diamand" (og nogle andre) former.
>
> En analogi-ud-af-ærmet: Pund eller kilogram; er den ene enhed mere
> korrekt end den anden?

Dårlig analogi.
Faktisk stammer sammenblandingen af pixels og dots fra sammenstødet
mellem analog og digital teknologi.

En klar definition af forskellen på de to begreber hjalp i sin tid mig
til at forstå forskellen på input og output begreber.
Nemlig forskellen på opløsningen i et digitalt billede og forskellen på
en printerenheds opløsning.

Et billede består af pixels. Pixels reproduceres i rasterpunkter.
Et raterpunkt opbygges af dots.

Det første led eksisterede ikke for folk der blev uddannet for 20 år
siden. Nogle af dem var de første til at stå for overgangen til den
digitale verden. Af gammel vane blev de ved at kalde al opløsning for
dots pr. inch/tomme. OK - men det er altså ikke en hjælp til
forståelsen.

Godt og nødvendigt fagsprog er en hjælp til forståelsen - ikke en
forvirrende faktor.

I min opfattelse siger dots intet om at den _skal_ være cirkelrund.
Det er bare den enhed et rasterpunkt opbygges af.

I daglig tale vender jeg også det døve øre til sammenblandingen, men
forplumring og sammenblanding er det. - Efter min overbevisning

--
Venlig hilsen Nina Storm

---

"Storm" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

[DPI vs. PPI retorik]

>> En analogi-ud-af-ærmet: Pund eller kilogram; er den ene enhed mere
>> korrekt end den anden?

> Dårlig analogi.
> Faktisk stammer sammenblandingen af pixels og dots fra sammenstødet
> mellem analog og digital teknologi.

Min parallel skulle blot understrege det latterlige (som jeg ser det) i
at fastholde forskellen imellem "dots" og pixels.


> En klar definition af forskellen på de to begreber hjalp i sin tid mig
> til at forstå forskellen på input og output begreber.
> Nemlig forskellen på opløsningen i et digitalt billede og forskellen på
> en printerenheds opløsning.

Det er helt fint. Det er jo nok de færreste af os der har modtaget
"oplysningen" fra "højere plan" (selvom mange sikkert efterspørger
dette... egentlig) ;)
Det jeg siger er at DPI er "indgroet" slang. Vi er kun en lille flok der
kan redegøre for forskellen (og i det hele taget måtte have interesse i
stoffet) og "vi" er sikkert alle klar over det ulogiske i at bruge tid på
at forklare en kunde at vedkommende skal levere sine billeder i x PPI (og
den dermed efterfølgende forklaring eftersom ingen programmer ej heller
er PPI faithfull); kunden har pr. definition ikke overskud eller
interesse i at sætte sig ind i dette, og hvorfor skulle han også når
fagmanden i den anden ende af røret godt kan bruge DPI?

Misforstå mig nu ikke; jeg kan sådan set godt (et eller andet sted meget
fjernt) se ideen bag PPI, men eftersom jeg endnu ikke er stødt på
forhindringer whatsoever der har umuliggjort det at bruge DPI i PPI's
"sted" kan jeg ikke se logikken.
Jeg har det som Wayne (red. Wayne Fulton): Alle bruger DPI.. well, DPI it
is.


> Det første led eksisterede ikke for folk der blev uddannet for 20 år
> siden. Nogle af dem var de første til at stå for overgangen til den
> digitale verden. Af gammel vane blev de ved at kalde al opløsning for
> dots pr. inch/tomme. OK - men det er altså ikke en hjælp til
> forståelsen.

Hvorfor ikke? Du nævner selv at "dots" ikke kun er runde.
Jeg kan ikke se hvad der skulle være galt i at sidestille printerpunkter
(rasterpunkter) med pixels. Jeg har flere bøger der faktisk gør det
samme. Bla. kan nævnes Bo Samuelssons "Dither matrices and halftone
methods" og Robert Ulichney's "Digital halftoning". Begge forfattere
omtaler rasterpunkter som "picture elements" hvilket jo er rigtigt:
Picture elements kan uden tvivl bruges om alt selvom der måske er knyttet
nogle flere '0n' & 'off's' til det ene.

Faktisk er jeg ret sikker på at pixel betegnelses ophav stammer tilbage
fra "mindre edb-influerede" tider, og producenterne efterfølgende blot
har overtaget/brugt dette begreb.

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit <Digit@Gnaveren.invalid> wrote:

> Misforstå mig nu ikke; jeg kan sådan set godt (et eller andet sted meget
> fjernt) se ideen bag PPI, men eftersom jeg endnu ikke er stødt på
> forhindringer whatsoever der har umuliggjort det at bruge DPI i PPI's
> "sted" kan jeg ikke se logikken.
> Jeg har det som Wayne (red. Wayne Fulton): Alle bruger DPI.. well, DPI it
> is.

Jeg synes ikke det er værd at diskutere så indædt, men jeg ikke dy mig.
Et fagsprog skal vel være entydigt og præcist, derfor kan man godt
snakke mere populært når det ikke er blandt engagerede fagfolk.
Jeg vil sige DPI it was... PPI _and_ DPI it is.

> > Det første led eksisterede ikke for folk der blev uddannet for 20 år
> > siden. Nogle af dem var de første til at stå for overgangen til den
> > digitale verden. Af gammel vane blev de ved at kalde al opløsning for
> > dots pr. inch/tomme. OK - men det er altså ikke en hjælp til
> > forståelsen.
>
> Hvorfor ikke? Du nævner selv at "dots" ikke kun er runde.

Men jeg tror faktisk Kurt Lund har helt ret i at indtil videre kan en
laserstråle kun "afskyde" en kuglerund prik/spot/dot/pixel/klat/kugle/
plet/trykkepunkt/plamage/rasterelementenhed

> Jeg kan ikke se hvad der skulle være galt i at sidestille printerpunkter
> (rasterpunkter) med pixels. Jeg har flere bøger der faktisk gør det
> samme. Bla. kan nævnes Bo Samuelssons "Dither matrices and halftone
> methods" og Robert Ulichney's "Digital halftoning". Begge forfattere
> omtaler rasterpunkter som "picture elements" hvilket jo er rigtigt:
> Picture elements kan uden tvivl bruges om alt selvom der måske er knyttet
> nogle flere '0n' & 'off's' til det ene.

Det bedste "dybe" jeg selv har læst om disse emner, er en serie udgivet
af Agfa, rettet mod teknisk mindede professionelle grafiske teknikere.
Her bruges konsekvent DPI - LPI - PPI.

> Faktisk er jeg ret sikker på at pixel betegnelses ophav stammer tilbage
> fra "mindre edb-influerede" tider, og producenterne efterfølgende blot
> har overtaget/brugt dette begreb.

Nu dæmrer det. Jeg tror simpelthen Jellingestenene er inde på emnet - i
en temmelig grov dpi endda

--
Venlig hilsen
Nina Storm

---

"Storm" ræsonnerede, og skrev d. 19 nov 2002:

>> Misforstå mig nu ikke; jeg kan sådan set godt (et eller andet sted
>> meget fjernt) se ideen bag PPI, men eftersom jeg endnu ikke er stødt
>> på forhindringer whatsoever der har umuliggjort det at bruge DPI i
>> PPI's "sted" kan jeg ikke se logikken.
>> Jeg har det som Wayne (red. Wayne Fulton): Alle bruger DPI.. well,
>> DPI it is.


> Et fagsprog skal vel være entydigt og præcist, derfor kan man
> godt snakke mere populært når det ikke er blandt engagerede fagfolk.
> Jeg vil sige DPI it was... PPI _and_ DPI it is.

Vi har hermed et konsensus.


>> Hvorfor ikke? Du nævner selv at "dots" ikke kun er runde.

> Men jeg tror faktisk Kurt Lund har helt ret i at indtil videre kan en
> laserstråle kun "afskyde" en kuglerund prik/spot/dot/pixel/klat/kugle/
> plet/trykkepunkt/plamage/rasterelementenhed

Det tror jeg tilgengæld ikke på. Strålen kan da distortes igennem optics..
om der så skulle være en mening med det ved jeg ikke.

>> Faktisk er jeg ret sikker på at pixel betegnelses ophav stammer
>> tilbage fra "mindre edb-influerede" tider, og producenterne
>> efterfølgende blot har overtaget/brugt dette begreb.

> Nu dæmrer det. Jeg tror simpelthen Jellingestenene er inde på emnet -
> i en temmelig grov dpi endda

Haha, så gammel mente jeg nu alligevel ikke :) ...men -øhh-, et hug med
hammeren dengang svarede vel til et "picture element" ikke sandt? =D

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

>> Men jeg tror faktisk Kurt Lund har helt ret i at indtil videre kan en
>> laserstråle kun "afskyde" en kuglerund
>> prik/spot/dot/pixel/klat/kugle/
>> plet/trykkepunkt/plamage/rasterelementenhed
>
> Det tror jeg tilgengæld ikke på. Strålen kan da distortes igennem
> optics.. om der så skulle være en mening med det ved jeg ikke.

Nu tror jeg altså kun du snakker for at holde dig vågen

--
Kurt Lund

---

"Kurt Lund" ræsonnerede, og skrev d. 20 nov 2002:

>> Det tror jeg tilgengæld ikke på. Strålen kan da distortes igennem
>> optics.. om der så skulle være en mening med det ved jeg ikke.

> Nu tror jeg altså kun du snakker for at holde dig vågen

Lol, der er måske noget om snakken.. Et eller andet *skal* man jo sige :)


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Denne diskussion er nok egentlig endt på overdrevet i forhold til
> hvad mine intentioner var.

Bare rolig. Det sker stort set hver gang dette emne bliver bragt på
bane her i gruppen. Det er ved at være lidt småtrivielt.

> Hvis du zoomer ind på et billede og derved danner dig en (kunstig)
> fornemmelse af det enkelte pixel. Vil du da holde fast i at der er
> en stor forskel fra prik til punkt? --Nej vel?

Næ, men det er stadig pixels jeg arbejder med så jeg ser ingen grund
til at kalde dem for punkter når jeg ved at det er pixels.

> Godt så.
>
> I øvrigt er "dots" jo faktisk også misvisende i printer henseender
> eftersom der udover cirkel-dråber også eksisterer kvadratiske,
> euklidianske, "diamand" (og nogle andre) former.

Hvad skal vi så kalde det? Small-floffy-things pr. inch?
Er det i virkeligheden ikke raster- og printerpunktet du blander
sammen her? Som jeg har forstået det så er et rasterpunkt, som så
enten kan være diamantformet, kvadratisk osv. opbygget af adskil-
lige printerpunkter (dots).

> En analogi-ud-af-ærmet: Pund eller kilogram; er den ene enhed mere
> korrekt end den anden?

Korrekt eller korrekt. Det gælder vel om at bruge den betegnelsen
som gør det lettest at forstå i en given sammenhæng. Hvorfor bruge
pund i en forbindelse hvor kilogram havde været nemmere at regne
med?

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

>> Hvis du zoomer ind på et billede og derved danner dig en (kunstig)
>> fornemmelse af det enkelte pixel. Vil du da holde fast i at der er
>> en stor forskel fra prik til punkt? --Nej vel?

> Næ, men det er stadig pixels jeg arbejder med så jeg ser ingen grund
> til at kalde dem for punkter når jeg ved at det er pixels.

Kald dem hvad du vil.

>> I øvrigt er "dots" jo faktisk også misvisende i printer henseender
>> eftersom der udover cirkel-dråber også eksisterer kvadratiske,
>> euklidianske, "diamand" (og nogle andre) former.

> Hvad skal vi så kalde det? Small-floffy-things pr. inch?
> Er det i virkeligheden ikke raster- og printerpunktet du blander
> sammen her? Som jeg har forstået det så er et rasterpunkt, som så
> enten kan være diamantformet, kvadratisk osv. opbygget af adskil-
> lige printerpunkter (dots).

Jeg snakker om printerens blækdråber (som kan være forskellige former).
Jeg er ikke helt klar over hvad du mener med rasterpunkter.. device
pixels? I så fald er du ved at blande lpi ind i diskussionen.


>> En analogi-ud-af-ærmet: Pund eller kilogram; er den ene enhed mere
>> korrekt end den anden?

> Korrekt eller korrekt. Det gælder vel om at bruge den betegnelsen
> som gør det lettest at forstå i en given sammenhæng. Hvorfor bruge
> pund i en forbindelse hvor kilogram havde været nemmere at regne
> med?

Hvordan kan pund eller kilogram være lettere at arbejde med?

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Madsen skrev:

> Bare rolig. Det sker stort set hver gang dette emne bliver bragt på
> bane her i gruppen. Det er ved at være lidt småtrivielt.


Ja ...

--
Kurt Lund

---

Digit skrev:

>> ...men nu snakker vi om billeder der skal bruges til tryk
>> eller print.
>
> Hvor forestiller du dig udtrykkene ellers vil kunne finde
> anvendelse?

Ingen steder. Når jeg sidder med mit digitale billede som skal
bruges til print eller tryk, så vælger jeg blot at betegne mit
billede i pixels hvor du vælger at kalde pixels for punkter.
Hvis vi begge ved hvad vi mener, så er der vel ingen ko på isen.
Jeg har bare nemmere ved at forstå det hvis jeg deler det op i
PPI og DPI og derfor bruger jeg PPI-betegnelsen.

> Min pointe var så den at man ikke ud fra hverken PPI eller
> DPI (som jo er ét fedt) kan regne ud hvor mange blækdråber
> printeren vil afsætte. Ergo kan du ikke bruge DPI til andet end at
> finde output'ets endelige dimensioner.

Hvis du ved outputtets endelige dimensioner og i tryksammenhæng
ved hvilken rastertæthed (LPI) det skal trykkes med, så kan du
regne dig frem til hvor mange pixels der skal være i dit digitale
billede. Du kan også sige at du regner dig frem til hvor mange
punkter der skal være i billedet, men hvorfor betegne det som
punkter når billedet i virkeligheden er bygget op af pixels så
længe det befinder sig inde i computeren?

> Dit argument for PPI fremfor DPI var at 'dots' er noget printeren
> sætter.. men dette siger det jo intet om.. er vi enige?

Jeg siger at DPI er udkørselsudstyrets opløsningsevne, ja. Samtidig
påstår jeg at billedets antal pixels pr. løbende centimeter eller
tommer ikke er det samme som udkørselsudstyrets opløsningsevne og
derfor forsøger jeg at holde disse to ting adskilt. Det kan jeg gøre
vha. PPI og DPI-betegnelsen.

> Nu deltog jeg jo selv i den diskussion som omhandler skalering
> (ender så i LPI og intensitetsniveauer --som jo ikke har en dyt at
> gøre med file DPI).

File DPI? Synes du at det letter forståelsen?
Skal vi så i virkeligheden til at bruge betegnelsen File DPI når
vi snakker om det digitale billede og Printer DPI når vi snakker
om udkørselsudstyrets opløsningsevne måske?

>> Fordi folk bliver ved med at bruge DPI som en samlet betegnelse
>> for billedets opløsning og printerens velsagtens.
>
> Jamen er det forkert?

Vel ikke hvis man ved hvad det i virkeligheden er man refererer
til.

> Hvor helt præcist i "kæden" ser du skiftet fra PPI til DPI? Ja,
> jeg har selvøfølgelig en ide om hvad du vil svare.. men hvilken
> indflydelse har dette skift?

Det eneste jeg gør er at skelne imellem pixels i billedet og
punkter afsat af udkørselsudstyret.
Derfor skrev jeg det med dpi og trykkerierne i parentes for ikke
at forvirre Kaj mere end højest nødvendigt. Jeg kunne også have
sprunget med på vognen og kaldt det for dpi, men nej.

> Jeg gentager mig selv: At bruge PPI eller DPI i forbindelse med
> filer er ét fedt; eftersom DPI var det første begreb på "banen"
> kender folk dette, programmerne bruger det, tekstmaterialer taler
> om DPI etc --derfor bruger jeg også DPI.

Jamen så gør det dog. Hvad stopper dig :)
Lad os da endelig holde fast i det vi altid har gjort, uanset hvor
forvirrende det så bliver af det.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

>> Hvor forestiller du dig udtrykkene ellers vil kunne finde
>> anvendelse?

> Ingen steder. Når jeg sidder med mit digitale billede som skal
> bruges til print eller tryk, så vælger jeg blot at betegne mit
> billede i pixels hvor du vælger at kalde pixels for punkter.
> Hvis vi begge ved hvad vi mener, så er der vel ingen ko på isen.
> Jeg har bare nemmere ved at forstå det hvis jeg deler det op i
> PPI og DPI og derfor bruger jeg PPI-betegnelsen.

Fair nok, men fortæl mig lige hvad det er du lettere forstår ved at bruge
PPI?

>> Min pointe var så den at man ikke ud fra hverken PPI eller
>> DPI (som jo er ét fedt) kan regne ud hvor mange blækdråber
>> printeren vil afsætte. Ergo kan du ikke bruge DPI til andet end at
>> finde output'ets endelige dimensioner.

> Hvis du ved outputtets endelige dimensioner og i tryksammenhæng
> ved hvilken rastertæthed (LPI) det skal trykkes med, så kan du
> regne dig frem til hvor mange pixels der skal være i dit digitale
> billede. Du kan også sige at du regner dig frem til hvor mange
> punkter der skal være i billedet, men hvorfor betegne det som
> punkter når billedet i virkeligheden er bygget op af pixels så
> længe det befinder sig inde i computeren?

Punkter/dele/elements/pixels .. sådan ser jeg på det når jeg arbejder på
computeren.


>> Dit argument for PPI fremfor DPI var at 'dots' er noget printeren
>> sætter.. men dette siger det jo intet om.. er vi enige?

> Jeg siger at DPI er udkørselsudstyrets opløsningsevne, ja. Samtidig
> påstår jeg at billedets antal pixels pr. løbende centimeter eller
> tommer ikke er det samme som udkørselsudstyrets opløsningsevne og
> derfor forsøger jeg at holde disse to ting adskilt. Det kan jeg gøre
> vha. PPI og DPI-betegnelsen.

Korrekt.
Hvorfor har du brug for at adskille dem? Det giver jo ingen logisk mening
IMO. Hvad er det der gør at du ikke kan skelne computer fra output?


>> Nu deltog jeg jo selv i den diskussion som omhandler skalering
>> (ender så i LPI og intensitetsniveauer --som jo ikke har en dyt at
>> gøre med file DPI).

> File DPI? Synes du at det letter forståelsen?
> Skal vi så i virkeligheden til at bruge betegnelsen File DPI når
> vi snakker om det digitale billede og Printer DPI når vi snakker
> om udkørselsudstyrets opløsningsevne måske?

En lidt uheldig betegnelse i forvirringen. Jeg mente output DPI.


>>> Fordi folk bliver ved med at bruge DPI som en samlet betegnelse
>>> for billedets opløsning og printerens velsagtens.

>> Jamen er det forkert?

> Vel ikke hvis man ved hvad det i virkeligheden er man refererer
> til.

Hvorfor har du brug for det? Hvis du er i et erhverv med output er du nok
klar over forskellen. Almindelige dødelige derimod har kun brug for at
vide hvor mange punkter*punkter deres billeder skal være i (og DPI
headeren). Det er også de færreste der er klar over hvad pixels er (som
du jo tager for givet). De fleste kan sætte "punkter" i perspektiv ("det
er det printeren spytter ud").


>> Hvor helt præcist i "kæden" ser du skiftet fra PPI til DPI? Ja,
>> jeg har selvøfølgelig en ide om hvad du vil svare.. men hvilken
>> indflydelse har dette skift?

> Det eneste jeg gør er at skelne imellem pixels i billedet og
> punkter afsat af udkørselsudstyret.
> Derfor skrev jeg det med dpi og trykkerierne i parentes for ikke
> at forvirre Kaj mere end højest nødvendigt. Jeg kunne også have
> sprunget med på vognen og kaldt det for dpi, men nej.

Det havde Kaj sikkert fået mere ud af (=det havde gjort livet lettere for
ham).


>> Jeg gentager mig selv: At bruge PPI eller DPI i forbindelse med
>> filer er ét fedt; eftersom DPI var det første begreb på "banen"
>> kender folk dette, programmerne bruger det, tekstmaterialer taler
>> om DPI etc --derfor bruger jeg også DPI.

> Jamen så gør det dog. Hvad stopper dig :)
> Lad os da endelig holde fast i det vi altid har gjort, uanset hvor
> forvirrende det så bliver af det.

Well jeg er selvfølgelig ikke enig. Hvorfor indføre et nyt udtryk når nu
DPI fungerer efter hensigten?
Denne diskussion havde vi eks været foruden hvis det blot drejer sig om
DPI og output DPI.

DPI DPI DPI DPI DPI DPI DPI... uuummm... beeeeer :)


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

On Fri, 15 Nov 2002 20:10:51 +0100, Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk>
wrote:

>Derfor skrev jeg det med dpi og trykkerierne i parentes for ikke
>at forvirre Kaj mere end højest nødvendigt. Jeg kunne også have
>sprunget med på vognen og kaldt det for dpi, men nej.

Nu er jeg lige kommet hjem fra scannerarbejdet, og har lige gennemlæst
jeres faglige diskussion. Interesandt, og forvirret -det blev jeg ...

Jeg har scannet mine dias (24x36) i 1600 (ja nu tør jeg næsten ikke
skrive det) DPI (det er jeg nu engang vandt til).

Efter en nøjere opmåling i nogle af de gamle trykte årskrifter ser jeg
at det største billede er 11 x 11 cm.

Har jeg forstået dette rigtigt, overholder jeg dermed de 300 DPI på
det færdige billede ( 11 cm divideret med diasbredden 3,6 cm = ca 3,
1600 dpi divideret med 3 = ca 500 dpi på det færdige billede) er det
sådan det udregnes?

Trykkeriet ligger på Island så jeg tror jeg tager chancen med de 1600
dpi.

Ellers tak for en givende diskussion.

Vh Kaj

---

Kaj Sünksen skrev:

> Jeg har scannet mine dias (24x36) i 1600 (ja nu tør jeg næsten ikke
> skrive det) DPI

Det kan jeg godt forstå

> Efter en nøjere opmåling i nogle af de gamle trykte årskrifter ser jeg
> at det største billede er 11 x 11 cm.
>
> Har jeg forstået dette rigtigt, overholder jeg dermed de 300 DPI på
> det færdige billede ( 11 cm divideret med diasbredden 3,6 cm = ca 3,
> 1600 dpi divideret med 3 = ca 500 dpi på det færdige billede) er det
> sådan det udregnes?

Jep - det er korrekt.

> Ellers tak for en givende diskussion.


You've aint seen nothing yet ...

--
Kurt Lund

---

Storm skrev:

> _Èn_ pixel har vel også kun _en_ farve?

En enkelt pixel er opbygget af rød, grøn og blå hvis du sidder
med et RGB-billede. Hver enkelt farve kan så have 256 forskellige
lysintensiteter, eller hvad man nu skal kalde det.
Sammenlagt giver det 256 x 256 x 256 = 16.7 millioner farver, eller
det vi normalt kalder 24 bit eller ægte farver. Sidder du med et 48
bit billede, så kan hver enkelt farve antage 65536 lysintensiteter.
Altså 65536 x 65536 x 65536 farver. Man forstår pludselig hvorfor
et 48 bit billede fylder så meget mere end et 24 bit i tilsvarende
størrelse. :)

Hvad der forvirrer mig er så hvad der i virkeligheden sker når vi
konverterer til CMYK. Det har jeg endnu ikke forstået. Skærmen vil
stadig vise RGB-farver, men vil hver enkelt pixel i billedet mon
nu være opbygget af 4 forskellige farver i stedet for 3? Det må den
vel være?

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Storm skrev:
>
> > _Èn_ pixel har vel også kun _en_ farve?
>
> En enkelt pixel er opbygget af rød, grøn og blå hvis du sidder
> med et RGB-billede. Hver enkelt farve kan så have 256 forskellige
> lysintensiteter, eller hvad man nu skal kalde det.
> Sammenlagt giver det 256 x 256 x 256 = 16.7 millioner farver, eller
> det vi normalt kalder 24 bit eller ægte farver. Sidder du med et 48
> bit billede, så kan hver enkelt farve antage 65536 lysintensiteter.
> Altså 65536 x 65536 x 65536 farver. Man forstår pludselig hvorfor
> et 48 bit billede fylder så meget mere end et 24 bit i tilsvarende
> størrelse. :)

Jo, jo. Jeg mente bare når du ser en pixel på skærmen har den jo (for
øjet) kun _en_ farve. Du har selvfølgelig ret i at den dannes noget mere
mere komplekst.

> Hvad der forvirrer mig er så hvad der i virkeligheden sker når vi
> konverterer til CMYK. Det har jeg endnu ikke forstået. Skærmen vil
> stadig vise RGB-farver, men vil hver enkelt pixel i billedet mon
> nu være opbygget af 4 forskellige farver i stedet for 3? Det må den
> vel være?

Ja, selvfølgelig. Man ser det jo tydeligt ved konvertering af "sort" rgb
tekst til CMYK. Men skærmen har stadig "fordelen" ved kunne gengive i
RGB's større farverum. (Selvom den mattes noges når den simulerer CMYK).

--
Venlig hilsen Nina Storm

---

Madsen skrev:

> Hvad der forvirrer mig er så hvad der i virkeligheden sker når vi
> konverterer til CMYK. Det har jeg endnu ikke forstået. Skærmen vil
> stadig vise RGB-farver, men vil hver enkelt pixel i billedet mon
> nu være opbygget af 4 forskellige farver i stedet for 3? Det må den
> vel være?


Nej - det er stadig kun tre. Hvor skulle skærmen få den ekstra farve fra?
Konverteringen sker fra RGB -> Lab -> CMYK
Visningen på skærmen renderer PS så omvendt med de samme farvetabeller:
CMYK -> Lab -> RGB

Al farvekonvertering i PS sker gennem device-independent color systems
som f.eks Lab.

Her er et link, der bekriver processen:

<URL: http://www.adobe.com/support/techdocs/34ea.htm>

Og så lige *guld*linket, som jeg har studeret og fulgt udviklingen af
siden 1996:

<URL: http://www.aim-dtp.net/>

Hele denne tråd (og mange andre) ville være overflødig, hvis ovenstående
site bliver læst og forstået.

--
Kurt Lund

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 15 nov 2002:

> En enkelt pixel er opbygget af rød, grøn og blå hvis du sidder
> med et RGB-billede. Hver enkelt farve kan så have 256 forskellige
> lysintensiteter, eller hvad man nu skal kalde det.

Luminance (men intensitet er ikke "forkert").

> Hvad der forvirrer mig er så hvad der i virkeligheden sker når vi
> konverterer til CMYK. Det har jeg endnu ikke forstået. Skærmen vil
> stadig vise RGB-farver, men vil hver enkelt pixel i billedet mon
> nu være opbygget af 4 forskellige farver i stedet for 3? Det må den
> vel være?

Tjae, det kan nok kun en relevant programmør/scientist-dude svare på.
I min bibel er der en reference til M. Stone, W. Cowan and J. Beatty "Color
Gamut Mapping and the Printing of Digital Color Images".

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Storm skrev:

> En klar definition af forskellen på de to begreber hjalp i sin tid
> mig til at forstå forskellen på input og output begreber.

Kan du huske den artikel som man kunne læse i Digital Design engang
angående alt det her? Vi to har talt eller vel rettere skrevet om
den tidligere. Jeg har scannet den engang, men er ikke sikker på om
jeg bare må bringe den videre her. Et eller andet siger mig at det
må jeg nok ikke, eller? Jeg synes at den artikel forklarer begreb-
erne rimelig pædagogisk. Den er skrevet af ham Thomas Holm fra Pixl,
men den er desværre ikke at finde i PDF-form på Pixl's hjemmeside
som så mange andre af deres artikler er.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> > En klar definition af forskellen på de to begreber hjalp i sin tid
> > mig til at forstå forskellen på input og output begreber.
>
> Kan du huske den artikel som man kunne læse i Digital Design engang
> angående alt det her? Vi to har talt eller vel rettere skrevet om
> den tidligere. Jeg har scannet den engang, men er ikke sikker på om
> jeg bare må bringe den videre her. Et eller andet siger mig at det
> må jeg nok ikke, eller?

Du mener ophavsret og sådan, det er nok rigtigt - sådan stramt set.
Og ja, det skyldes bl.a. dine indlæg her i gruppen (og såmænd også
Digits og andres) at jeg næsten daglig tjekker gruppen af.
Mine egne indlæg fortryder jeg oftest når jeg ser dem, men hjertet løber
fra forstanden og tiden.

>Jeg synes at den artikel forklarer begreberne rimelig pædagogisk. Den
>er skrevet af ham Thomas Holm fra Pixl, men den er desværre ikke at
>finde i PDF-form på Pixl's hjemmeside som så mange andre af deres
>artikler er.

De skal vel gemme lidt til husarerne

--
Venlig hilsen Nina Storm

---

Storm skrev:

> Du mener ophavsret og sådan, det er nok rigtigt - sådan stramt
> set.

Ja man må nu nok hellere lade være. Jeg ville også nødig have en
artikel som jeg havde skrevet spredt rundt på usenettet uden mit
samtykke.
Interesserede kan sikkert gå på biblioteket og låne bladet Digital
Design nr. 25 fra April 2001. Her er en god artikel om emnet og
forskellen på ppi og dpi. Det var bla. den artikel der fik det
banket ind i knoppen på mig, eller i hvert tilfælde lettede en
hel del på forståelsen for mit vedkommende.

> Mine egne indlæg fortryder jeg oftest når jeg ser dem

Hvorfor dog det?

> , men hjertet løber fra forstanden og tiden.

Og hurra for det. :)

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Kurt Lund skrev:

> Nej - det er stadig kun tre. Hvor skulle skærmen få den ekstra
> farve fra?

Jeg skrev også: 'Skærmen vil stadig vise RGB-farver, men vil hver
enkelt pixel i billedet mon nu være opbygget af 4 forskellige farver
i stedet for 3?'

> Konverteringen sker fra RGB -> Lab -> CMYK Visningen på skærmen
> renderer PS så omvendt med de samme farvetabeller: CMYK -> Lab ->
> RGB

Aha.

> Al farvekonvertering i PS sker gennem device-independent color
> systems som f.eks Lab.
>
> Her er et link, der bekriver processen:
>
> <URL: http://www.adobe.com/support/techdocs/34ea.htm>

Der smutter jeg straks ind om lidt.

> Og så lige *guld*linket, som jeg har studeret og fulgt udviklingen
> af siden 1996:
>
> <URL: http://www.aim-dtp.net/>

Godt nok har jeg ikke haft det i mine foretrukne siden 1996, men
det har været der længe. Det er nemlig en fremragende side.
Jeg har trukket det meste af den ned til PDF'er som så printes ud
når jeg virkelig skal nærlæse et eller andet.

> Hele denne tråd (og mange andre) ville være overflødig, hvis
> ovenstående site bliver læst og forstået.

Temmelig sikkert.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Madsen skrev:

>> <URL: http://www.aim-dtp.net/>
>
> Godt nok har jeg ikke haft det i mine foretrukne siden 1996, men
> det har været der længe.

Men jeg opdager nu at det er for lang tid siden at jeg sidst har
besøgt den. Der er kommet en hel del mere til siden sidst i hvert
tilfælde.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Storm skrev:

> Jo, jo. Jeg mente bare når du ser en pixel på skærmen har den jo (for
> øjet) kun _en_ farve.

Nå på den måde.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Kurt Lund skrev:

> Min holdning er, at /hele problematikken/ bør forklares. Det er
> efter min mening den eneste måde, man kan få folk til at *forstå*,
> hvad det handler om.

Helt enig og også min holdning. Det kan godt være at det er lettere
at smide det hele ind under betegnelsen dpi, men jeg nægter at tro
på at det letter forståelsen for masserne. Det viser denne tråd og
de utallige tidligere tråde om samme emne jo egentlig ganske tydeligt.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 20 nov 2002:

>> Min holdning er, at /hele problematikken/ bør forklares. Det er
>> efter min mening den eneste måde, man kan få folk til at *forstå*,
>> hvad det handler om.

> Helt enig og også min holdning. Det kan godt være at det er lettere
> at smide det hele ind under betegnelsen dpi, men jeg nægter at tro
> på at det letter forståelsen for masserne. Det viser denne tråd og
> de utallige tidligere tråde om samme emne jo egentlig ganske tydeligt.

Hvor ser du helt præcis denne misforståelse optræde?


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Hvor ser du helt præcis denne misforståelse optræde?

At printerpunkter og rasterpunkter tilsyneladende bliver blandet
sammen f.eks.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 20 nov 2002:

>> Hvor ser du helt præcis denne misforståelse optræde?

> At printerpunkter og rasterpunkter tilsyneladende bliver blandet
> sammen f.eks.

Hvem af "masserne" i denne tråd har misforstået noget?

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Alle de gange jeg har nævnt "dot" har jeg ment et rasterpunkt.

Uha. Så bliver det da først svært at holde rede på, synes du ikke?
En 'dot' er normalt betegnelsen for den mindste enhed som en
printer/fotosætter/CTP kan afsætte, som Kurt skriver, men du vælger
altså at kalde rasterpuntet for en dot også og må vel derfor også
bruge DPI-betegnelsen som en betegnelse for tætheden rasterpunkterne
er placeret i, eller hvad? Normalt bliver betegnelsen LPI nu ellers
brugt når vi vil beskrive hvor tæt rasterpunkterne er placeret.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 20 nov 2002:


>> Alle de gange jeg har nævnt "dot" har jeg ment et rasterpunkt.

> Uha. Så bliver det da først svært at holde rede på, synes du ikke?

Nej, det ændrer ikke en tøddel for mig.

> En 'dot' er normalt betegnelsen for den mindste enhed som en
> printer/fotosætter/CTP kan afsætte, som Kurt skriver, men du vælger
> altså at kalde rasterpuntet for en dot også og må vel derfor også
> bruge DPI-betegnelsen som en betegnelse for tætheden rasterpunkterne
> er placeret i, eller hvad?

Ja, jeg ved godt at et printerpunkt er det aller mindste, men når du nu
er så langt inde i dette, så forklar mig lige relevansen når vi
diskuterer den "flydende" pixels "skillelinie" fra 'PPI' til 'DPI'.
Og nej, blot fordi jeg sidestiller en pixel i computeren med en celle i
tryk-enhedens grid, er det ikke endbetydende med at jeg blander lpi ind i
det (som er totalt irrelevant).

> Normalt bliver betegnelsen LPI nu ellers
> brugt når vi vil beskrive hvor tæt rasterpunkterne er placeret.

Ja, og?

Jeg kan forstå på det hele at du opfatter det som om at jeg har
misforstået det hele. Hvad helt præcis ligger du til grund for dette?


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Hvem af "masserne" i denne tråd har misforstået noget?

Jeg prøver at fortælle at DPI-betegnelsen efter min overbevisning ikke
letter forståelsen hos masserne når vi bruger DPI-betegnelsen som en
fælles betegnelsen for både billedets opløsning, printerens opløsning
og tætheden på rasterpunkterne, som jeg kan forstå at du også gør.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 20 nov 2002:

>> Hvem af "masserne" i denne tråd har misforstået noget?

> Jeg prøver at fortælle at DPI-betegnelsen efter min overbevisning ikke
> letter forståelsen hos masserne når vi bruger DPI-betegnelsen som en
> fælles betegnelsen for både billedets opløsning, printerens opløsning
> og tætheden på rasterpunkterne, som jeg kan forstå at du også gør.

Nej, jeg blander ikke rastertætheden ind i dette! Hvor henne ser du det?
Men ellers er det korrekt at jeg bruger DPI; det er nu engang det letteste.

--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Jeg kan forstå på det hele at du opfatter det som om at jeg har
> misforstået det hele. Hvad helt præcis ligger du til grund for
> dette?

Jeg har fra det allerførste svar til dig i denne tråd givet udtryk for
at jeg selv bedst forstår det hvis jeg deler det op i DPI og PPI og jeg
vil mene at jeg har forklaret utallige gange hvorfor.
Når jeg kan forstå det på den måde, så vil jeg tro at andre også har
nemmere ved at forstå det på den måde. Det er muligt at jeg tager fejl,
men indtil videre har det set ret positivt ud.

Jeg har også givet udtryk form at hvis man ved hvad man taler om så er
det fint nok at bruge DPI-betegnelsen over hele linien og har jeg på
noget tidspunkt sagt til dig at du ikke bør bruge DPI-betegnelsen?

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Madsen" ræsonnerede, og skrev d. 21 nov 2002:


>> Jeg kan forstå på det hele at du opfatter det som om at jeg har
>> misforstået det hele. Hvad helt præcis ligger du til grund for
>> dette?

klip

> Jeg har også givet udtryk form at hvis man ved hvad man taler om så er
> det fint nok at bruge DPI-betegnelsen over hele linien og har jeg på
> noget tidspunkt sagt til dig at du ikke bør bruge DPI-betegnelsen?

Nej, overhovedet ikke. Jeg læste blot dit svar som om det var mig der ikke
forstod noget.. sådan var det måske også ment?


--
/Digit

»The enigma lies broken
Searching for those precious moments
Reaching for a higher of existence
Like a newborn migrant in the void«
Dimmu Borgir

---

Digit skrev:

> Nej, jeg blander ikke rastertætheden ind i dette!

Nå, men så må du undskylde. Jeg havde bare en tro på at når du kalder
rasterpunkter for dots, så må du samtidig også kalde rastertætheden for
dpi. Det ville for mig være det mest naturlige at gøre.

--
Med venlig hilsen
Madsen.