Digit skrev:
> Yeap, men så er vi inde på at brugeren *bevidst* har valgt at
> kalibere. Mogens nævner at Adobe Gamma i sig selv (altså uden
> kalibrering) skulle kunne "hærge" dine farver, hvilket jo ikke er
> rigtigt.
Det kan den vel hvis Adobe Gamma lige pludselig er blevet stillet
på en helt anden måde end den plejer, men hvis det er tilfældet
så ville Jonas nok have opdaget at alt ville se helt anderledes
ud på hans monitor, men det ved man jo ikke. Nogle synes at 60Hz
på en CRT-monitor virker flimmerfri så hvorfor skulle der ikke
være nogle som ikke ser at farverne på skærmen ændrer sig markant?
(Det er ikke ment som en provokation Jonas :).
> Jeg troede at Adobe Gamma kun påvirker programmer med loaded ICM
> og ikke systemet som sådan. Tak for info.
Velbekom.
Med Adobe Gamma kan du så nogenlunde stille skærmen så den viser
lige meget af rød, grøn og blå. Samtidig kan man lave en farve-
profil som beskriver hvordan en given farve skal vises på skærmen.
Den profil bliver gemt i den mappe hvor styresystemet gemmer
farveprofiler og den bliver indlæst hver gang du starter Windows
vha. Adobe Gamma Loader. Nu har jeg godt nok ikke brugt Adobe
Gamma Loader i det sidste års tid, men jeg kan huske at farven på
skrivebordet ændrede sig en smule når Windows startede og det er
netop Adobe Gamma Loader som gør det ved at "kalde" farveprofilen
som du har lavet med Adobe Gamma, så den bliver indlæst i grafik-
kortets LUT.
For Photoshop er skærmen intet andet end en output-enhed på samme
måde som din printer f.eks. er det. Photoshop ved hvordan skærmen
viser en given farve og det ved den fra den farveprofil som du har
lavet med Adobe Gamma. Photoshop kan så finde ud af at "oversætte"
imellem forskellige farveprofiler og det er det der kendetegner et
program som kan bruges til farvestyring. Det er der mange programmer
som ikke kan, men derfor vil farverne som vises på skærmen i disse
programmer stadig være under indflydelse af hvordan Adobe Gamma er
stillet, medmindre man simpelthen forhindrer Adobe Gamma Loader i
at starte forstås.
Prøv f.eks. at lave to ens billeder i Photoshop. Det ene billede
integrerer du f.eks. Adobe RGB(1998) i og det andet integrerer du
ingen farveprofil i. Placer så billederne ved siden af hinanden i
Photoshop og gå ind i Edit > Preferences > Color Settings og skift
RGB Working Space til en anden farveprofil end den der står der nu.
Du vil sikkert bemærke at det eneste billede som skifter udseende
på skærmen er det billede som ingen farveprofil har integreret og
årsagen er at Photoshop ikke har kontrol over det billede, hvad
farverne angår.
Derimod har den fuld kontrol over det billede som Adobe RGB(1998)
er integreret i, for det indeholder den "ordbog" der skal til for
at vise farverne rigtigt, og det uanset hvilket Working Space /
Arbejdsrum du befinder dig i. Denne ordbog er i dette tilfælde
Adobe RGB(1998).
At farverne vises rigtigt i Photoshop er så også afhængig af den
farveprofil som beskriver skærmen. Er den profil ikke korrekt, så
bliver billedet med den integrerede farveprofil heller ikke vist
korrekt i Photoshop. Man kan sige at hvis der er fejl i ordbogen,
så bliver resultatet også derefter. :)
"Test-billeder" med og uden farveprofil kan hentes her:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/icc/ingen_profil.jpg>
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/icc/adobe_rgb.jpg>
--
Med venlig hilsen
Madsen.