/ Forside / Teknologi / Internet / Browser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Browser
#NavnPoint
Klaudi 20366
molokyle 12124
o.v.n. 8114
miritdk 4839
stl_s 3840
refi 3598
dk 2598
arlet 2470
tedd 2383
10  webnoob 2075
Alternativ browser
Fra : A M


Dato : 12-11-02 23:04

Hej i gruppen.

Da jeg efterhånden er godt træt af de forskellige problemer i IE6 ville jeg
lige spørge om der er andre der har gode erfaringer med en anden browser?
Den skal kunne køre under WINXP Pro. Hvor kan jeg desuden finde en sådan?

På forhånd tak

AM



 
 
Knud Gert Ellentoft (12-11-2002)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 12-11-02 23:26

"A M" <allmog@oncable.dk> skrev :

>Da jeg efterhånden er godt træt af de forskellige problemer i IE6 ville jeg
>lige spørge om der er andre der har gode erfaringer med en anden browser?

Der er stort set kun tre alternativer der bruges og de er alle
gratis, så jeg ville prøve dem.

Netscape 7, som er baseret på geckokernen ligesom Mozilla, der er
udvikleren.

Netscape 7 er dog fyldt med noget ragelse, man som dansker ikke
har brug for, bl.a en AOL messenger.

Mozilla henter du på http://www.mozilla.org, hent 1.1, der en
tidl. version 1.2 også, men den har vidst et par fejl endnu.

Så er der Opera fra http://www.opera.com, som ikke er så
resourcekrævende og lidt hurtigere til at starte op.

Hvilken der er bedst er svært at sige, så prøv dem, du kan
sagtens have dem installeret samtidig.
--
Knud - http://home13.inet.tele.dk/smedpark/
Når der svares på et indlæg, svar venligst under det citerede og
skær venligst det væk, du ikke svarer på, ellers ryger du i killfiltret.
Svar kun i nyhedsgruppen - tak! E-mails besvares ikke.

Jens Gyldenkærne Cla~ (13-11-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 13-11-02 10:53

Knud Gert Ellentoft skrev:

> Netscape 7 er dog fyldt med noget ragelse, man som dansker
> ikke har brug for, bl.a en AOL messenger.

Og programmet insisterer på at man opretter et "Screen Name" på en
eller anden obskur onlinetjeneste første gang man starter. Man kan
vælge "Cancel", men de to reelle valg man får er "Opret et nyt
brugernavn" eller "Login med et eksisterende brugernavn".

Jeg har fuldstændig fravalgt Netscape efter det nummer.

> Mozilla henter du på http://www.mozilla.org, hent 1.1, der en
> tidl. version 1.2 også, men den har vidst et par fejl endnu.

1.2 er i beta nu (og har været det i et stykke tid). Jeg har ikke
oplevet nogle problemer på min arbejdsmaskine - til gengæld er der
ged i min hjemmeinstallation. Det påvirker dog kun udseendet af
browseren - ikke hvordan den fungerer (jeg har en statuslinje der
fylder 1/3 af skærmen med den samme debugkode hver gang).

Den har nogle geniale værktøjer til håndtering af fx formindhold,
passwords, samt debug af hjemmesider.

> Så er der Opera fra http://www.opera.com, som ikke er så
> resourcekrævende og lidt hurtigere til at starte op.

Opera er i modsætning til de førnævnte (samt IE) et adwareprogram -
bruger man det gratis siger man samtidig ja tak til reklamer på
skærmen (de kommer i et fast område i browseren). Man kan købe en
reklamefri udgave for $29.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO - www.fiduso.dk)
I ovenstående tekst benyttes nyt komma
(rettelser modtages gerne i dk.kultur.sprog)

Stig Nygaard (13-11-2002)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 13-11-02 20:18

Hej Jens


Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> 1.2 er i beta nu (og har været det i et stykke tid).

Tror version 1.2 kan forventes inden for ca. en uge.

> Jeg har ikke
> oplevet nogle problemer på min arbejdsmaskine - til gengæld er der
> ged i min hjemmeinstallation. Det påvirker dog kun udseendet af
> browseren - ikke hvordan den fungerer (jeg har en statuslinje der
> fylder 1/3 af skærmen med den samme debugkode hver gang).

Jeg har ikke selv oplevet det, men mener at have set problemet og
løsningen beskrevet her i gruppen før. Jeg mener enten det er noget XUL
eller profilen der skal ryddes op i. Prøv evt. at søge efter gamle
indlæg her i gruppen, jeg _mener_ det var omkring frigivelsen af version
1.0.


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *


Martin Christensen (13-11-2002)
Kommentar
Fra : Martin Christensen


Dato : 13-11-02 16:55

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

"A M" <allmog@oncable.dk> writes:

> Da jeg efterhånden er godt træt af de forskellige problemer i IE6 ville jeg
> lige spørge om der er andre der har gode erfaringer med en anden browser?
> Den skal kunne køre under WINXP Pro. Hvor kan jeg desuden finde en sådan?

Mozilla er rigtigt lækker. Den har en masse gode features, fx ganske
intelligent pop-up-dræber og forholdsvist avanceret håndtering af
cookies og billeder. Ydermere har den det nok bedste understøttelse af
de gældende webstandarder, selv om den også gør det imponerende godt,
når det gælder håndtering af forkrøblede IE-specifikke sider.

Der er nu også lavet en letvægtsudgave af Mozilla, der hedder
Phoenix. Den er endnu ret ny, men virker ganske godt. Man sparer et
par MB i hukommelsesforbrug, og den indlæses noget hurtigere. Ud over
det, er der vist ikke de store forskelle. Både Phoenix og Mozilla er
gratis og ikke mindst fri software, og kan hentes fra
http://www.mozilla.org.

Netscape 7 er så at sige blot Mozilla med lidt ekstra skrammel. Min
mening er, at den end ikke er værd at overveje, når vi nu engang har
Mozilla.

Opera er en anden god browser. Jeg bruger den ikke så forfærdeligt
meget, men den er lille, hurtig og stabil. Hvis ikke man vil betale,
er den dog ad-ware, og den er ikke fri.

Du kunne måske også kigge på K-melion, som er en browser skrevet
direkte til Windows (i modsætning til Mozilla og venner, der er
baseret på Mozillas platformsuafhængige framework), som benytter
Mozillas renderingsmotor. Jeg har kun hørt om den og ikke brugt den
selv, da jeg ikke anvender Windows. Jeg ved ikke, hvor fri eller ufri
den er, men den er i hvert fald gratis, mener jeg at have hørt.

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.6 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj3Sdc8ACgkQYu1fMmOQldUGwgCgzpmAIemICx10ZkD8zmAyzWkd
Rs8An2vdava41ujaIuZafxMDoZGnqTH+
=sHpj
-----END PGP SIGNATURE-----

A M (14-11-2002)
Kommentar
Fra : A M


Dato : 14-11-02 00:14


"A M" <allmog@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3dd17ab5$0$63927$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej i gruppen.
>
> Da jeg efterhånden er godt træt af de forskellige problemer i IE6 ville
jeg
> lige spørge om der er andre der har gode erfaringer med en anden browser?
> Den skal kunne køre under WINXP Pro. Hvor kan jeg desuden finde en sådan?
>
> På forhånd tak
>
> AM
>

Tak for alle de gode råd. Jeg har nu installeret mozilla, og prøver den det
næste stykke tid. Dog gjorde den det umuligt at komme ind på min netbank
(https), men jeg regner med at kan genoprette det med min backup af mine
koder.

Tak for hjælpen

AM



Jens Gyldenkærne Cla~ (14-11-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 14-11-02 09:44

A M skrev:

> Tak for alle de gode råd. Jeg har nu installeret mozilla, og
> prøver den det næste stykke tid. Dog gjorde den det umuligt at
> komme ind på min netbank (https), men jeg regner med at kan
> genoprette det med min backup af mine koder.

Netbanker er notorisk kendt for at være dårlige til at understøtte
andet end mainstreamkonfigurationer - dvs. Windows-PC med Internet
Explorer. Det er vistnok blevet lidt bedre end det har været - min
netbank virker fx også med Mozilla, men tjek dokumentationen til
netbanken og se hvad den skriver. Man kan også vælge at være
radikal og skifte til en bank der understøtter ens egen browser.
Der er et par stykker som virker med standard javakompaible
browsere - uanset operativsystem.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO - www.fiduso.dk)
I ovenstående tekst benyttes nyt komma
(rettelser modtages gerne i dk.kultur.sprog)

A M (15-11-2002)
Kommentar
Fra : A M


Dato : 15-11-02 12:42


"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns92C662F0CEAFAjcdmfdk@gyrosmod.dtext.news.tele.dk...

> Netbanker er notorisk kendt for at være dårlige til at understøtte
> andet end mainstreamkonfigurationer - dvs. Windows-PC med Internet
> Explorer. Det er vistnok blevet lidt bedre end det har været - min
> netbank virker fx også med Mozilla, men tjek dokumentationen til
> netbanken og se hvad den skriver. Man kan også vælge at være
> radikal og skifte til en bank der understøtter ens egen browser.
> Der er et par stykker som virker med standard javakompaible
> browsere - uanset operativsystem.
> --
> Jens Gyldenkærne Clausen
> MF (medlem af FIDUSO - www.fiduso.dk)
> I ovenstående tekst benyttes nyt komma
> (rettelser modtages gerne i dk.kultur.sprog)

Du har ret i den antagelse. Nu har jeg prøvet fem gange, og hver gang
ødelægger Mozilla min nøglefil. Jeg kan så kopiere den over igen og køre
netbanken fra IE. Det eneste jeg kan finde ud af omkring kravene til
netbanken er, at der skal være installeret Java. Det har jeg hentet til
Mozilla, men det vil ikke rigtigt virke. Desuden blev der installeret nogle
for mig unødvendige værktøjer sammen med plug-in´en, men dem har jeg fjernet
igen.

Men indtil nu er jeg ganske godt tilfreds med Mozilla, og lader den leve
lidt endnu. Kan det evt. ade sig gøre at få den lavet om til dansk, da det
er dn engelske version jeg kører med?

MVH AM



Peter Brandt Nielsen (15-11-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 15-11-02 12:59

A M skrev:
> Men indtil nu er jeg ganske godt tilfreds med Mozilla, og lader
> den leve lidt endnu. Kan det evt. ade sig gøre at få den lavet om
> til dansk, da det er dn engelske version jeg kører med?

Ja, gå ind i Preferences -> Appearance -> Languages/Content og vælg
at downloade nyt. Så sendes du til hjemmesiden, hvor dansk
sprogpakke kan vælges ( i hvert fald for version 1.1).



--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk


Peter Brandt Nielsen (15-11-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 15-11-02 13:32

Peter Brandt Nielsen skrev:
> A M skrev:
>> Men indtil nu er jeg ganske godt tilfreds med Mozilla, og lader
>> den leve lidt endnu. Kan det evt. ade sig gøre at få den lavet om
>> til dansk, da det er dn engelske version jeg kører med?
>
> Ja, gå ind i Preferences -> Appearance -> Languages/Content og
> vælg at downloade nyt. Så sendes du til hjemmesiden, hvor dansk
> sprogpakke kan vælges ( i hvert fald for version 1.1).

Nu har jeg godt nok lige prøvet selv, og kun meget få ting er blevet
ændret.

Jeg prøver igen senere.


--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk


Stig Nygaard (15-11-2002)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 15-11-02 18:25

Hej Peter


Peter Brandt Nielsen wrote:
>>Ja, gå ind i Preferences -> Appearance -> Languages/Content og
>>vælg at downloade nyt. Så sendes du til hjemmesiden, hvor dansk
>>sprogpakke kan vælges ( i hvert fald for version 1.1).

> Nu har jeg godt nok lige prøvet selv, og kun meget få ting er blevet
> ændret.

Jeg har ikke prøvet den danske sprogpakke nogen har lavet, men så vidt
jeg ved er det kun selve brugerfladen og ikke hjælpefilerne der er oversat.


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste