|
| Opstart af surdej? Fra : Helle Nielsen |
Dato : 10-11-02 13:15 |
|
Hjælp!
Jeg vil igang med at bage rugbrød selv, men har problemer med at få startet
en surdej.
Min opskrift siger rugmel, kærnemælk og salt, skal stå i stuetemperatur i 3
døgn - men efter 2½ døgn var det mugnet!
Er der nogen, der har et tip til at komme godt igang? (Nej, jeg kender ikke
lige nogen, jeg kan få en klat dej ved).
Med venlig hilsen
Helle
| |
Jørgen Hess (10-11-2002)
| Kommentar Fra : Jørgen Hess |
Dato : 10-11-02 14:15 |
|
"Helle Nielsen" <hn@dsa-net.dk> skrev i en meddelelse
news:1036930508.484500@dyrup.dsa-net.dk...
> Hjælp!
>
> Jeg vil igang med at bage rugbrød selv, men har problemer med at få
startet
> en surdej.
>
> Min opskrift siger rugmel, kærnemælk og salt, skal stå i stuetemperatur i
3
> døgn - men efter 2½ døgn var det mugnet!
>
> Er der nogen, der har et tip til at komme godt igang? (Nej, jeg kender
ikke
> lige nogen, jeg kan få en klat dej ved).
>
> Med venlig hilsen
> Helle
>
>
Min måde at starte surdej på er ikke korrekt, men den virker. Faktisk er det
opskriften til let surdej til f.eks. grahamsbrød.
25 g. rugmel røres op med ½ dl. temmelig lunt vand (over 40 grader), et
lille øjeblik senere røres 1 g (èt gram) gær (en kugle på størrelse med en
ært) i. Lad denne blanding stå lunt 8 timer.
50 g rugmel røres i sammen med 1 dl lunt vand (højest 37 grader) og lad stå
i 12 timer mere.
Som sagt det er en let surdej, men når du har brugt den 3 - 4 gange ændrer
den sig selv til ægte surdej.
Det er formentlig gæren der forhindrer muggen at brede sig og brug vand,
ikke mælkeprodukter. Mælkesyre- og eddikesyrebakterierne kommer efterhånden,
hvilket altså er den ægte surdej.
mvh
Jørgen
| |
Nette (11-11-2002)
| Kommentar Fra : Nette |
Dato : 11-11-02 01:36 |
|
"Helle Nielsen" wrote
> Jeg vil igang med at bage rugbrød selv, men har problemer med at få
startet
> en surdej.
Du laver bare en gang rugbrød een gang og gemmer så en sjat i køleskabet,
som så er din surdej til næste gang.
Det er ikke den helt rigtige måde, men den er nem og effektivt, og giver
rigeligt med smag i rugbrøddet*S*
Nette
| |
Pia J (13-11-2002)
| Kommentar Fra : Pia J |
Dato : 13-11-02 11:21 |
|
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> wrote in message news:3dcefb5b$0$5751>
> Du laver bare en gang rugbrød een gang og gemmer så en sjat i køleskabet,
> som så er din surdej til næste gang.
> Det er ikke den helt rigtige måde, men den er nem og effektivt, og giver
> rigeligt med smag i rugbrøddet*S*
Du mener dejen fra et gær-rugbrød, som fx dem man kan købe i poser?
:Pia
| |
Nette (13-11-2002)
| Kommentar Fra : Nette |
Dato : 13-11-02 16:08 |
|
"Pia J" wrote
> Du mener dejen fra et gær-rugbrød, som fx dem man kan købe i poser?
Ja, f.eks. Men tilsæt nu også L I D T gær i dejen, når du laver den med
din egen surdej
Nette
| |
Jørgen Hess (13-11-2002)
| Kommentar Fra : Jørgen Hess |
Dato : 13-11-02 23:19 |
|
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3dd26ad2$0$11455$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> "Pia J" wrote
> > Du mener dejen fra et gær-rugbrød, som fx dem man kan købe i poser?
>
> Ja, f.eks. Men tilsæt nu også L I D T gær i dejen, når du laver den
med
> din egen surdej
>
> Nette
>
>
Altså - mit rugbrød har ikke set gær siden det ene gram der for flere år
siden blev brugt til at starte surdejen.
Om der så er gær i surdejen, eller det kun er mælke- og eddikesyrer
bakterierne der hæver brødet, ved jeg faktisk ikke.
mvh
Jørgen
| |
Nette (14-11-2002)
| Kommentar Fra : Nette |
Dato : 14-11-02 02:22 |
|
"Jørgen Hess" wrote
> Altså - mit rugbrød har ikke set gær siden det ene gram der for flere år
> siden blev brugt til at starte surdejen.
Det behøver det heller ikke, hvis det er en "rigtig" surdej. Den jeg her
nævnte var et alternativ, som man aldrig går galt af. En "rigtig" surdej, er
en fordej som henstår i det uvisse og som man så bliver ved med at spæde op.
Sådan en kan godt gå hen og blive FOR sur, det kan den her ikke. Men til
gengæld bør man så tilsætte lidt gær når man bager, da dejen ikke kommer til
at stå så længe som denne surdej.
> Om der så er gær i surdejen, eller det kun er mælke- og eddikesyrer
> bakterierne der hæver brødet, ved jeg faktisk ikke.
Surdejen har formenligt i sin tid været startet op med en lille klat gær.
Men dejen danner selv svampebakterierne, som den skal bruge for at hæve, når
den står længe nok.
Nette
| |
Poul-Erik Andreasen (14-11-2002)
| Kommentar Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 14-11-02 14:10 |
|
On Thu, 14 Nov 2002 02:22:14 +0100
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> wrote:
> Surdejen har formenligt i sin tid været startet op med en lille klat gær.
> Men dejen danner selv svampebakterierne, som den skal bruge for at hæve, når
> den står længe nok.
ROTFL
--
Poul-Erik Andreasen
| |
Poul-Erik Andreasen (15-11-2002)
| Kommentar Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 15-11-02 02:27 |
|
On Thu, 14 Nov 2002 22:31:24 +0100
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> wrote:
>
> "Poul-Erik Andreasen" wrote
> > ROTFL
>
> ?????
Det var selvfølgelig ikke pænt at grine af din formulering, men det er mange år
siden at videnskaben har opgivet tanken om at liv(herunder bakterier)
kan opstå spontant.
Der er ingen ting der kommer af ingenting, undtagen lommeuld
--
Poul-Erik Andreasen
| |
Poul-Erik Andreasen (15-11-2002)
| Kommentar Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 15-11-02 17:27 |
|
On Fri, 15 Nov 2002 15:29:08 +0100
"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> wrote:
>
> "Poul-Erik Andreasen" wrote
> > Det var selvfølgelig ikke pænt at grine af din formulering, men det er
> mange år
> > siden at videnskaben har opgivet tanken om at liv(herunder bakterier)
> > kan opstå spontant.
> >
> > Der er ingen ting der kommer af ingenting, undtagen lommeuld
>
>
> Nej, det var det faktisk ikke.
Mange gange undskyld.
> Men det kommer jo heller ikke af ingenting, når dejen er startet op. Men
> ting kan nu altså godt gennemgå en proces og forandre sig.
Ja, da. Meget vel, de forskellige organismer i dejen kan ovenikøbet mutere.
Men den gær der er i en surdej behøver ikke nødvendighvis at komme fra
en oprindelig gærkugle. Den kan også komme fra luften, som vildtgær, eller
hvis man hælder øl i dejen, hvilket bruges til nogen former for rugbrød.
Egnetlig bør man betragte en sådan surdej som et regulært økosystem og den
egenlige grund til at der er gær i er at der plads til det rent økologisk. De forskelige
organismer både konkurrerer og er afhængige af hinanden. Det er også derfor at en gammel
surdej er god, den er nemlig i balance, alle de svage organismer er væk. Det betyder at risikoen for
at dejen bliver forurenet med udefrakommende kim er under hævningen er lille.
--
Poul-Erik Andreasen
| |
|
|