/ Forside / Teknologi / Internet / Udbyder (ISP'er) / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Udbyder (ISP'er)
#NavnPoint
BjarneD 1540
EXTERMINA.. 750
stl_s 710
strarup 685
tedd 680
natmaden 660
emesen 581
dk 520
Kortoverv.. 510
10  arne.jako.. 510
Tiscali vs 12move
Fra : Listen


Dato : 09-11-02 12:23

Hejsa

Jeg vil lige høre om følgende:

1)
Jeg har hjulpet en person - i sidste uge - som har været kunde hos 12move,
men hun har ikke brugt den i laaang tid. Vi kaldte op og det gik fint
igennem. Da vi så ville ind og tjekke mailkontoen kunne vi ikke komme på, og
fejlmeddelelsen var ala: Brugernavn eller kodeord er forkert. Prøvede først
at se om pop3/smtp serverne har skiftet navn men kunne ikke finde noget (dem
der bruges nu er: etellerandet.12move.dk). Herefter gik jeg ind på
tiscali.dk og indtastede brugerid@12move.dk og vupti der kom et kontonummer,
så det ser ud til hun er "inde" i systemet. Ind i E-care for at få
oplysninger om kontoen, men her skal der bruges et kodeord, og ingen af de
kodeord, som der findes til kontoen virker. Det jeg så søger svar på er: kan
hun komme til at bruge sin 12move mailkonto eller skal der oprettes en ny
tiscali mailkonto?

2)
I dag skete der så det, at hun bliver afvist ved opkaldet og ikke kan komme
på nettet. Skyldes det, at hun er sendt til de evige jagtmarker med sin
12move konto og skal have lavet en helt ny Tiscali-konto, eller var der bare
nedbrud i går på opkaldslinierne ?

Hilsen
Kim



 
 
Rudi Stegen (10-11-2002)
Kommentar
Fra : Rudi Stegen


Dato : 10-11-02 15:03

Hej Listen, du skrev i dk.edb.internet.udbydere:

> Herefter gik jeg ind på tiscali.dk og indtastede
> brugerid@12move.dk og vupti der kom et kontonummer

Kundenummer, skulle de hedde (det der dejligt mundrette DIxxxxxxxx,
hvor x'erne er en tilfældig blanding af versaler og tal).

Du fik det ved at gå ind på hendes konto via webmail eller sådan noget?

(Ekskursivt er der en fiks dims - made in Denmark og ikke Italien,
hvorfor den fungerer - på
<http://funktioner.tiscali.dk/popup/kundenummer.php>)

> så det ser ud til hun er "inde" i systemet.

I hvert fald fungerer postkassen (hvis det er der, I har været inde) og
resten burde også gøre, da hun har et kundenummer og ikke nedlagt
noget.

> Ind i E-care for at få oplysninger om kontoen, men her skal der
> bruges et kodeord, og ingen af de kodeord, som der findes til
> kontoen virker.

Under systemskiftet i foråret (startende mandag 22. april) gik der ged
i næsten alt, der kunne gå ged i. Et par relative petitesser var, at
vist alle slavekonti (altså mailkonti) fik primærkontoens kodeord. I
dette tilfælde er løsningen selvfølgelig simpel: At gå ind med
primærkontoens kodeord i diverse slavekonti og ændre deres tilbage til
det ønskede.

Men i enkeltstående tilfælde fik de tilsyneladende helt vilkårlige
kodeord, hvor man så skal have supporten til at overskrive det med et
brugbart (som man så bagefter selv kan ændre).
Det *kan* være, at hun uheldigvis har hørt til denne lille gruppe (?)

Men prøv lige at undersøge, om hun ikke har ét eller andet kodeord, hun
har forlagt, ikke lige tænkte på... etc. i første ombæring.

Og det er det nye _kundenummer_ samt hendes primære kodeord, I har
prøvet for at komme ind i eCare?

> Det jeg så søger svar på er: kan hun komme til at bruge sin 12move
> mailkonto eller skal der oprettes en ny tiscali mailkonto?

Hun burde da kunne anvende den gamle. Men som jeg har forstået det, var
du også inde i denne (via webmail?) for bl.a. at hente det nye
kundenummer (?)

> I dag skete der så det, at hun bliver afvist ved opkaldet og ikke
> kan komme på nettet. Skyldes det, at hun er sendt til de evige
> jagtmarker med sin 12move konto og skal have lavet en helt ny
> Tiscali-konto, eller var der bare nedbrud i går på opkaldslinierne?

Tjek lige om ved opkald bruger Gammelt-brugernavn@12move.dk som login
(og ikke kun Gammelt-brugernavn som inden systemskiftet).
Virker dette heller ikke, kan hun evt. lige prøve Gammelt-
brugernavn@tiscali.dk som login. (Jeg kender ikke rigtig noget til
12move-detaljerne).

Du kan muligvis få lidt oplysninger via links allerøverst på
<http://rudi.nerd.dk/wol.htm>

--
Hygge fra Århus - Rudi
Klip det væk du ikke kommenterer og skriv under det citerede

Listen (10-11-2002)
Kommentar
Fra : Listen


Dato : 10-11-02 16:53


"Rudi Stegen" <rudis_spamfilter.001@stegen.dk> wrote in message
news:Xns92C29907C9C2FRudiStegen@dknews.tiscali.dk...
> Hej Listen, du skrev i dk.edb.internet.udbydere:

> Kundenummer, skulle de hedde (det der dejligt mundrette DIxxxxxxxx,
> hvor x'erne er en tilfældig blanding af versaler og tal).
>
> Du fik det ved at gå ind på hendes konto via webmail eller sådan noget?
>
Nej ved at bruge den fikse dims, du har givet et link til nedenunder

Jeg synes jo det var lidt underlig at opkoblingen virkede, mens e-mail
forbindelsen blev afvist. Så for at få rene linier, ville jeg gå ind og
oprette nye kodeord osv., så jeg ikke var i tvivl, hvilket et der virkede.
Jeg har altså ikke været inde på webmail, da brugernavn/kodeord bliver
afvist.

Så situationen lige nu er hun har et kundenummer men mangler det korrekte
kodeord.

> (Ekskursivt er der en fiks dims - made in Denmark og ikke Italien,
> hvorfor den fungerer - på
> <http://funktioner.tiscali.dk/popup/kundenummer.php>)
>
> Men i enkeltstående tilfælde fik de tilsyneladende helt vilkårlige
> kodeord, hvor man så skal have supporten til at overskrive det med et
> brugbart (som man så bagefter selv kan ændre).
> Det *kan* være, at hun uheldigvis har hørt til denne lille gruppe (?)
>
Det er det jeg frygter, at skulle i kontakt med supporten, efter de
historier man har hørt om lange ventetider.

> Men prøv lige at undersøge, om hun ikke har ét eller andet kodeord, hun
> har forlagt, ikke lige tænkte på... etc. i første ombæring.
>
Jeg er helt sikker på der ikke er forlagt nogen kodeord, da jeg også hjalp
hende med at oprette kontoen dengang, og var meget omhyggelig med at få
nedskrevet alt.

> Og det er det nye _kundenummer_ samt hendes primære kodeord, I har
> prøvet for at komme ind i eCare?
>

> Hun burde da kunne anvende den gamle. Men som jeg har forstået det, var
> du også inde i denne (via webmail?) for bl.a. at hente det nye
> kundenummer (?)
>

> Tjek lige om ved opkald bruger Gammelt-brugernavn@12move.dk som login
> (og ikke kun Gammelt-brugernavn som inden systemskiftet).
> Virker dette heller ikke, kan hun evt. lige prøve Gammelt-
> brugernavn@tiscali.dk som login. (Jeg kender ikke rigtig noget til
> 12move-detaljerne).
>
> Du kan muligvis få lidt oplysninger via links allerøverst på
> <http://rudi.nerd.dk/wol.htm>

Jeg prøvede alle kombinationsmuligheder, også de 3 måder, som du har
beskrevet. Fra sin gammel konto har hun følgende 3 ting (som jeg husker
det):
e-mail adresse
bruger-id
kodeord

Tak for hjælpen, so far...

Hilsen

Kim



Rudi Stegen (10-11-2002)
Kommentar
Fra : Rudi Stegen


Dato : 10-11-02 17:52

Hej Listen, du skrev i dk.edb.internet.udbydere:

[Forkert kodeord]

>> Det *kan* være, at hun uheldigvis har hørt til denne lille gruppe
>>
> Det er det jeg frygter, at skulle i kontakt med supporten, efter
> de historier man har hørt om lange ventetider.

Frygt roligt løs

Jeg tror, det må være tilfældet pga. nedenstående.

> Jeg er helt sikker på der ikke er forlagt nogen kodeord, da jeg
> også hjalp hende med at oprette kontoen dengang, og var meget
> omhyggelig med at få nedskrevet alt.
>
>> Og det er det nye _kundenummer_ samt hendes primære kodeord, I
>> har prøvet for at komme ind i eCare?
>
>> Hun burde da kunne anvende den gamle.

Nej. Men jeg tror, vi snakker forbi hinanden mht. kundenummer og
brugernavn.

Man har (og havde) 3 ting: Et kundenummer, et brugernavn og et kodeord.
De to første er ændret i foråret, det sidste burde have været det samme
(men der skete som sagt et par smuttere ved systemskiftet, da
italienernes programmer mest lignede betaversioner i et tidligt
stadium).

Det gamle _kundenummer_ skulle man før systemskiftet stort set ikke
bruge til noget, men det stod opført på samtlige fakturaer,
opkrævninger o.l.

Det nye kundenummer skal anvendes i flere forbindelser, bl.a. til at
komme ind i eCare. Det nye er af typen DIxxxxxxxx (dvs. DI efterfulgt
af i alt 8 tegn, en blanding af versaler [store bogstaver] og tal).

Det gamle _brugernavn_ var første del af ens primære mailadresse (fx
listen, hvis du - fiktivt - havde primæradressen listen@tiscali.dk).
Det nye brugernavn er _hele_ primæradressen, dvs. i eksempelet
listen@tiscali.dk (formentlig @12move.dk mht. 12move-kunder).

Brugernavnet er det, man skal smække ind opkaldsforbindelsen,
mailklient, webmail etc.

[Diverse mulige kombinationer til opkobling og POP3]

> Jeg prøvede alle kombinationsmuligheder, også de 3 måder, som du
> har beskrevet.

Det var som nævnt øverst, hvad jeg frygtede. Jeg tror, I skal have fat
i deres support (3814 7010 hverdage kl. 9-17). Lige pt. er den helt
korrekt overbelastet. Det bedste skulle efter sigende være at ringe
tidligt, da de fleste har det med at ringe fra opad formiddagen og
fremefter.
Den gode nyhed er dog, at de pt. er i gang med at ændre på procedurer
o.m.a. (fyringerne var et italiensk dekret i stil med forårets
NytSystem - prompte her og nu - hvorefter man så kan forklare
italienerne, at man fik fik ret: Det *gik* ikke som de formodede...),
så det inden længe skulle blive hurtigere at komme igennem.
Så *hvis* det skulle tage for lang tid (men bliv ikke forskrækket, hvis
du ryger igennem efter 5 minutter, det er ikke de heldige tilfælde,
folk skriver om , og det ikke haster specielt, kunne I evt. vente,
indtil de planlagte ændringer er sket.

> Fra sin gammel konto har hun følgende 3 ting (som
> jeg husker det):
> e-mail adresse

Jep, den samme nu.

> bruger-id

Jep, nu er den blot bruger-id@12move.dk

> kodeord

Og det *burde* være det samme nu. Men som sagt skete der nogle få
smuttere, hvor kodeordet blev tabt ved overførslen fra gammelt til nyt
system. Sikkerhedsmæssigt har det selvfølgelig den fordel, at _ingen_
kan komme ind pga. fejl.

Alternativt: Det lyder ikke, som om hun har anvendt den mailadresse
specielt intensivt (hvis hun ikke har kigget i postkassen efter 22.
april), og har hun ikke noget specielt forhold til den [1], er det
nemmeste selvfølgelig at nedlægge abonnementet og oprette et nyt.

[1] Det kan jo også være domænenavnet (her 12move.dk), man synes, der
er meget pænt at have. Og det kan man ikke længere få, da alle nu
hedder tiscali.dk.
Eksempelvis har jeg en stribe sekundærkonti under min gamle 1049-konto.
Disse er de rimelig pæne domænenavne nospam.dk, spamfilter.dk etc. Da
NytSystem arriverede, kunne man ikke længere oprette den slags, da
firmaet iflg. italienerne hedder Tiscali, hvorfor _alle_ nyoprettede
her i landet skal hedde tiscali.dk

--
Hygge fra Århus - Rudi
Klip det væk du ikke kommenterer og skriv under det citerede

Listen (10-11-2002)
Kommentar
Fra : Listen


Dato : 10-11-02 18:06


"Rudi Stegen" <rudis_spamfilter.001@stegen.dk> wrote in message
news:Xns92C2B5BE48A0BRudiStegen@dknews.tiscali.dk...
> Hej Listen, du skrev i dk.edb.internet.udbydere:
>
Jeg takker for de fyldest gørende svar, også må fremtiden vise om hun
nogensinde kommer på 12move igen eller ender med en tiscali konto.

Hilsen
Kim



Ulrik Brinck (11-11-2002)
Kommentar
Fra : Ulrik Brinck


Dato : 11-11-02 14:09

En anden mulighed - som en del 12move-kunder var røget i - er, at I måske
havde lavet en adgangskode, der var længere end 8 tegn. Det gamle system
håndterede kun 8 tegn, så i virkeligheden var koden ikke længere end det, og
hvis man skrev flere tegn ved login, blev de sidste blot smidt væk. Det gør
de ikke mere, så hvis I bruger en kode, der er længere, bliver den dømt
forkert - prøv da med kun de første 8 tegn.

I øvrigt tror jeg ikke på historien om, at nogle kunders koder blev helt
vilkårlige ved forårets systemskift. I de tilfælde, hvor koden ikke kunne
genskabes (typisk hvis kontoen ikke havde været brugt i lang tid, som I jo
netop skriver er tilfældet for jer), blev koden erstattet af det, der engang
hed det "administrative kodeord til 1049". For 12move-kunder var dette som
regel identisk med den adgangskode, man valgte, da man oprettede kontoen -
altså den _første_ adgangskode, man har haft, også selv om man senere har
skiftet den. Så hvis koden på et tidspunkt har været skiftet, så prøv med
den allerførste kode, I har haft.

Dermed ikke sagt, at det ikke er noget ged , men det kan måske løse jeres
problem.

Brugernavnet er ændret til 8xXXXXXX@tiscali.dk, men skriver du kun 8xXXXXXX,
som i gamle dage, burde det faktisk stadigvæk fungere, så længe du benytter
de danske systemer (og ikke f.eks. den svenske webmail).

Venlig hilsen
Ulrik.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste