/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
AFEL
Fra : madsen27


Dato : 05-11-02 20:13

Hvordan defineres udtrykket/begrebet AFEL? Bliver det brugt i
folkeskolen på mellemtrinet?

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


 
 
Arne H. Wilstrup (11-11-2002)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 11-11-02 21:05

madsen27 wrote:
> Hvordan defineres udtrykket/begrebet AFEL? Bliver det brugt i
> folkeskolen på mellemtrinet?


AFEL= Ansvar For Egen Læring - der er mange opfattelser af det, men det
dækker over at den lærende person er eleven. Det er kun hende, der kan
lære - lærerne kan undervise og hjælpe eleven videre på vej, men selve
det at lære - at tilegne sig et stofområde - kan kun gøres af den
person, der lærer, og det betyder at eleven skal være aktiv i
undervisningen for at få det optimale ud af denne og for at få de
nødvendige forudsætninger for at kunne fordybe sig i stoffet.

Grunden til at sagen har været diskuteret som noget kontroversielt
(eller rettere en af grundene) er, at nogle gamle lærere og andre stadig
har den opfattelse, at det drejer sig om "input" - at undervisning er at
lære nogen noget, at man blot "fylder på". Det er folk, der er fortalere
for lektielæsning, idet de mener at lektielæsning forstået på den måde
at eleven forbereder sig og så "lirer" det af ved lærerens overvågning
eller overhøring, er en god måde at lære på.
Andre mener at det højst giver læreren det svar, hun gerne vil høre uden
at det kræver særlig fordybelse.

Men problemet er den, at skoleloven taler om fordybelse - det vil sige
at man skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i skolestoffet, og
fordybelse menes at føre til læring, idet eleven herved bliver aktiv i
sin egen læreproces -en forudsætning for at lære noget: læring er et
begreb, der både taler om hvem der lærer og hvad den, der lærer har som
mål i forbindelse med det at lære.

I "gamle dage" var det opfattelsen at børn var "tomme kar", der blot
ventede på at blive "fyldt op" - derfor lektieterperi og overhøring af
læst lektie, som mange lærere som sagt går ind for - det er nemlig det
nemmeste - at forlange hjemmearbejde af eleverne er ikke så almindeligt,
fordi man mener at hvis eleverne selv skal bestemme hjemmearbejdet, så
vil de ikke lave det. Her indfører man så tvang i pædagogikken -altså
man mener at ´kun hvis eleverne får lektier for, så vil de lave noget og
dermed lære noget.

Undersøgelser tyder altså på det modsatte: eleverne kan godt lære noget,
selvom det er kedeligt, men om lektier i den forstand som jeg har
beskrevet, fører ikke nødvendigvis til læring.

Det var naturligvis en lang forklaring, og den kunne sikkert beskrives
bedre, også "politisk", men stoffet er kompliceret: det handler om
menneskesyn og holdninger kombineret med den nyeste forskning på
området:

Opfatter man dem, der skal lære (eleverne ) som objekter, man fylder på
eller som lærende subjekter eller noget helt femte.
Når man f.eks. i udlandet skelner mellem at lære (fra sig) og at lære
(sig selv) med forskellige ord, så kniber det med dansk, da vi kun har
et ord: at lære - vi kan så benytte begrebet undervisning, som
betegnelse for det, ¨læreren formodes at gøre - eller det nyere begreb :
læring.

At benytte begrebet "læring" er beskrevet udførligt i den
pædagogisk-sociologiske litteratur (f.eks. Regi Th. Enerstvedts bog :
"hva' er læring?" -en ældre sag,eller Mads Hermansen: "læringens
univers" -en meget nyere sag),og med begrebet signalerer man at det er
eleven, der lærer og ikke læreren der "lærer". Læreren underviser -
eleven lærer sig noget.

Dette begreb er der ikke helt enighed om fordi begrebet lærer og at
lære er så indgroet i vort sprogbrug, at vi har svært ved at slippe det
til fordel for noget mere udførligt.

Det samme gælder begrebet viden og kundskaber. Viden er noget, man opnår
gennem kundskaber, idet man kan tale om kundskaber som grundlæggende
data om et emne, medens viden er at benytte disse ting til noget gennem
sine overvejelser /læring. Man kan ifølge den opfattelse ikke få viden,
men kundskaber - viden udvikler sig med kundskaber som noget
grundlæggende, der betinger viden = fordybelse og overvejelser omkring
de erhvervede kundskaber.

Akkurat som begreberne lektier ctr. hjemmearbejde kan man mene at det er
ordkløveri at differentiere mellem disse ting, og du vil finde lærere,
der vil give dem ret, der har den opfattelse. Men jeg mener at der blot
er tale om en præcision af hvad det egentlig er man gør: er det læreren,
der gør noget ved eleverne således at de lærer, hvad der er lærerens
sandhed, er det noget eleverne tilegner sig ved at læreren meddeler sig
om stofområdet, eller er det eleverne, der sætter sig et mål for at lære
noget og dermed giver sig lov til at fordybe sig i tingene -

Man har brugt tesen: ingen kan lære nogen noget, men man kan lære SIG
noget.

I dette problemfelt skal man vurdere begrebet ansvar for egen læring -
AFEL .- eller som nogen fortsætter med at sige: AFEF = (og) Ansvar For
Egen Fiasko.

--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup
overlærer,cand.pæd.pæd.





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408918
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste