/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Trøster han mig ?
Fra : Iben Holst


Dato : 01-11-02 12:53

Hej ...

Jeg er bestemt ikke ulykkelig eller ked af det, men viser nok ikke den store
glæde dagen igennem, da jeg er beordret i meget ro for ikke at få
svangerskabsforgiftning.
Meget af dagen foregår derfor på sofaen og fra dag 2 jeg lagde mig, gjorde
min hund det samme?!
Han har aldrig fået lov til at komme op i møblerne, men alligevel da jeg
lagde mig 2. dagen hoppede han målrettet op og lagde sig til rette hos mig.
Først måbede jeg bare fordi jeg aldrig har oplevet det før og da jeg kom
lidt til mig selv ville jeg kommandere / skubbe ham ned, men ikke ti vilde
heste ville kunne have fået ham derfra.
Nu ligger jeg på 5. dag og han hopper op til mig ca 2 gange dagligt, hvor
det er umuligt for mig at få ham ned igen, med mindre jeg står op.

Hvorfor gør han sådan ? - mener han at jeg skal trøstes / beskyttes ??

Iben




 
 
Kosmonauten (01-11-2002)
Kommentar
Fra : Kosmonauten


Dato : 01-11-02 13:12


"Iben Holst" <ria@os.dk> skrev i en meddelelse
news:3dc26bb6$0$34793$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej Iben,
tja spørger du folk som ikke har hund eller andre dyr vil de måske nok sige
at det er "tilfældigt" at han lægger sig hos dig.
Men dyr har en "sans" for at kunne læse vores sindsstemning, det er jeg
overbevist om.
Jeg har igennem lang tid passet et døende familiemedlem og jo nærmere vi kom
afslutningen på vedkomnes liv, jo mere beskyttende og kærlig blev min egen
hund overfor vedkomne, ikke beskyttende på en "negativ" måde.
Om det er vores dufte der evt. ændre sig under sygdom, stressende forhold
el. angst ved jeg ikke, men efter at have været omgivet af disse firbenede
væsener i mere end 36 år, tillader jeg mig at tillægge dem den evne.
Vi er stadigvæk på et "plan" hvor dyr i naturen kan "opfatte" jordskælv før
vores high tech seismografer.

Kan vi som mennesker opfatte en adfærdsændring hos vores hunde, så kan de
vel også læse ditto hos os ;c)

Det var min ydmyge mening.
Hygge fra
Martin & Laika



Pia J (01-11-2002)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 01-11-02 13:29

Jeg har et par gange i forbindelse med istandsætning af huset slået mig så
gevaldigt på noget værktøj, at jeg ikke kunne lade være med at tude. Max er
med et bekymret blik kommet hen til mig, og ganske ulig hans normale
overdådige kropssprog og voldsomme tungeslaskere, fik jeg med en lille,
nænsom tungespids kysset tårerne væk, og så sad han ellers ved siden af mig,
til jeg var glad igen.

:Pia


Ann K. (01-11-2002)
Kommentar
Fra : Ann K.


Dato : 01-11-02 14:31

Jeg har en fætter som lider af diabetes... Han har haft store problemer
med at kontrollere sin sygdom og dette giver naturligvis sine udslag
For nogle år siden var Fætter i gang med at male vores husfacade, da
hans blodsukker pludselig faldt drastisk... tilstanden kan i begyndelsen
medføre forvirring osv, og er _ikke_ særlig hensigtsmæssig, og da slet
ikke, når man står på et stillads hævet 3 meter over jorden!
Sif var i haven, hvor hun hidtil bare havde tullet rundt og dovnet i
skyggen under blommetræet... Lige pludselig hørte vi hende så stå og GØ!
En noget underlig gøen - ikke som hendes "alarm" eller "hilsen" men
meget vedholdende og højt... nå - ud for at se hvorfor...
Dér stod Sif oppe på stilladset og spærrede vejen for Fætter, mens hun
altså gøede for at få nogen til at komme til hjælp Hun var kravlet
op ad den lodrette stige for at komme op til ham, og Fætter fortalte
bagefter, at hun, hver gang han forsøgte at bevæge sig, ganske
forsigtigt puffede ham ind mod husmuren...
Jo gu' ved hunde, hvordan mennesker har det!

Mvh Ann



BN (01-11-2002)
Kommentar
Fra : BN


Dato : 01-11-02 19:24

Hejsa

Min hund mærker også med det samme hvordan vi har det. Hun er glad når vi
kommer hjem og vil gerne lage, men hvis vi er trætte eller har det skidt,
falder hun hurtigt ned igen og vil meget gerne putte eller bare sidde og
kigge på os. Det´er nu så dejligt at vores hunde står til rådighed med en
krammer og ikke latid bare farer omkring.

En hundehilsen fra Sandra og hendes ejer

"Ann K." <tsars@os.dk> wrote in message news:aptvno$iuv$1@sunsite.dk...
> Jeg har en fætter som lider af diabetes... Han har haft store problemer
> med at kontrollere sin sygdom og dette giver naturligvis sine udslag
> For nogle år siden var Fætter i gang med at male vores husfacade, da
> hans blodsukker pludselig faldt drastisk... tilstanden kan i begyndelsen
> medføre forvirring osv, og er _ikke_ særlig hensigtsmæssig, og da slet
> ikke, når man står på et stillads hævet 3 meter over jorden!
> Sif var i haven, hvor hun hidtil bare havde tullet rundt og dovnet i
> skyggen under blommetræet... Lige pludselig hørte vi hende så stå og GØ!
> En noget underlig gøen - ikke som hendes "alarm" eller "hilsen" men
> meget vedholdende og højt... nå - ud for at se hvorfor...
> Dér stod Sif oppe på stilladset og spærrede vejen for Fætter, mens hun
> altså gøede for at få nogen til at komme til hjælp Hun var kravlet
> op ad den lodrette stige for at komme op til ham, og Fætter fortalte
> bagefter, at hun, hver gang han forsøgte at bevæge sig, ganske
> forsigtigt puffede ham ind mod husmuren...
> Jo gu' ved hunde, hvordan mennesker har det!
>
> Mvh Ann
>
>



Trine Kornum Christi~ (01-11-2002)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 01-11-02 20:03

"Iben Holst" <ria@os.dk> writes:

[snip]

> Hvorfor gør han sådan ? - mener han at jeg skal trøstes / beskyttes ??

Det tror jeg helt sikkert at han gør.

Jeg er nu blevet opereret i benet nogle gange og hver gang har Alfred,
som ellers er noget af en pølerøv, været meget forsigtig med mig. Han
er blevet liggende og ladet mig komme til ham og har pænt ventet med
at komme hen til mig til jeg har sat mig ned.

Han har en vane med at puffe til folks albuer når han gerne vil
klappes, hvilket er næsten hele tiden. Da min mor havde fået opereret
hendes bryster mindre, var det ikke lige sagen at have en hund
puffende til sådan en gang ømme sting, og vi havde da troet at han
skulle have det at vide nogle gange. Han rørte hende slet ikke på den
måde, så jeg er sikker på at han har vidst at hun ikke har kunnet
holde til det.

Jeg kan da også huske vores gamle hund, Oskar, han var også en
pølerøv, men når mig og min søster havde brug for at snakke, så sad/lå
han altid pænt og lod os komme af med det hele, både ord og tårer, og
dem har man som bekendt en hel del af sådan lige i starten af
puberteten!

Så du kan være sikker på at han bare forsøger at trøste dig og når du
ligger i sofaen kan du jo heller ikke komme til ham for trøst, og så
må han jo komme til dig.

God bedring.

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland
http://www.trinekc.dk, opskrifter og andre ligegyldigheder

Iben Holst (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Iben Holst


Dato : 04-11-02 10:08

Hej ...

Tak for jeres svar!!

Jeg havde det selv på fornemmelsen, at han ville et eller andet og ikke bare
ligge og fise den af, men var alligevel lidt i tvivl fordi jeg aldrig har
set den opførsel før.
Sidste år lå jeg også meget i sengen pga. en grim og lang luftvejsinfektion,
men da viste han ikke sådan en opførsel - måske fordi han kunne se det var
bedst at holde sig væk, for da kunne jeg ikke engang holde ud at have min
søn hos mig ?!
Men i denne situation har jeg det jo godt nok, selvom jeg skal holde mig
mest mulig i ro.

Jeg var også i tvivl om jeg skulle beordre ham ned, når vi nu ikke normalt
vil have ham i møblerne, men har ud fra jeres svar besluttet at han må være
i sofaen så længe jeg er der. Jeg kan godt lide at han "bekymrer" sig og vil
have at han skal føle at det er godt at han er sådan.

Iben





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste