---

Hvis man har 150 kg sprængstof f.eks TNT som detoneres, hvor tæt skal man
være på for at omkomme af trykket? Og hvad er ca. sikkerhedsafstand så man
undgår skader ved lufttrykbølgen?

Mvh Thomas
*Og jeg planlægger ikke et attentat, men fundere over risikofaktore ved
antiterror-indsatsen i Moskva :)*

---

"Thomas Hjort" <dsl54291@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:apk7ft$1p5g$1@news.cybercity.dk...
> Hvis man har 150 kg sprængstof f.eks TNT som detoneres, hvor tæt skal man
> være på for at omkomme af trykket? Og hvad er ca. sikkerhedsafstand så man
> undgår skader ved lufttrykbølgen?
>
> Mvh Thomas
> *Og jeg planlægger ikke et attentat, men fundere over risikofaktore ved
> antiterror-indsatsen i Moskva :)*
>
De genstande der fragtes med trykbølgen skal du vel også tage i betragtning?
tænder og knogler mv :-|

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
news:apkavo$kc2$1@sunsite.dk...
> De genstande der fragtes med trykbølgen skal du vel også tage i
betragtning?
> tænder og knogler mv :-|

Søm og skruer...


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

Thomas Hjort <dsl54291@vip.cybercity.dk> skrev i en
news:apk7ft$1p5g$1@news.cybercity.dk...

> Hvis man har 150 kg sprængstof f.eks TNT som detoneres, hvor tæt skal man
> være på for at omkomme af trykket? Og hvad er ca. sikkerhedsafstand så man
> undgår skader ved lufttrykbølgen?

Med en hastighed på ca. 8000 m/s er sikkerhedsafstanden
ganske betragtelig. Uden jeg kender det præcise tal vil jeg
mene, at det er noget større end den aktuelle bygning.
Foruden skader på hørelsen ville risiokoen for skader pga
nedfaldende genstande og bygningsdele meget stor - men
de fleste i lokalet ville uden tvivl være dræbt af trykbølgen inden.

> Mvh Thomas
> *Og jeg planlægger ikke et attentat, men fundere over risikofaktore ved
> antiterror-indsatsen i Moskva :)*

Så er vi mere rolige.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:F3sv9.28$kv6.508@news.get2net.dk...
>
> Thomas Hjort <dsl54291@vip.cybercity.dk> skrev i en
> news:apk7ft$1p5g$1@news.cybercity.dk...
>
> > Hvis man har 150 kg sprængstof f.eks TNT som detoneres, hvor tæt skal
man
> > være på for at omkomme af trykket? Og hvad er ca. sikkerhedsafstand så
man
> > undgår skader ved lufttrykbølgen?
>
> Med en hastighed på ca. 8000 m/s er sikkerhedsafstanden
> ganske betragtelig. Uden jeg kender det præcise tal vil jeg
> mene, at det er noget større end den aktuelle bygning.
> Foruden skader på hørelsen ville risiokoen for skader pga
> nedfaldende genstande og bygningsdele meget stor - men
> de fleste i lokalet ville uden tvivl være dræbt af trykbølgen inden.

Findes der mon ikke nogle tabeller hvor man specifikt kan aflæse
sikkerhedsafstande og den slags? Jeg diskutere nemlig med en på en anden NG
som påstår at sikkerhedsafstanden for 150 TNT er 15 meter, hvilket jeg
finder fuldstændig usandsynligt.

Mvh Thomas

---

"Thomas Hjort" <dsl54291@vip.cybercity.dk> writes:

> Findes der mon ikke nogle tabeller hvor man specifikt kan aflæse
> sikkerhedsafstande og den slags? Jeg diskutere nemlig med en på en anden NG
> som påstår at sikkerhedsafstanden for 150 TNT er 15 meter, hvilket jeg
> finder fuldstændig usandsynligt.

Det lyder mere som sikkerhedsafstanden for 150 g end for 150 kg. Jeg
mener 150 g er mere end der er i en håndgranat (dræbende på 15 m), men
den er jo også bygget til at lave fragmenter.

Hvis det er fragmenter man bekymrer sig om, så er en kilometer et
bedre gæt på en sikkerhedsafstand, men så skal man også have dækning
(det sagde de var nok for 300 kg da jeg var inde og springe, men det var
kun øvelse, ikke rigtigt sprængstof).

Sikkerhedsafstanden er nok også en del større end garanteret-død-
afstanden.

<URL:http://www.globalsecurity.org/military/library/policy/army/fm/90-10/90-10ape.htm>
Dette url har nogle sikkerhedsafstande for sprængstof, og de siger 465
m for 45 kg sprængstof (jeg ved ikke om det er C4, som vist er
stærkere end TNT).

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

"Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> skrev i en meddelelse
news:y98hfba6.fsf@hotpop.com...
> "Thomas Hjort" <dsl54291@vip.cybercity.dk> writes:
>
> > Findes der mon ikke nogle tabeller hvor man specifikt kan aflæse
> > sikkerhedsafstande og den slags? Jeg diskutere nemlig med en på en anden
NG
> > som påstår at sikkerhedsafstanden for 150 TNT er 15 meter, hvilket jeg
> > finder fuldstændig usandsynligt.
>
> Det lyder mere som sikkerhedsafstanden for 150 g end for 150 kg. Jeg
> mener 150 g er mere end der er i en håndgranat (dræbende på 15 m), men
> den er jo også bygget til at lave fragmenter.
>
> Hvis det er fragmenter man bekymrer sig om, så er en kilometer et
> bedre gæt på en sikkerhedsafstand, men så skal man også have dækning
> (det sagde de var nok for 300 kg da jeg var inde og springe, men det var
> kun øvelse, ikke rigtigt sprængstof).
>
> Sikkerhedsafstanden er nok også en del større end garanteret-død-
> afstanden.
>
>
<URL:http://www.globalsecurity.org/military/library/policy/army/fm/90-10/90-
10ape.htm>
> Dette url har nogle sikkerhedsafstande for sprængstof, og de siger 465
> m for 45 kg sprængstof (jeg ved ikke om det er C4, som vist er
> stærkere end TNT).

Tak for det. Jeg smider lige dette link i fjæset på ham :)

Mvh Thomas

---

> Jeg diskutere nemlig med en på en anden NG
> som påstår at sikkerhedsafstanden for 150 TNT er 15 meter, hvilket jeg
> finder fuldstændig usandsynligt.

Vil du fortælle hvilken NG ?

--
Rasmus

---

"Rasmus Ladekjaer Pedersen" <ilmabg@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:aposhv$d75$1@sunsite.dk...
> > Jeg diskutere nemlig med en på en anden NG
> > som påstår at sikkerhedsafstanden for 150 TNT er 15 meter, hvilket jeg
> > finder fuldstændig usandsynligt.
>
> Vil du fortælle hvilken NG ?

Jada.
news:dk.politik

tråden "bedøvet med tåregas" .

Mvh Thomas

---

"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:F3sv9.28$kv6.508@news.get2net.dk...
>
> Thomas Hjort <dsl54291@vip.cybercity.dk> skrev i en
> news:apk7ft$1p5g$1@news.cybercity.dk...
>
> > Hvis man har 150 kg sprængstof f.eks TNT som detoneres, hvor tæt skal
man
> > være på for at omkomme af trykket? Og hvad er ca. sikkerhedsafstand så
man
> > undgår skader ved lufttrykbølgen?
>
> Med en hastighed på ca. 8000 m/s er sikkerhedsafstanden
> ganske betragtelig. Uden jeg kender det præcise tal vil jeg
> mene, at det er noget større end den aktuelle bygning.
> Foruden skader på hørelsen ville risiokoen for skader pga
> nedfaldende genstande og bygningsdele meget stor - men
> de fleste i lokalet ville uden tvivl være dræbt af trykbølgen inden.
>


Puha, er 8000m/s ikke lige i overkanten for TNT? Jeg mener ikke den er på
mere end 4-5000m/s.
Pentrit der er et af de stoffer med højest detonationshastighed i gruppen
ligger vist på 7???m/s...

Ud over trykbølgen skal man nok også tage varmebølgen i betragtning. Jeg vil
mene den må være øjeblikkeligt dræbende for alle i bygningen hvis 150kg
detoneres på en gang!
Her kommer trykbølgen som noget sekundert.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk
------> END <------

---

For at starte et sted, vil jeg fortælle, at da man sprang atombomben i
Japan under 2. Verdenskrig, svarede det til 3.750.000 kg TNT
(trinitrotoluol). TNT er et højeksplosivt sprængstof, som fra starten er
mættet med ilt, hvilket gør, at den ikke som mange andre sprængstoffer
skal bruge den omkringværende luft/ilt for at have virkning. Derfor kan
man sammenligne TNT og atombomber. Ved sprængning af 150 kg. TNT, var
der nok ikke den store tvivl om, at folk i teaterbygningen ville
omkomme, og at bygningen vil få katastrofale skader. Men hvis man havde
anbragt 150 kg laveksplosivt sprængstof, (f.eks. gammeldags dynamit)
ville følgerne fra sprængningen få langt større konsekvenser for bygning
og personer. Dette skal ses i lyset af, at laveksplosivt sprængstof med
sin lave hastighed giver et mindre chok, men har en meget større
volumen i sprængningsøjeblikket.

Eks.: Hvis du har en sten på 1m³ og placerer 25 gram laveksplosivt
sprængstof i kernen, vil du kunne flække stenen i otte - ti dele,
hvorimod den MÅSKE vil flække over i to dele ved højeksplosivt
sprængstof.

Mvh. Bo

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Scripsit "bdg" <bdg.news@kandu.dk>

> TNT er et højeksplosivt sprængstof, som fra starten er mættet med
> ilt, hvilket gør, at den ikke som mange andre sprængstoffer skal
> bruge den omkringværende luft/ilt for at have virkning.

Mig bekendt medbringer alle sprængstoffer deres eget
oxidationsmiddel. Et sprængstof er karakteriseres ved at det hurtigt
udvikler en stor mængde gas når det detonerer. Det er der ikke tid til
hvis det skal forlade sig på O2 tilført fra den omgivende luft.

Skellet mellem høj- og lavekplosive sprængstoffer trækkes ved om
detonationen forplanter sig gennem sprængstoffet med mere eller mindre
end lydens hastighed.

> anbragt 150 kg laveksplosivt sprængstof, (f.eks. gammeldags dynamit)

Dynamit er højeksplosivt. Laveksplosiver er fx sortkrudt eller
knaldgasser.

--
Henning Makholm "Okay, okay, life's a beach."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah4r8iufkf.fsf@pc-043.diku.dk...

> Mig bekendt medbringer alle sprængstoffer deres eget
> oxidationsmiddel. Et sprængstof er karakteriseres ved at det hurtigt
> udvikler en stor mængde gas når det detonerer. Det er der ikke tid til
> hvis det skal forlade sig på O2 tilført fra den omgivende luft.

Korekt...

> Skellet mellem høj- og lavekplosive sprængstoffer trækkes ved om
> detonationen forplanter sig gennem sprængstoffet med mere eller mindre
> end lydens hastighed.
>
> Dynamit er højeksplosivt. Laveksplosiver er fx sortkrudt eller
> knaldgasser.

Korekt, men både sortkrudt og knaldgasser kan brænde med overlydshastighed.
Der imod er f.eks. sortkrudts forbrændingshastighed stærkt trykafhængig,
lægger du en stribe sortkrudt og antænder brænder det forholsvist langsomt
(bruges til visse typer lunte) men pakker du det i en lukket beholder
"sprænger" det (kanonslag).
Selve sammensætningen af krudtet er også medvirkende til at bestemme
forbrændingshastigheden, mængden af svovl bestemmer hvor letantændeligt
krudtet er og tilsætning af forskellige metaller, brug af stivelse, sukker
mm istedt for trækul, er altsammen med til at påvirke forbrændingshastighed
og gasudviklingen.

Det der gør den store forskel, er hvor hurtigt et sprængstof forbrænder og
hvor stor gasmængde der udvikles ved forbrændingen. Når man vælger hvilken
type sprængstof der skal anvendes til et givet formål ser man på mange
faktore; pris, forbrændingshastighed, gasudvikling pr. vægt, stabilitet,
holdbarhed, vandabsorbering og miljøbelastning... Det er altså ikke bare at
vælge det der siger mest BANG Så vidt jeg ved er nitroglyserin stadig
det "stærkeste" alm. sprængstof der findes, men det bruges af indlysende
årsager ikke så meget

//zigge

---

zigge skrev:

>vælge det der siger mest BANG Så vidt jeg ved er nitroglyserin stadig
>det "stærkeste" alm. sprængstof der findes

Nu ved jeg ikke hvad der ligger i ordet "almindelig", men jeg
lånte en gang et lille hæfte hvor der var opskrifter på
sprængstof som var kraftigere og mere sikkert at omgås end
nitroglycerin. Det fremgik at det let kunne fremstilles af
købmandsvarer, men opskriften var på amerikansk, og jeg gad ikke
slå efter hvilke stoffer det var.

--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
news:igst1v0o5a7tj3lvr31fol02eo86j2er50@news.stofanet.dk...
> Nu ved jeg ikke hvad der ligger i ordet "almindelig"...

He - næ, der ligger vel det i det at hvis man er sprænstofekspert (ikke mig
så er der nogle stoffer man "almindeligvis" bruger.
Ang. opskrifter, så er de jo fuldt tilgængelge på nettet - f.eks.
kemishow.dk, men selvom det er spændende læsning skal man alligevel tænke
sig om før man starter på noget hjemme på køkkenbordet. Da jeg var 10-12 år,
eksperimenterede jeg en del med hjemmelavede raketter - et held at jeg
stadig har alle fingerne.. ikke et eksempel til efterfølgelse. Og heldigvis
var det "før" internettet gav svar på alt

//zigge

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yah4r8iufkf.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit "bdg" <bdg.news@kandu.dk>
>
> > TNT er et højeksplosivt sprængstof, som fra starten er mættet med
> > ilt, hvilket gør, at den ikke som mange andre sprængstoffer skal
> > bruge den omkringværende luft/ilt for at have virkning.
>
> Mig bekendt medbringer alle sprængstoffer deres eget
> oxidationsmiddel. Et sprængstof er karakteriseres ved at det hurtigt
> udvikler en stor mængde gas når det detonerer. Det er der ikke tid til
> hvis det skal forlade sig på O2 tilført fra den omgivende luft.
>
> Skellet mellem høj- og lavekplosive sprængstoffer trækkes ved om
> detonationen forplanter sig gennem sprængstoffet med mere eller mindre
> end lydens hastighed.
>

En detonation foregår altid ved overlydshastighed, det er netop sådan en
detonation defineres. En eksplosion hvor "forbrændingen" forplanter sig
hurtigere end lydens hastighed.

> > anbragt 150 kg laveksplosivt sprængstof, (f.eks. gammeldags dynamit)
>
> Dynamit er højeksplosivt. Laveksplosiver er fx sortkrudt eller
> knaldgasser.
>
Jeg mener (er ikke sikker) at sort krudt både kan detoneres og forbrændes.(i
så fald skulle det vist være to forskellige reaktioner).
Ved detonationen rives atomerne/molekylerne ud af deres struktur og danner
nye stoffer der er gasformige i stedet for faste.
Jeg mener ikke man her kan tale om en forbrænding.
En forbrænding er en ren reaktion mellen ilt og andre materialer.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

> > > TNT er et højeksplosivt sprængstof, som fra starten er mættet med
> > > ilt, hvilket gør, at den ikke som mange andre sprængstoffer skal
> > > bruge den omkringværende luft/ilt for at have virkning.
> >
> > Mig bekendt medbringer alle sprængstoffer deres eget
> > oxidationsmiddel. Et sprængstof er karakteriseres ved at det hurtigt
> > udvikler en stor mængde gas når det detonerer. Det er der ikke tid til
> > hvis det skal forlade sig på O2 tilført fra den omgivende luft.
> >
> > Skellet mellem høj- og lavekplosive sprængstoffer trækkes ved om
> > detonationen forplanter sig gennem sprængstoffet med mere eller mindre
> > end lydens hastighed.
> >
>
> En detonation foregår altid ved overlydshastighed, det er netop sådan en
> detonation defineres. En eksplosion hvor "forbrændingen" forplanter sig
> hurtigere end lydens hastighed.
>
> > > anbragt 150 kg laveksplosivt sprængstof, (f.eks. gammeldags dynamit)
> >
> > Dynamit er højeksplosivt. Laveksplosiver er fx sortkrudt eller
> > knaldgasser.
> >
> Jeg mener (er ikke sikker) at sort krudt både kan detoneres og
forbrændes.(i
> så fald skulle det vist være to forskellige reaktioner).
> Ved detonationen rives atomerne/molekylerne ud af deres struktur og danner
> nye stoffer der er gasformige i stedet for faste.
> Jeg mener ikke man her kan tale om en forbrænding.
> En forbrænding er en ren reaktion mellen ilt og andre materialer.

Jeg er ret sikker på at sort krudt _ikke_ kan detonere :)

---

"Brian Lund" <vult2@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3e21f282$0$166$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > > > anbragt 150 kg laveksplosivt sprængstof, (f.eks. gammeldags dynamit)
> > >
> > > Dynamit er højeksplosivt. Laveksplosiver er fx sortkrudt eller
> > > knaldgasser.
> > >
> > Jeg mener (er ikke sikker) at sort krudt både kan detoneres og
> forbrændes.(i
> > så fald skulle det vist være to forskellige reaktioner).
> > Ved detonationen rives atomerne/molekylerne ud af deres struktur og
danner
> > nye stoffer der er gasformige i stedet for faste.
> > Jeg mener ikke man her kan tale om en forbrænding.
> > En forbrænding er en ren reaktion mellen ilt og andre materialer.
>
> Jeg er ret sikker på at sort krudt _ikke_ kan detonere :)
>

Jeg kan huske jeg en gang fik min far til at fortælle om det plastiske
sprængstof han var med at at producere da han var i militæret.

Han sagde det faktisk bare var sortkrudt i en stabilisator.
Og at det detonerede ganske udemærket.

Om han huskede forkert skal jeg ikke kunne sige.
Men jeg ved da der er sprændstoffer der både kan brænde og detonere.

Det kan også være det bare opfører sig på samme måde stabiliseret i
"modellervoks" som når det er lukket inde, og øger sin sprængkraft
betragteligt i forhold til en forbrænding i fri luft.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

"Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> wrote in message
news:avssc5$83o$1@sunsite.dk...

> Jeg kan huske jeg en gang fik min far til at fortælle om det plastiske
> sprængstof han var med at at producere da han var i militæret.

Det må godt nok være mange år siden

> Han sagde det faktisk bare var sortkrudt i en stabilisator.
> Og at det detonerede ganske udemærket.
>
> Om han huskede forkert skal jeg ikke kunne sige.
> Men jeg ved da der er sprændstoffer der både kan brænde og detonere.
>
> Det kan også være det bare opfører sig på samme måde stabiliseret i
> "modellervoks" som når det er lukket inde, og øger sin sprængkraft
> betragteligt i forhold til en forbrænding i fri luft.

En detonation er når alt sprængstoffet reagere på en gang, i modsætning til
en forbrænding hvor reaktionen sker i en fremadskridende front. Hvis
sortkrudt placeres i en lukket beholder og antændes vil trykket og
temperaturen stige til et punkt hvor hele den resterende sats antændes
samtidigt pga den øgede temperatur, og der sker altså en detonation.

Det der mest af alt kendetegner sprængstoffer i modsætning til let
antændelige brændstoffer, er at de selv bære deres iltningsmiddel.
Sprængningen sker ved en redoxreaktion som ved en forbrænding men da der er
et iltningsmiddel tilstede i forvejen går det mange gange hurtigere end ved
en forbrænding hvor brændstoffet skal tage ilten fra luften.

Ser man på sammensætningen af sortkrudt i sin simpleste form, er
iltningsmiddlet salpeter og brændstoffet trækul, man tilsætter svovl fordi
det har et lavt antændelsespunkt og derved er med til at gøre krudtet
nemmere antændeligt og give det en højere forbrændingshastighed, den samme
effekt fås også ved at tilsætte metaller til krudtet.

Plastiske sprængstoffer er en fællesbetegnelse for en stor gruppe
sprængstoffer, der for en del af dem er kendetegnet ved at de er basseret på
en reaktion med nitrogen og (ilt?), det er altså ikke bare sortkrudt der er
pakket ind i modellervoks. Plastisk betyder at det er formeligt og derfor
den med moddelervokset, som det kan minde om i visse tilfælde.

//zigge

---

"zigge" <laser.snabela@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3e220dc2$0$71712$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> wrote in message
> news:avssc5$83o$1@sunsite.dk...
>
> > Jeg kan huske jeg en gang fik min far til at fortælle om det plastiske
> > sprængstof han var med at at producere da han var i militæret.
>
> Det må godt nok være mange år siden
>
Det var vist i 70'erne.
Han ventede til han havde færdiggjort sin uddannelse som kemiingeniør og
derfor ville de gerne bruge ham til deres afdeling for kemisk krigsførelse
og sprængstof.
Jeg mener den hed noget med ABC-teknisk et eller andet.
De lærte om fabrikering og brug af sprængstoffer og kemiske våben ud over
3mdrs almindelig kamptræning.

Han har bla. fortalt de analyserede nogle af telefonboks bomberne fra den
tid for at give hjælp til politiet.
Plus banale ting som hvordan man lettest sprænger en telefonpæl over med
Pentrit sprængsnor osv.

> > Det kan også være det bare opfører sig på samme måde stabiliseret i
> > "modellervoks" som når det er lukket inde, og øger sin sprængkraft
> > betragteligt i forhold til en forbrænding i fri luft.
>
> En detonation er når alt sprængstoffet reagere på en gang, i modsætning
til
> en forbrænding hvor reaktionen sker i en fremadskridende front. Hvis
> sortkrudt placeres i en lukket beholder og antændes vil trykket og
> temperaturen stige til et punkt hvor hele den resterende sats antændes
> samtidigt pga den øgede temperatur, og der sker altså en detonation.
>

I mit leksikon er detonation defineret ved at reaktionens hastighed
overskrider lydens.
Det reagerer iøvrigt ikke på en gang. Der er tale om en trykbølge der
forplanter sig gennem materialet med meget høj hastighed.
For TNT mener jeg den ligger på omkring 4km/s

> Det der mest af alt kendetegner sprængstoffer i modsætning til let
> antændelige brændstoffer, er at de selv bære deres iltningsmiddel.

Nu ved jeg ikke hvad du mener med sprængstoffer.
Men almindeligt krudt der bare brænder ved antændelse medbringer også selv
sit eget ilt.

> Plastiske sprængstoffer er en fællesbetegnelse for en stor gruppe
> sprængstoffer, der for en del af dem er kendetegnet ved at de er basseret
på
> en reaktion med nitrogen og (ilt?),

Det er vel fordi du tænker på sprængstoffer som nitroglycering og TNT hvor
det er nitrat grupper der adskilles og danner nye gasformige produkter.

> det er altså ikke bare sortkrudt der er
> pakket ind i modellervoks. Plastisk betyder at det er formeligt og derfor
> den med moddelervokset, som det kan minde om i visse tilfælde.
>

At det er plastisk er så vidt jeg ved bare et spørgmsål om den stabilisator
man opbevarer stoffet i.
F.eks. et modellervokslignende stof som du også selv skriver.
F.eks. er Pentrit i sprængsnorer et pulver(mener jeg). Mens Pentrit som
plastisk sprængstof kaldes Bonogel.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

"Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> wrote in message
news:avt3fr$bfm$1@sunsite.dk...

> Han har bla. fortalt de analyserede nogle af telefonboks bomberne fra den
> tid for at give hjælp til politiet.
> Plus banale ting som hvordan man lettest sprænger en telefonpæl over med
> Pentrit sprængsnor osv.

Pentrit - er det ikke det der er i de små kanonslag man kalder "strygere"?
Og hvordan sprænger man lettest en telefonpæl over med sprængsnor ?

//zigge

PS: Teknisk set ved jeg godt at 4Km/s ikke er samtidigt, men det er dæleme
tæt på...

---

"zigge" <laser.snabela@pc.dk> writes:

> Pentrit - er det ikke det der er i de små kanonslag man kalder "strygere"?

Nej, det håber jeg da ikke. Det er noget nemt formbart sprængstof.
Ganske stabilt, man kan slå på det med en hammer for at få den rigtige
form, hvis man er træt i fingrene. Det er ca. 1,2 gange så kraftigt
som trotyl (per vægtenhed).

> Og hvordan sprænger man lettest en telefonpæl over med sprængsnor ?

Skal den have to eller tre omgange? :)

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

"zigge" <laser.snabela@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3e222db8$0$71688$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> wrote in message
> news:avt3fr$bfm$1@sunsite.dk...
>
> > Han har bla. fortalt de analyserede nogle af telefonboks bomberne fra
den
> > tid for at give hjælp til politiet.
> > Plus banale ting som hvordan man lettest sprænger en telefonpæl over med
> > Pentrit sprængsnor osv.
>
> Pentrit - er det ikke det der er i de små kanonslag man kalder "strygere"?

Jeg har nu hørt det er dynamit men jeg skal ikke kunne sige det.
Jeg mener Pentrit kræver en detonator for at sprænge.

> Og hvordan sprænger man lettest en telefonpæl over med sprængsnor ?

Man vikler sprængsnoren to gange om pælen og sætter den til detonation hvor
efter pælen bliver fålet i stykker(mega boooom).
Sprængsnoren skulle ikke være tykkere end en normal ledning, så man må tage
hatten af for dens effekt!

> PS: Teknisk set ved jeg godt at 4Km/s ikke er samtidigt, men det er dæleme
> tæt på...
>
Ja ok så:)


--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

<snip>

> > Pentrit - er det ikke det der er i de små kanonslag man kalder
"strygere"?
>
> Jeg har nu hørt det er dynamit men jeg skal ikke kunne sige det.
> Jeg mener Pentrit kræver en detonator for at sprænge.

Hverken det ene eller det andet, der er ikke noget højeksplosivt ved
strygere! (har skilt flere af dem ad)
Det er bare et almindeligt pulver krudt, måske en afart af sort krudt... Det
er såmænd ikke så meget anderledes end det man bruger i f.eks. en (nytårs)
raket.

Brian

---

"Brian Lund" ræsonnerede, og skrev d. 20 jan 2003:

>> > Pentrit - er det ikke det der er i de små kanonslag man kalder
> "strygere"?
>> Jeg har nu hørt det er dynamit men jeg skal ikke kunne sige det.
>> Jeg mener Pentrit kræver en detonator for at sprænge.

> Hverken det ene eller det andet, der er ikke noget højeksplosivt ved
> strygere! (har skilt flere af dem ad)
> Det er bare et almindeligt pulver krudt, måske en afart af sort
> krudt... Det er såmænd ikke så meget anderledes end det man bruger i
> f.eks. en (nytårs) raket.

Faktisk har det meget lidt med "sortkrudt" at gøre (C, forskellige
nitrater og S).. før i tiden brugte man kaliumchlorat og noget meget fint
alu"støv" (såkaldt pyroaluminium) til de forskellige salutter. Men
grundet chloratens ustabile natur bruger man idag (noget dyrere, men mere
stabil) perchlorat. Du kan kende blandingen på det karakteristiske "alu
look".

Mange krudt fabrikker gik til grunde i starten af 1900 tallet netop
grundet chlorat+alu blandingen. Og det er da også dette stof man en
årgang kunne frembrínge med "dagligdags" kemikalier fra eks. Matas (disse
varer er heldigvis pillet af hylderne idag).

"Krudt" er laveksplosivt (eg. kan bringes til antænding med eks. en
flamme fra en lighter), hvor pentrit er højeksplosivt og skal
"detoneres" til antænding. En korrekt blandet salut med
perchlorat+pyroalu vil kunne bringe pentrit til antænding (det ville en
"hundeprop" sådan set også kunne gøre).

Militæret bruger primært pentrit som detonator (når de fx skal bringe
trotyl til sprænging). Pentrit er det aktive stof i "explosive
cord/sprængsnor" som typisk antændes med en "knald tændstik" (et lille
varmeelement støbt ind i x-krudt).

--
/Digit

»Vejret skifter. Skygger falder.
Ny duft i blæsten - forfald.
Kokain, Uzier, , kør forbi og
skyd løs.
Døden er kasserer. Alle betaler«
Sørgesangene