Poul F. Andersen wrote:
> Jeg ved Erik Kiel har lavet en bog, hvori der beskrives, hvordan man gør,
> men biblioteket er lukket i dag.
> Hvem kan give nogle tips?
> Jeg mener, der bl.a. skal bruges halm. Det har jeg ikke, kan man bruge visne
> blade i stedet?
>
> --
> Venligst
> Poul F. Andersen
>
>
>
>
Her er en artilkel sakset fra Nordjyske:
Kartoffelferien er overstået og kartoffelhøsten er i hus. Nu skal de
sunde vitaminrige knolde gemmes, så de kan holde vinteren over. I huse
med kælder er det sjældent et problem.
Her kan altid findes et køligt mørkt hjørne til opbevaring af kartofler
gulerødder og anden rodfrugt, der ikke bryder sig om frost. Moderne huse
har sjældent kælder, og selv om man anskaffer sig et ekstra køleskab til
at opbevare afgrøderne, så bliver det let en kostbar affære. Men der er
flere løsninger på problemet.
Den lidt besværlige er at lave en kule. Det er en ældgammel løsning.
Kulen laves ved at grave cirka 20 centimeter af jorden. Højden skal være
lige så høj, som kulen er bred, for eksempel en meter gange en meter.
Kartoflerne eller andre grøntsager stables nu, så de går op i en
afrundet trekant. Man kan godt drysse sand mellem grøntsagerne, så
holder de længere. Der dækkes med ti centimeter halm. Halmen dækkes med
jord gravet op, så der bliver en grøft rundt om kulen. Jorddækket skal
være mindst 40 cm tyk. Man kan bruge vintermåtter i stedet for halm og
jord. De skal så være mindst 200 mm tykke.
En anden løsning
En grube er en anden gammel metode. Her graver man en 1,5 meter bred og
40 cm dyb grøft.
Lad udgravningen skråne så den bliver bredest foroven. Når den første
frost melder sig dækker man hullet med brædder og i takt med
kuldegraderne dækkes med halm eller isoleringsmåtter. De dage der ikke
er frost, lufter man ud ved at tage dækmaterialet af.
En læser gav engang et tip til opbevaring af kartofler, som jeg i mindre
omfang har afprøvet gennem flere år. Her graves et eller flere depoter i
form af huller. Hullet fores med halm og kartoflerne lægges i. I stedet
for at holde det hele tørt, skal hullet holdes vådt. Det klares med
haveslangen. Herefter dækkes med en tør halmballe. Fugtigheden skaber et
godt klima for kartoflerne, så de næsten smager som nyopgravet, men
kartoflerne må ikke være skadede, så går der let forrådnelse i dem, og
det kan smitte til andre kartofler.
En mere varig løsning, som også egner sig til frugt, er at udnytte
husets sokkel. Under hustaget tæt op mod soklen er der som regel altid
tørt. Mange har derfor på dette smalle stykke dækket med dekorative
søsten eller fliser, for der kan næste ikke gro noget lige her.
Hvis nu man udnytter den sokkel, der allerede er støbt og ud fra denne i
en vinkel graver ned i en dybde af 60 cm, så kan der stå tre lecablokke
ovenpå hinanden. Herefter bygges videre vinkelret på denne og parallelt
med husets sokkel endnu en række med lecablokke. Til sidst lukkes så af
efter den længde, man nu vil have sin kælder, men nye blokke ind mod muren.
Giv kælderen luft
I bunden lægges et lag ral på ca. 10 cm, og oven over det et net af tråd
eller et bræt med mange huller, så grøntsagerne løftes lidt fra rallet.
Man kan selvfølgelig alt efter de mål, man ønsker, også sætte
grøntsagerne ned i de plastkasser af typen, der er åbne som et net.
Ideelt vil det være godt at give kælderen lidt luft, så alt for megen
varme og fugtig luft kan slippe ud. Det kan gøres ved at bore huller i
lecablokken og anbringe en vandslange, som når op til overfladen, let
bøjet, så der ikke kommer vand ned i slangen. Er det for besværligt, så
let låget, når der ikke er frost. Til sidst skal der låg over kælderen.
Lav det af en vandfast plade og lim flamingo indvendig på pladen, så
pladen igen efter vinter kan dække med søsten.
En tilsvarende kælder kan naturligvis laves både i drivhuset eller i
carporten, men mest behageligt er det jo, når kælderen ikke ligger fra
lang væk fra huset.
En udekælder kan også laves af en tønde eller en stor brøndring, der
graves ned. Læg ti centimeter ral i bunden. Sæt grøntsagerne ned i
kasser. Lav et luftdræn med et rør og lad røret gå op gennem det dæksel,
du laver som låg.
Måske er du allerede blevet forpustet, men så er der den helt nemme løsning.
Køb en flamingotønde eller kasser beregnet til formålet. De egner sig
fint til alle slags grøntsager, men ikke til frugt. Bliver der hårdt
frost er flamingoskallen ofte for tynd, så her kan det blive nødvendigt
at dække yderligere. Systemet virker selv om holdbarheden ikke kan måles
med en ægte udendørs kule.
|