---

---
Jan Guillou: " Heksenes forsvarere. En historisk reportage. "
---

Guillous djaevelsk gode heksebog handler om hysteri og overtro
forklaedt som videnskab - ogsaa i vore dage.

-

Det er en djaevelsk god bog Jan Guillou har skrevet om 1600-tallets
svenske hekseprocesser. Selv kalder han bogen for historisk reportage.
Det er ikke traditionel akademisk historieskrivning, og hans
informationer stammer i det vaesentlige fra den svenske hekseekspert
Bengt Ankerloos grundlaeggende vaerk om svenske trolddomsprocesser
fra 1971.

Men Guillou har sin egen dagsorden. Hans anliggende er de psykiske
mekanismer bag det hysteri, der fik hekseprocesserne til at brede sig.
I denne forbindelse drager han nogle djaevelske paralleller til nutiden,
hvor paedofilisager i nogle tilfaelde har antaget samme groteske
karakter.

Den historiske scenografi skifter, men hysteriet er det samme. Og som i
1600-tallet kan hysteriet foeres tilbage til akademiske eksperter,
dengang praester, nu om stunder psykologer. Bogen handler derfor ikke
kun om hekse, det er venstrefloejsrationalistens opgoer med overtro og
irrationalisme i dens mest ondartede form, nemlig naar den forklaedes
som videnskab.

I 1660'erne kom de svenske hekseprocesser helt ud af kontrol. I loebet
af faa aar blev mere end 300 kvinder halshugget og braendt.
Kaedereaktionen blev sat i gang, da en praest i Dalarna forhoerte en
spinkel tolvaarig pige om, hvordan hun havde baaret sig ad med at hente
nogle geder ind til bredden, som var kommet for langt ud i Dalelven.

Praesten mente, at det maatte have oversteget pigens evner og kraefter;
noget var galt. Ved vidners hjaelp stod det klart, at pigen maatte have
gaaet paa vandet. Ved at foreholde pigen, at hendes synder ville blive
tilgivet, hvis hun tilstod, fik praesten lirket ud af den stakkels
Gertrud Svensdotter, at hendes evner skyldtes, at hun stod i ledtog
med Djaevelen.

Hun havde vaeret paa Bloksbjerg (paa svensk Blaakulla), hvor hun havde
moedt andre troldkvinder fra det lille samfund i Dalarna. Nitten
personer blev angivet, deraf otte voksne. I modsaetning til dem hun
angav, undgik Gertrud boedlen og baalet. I stedet maatte hun staa til
skam i kirken tre soendage i traek med et ris i haenderne for derefter
at blive hudflettet. Strafnedsaettelsen begrundedes med, at hun ved at
angive andre havde givet dem mulighed for at bekende deres synder.

Det saerlige ved de svenske processer var den rolle, boern spillede som
vidner. Gertruds fortaellinger udloeste en hel konkurrence blandt boern
fra Dalarna om at praestere de bedste beretninger fra Bloksbjerg.

En af de store heksejaegere var praesten i Torsaaker, der betjente sig
af saakaldte visgossar, drenge, der havde evnen til at se heksetegn paa
forbipasserende, og som derfor blev stillet op i kirkedoeren for at
iagttage kirkegaengerne. En af dem kom ved en fejl til at angive
praestens kone, men blev klar over fejlen og undskyldte sig med,
at han var blaendet af solen.

Det er et uhyggeligt sceneri, Guillou aabner for. oevrigheden var altid
splittet i sagerne. Adelige embedsmaend stillede sig ofte tvivlende til
hekseanklager, mens praesterne drev paa. For dem drejede det sig om at
undgaa, at Sverige blev ramt af Guds vrede. Og den ville man faa at
foele, hvis ikke man bekaempede Djaevelen og hans slaeng.

Saa laenge han holder sig til den historiske reportage, har Guillou
godt tag paa sit emne. Derimod er redegoerelsen for de historiske
forudsaetninger noget forenklet, uden tvivl bogens svageste afsnit.
Det er rigtigt, at heksesagerne fik et voldsomt omfang i protestantiske
marginalomraader som Skandinavien og New England.

Forklaringen skal naeppe soeges i en saerlig protestantisk
fundamentalisme, men snarere i det forhold, at reformationen medfoerte
et fuldstaendigt brud med fortiden ogsaa juridisk, idet den
traditionelle kirkeret blev forkastet. Det betoed, at heksesagerne
faldt i et retsligt vakuum, hvor de verdslige dommere foelte sig usikre
over for praesternes teologisk-dogmatiske argumentation.

I modsaetning hertil var den katolske kirkeret baseret paa klart
definerede juridiske principper, der var bestemte krav til
bevisfoerelsen, de anklagede havde ret til en forsvarer, boernevidner
var forbudt etc.

Ogsaa i katolske lande tilkom den doemmende magt normalt verdslige
domstole, men kaettersager, herunder sager vedroerende hekseri, blev
forberedt af kirkelige jurister, der gennem deres responsa, saakaldte
ekspertiser, vejledte de verdslige dommere.

Velgoerende er derimod Guillous opgoer med de spekulative forklaringer
paa hekseprocesserne, som har cirkuleret baade i den serioese
forskning og populaerlitteraturen. Der tages afstand fra spekulative
klassekampteorier og fra den i feministkredse yndede paastand om, at
hekseprocesserne var en sammensvaergelse mod kloge koner for at sikre
markedsandele for mandlige akademiske laeger.

Eftertiden har fordoemt hekseprocesserne. Men de psykologiske
mekanismer er fortsat til stede. Guillou tager derfor fat paa en raekke
moderne incest- og paedofilisager, hvor anklager og paastande er
hinsides enhver rimelighed.

Vaerst er utvivlsomt sagen fra Bjugn, et lille samfund uden for
Trondheim, hvor et foredrag i 1992 af en selvlaert ekspert i seksuelle
overgreb mod boern udloeste anklager og beskyldninger af ufatteligt
omfang. Symptomer paa overgreb var ifoelge foredragsholderen
koncentrationsvanskeligheder, sengevaedning, soevnproblemer, hovedpine,
urinvejsinfektioner, aggressivitet, overdreven kaelenhed, klyngen sig
til voksne, ondt i halsen og meget mere.

Med et saadant katalog var det klart, at mange flere boern end hidtil
antaget maatte have vaeret udsat for overgreb. Offentligt ansatte
psykologer og boernehavepersonale, der hoerte foredraget, tog vaaset
for paalydende. En af tilhoerene halede ud af sit barnebarn, at hun
havde set en mandlig paedagogs tissemand, mens foraeldre kunne
fortaelle om boern, der kom hjem med saed i haaret.

Snart kunne det paa grundlag af boernenes udsagn slaas fast, at
samtlige 40 boern i institutionen var blevet misbrugt af samme paedagog.
Oven i koebet skulle han have bortfoert boern til hemmelige
satanistklubber, hvor de blev lagt i smaa krybber, mens maendene havde
omgang med faar og kvinderne slagtede lam.

Ganske som i 1600-tallet endte det med, at satanisme og heksesabbat-
lignende orgier indgik i anklagerne. Et helt bysamfund blev splittet
af sladder og sludder.

Anklagerne i Bjugnsagen og andre paedofilisager er i vidt omfang
baseret paa boernevidner, med den begrundelse at boern ikke kan lyve
om saa alvorlige overgreb, praecis som man for 300 aar siden ikke mente,
de kunne lyve om heksesabbatter. Guillou paralleliserer derfor
psykologer, og psykoterapeuters rolle i incest- og paedofilisager med
praesternes engagement i heksesager for 300 aar siden.

Baade dengang og nu betjente den akademiske ekspertise sig af den mest
forbloeffende argumentation. Hvis et barn ikke genkender et formodet
gerningssted og dermed bekraefter psykologens forudfattede mening,
bliver det med det samme fortolket som en fortraengning. Saadan
konverteres manglende beviser til uigendrivelige kendsgerninger.
Men laeren af denne og andre sager er, at mandlige paedagoger goer
klogt i at undgaa enhver fysisk kontakt med boernene.

Nogle vil sikkert indvende mod Guillou, at hekse er fantasi, mens
paedofili forekommer i virkeligheden. Hvilket netop er hans pointe.
Hysteriet goer det umuligt at skelne mellem virkelighed og fantasi og
goer det svaerere at faa hold paa de tilfaelde, hvor overgreb virkelig
har fundet sted.

Ansvarsfulde og fagligt bevidste psykologer ved, hvad der staar paa
spil, og har ikke toevet med at tage afstand fra begreber som
'recovered memory' og andre former for okkultisme, der er blevet brugt
i jagten paa formodede incestforbrydere.

Ogsaa i 1600-tallet var der kritiske roester. En praest i Gõvle sagde
paa praedikestolen, at man i stedet for at lytte til boernenes
heksehistorier skulle give dem en gang med piskeriset. Ham fik
fanatikerne mistaenkeliggjort ved at anklage hans kone for hekseri.

Nogle vil sikkert foele sig ramt og anfaegte Guillous synspunkter og
motiver. Men med sin bog har han placeret sig som en slags bannerfoerer
i kampen for rationalitet og oplysning mod det moerke og den okkultisme,
der stadig truer os.

--

Anmeldt af Steffen Heiberg.

Kilde: Politiken, 26 okt. 2002.
Post : Peter S. Winding, T'abula R'asa.

---

T'abula R'asa wrote:
> ---
> Jan Guillou: " Heksenes forsvarere. En historisk reportage. "

Vær venligst on tofic!

Boganmeldelser om hekse har ikke noget med
sex og samliv at gøre.

MVH
Henning

---

Henning forvildede sig ud i flg.:

> Vaer venligst on topic!

Jeg er skam ethundrede procent " on topic " her.

Hilsener

---

Henning, er du sikker på, at du har læst indlægget igennem.......

Henrik

---

H.O.T wrote:
> Henning, er du sikker på, at du har læst indlægget igennem.......

Ja

Det handlede om hekse og religion og så er det off topic
se lige fundatsen igennem, hvis jeg skal blive helt fkantet,
kan en boganmeldelse betragtes som en annonce.

MVH
Henning

---

> Eftertiden har fordoemt hekseprocesserne. Men de psykologiske
mekanismer er fortsat til stede. Guillou tager derfor fat paa en raekke
moderne incest- og paedofilisager, hvor anklager og paastande er
hinsides enhver rimelighed.

Vaerst er utvivlsomt sagen fra Bjugn, et lille samfund uden for
Trondheim, hvor et foredrag i 1992 af en selvlaert ekspert i seksuelle
overgreb mod boern udloeste anklager og beskyldninger af ufatteligt
omfang. Symptomer paa overgreb var ifoelge foredragsholderen
koncentrationsvanskeligheder, sengevaedning, soevnproblemer, hovedpine,
urinvejsinfektioner, aggressivitet, overdreven kaelenhed, klyngen sig
til voksne, ondt i halsen og meget mere.

Mener helt klart, at der bliver beskrevet noget,som ikke er off topic....

Bedøm selv....
Henrik

---

>> Eftertiden har fordoemt hekseprocesserne. Men de psykologiske
>> mekanismer er fortsat til stede. Guillou tager derfor fat paa
>> en raekke moderne incest- og paedofilisager, hvor anklager og
>> paastande er hinsides enhver rimelighed.

>> Vaerst er utvivlsomt sagen fra Bjugn, et lille samfund uden for
>> Trondheim, hvor et foredrag i 1992 af en selvlaert ekspert i
>> seksuelle overgreb mod boern udloeste anklager og beskyldninger
>> af ufatteligt omfang. Symptomer paa overgreb var ifoelge
>> foredragsholderen [...]

> Mener helt klart, at der bliver beskrevet noget, som ikke er
> off topic...

> Bedoem selv...
> Henrik

Nej, bogen handler for saa vidt ikke om hekse, men derimod om, hvordan
fortidens hekseprocesser stadig lever i bedste velgaaende, naar vi ser
paa misbrugs-industriens ligesaa tvivlsomme og udokumenterede metoder.
Hvorfor indlaegget paa ingen maade er off-topic, som Henning, maaske
lidt for hurtigt, postulerede.

Om jeg begaar en overtraedelse, er det vedr. loven om ophavsret, men
hvad kan de stille op. Og spoerg om jeg er bedoevende ligeglad.

Hey derude

--

Reclaim the Streets, 1. november 2002 - " People. NOT profit. " -
http://www.ungeren.dk/vis.php?id=119

---

"T'abula R'asa" <tabularasa@nym.alias.net> wrote in message
news:20021026230410.16898.qmail@nym.alias.net...
> Hvorfor indlaegget paa ingen maade er off-topic, som Henning, maaske
> lidt for hurtigt, postulerede.
>
> Om jeg begaar en overtraedelse, er det vedr. loven om ophavsret, men
> hvad kan de stille op. Og spoerg om jeg er bedoevende ligeglad.

Vær ikke alt for elskværdig ved vores hyggelige "folkevalgte", fejlstavende,
sjuskende Henning, som kaldte analysen om samliv&seksualitet-justitsmord
for "off toffee" må have fået chokolade i den gale hals

Ligesom med anklagerne mod mig for ikke at være fundatsoverholdende, er der
tale om surt opstød, helt uden fundats-relevans.

De dybt uetiske , anti-netikette, mand-ej-bold typer læser slet ikke, hvad
vi skriver, men ser et navn, de ikke kan lide, og opdigter OT ud af den blå
luft.

Politikens anmelder, cand.mag Steffen Heiberg fra Frederiksborgmuseet, der
skrev om Gillous fremragende hekse&pædofili bog, kan ingen kalde
"reklamerende" - og da jeg ofte har talt med denne begavede sandhedssøgende
historiker, kan jeg garantere at der kommer end ikke en venlig mail om at
det principielt er copyright-brud. Han er _videnskabsmand_. og så hedder det
CITERING, og alle forskere er glade for at blive citeret.

---

T'abula R'asa wrote:


> Hvorfor indlaegget paa ingen maade er off-topic, som Henning, maaske
> lidt for hurtigt, postulerede.

Jeg mener helt klart, at boganmeldelser ikke hører hjemme i DSS.
Ligesom lovgivning omkring børnepornografi, strengt taget hører
hjemme i jura-grupperne.

Såfremt du ønskede en debat om nutidens syn på pædofile, set i et
historisk perspektiv, og sammenligner med den mørke middelalders
heksejagter, kunne du direkte have lagt op til det, med henvisning til
bogen, og evt lagt et link ind. Som du gjore i debatten om fiktiv
børnepornografi..

Jeg arbejder ikke videnskabeligt med sager om pædofili etc. etc.
men har dog psykologisk viden og indsigt nok til at se, at nogle
personer ( Psykologer og andre faggrupper i det sociale behandlings
system ) er alt for dygtige til at finde tegn på incest og pædofile
overgreb, samt har en større suxse-rate når det gælder at få børn
til at afslører seksuelle overgreb, end der er egentlig statistisk belæg
for ( I england 70-80% af børnene i et amt osv)
En af de mere "moderne" behandlere som Alice Miller, er expert i
netop at finde det, der underbygger hendes teorier, derfor læser
jeg ikke hende med skyklapper på.

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:apg3lb$7cb$1@sunsite.dk
> T'abula R'asa wrote:
>
>> Hvorfor indlaegget paa ingen maade er off-topic, som Henning, maaske
>> lidt for hurtigt, postulerede.
>
> Jeg mener helt klart, at boganmeldelser ikke hører hjemme i DSS.
> Ligesom lovgivning omkring børnepornografi, strengt taget hører
> hjemme i jura-grupperne.
>
> Såfremt du ønskede en debat om nutidens syn på pædofile, set i et
> historisk perspektiv, og sammenligner med den mørke middelalders
> heksejagter, kunne du direkte have lagt op til det, med henvisning til
> bogen, og evt lagt et link ind. Som du gjore i debatten om fiktiv
> børnepornografi..
>
> Jeg arbejder ikke videnskabeligt med sager om pædofili etc. etc.
> men har dog psykologisk viden og indsigt nok til at se, at nogle
> personer ( Psykologer og andre faggrupper i det sociale behandlings
> system ) er alt for dygtige til at finde tegn på incest og pædofile
> overgreb, samt har en større suxse-rate når det gælder at få børn
> til at afslører seksuelle overgreb, end der er egentlig statistisk
> belæg for ( I england 70-80% af børnene i et amt osv)
> En af de mere "moderne" behandlere som Alice Miller, er expert i
> netop at finde det, der underbygger hendes teorier, derfor læser
> jeg ikke hende med skyklapper på.

Du dømmer off-topic og går derefter ind i debatten med fynd og klem. Kan
du blive enig med dig selv? Er mandens indlæg off-topic, som du først
giver udtryk for, skal du da ikke efterfølgende tage del i diskussionen,
som du netop har givet udtryk for bør finde sted i et andet forum.

Enten er du vejleder, og holder dig til det i en konkret tråd, eller
også er du debattør og lader andre om at vejlede, hvis tråden er
off-topic.

[FUT: dk.admin.netikette]

--
-Jens B.

---

Jens Bruun wrote:

> Enten er du vejleder, og holder dig til det i en konkret tråd, eller
> også er du debattør og lader andre om at vejlede, hvis tråden er
> off-topic.

Jeg gav en omfattende vejledning i hvordan det fra at være et off topic
indlæg, kunne blive et led i en on topic debat.

At jeg vejleder, udelukker ikke at jeg tager del i en given debat, i dette
tilfælde, vejleder og lægger op til debat omkring syn på det givne emne.

Jeg er ikke enten eller, men både og.

MVH
Henning

fut news:dk.admin.netikette

---

T'abula R'asa wrote:
>
> ---
> Jan Guillou: " Heksenes forsvarere. En historisk reportage. "
> ---

Det minder mig om Carl Sagans "The Demon-Haunted World" der har
et eller to kapitler om "repressed memories" og satan-kult
hysteri i USA. Andersteds i bogen hypoteserer Sagan om at største-
delen af befolkningen faktisk hyppigt har hallucinationer, som
de opfatter som værende reelle hændelser. Sagan er mest ude
efter "alien abduction" historier, men der står altså også ting
som er meget relevante i forhold til pædofili og andre emner der
er on-topic herinde.

Meget skræmmende læsning.

> Post : Peter S. Winding, T'abula R'asa.

--
Peter Knutsen