"Jonas Kofod" <Kofod@kampsax.dtu.dk> wrote in message
news:apc849$uel$1@eising.k-net.dk...
> Må jeg prøve om jeg her i dette forum kan få min hukommelse bekræftet når
> jeg mener at kunne huske:
>
> En gave med en vare er en gave hvis den ikke er en del af varen men gives
i
> tilgift udover det tilbudte produkt - og under alle omstændigheder såfremt
> forhandleren ikke yder garanti for den medfølgende gave ????? Har jeg ret?
> Købsbetingede gaver er ikke tilladte ifølge købeloven og dansk
aftaleret????
> Har jeg ret?
Så vidt jeg kan se, kan det være i strid med markedsføringsloven. Det gælder
kun i forbrugerkøb.
Tilgift
§ 6. Erhvervsdrivende må ikke ved salg af varer eller fast ejendom til
forbruger eller ved udførelse af arbejds- eller tjenesteydelser for
forbruger yde tilgift, eller hvad der må sidestilles hermed, medmindre
tilgiften er af ganske ubetydelig værdi. Reklamering med ulovlig tilgift er
ligeledes forbudt.
Stk. 2. En ydelse, der er af ganske samme art som hovedydelsen, anses ikke
som tilgift.
Jeg vil også mene at en tilgift, lovlig eller ulovlig, vil være dækket af
reklamationsretten for hovedydelsen. Den er jo en del af aftalen.
> Derfor er tilbud om en medfølgende gave automatisk et tilbud til alle der
> måtte ønske at modtage gaven og ikke kun begrænset til de der køber
> varen????? Har jeg ret?
Straffen for overtrædelse af paragraffen er:
§22,Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1-3, § 2 a, §§ 6-9 og
forsætlig overtrædelse af § 5 straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning. Overtrædelser af § 2, stk. 2 og 3, der
består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der
særligt angår den pågældende, er undergivet privat påtale.
Så jeg vil ikke mene at andre kan kræve gaven. Tilbudet er jo klart,
køb+gave, og straffen for overtrædelse er bøde. Kan ikke se nogen hjemmel
til at fortolke det som et tilbud til alle.
Med venlig hilsen
Morten Meizner Rasmussen.
|