/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Cato 1 år!
Fra : V.Lerche & S.Anderse~


Dato : 25-10-02 12:13


Hurra........
I dag bliver vores dejlige labrador Cato 1 år!
Det er utroligt hvad han har lært indtil nu, men da alle Retrievere i Dansk
Retriever Klub skal være 1 år før de må deltage i markprøverne må vi vente
med at tage ham med indtil foråret (der er ikke flere prøver i år), så der
er rigeligt tid til at glemme alt hvad han har lært
Hilsen Vibeke, der nu vil give Cato og hans storebror Aron noget ekstra
lækkert.




 
 
Carina Enevoldsen (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Carina Enevoldsen


Dato : 25-10-02 15:00

> Hurra........
> I dag bliver vores dejlige labrador Cato 1 år!

TILLYKKE håber i får mange dejlige år sammen endnu. Held og lykke med
markprøverne til næste år.
/Carina og Merlin som sender et vuf til fødselaren.
www.aussies.dk
>
>



V.Lerche & S.Anderse~ (25-10-2002)
Kommentar
Fra : V.Lerche & S.Anderse~


Dato : 25-10-02 16:32


Hej
Cato siger Tak!
Lige nu ligger han i sofaen efter en dejlig tur i regnen
Hilsen Vibeke
--




Kr Kristensen (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Kr Kristensen


Dato : 25-10-02 17:14

Hej
Vibeke
Nej man skal have bestået en brugsprøve og dette kan man gøre når hunden er
8 md.
Når hunden har bestået en brugsprøve SÅ kan man gå på markprøve.
2 1 præmier i begynder så kan man gå i åben klasse
Kr Kristensen



V.Lerche & S.Anderse~ (25-10-2002)
Kommentar
Fra : V.Lerche & S.Anderse~


Dato : 25-10-02 17:51

Hej Kr. Kristensen
Ja, det ved jeg sådan set godt. Cato bestod sin brugsprøve da han var 8 mdr.
gl. Han er vores 7. labrador med bestået brugsprøve
En af dem blev desuden BR.Ch. i 1988 en anden manglede kun et cert. på
A-prøve for at opnå samme titel (han fik 2 x 2.vinder på A-prøve).
Hilsen Vibeke(der har haft labber siden 1966)

--




Kr Kristensen (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Kr Kristensen


Dato : 25-10-02 19:10


"V.Lerche & S.Andersen" <battlefield@mail1.stofanet.dk> skrev i en
meddelelse news:3db9278f$0$784$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> Hurra........
> I dag bliver vores dejlige labrador Cato 1 år!
> Det er utroligt hvad han har lært indtil nu, men da alle Retrievere i
Dansk
> Retriever Klub skal være 1 år før de må deltage i markprøverne må vi vente
> med at tage ham med indtil foråret (der er ikke flere prøver i år), så der
> er rigeligt tid til at glemme alt hvad han har lært
> Hilsen Vibeke, der nu vil give Cato og hans storebror Aron noget ekstra
> lækkert.
>
>
>



Søren Voigt (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Søren Voigt


Dato : 25-10-02 19:52


"V.Lerche & S.Andersen" <battlefield@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3db9278f$0$784$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> Hurra........
> I dag bliver vores dejlige labrador Cato 1 år!
> Det er utroligt hvad han har lært indtil nu, men da alle Retrievere i
Dansk
> Retriever Klub skal være 1 år før de må deltage i markprøverne må vi vente
> med at tage ham med indtil foråret (der er ikke flere prøver i år), så der
> er rigeligt tid til at glemme alt hvad han har lært

Det er min oplevelse at der konstant er medlemmer af DRK der klager over, at
ingen frivillige gider arrangere prøver for deres unghunde i jagtsæsonen.
Men forstå dog at vi er på jagt allesammen. Og du må også huske at
jagtsæsonen er det eneste tidspunkt hvor der kan afholdes A-prøver (det vil
sige prøver afviklet på rigtig jagt). Disse prøver kræver meget af dommere
og regioner.

Iøvrigt er det jo ikke korrekt at hunden skal være 1 år førend den deltager
i markprøverne i DRK. Alle C-prøver (ikke-stambogsførende prøver)
dispenserer fra kravet om at hunden er fyldt eet år, og derfor har du haft
masser af prøvemuligheder for din hund over de sidste fire måneder (hunden
kan som bekendt blive brugsprøvet i en alder af 8 måneder, og selv det krav
dispenseres). Du bør læse Retrieveren og følge med - så vil du se at der er
prøver hele tiden indtil jagtsæsonen begynder. For så er vi der har
jagthunde altså på jagt og har ikke tid til at være på prøve. Uden deltagere
ingen prøve. Uden hjælpere ingen prøve. Og uden terræner ingen prøve.

Og så er det endda ikke helt rigtigt at der ingen prøver findes i
jagtsæsonen. Hvis du ser i sidste nummer af Retrieveren så er der en C-prøve
på Fyn d. 19. oktober. Desuden er der en C-prøve i Nordsjælland d. 8.
december.

Det er godt at høre at Cato er en vaks hund, men du bør huske, at det er dit
og ikke DRK's ansvar at hunden ikke glemmer hvad den har lært indtil nu. Jeg
ved at du er en erfaren hundefører, og så meget desto mere er du i stand
til - sammen med et par gode jagtkammerater - at organisere en "hundeprøve"
i et godt lokalt terræn. Jeg er da enig med dig i, at det er forfærdelig
bekvemt at betale et par hundrede kroner for at komme ud i et fint terræn,
hvor det hele er en "tur i Disneyland" (læs: organiseret af en prøveleder
sammen med et antal kastere og en dommer). Men nu er det sådan set heller
ikke den store anstrengelse at kaste for hinanden - bare man er et par
stykker. Det kræver et antal stykker dødt vildt. "Dommer", "Prøveleder" og
"hjælpere" har jeg personligt organiseret et antal gange mod at give lidt
frokost eller love mig selv ud som hjælper til kammeraternes arrangement.

Endelig bør du huske, at det ikke er nogen selvstændig præstation at føre en
ung hund frem i vinderklasse. Hundens præstation skal læses uafhængigt af
dens alder. Det er ikke noget kapløb!

Kort opsummeret: Jeg synes ikke at det er rimeligt af dig at kritisere DRK
for at der ikke findes prøver. Træning er dit eget og ikke DRK's ansvar. Det
er direkte forkert når du siger at hunden skal være eet år gammel for at
kunne blive prøvet.

Med venlig hilsen
Søren Voigt



Bolette Nielsen (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Bolette Nielsen


Dato : 25-10-02 19:52

Hej Cato

Rigtig hjertelig tillykke med dagen, jeg håber du er blevet forkælet ekstra
meget i dagens anledning. Da jeg blev 1 år ( æv, nu bliver jeg snart 2 ( 10.
februar ) fik jeg en pakke af min far og mor, men inden der var gået et par
timer havde jeg ødelagt den, de blev lidt irriterede på mig, men jeg var
ligeglad , har du fået nogen gode gaver?

Har du fået noget godt at spise nu hvor du har fødselsdag?.

Held og lykke fremover

Hip hip hurra fra Nicki

ps. Min mor ønsker også tillykke.



V.Lerche & S.Anderse~ (26-10-2002)
Kommentar
Fra : V.Lerche & S.Anderse~


Dato : 26-10-02 11:12


Hej Nicki
Jeg har lige lånt fars computer
Ja, jeg havde en dejlig fødseldag, jeg fik et oksehudstyggeben og far havde
købt en stor æske med hundekiks, desværre synes han kun jeg og min storebror
måtte få et par stykker, ØV... vi kunne ellers sagtens have spist hele æsken

Tak for hilsenen!
Cato 1 år!





Søren Voigt (28-10-2002)
Kommentar
Fra : Søren Voigt


Dato : 28-10-02 21:18


"V.Lerche & S.Andersen" <battlefield@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3db9278f$0$784$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>

> Det er utroligt hvad han har lært indtil nu, men da alle Retrievere i
Dansk
> Retriever Klub skal være 1 år før de må deltage i markprøverne må vi vente
> med at tage ham med indtil foråret (der er ikke flere prøver i år), så der
> er rigeligt tid til at glemme alt hvad han har lært

Det er desværre den gamle sang med kritik fra medlemmer af DRK der klager
over, at ingen frivillige gider arrangere prøver for deres unghunde i
jagtsæsonen. Men forstå dog at vi er på jagt allesammen. Og du må også huske
at jagtsæsonen er det eneste tidspunkt hvor der kan afholdes A-prøver (det
vil sige prøver afviklet på rigtig jagt). Disse prøver kræver også meget af
dommere og regioner.

Det er i øvrigt ikke helt korrekt at hunden skal være 1 år førend den kan
deltage i markprøverne i DRK. Alle C-prøver (ikke-stambogsførende prøver)
dispenserer fra kravet om at hunden er fyldt eet år, og derfor har du haft
masser af prøvemuligheder for din hund over de sidste fire måneder (hunden
kan som bekendt blive brugsprøvet i en alder af 8 måneder, og selv det krav
dispenseres). Du bør læse Retrieveren og følge med - så vil du se at der er
prøver hele tiden indtil jagtsæsonen begynder. For så er vi der har
jagthunde altså på jagt og har ikke tid til at være på prøve. Uden deltagere
ingen prøve. Uden hjælpere ingen prøve. Og uden terræner ingen prøve.

Og så er det endda ikke helt rigtigt at der ingen prøver findes i
jagtsæsonen. Hvis du ser i sidste nummer af Retrieveren så var der en
C-prøve
på Fyn d. 19. oktober. Desuden er der en C-prøve i Nordsjælland d. 8.
december.

Det er godt at høre at Cato er en vaks hund, men hunden glemmer vel ikke det
den har lært bare fordi den ikke bliver prøvet. Du kan vel godt træne med
din hund selvom hunden ikke lige kan komme på B-prøve.

Jeg ved at du er en erfaren hundefører, og så meget desto mere er du i stand
til - sammen med et par gode jagtkammerater - at organisere en "hundeprøve"
i et godt lokalt terræn. Jeg er da enig med dig i, at det er forfærdelig
bekvemt at betale et par hundrede kroner for at komme ud i et fint terræn,
hvor det hele er en "tur i Disneyland" (læs: organiseret af en prøveleder
sammen med et antal kastere og en dommer). Men nu er det sådan set heller
ikke den store anstrengelse at kaste for hinanden - bare man er et par
stykker. Det kræver et antal stykker dødt vildt. "Dommer", "Prøveleder" og
"hjælpere" har jeg personligt organiseret et antal gange mod at give lidt
frokost eller love mig selv ud som hjælper til kammeraternes arrangement.

Jeg lover dig, at jeg meget gerne spiller dommer, kaster og prøveleder til
en "træningsprøve" for dig og Cato hvis I vil komme en tur ned i min have en
week-end hvor der ikke lige er jagt. Jeg bor på Sydsjælland.

Med venlig hilsen
Søren Voigt



V.Lerche & S.Anderse~ (29-10-2002)
Kommentar
Fra : V.Lerche & S.Anderse~


Dato : 29-10-02 09:18

Hej Søren!

>>Det er desværre den gamle sang med kritik fra medlemmer af DRK der klager
over, at ingen frivillige gider arrangere prøver for deres unghunde i
jagtsæsonen. Men forstå dog at vi er på jagt allesammen. Og du må også huske
at jagtsæsonen er det eneste tidspunkt hvor der kan afholdes A-prøver (det
vil sige prøver afviklet på rigtig jagt). Disse prøver kræver også meget af
dommere og regioner.>>

Øh.... undskyld, men hvor har jeg skrevet nogen kritik af DRK?
Det har du altså helt misforstået. Jeg skrev bare at Cato desværre var født
på en forkert tid af året (skrevet i forbindelse med hans fødselsdag, som vi
plejer at fejre her i huset). Jeg er absolut tilhænger af DRK´s regler. Jeg
kan godt huske da hundene bare skulle være 6 måneder til brugsprøve, da så
man mange hunde der direkte var blevet pacet frem.

>>Det er i øvrigt ikke helt korrekt at hunden skal være 1 år førend den kan
deltage i markprøverne i DRK. Alle C-prøver (ikke-stambogsførende prøver)
dispenserer fra kravet om at hunden er fyldt eet år, og derfor har du haft
masser af prøvemuligheder for din hund over de sidste fire måneder (hunden
kan som bekendt blive brugsprøvet i en alder af 8 måneder, og selv det krav
dispenseres)>>

Det er rigtigt, men hvis du havde fulgt lidt med på DRK´s hjemmeside kunne
du se at
adskillige C-prøver i eftersommeren/efteråret herovre i det mørke Jylland
blev aflyst p.gr.a. Newcastle Disease (en fjerkræsygdom) og nogle blev
gennemført med dummyer (ikke lige noget vi gider køre til den anden ende af
Jylland for). Derforuden blev vores egen regions C-prøve aflyst dagen før
p.gr.a. en minksygdom, der var udbrudt i en minkfarm på prøveområdet.

>>. Du bør læse Retrieveren og følge med - så vil du se at der er
prøver hele tiden indtil jagtsæsonen begynder. For så er vi der har
jagthunde altså på jagt og har ikke tid til at være på prøve.>>

Igen: hvordan ved du at vi ikke også er på jagt????
Hvem er din mail egentlig henvendt til???
Medlemsbladet: Retrieveren bliver så sandelig læst her i huset, som det r
blevet siden 1973.
>>Uden deltagere
ingen prøve. Uden hjælpere ingen prøve. Og uden terræner ingen prøve.>>

Ganske korrekt, men hvad ved du om vores deltagelse?


>>Og så er det endda ikke helt rigtigt at der ingen prøver findes i
jagtsæsonen.>>

Det har jeg jo heller aldrig påstået, jeg mente B-prøver, der er
kompetancegivende.

>>Hvis du ser i sidste nummer af Retrieveren så var der en
C-prøve på Fyn d. 19. oktober. Desuden er der en C-prøve i Nordsjælland d.
8.
december>>

Når man bor midt i Jylland er det lidt langt til Nordsjælland for en
C-prøve, ville du måske tage til Nordjylland? D. 19. kunne vi desværre ikke.
..

>>Det er godt at høre at Cato er en vaks hund, men hunden glemmer vel ikke
det
den har lært bare fordi den ikke bliver prøvet. Du kan vel godt træne med
din hund selvom hunden ikke lige kan komme på B-prøve.>>

Det var naturligvis skrevet lidt i spøg, selvfølgelig træner vi da hele
tiden.

>>Jeg ved at du er en erfaren hundefører>>
Ja, allerede her tager du igen fejl, det er ikke mig der er hundefører.

>>og så meget desto mere er du i stand
til - sammen med et par gode jagtkammerater - at organisere en "hundeprøve"
i et godt lokalt terræn.>>

Det har vi da også gjort.

>>Jeg er da enig med dig i, at det er forfærdelig
bekvemt at betale et par hundrede kroner for at komme ud i et fint terræn,
hvor det hele er en "tur i Disneyland" (læs: organiseret af en prøveleder
sammen med et antal kastere og en dommer). Men nu er det sådan set heller
ikke den store anstrengelse at kaste for hinanden - bare man er et par
stykker. Det kræver et antal stykker dødt vildt. "Dommer", "Prøveleder" og
"hjælpere" har jeg personligt organiseret et antal gange mod at give lidt
frokost eller love mig selv ud som hjælper til kammeraternes arrangement.>>

Igen: Enig med mig??? Det har jeg jo aldrig skrevet. Jeg hentydede til at
Cato desværre først blev 1 år d. 25/10 og derfor først kunne komme på
B-prøver til foråret. Det er altså stadig kun B-prøverne jeg har nævnt (OK,
det skulle jeg måske have skrevet) da de er kompeancegivende.
Nå, men til gengæld har Cato en fin alder til Unghundemesterskabet

Hilsen Vibeke (der faktisk er lidt ked af at en hyggelig fødselsdagsmail
kunne blive sådan misforstået)














Søren Voigt (29-10-2002)
Kommentar
Fra : Søren Voigt


Dato : 29-10-02 20:39

Hej Vibeke,

> Øh.... undskyld, men hvor har jeg skrevet nogen kritik af DRK?
> Det har du altså helt misforstået.

Du skrev at "......da alle Retrievere i Dansk Retriever Klub skal være 1 år
før de må deltage i markprøverne må vi vente med at tage ham med indtil
foråret "

Det jeg påpegede er, at det ikke er korrekt. Der dispenseres for både
brugsprøve og alderskrav ved deltagelse i C-prøver.

> Det er rigtigt, men hvis du havde fulgt lidt med på DRK´s hjemmeside kunne
> du se at
> adskillige C-prøver i eftersommeren/efteråret herovre i det mørke Jylland
> blev aflyst p.gr.a. Newcastle Disease (en fjerkræsygdom) og nogle blev
> gennemført med dummyer (ikke lige noget vi gider køre til den anden ende
af
> Jylland for). Derforuden blev vores egen regions C-prøve aflyst dagen før
> p.gr.a. en minksygdom, der var udbrudt i en minkfarm på prøveområdet.

Som jeg skrev i min mail er det jo ikke noget problem for os dødelige at
arrangere vores egne "prøver". Det sker hele tiden i venskabeligt lag. Vi
kan oven i købet variere kravene til den enkelte hund - noget der ikke kan
lade sig gøre på en C-prøve. Vi kan også hjælpe hinanden med gode fif og
træningstips. Det sker heller ikke på C-prøverne. Det bør ikke være noget
problem for en unghund, at der i en periode omkring eetårs-alderen ikke
findes mulighed for at prøve hunden på B-prøve - eller for den sags skyld
C-prøve.

> Igen: hvordan ved du at vi ikke også er på jagt????
> Hvem er din mail egentlig henvendt til???

Min mail var henvendt til dig. Jeg sad med et kort øjeblik med den
opfattelse at du var hundefører. Mit indlæg er et svar på dit indlæg hvor du
nævner at der ikke er flere prøver i år. Jeg har da også unghunde, men jeg
har ikke tid til at føre dem til C- og B-prøver samtidig med at jeg går på
jagt. Det betyder ikke, at mine hunde "glemmer alt det de har lært" om
vinteren. Jeg har ansvaret for mine hunde. Ikke DRK.

> >>Uden deltagere
> ingen prøve. Uden hjælpere ingen prøve. Og uden terræner ingen prøve.>>
>
> Ganske korrekt, men hvad ved du om vores deltagelse?

Det jeg vil sige er, at det er urimeligt af dig at forvente at vi alle
sammen aflyser vores A-prøver og/eller vores jagter og/eller vores
arrangementer om apportering for at stille op som dommer, hjælper eller
terrænvært for en prøve med din unghund og dens hundefører.

> >>Og så er det endda ikke helt rigtigt at der ingen prøver findes i
> jagtsæsonen.>>
>
> Det har jeg jo heller aldrig påstået, jeg mente B-prøver, der er
> kompetancegivende.

Men "kompetencegivende". Hvis du mener at når en hund går på C-prøve så
lærer den ingenting, men når den går på B-prøve (som afvikles under samme
prøvereglement, men som bare er stambogsførende) så vokser den, ja så er du
helt galt afmarcheret. Cato kan ikke alfabetet og er ligeglad med om det er
en C-prøve eller en B-prøve!

Hvis du mener at det er vigtigt at en 1 år gammel hund kan blive prøvet på
fødselsdagen fordi det ellers betyder at dens championat bliver udskudt med
4-5 måneder (indtil prøvesæsonen virkelig er i gang igen) så synes jeg at du
har lavet vores prøvesystem om til et kapløb.

Jeg forstår godt at Cato er championmateriale, men jeg forstår ikke at det
betyder så meget for dig, om det sker i marts 2004 eller først i august
2004. Hunden er på dette tidpspunkt kun tre år gammel. Den store begrænsning
for denne form for "kompetencegivende" prøvning er jo netop A-prøverne der
kun kan afvikles i jagtsæsonen. Derfor bør alle kræfter sættes ind på at
opretholde et højt A-prøve niveau. Netop af hensyn til skarpe hunde som
Cato.

> >>Hvis du ser i sidste nummer af Retrieveren så var der en
> C-prøve på Fyn d. 19. oktober. Desuden er der en C-prøve i Nordsjælland d.
> 8.
> december>>
>
> Når man bor midt i Jylland er det lidt langt til Nordsjælland for en
> C-prøve, ville du måske tage til Nordjylland? D. 19. kunne vi desværre
ikke.

Nej jeg ville ikke tage til Nordjylland, men nu er det jo heller ikke mig
der brokker mig over at vi "..... må vente med at tage ham med indtil
foråret (der er ikke flere prøver i år)".

> Det var naturligvis skrevet lidt i spøg, selvfølgelig træner vi da hele
> tiden.

Men så vil han helt sikkert heller ikke glemme "alt hvad han har lært".

> >>Jeg ved at du er en erfaren hundefører>>
> Ja, allerede her tager du igen fejl, det er ikke mig der er hundefører.

Undskyld.

> >>og så meget desto mere er du i stand
> til - sammen med et par gode jagtkammerater - at organisere en
"hundeprøve"
> i et godt lokalt terræn.>>
>
> Det har vi da også gjort.

Nu er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad problemet er? Hvorfor
skulle Cato glemme alt det han har lært, og hvorfor er DRK's alderskrav på
eet år for B-prøver lige et problem.

> Jeg hentydede til at
> Cato desværre først blev 1 år d. 25/10 og derfor først kunne komme på
> B-prøver til foråret.

....... ja hvorefter du tilføjede at så var der "rigeligt tid til at glemme
alt hvad han har lært"

> Det er altså stadig kun B-prøverne jeg har nævnt (OK,
> det skulle jeg måske have skrevet) da de er kompeancegivende.

Lad os lige præcisere, at med "kompetencegivende" mener du "stambogsførte".
Det har intet med forskel i program eller indhold i øvrigt. C og B-prøver er
helt ens - den eneste forskel er, at B-prøverne bliver skrevet på stambogen.
Når du skriver "kompetencegivende" kan man læse at du mener at de er særligt
uddannende. Det er efter min mening noget vrøvl. Du og din hund lærer
nøjagtig lige meget af en C-prøve som af en B-prøve. OK - så kan man
selvfølgelig oversætte "kompetencegivende" med "meritgivende". Det er jeg
enig i. B-prøver giver merit i forhold til f.eks. opnåelse af DKBRCH eller
DKJCH, men herregud.......... Vi snakker jo ikke om en hvalp der på sin 1
års fødselsdag får udstukket en dødsdom over sin karriere som Dansk
Jagtchamp. Jeg er som sagt helt sikker på at det skal lykkes for dig igen at
få en DKJCH, men husk lige på vejen, at når du i december 2004 skal have dit
sidste cert. på A-prøve så er du glad for, at dommerne ikke fiser rundt og
lavede begynderklasse på en C-prøve eet eller andet sted i Nordjylland.


> Nå, men til gengæld har Cato en fin alder til Unghundemesterskabet

Knæk og bræk!

med venlig hilsen
Søren Voigt



V.Lerche & S.Anderse~ (30-10-2002)
Kommentar
Fra : V.Lerche & S.Anderse~


Dato : 30-10-02 16:24


Hej Vibeke,

>>Du skrev at "......da alle Retrievere i Dansk Retriever Klub skal være 1
år
før de må deltage i markprøverne må vi vente med at tage ham med indtil
foråret ">>

Ja, men det var ingen kritik af eller brok (eller hvad du nu kalder det)
over Dansk Retriever Klub!
Du har komplet misforstået min første mail, der kun var ment som en
fødselsdagshilsen til en hund fra dens stolte mor. Vi har været væk fra
Retrieverklubbens prøver i flere år, fordi vi (til forskel fra mange jægere)
beholder vores gamle pensionerede hunde og desværre kun har mulighed for at
have to hunde ad gangen. Da vi samtidigt var uheldige med en hund, der slet
ikke kunne bruges til andet end den dejlige familiehund han nu er, ja, så
gik der jo adskillige år inden vi igen har fået mulighed for at gå på prøve
med en hund. Derfor glædede jeg mig, på Catos førers vegne, over at han nu
igen havde en mulighed for at deltage på prøver og det helt specielle miljø
der hersker der, og jeg ved at det er svært at vente til foråret.
Du bliver ved med at skrive om C-prøverne selvom jeg har forklaret hvorfor
de ikke var en mulighed i år?. Vi har i øvrigt nok i tidens løb deltaget på
flere C-prøver end du er år gammel
I
>>Som jeg skrev i min mail er det jo ikke noget problem for os dødelige at
arrangere vores egne "prøver". .....>>

Nej, men som jeg jo allerede har skrevet er det da også noget vi godt kan
finde ud af herovre i Jylland

>> Det betyder ikke, at mine hunde "glemmer alt det de har lært" om
vinteren. Jeg har ansvaret for mine hunde. Ikke DRK.>>

Igen: du så måske ikke smileyen?

>>Det jeg vil sige er, at det er urimeligt af dig at forvente at vi alle
sammen aflyser vores A-prøver og/eller vores jagter og/eller vores
arrangementer om apportering for at stille op som dommer, hjælper eller
terrænvært for en prøve med din unghund og dens hundefører.>>

Hvor i alverden får du det vrøvl fra??????
Lad da være med at tro at alt hvad der bliver skrevet er en kritik eller
"brok" (jeg hader det ord!)

>>Jeg forstår godt at Cato er championmateriale, men jeg forstår ikke at det
betyder så meget for dig, om det sker i marts 2004 eller først i august
2004. Hunden er på dette tidpspunkt kun tre år gammel.>>

Undskyld, men hvad ved du om Catos evner? Du har jo af gode grunde ikke set
ham på en prøve. Desuden tror jeg ikke at du behøver lære os noget om på
hvilken måde man "laver" en brugschampion. Det er overhovedet ikke hvad der
bliver stilet efter nu, vi er blot glade over endelig at have fået en hund
der lever op til vore krav om en god brugshund. Cato er jo kun 1 år så at
stile efter en Championatstitel ville da være helt hen i vejret. Vi har vist
ikke ry for at pace vores hunde, vores gamle hund var næsten 8 år da han
blev BR.Ch. Hans søn var 4 år inden han fik sit første cert. i
vinderklassen, det næste fik han året efter samme sted. Ikke fordi hundene
ikke var gode nok, der var ikke mange prøver hvor de ikke var placeret
mellem de 4 første, nærmere fordi vi ikke tog af sted så ofte som andre.


>>Nej jeg ville ikke tage til Nordjylland, men nu er det jo heller ikke mig
der brokker mig over at vi "..... må vente med at tage ham med indtil
foråret (der er ikke flere prøver i år)".>>

Igen, igen, igen ...... se dog smileyen, det er jo det de er til for!!


>>Nu er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad problemet er? Hvorfor
skulle Cato glemme alt det han har lært, og hvorfor er DRK's alderskrav på
eet år for B-prøver lige et problem.>>

Den eneste der ser problemer er dig, jeg har ingen problemer !

> Jeg hentydede til at
> Cato desværre først blev 1 år d. 25/10 og derfor først kunne komme på
> B-prøver til foråret.

>>...... ja hvorefter du tilføjede at så var der "rigeligt tid til at glemme
alt hvad han har lært">>

Ja, + en smiley !!

..
>>.......... Vi snakker jo ikke om en hvalp der på sin 1
års fødselsdag får udstukket en dødsdom over sin karriere som Dansk
Jagtchamp. >>

Undskyld, men hvad fan.... bilder du dig ind, ja nu er jeg faktisk blevet
godt sur!

>>Jeg er som sagt helt sikker på at det skal lykkes for dig igen at
få en DKJCH>>

Jeg har aldrig haft en DKJCH, vores var BRCH, du kender vel forskellen?

Vibeke.




Søren Voigt (30-10-2002)
Kommentar
Fra : Søren Voigt


Dato : 30-10-02 22:10


"V.Lerche & S.Andersen" <battlefield@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3dbff9ec$0$790$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Jeg anerkender naturligvis gerne, at du ikke brokkede dig, men at du bare
ønskede at fortælle om din hunds 1 års fødselsdag. Så til lykke!

Jeg har nu lært, at når du bruger smiley er det ikke meningen at jeg skal
tillægge den forudgående sætning eller sætninger nogen værdi. Denne dejlige
sag er tilsyneladende opfundet så skriveren kan "nulstille" alt hvad man
skrev i sætningen forud. Det skal jeg huske.

Men når du i dit indlæg (uden smiley) skriver at hundene i DRK skal være 1
år gamle før de må deltage i markprøverne så har jeg vel lov til at

a) arrestere at det er faktuelt forkert. Der dispenseres fra eetårskravet på
alle C-prøverne. At du ikke har haft mulighed for at deltage i den eller de
C-prøver der har været afholdt siden Cato var prøveklar er selvfølgelig
kedligt.

b) minde dig om, at når prøveantallet falder kand det skyldes at der
afholdes mange A-prøver som Cato forhåbentlig kommer til at drage fordel af
når han kommer så langt. Med de ambitioner du har - altså at hunden skal
B-prøves i begynderklasse inden hunden er 1år og 4-måneder gammel - så må
det vel være udtryk for at du sigter højt med denne hund. Jeg kender ikke
hunden, og jeg kan kun antage at Cato's hundefører har bedømt sin hund
rigtigt.

Endelig synes jeg fortsat at du er galt afmarcheret når du skriver, at Cato
glemmer "alt hvad han har lært" fordi der ikke findes prøver at gå til. Jeg
træner da ganske udmærket hele vinteren igennem med mine unghunde, og dermed
udvikler de sig fint uanset at der ikke lige er C-prøver i nogle måneder i
vinterhalvåret. Til gengæld glæder jeg mig over, at der er et fantastisk
udbud af A-prøver i denne sæson. Større end nogensinde, faktisk, og dermed
er der et rigtig godt tilbud til de voksne hunde for at de kan bringe sig op
på en høj standard.

Det er en meget kedelig, og desværre stigende udbredt holdning at
hundeførere pacer deres jagthund frem. Der findes sågar hundeførere der ikke
ikke har fire måneders tålmodighed fra hunden bliver 1 år gammel og til de
forventer at den kan præstere en præmie i begynderklasse. Det er efter min
mening en meget sørgelig tendens.

PS: Min første Labrador var en engelsk import - en dejlig hund som hed
Peter. Han var fra 1962, og jeg har gået på jagt med Labberne i de sidste 40
år af mit liv. Både som hundefører og som aktiv jæger. Jeg tager det som et
kompliment når du skriver, at du har flere prøvedeltagelser end jeg har år
på bagen. Nu er det egentlig ikke en konkurrence jeg rigtig gider stille op
i, men alligevel: Til lykke igen!

med venlig hilsen
Søren Voigt



Søren Voigt (01-11-2002)
Kommentar
Fra : Søren Voigt


Dato : 01-11-02 21:59


"V.Lerche & S.Andersen" <battlefield@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3dbff9ec$0$790$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Hej Vibeke,

Jeg anerkender naturligvis gerne, at du ikke brokkede dig, men at du bare
ønskede at fortælle om din hunds 1 års fødselsdag. Til lykke med dagen!

Jeg har nu lært, at når du bruger smiley er det ikke meningen at jeg skal
tillægge den forudgående sætning eller sætninger nogen særlig betydning. Man
får en gang imellem det indtryk, at smilies er opfundet så skriveren bekvemt
kan "nulstille" eller "udvande" alt hvad man skrev i sætningen forud. Så er
man behagelig fri for at mene det man skriver

Min første Labrador var en engelsk import - en dejlig stor og flot Lab med
navnet Peter. Han var født 1962, og jeg brugte ham især til spovejagt på
Værn Sande i Vestjylland. Jeg har gået på jagt med Labberne i de sidste 40
år af mit liv. Først og fremmest som hundefører og aktiv jæger, men også som
aktivt medlem, træner, prøveleder og ikke-autoriseret dommer i DRK.

Jeg har ingen forudsætninger for at vurdere om du har "deltaget på flere
C-prøver end jeg er år gammel"! Personligt har jeg også stillet i en god del
flere C-prøver end jeg selv er år gammel. Men hvad gør det mig til?

med venlig hilsen
Søren Voigt



V.Lerche & S.Anderse~ (02-11-2002)
Kommentar
Fra : V.Lerche & S.Anderse~


Dato : 02-11-02 15:53

Hej Søren
Du kan prøve at se denne side om smileys (det er jo ikke noget jeg har
opfundet):
http://members.aol.com/bearpage/smileys.htm
Hilsen Vibeke




Søren Voigt (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Søren Voigt


Dato : 04-11-02 16:33


"V.Lerche & S.Andersen" <battlefield@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3dc3e70f$0$11434$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej Søren
> Du kan prøve at se denne side om smileys (det er jo ikke noget jeg har
> opfundet):

Hej Vibeke,

Din belærende form er simpelthen grænseløst irriterende

Hilsen
Søren



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste