/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Hindre tekst resizing
Fra : M.Kay


Dato : 23-10-02 12:00


Hej alle

Hvordan kan man nemmest forhindre en browser i at ændre tekststørelser via
Wiew -> Text size menuen?

Det er ret irriterende at ens formatering bliver rodet rundt, når folk har
pillet ved standardinstillingerne.

Takker

--
M.Kay

 
 
Leonard (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 23-10-02 12:20

G.i.n@ping.dk (M.Kay) skrev:

>Hvordan kan man nemmest forhindre en browser i at ændre tekststørelser via
>Wiew -> Text size menuen?

Ved at angive faste fontstørrelser i dit stylesheet.

>Det er ret irriterende at ens formatering bliver rodet rundt, når folk har
>pillet ved standardinstillingerne.

Det kan dog ikke anbefales, der er sikkert en grund til at folk har
ændret på standard indstillingen.
--
mvh Leonard - http://leonard.dk/


M.Kay (23-10-2002)
Kommentar
Fra : M.Kay


Dato : 23-10-02 13:44

I know it's awful, but Leonard wrote to everybody in
dk.edb.internet.webdesign.html saying:

> G.i.n@ping.dk (M.Kay) skrev:
>
>>Hvordan kan man nemmest forhindre en browser i at ændre tekststørelser
>>via Wiew -> Text size menuen?
>
> Ved at angive faste fontstørrelser i dit stylesheet.

Takker!

>>Det er ret irriterende at ens formatering bliver rodet rundt, når folk
>>har pillet ved standardinstillingerne.
>
> Det kan dog ikke anbefales, der er sikkert en grund til at folk har
> ændret på standard indstillingen.

Ja men brugere skal helst beskyttes mod sig selv :)
Jeg laver dog af princip ikke skriftstørrelser, så små at de er urimeligt
svære at læse. I forvejen er der masser af sider, på internettet, der ikke
kan resizes (m. IE i hvert fald), så den eneste holdbare løsning for
svagtseende er alligevel lave opløsninger og store skærme.

--
M.Kay

Leonard (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 23-10-02 14:16

G.i.n@ping.dk (M.Kay) skrev:

>så den eneste holdbare løsning for
>svagtseende er alligevel lave opløsninger og store skærme.

eller at finde sine oplysninger og gøre sine indkøb på andre sites,
der giver mulighed for at resize.
--
mvh Leonard - http://leonard.dk/


M.Kay (23-10-2002)
Kommentar
Fra : M.Kay


Dato : 23-10-02 15:23

I know it's awful, but Leonard wrote to everybody in
dk.edb.internet.webdesign.html saying:

> G.i.n@ping.dk (M.Kay) skrev:
>
>>så den eneste holdbare løsning for
>>svagtseende er alligevel lave opløsninger og store skærme.
>
> eller at finde sine oplysninger og gøre sine indkøb på andre sites,
> der giver mulighed for at resize.

Ja det er jo det jeg mener med "holdbar". Jeg kan jo sefølli kun tale for
mig selv, men jeg ville ikke lade mig begrænse pga. en side ikke kunne
resizes. Men det er jo en smagssag i sidste ende.

--
MKay - mkay[a]mail.dk

- If we stop voting, will they all go away? -

Niels Andersen (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 24-10-02 12:21

M.Kay wrote in <Xns92B0A6973BEF6Mkaymaildk@130.133.1.4>:
>> eller at finde sine oplysninger og gøre sine indkøb på andre sites,
>> der giver mulighed for at resize.
> Ja det er jo det jeg mener med "holdbar". Jeg kan jo sefølli kun tale for
> mig selv, men jeg ville ikke lade mig begrænse pga. en side ikke kunne
> resizes. Men det er jo en smagssag i sidste ende.

Hvis du nu kan vælge imellem at kigge på en side, som du kun kan læse, ved
at ændrer din skærmopløsning, og én der ikke gør, hvad vælger du så?

Jeg ved godt der er mange andre faktorer, men derfor kan man jo godt have
orden i det.

Som udgangspunkt fungerer det jo glimrende. Jeg synes du skal lade være med
at ødelægge en praktisk funktionalitet.

--
Mvh.

Niels Andersen
(la nels. anersyn.)

fhe (24-10-2002)
Kommentar
Fra : fhe


Dato : 24-10-02 11:09

Hvad mener du - at det er gangbart at lave fejl, fordi mange andre også gør
det??


> Ja men brugere skal helst beskyttes mod sig selv :)
> Jeg laver dog af princip ikke skriftstørrelser, så små at de er urimeligt
> svære at læse. I forvejen er der masser af sider, på internettet, der ikke
> kan resizes (m. IE i hvert fald), så den eneste holdbare løsning for
> svagtseende er alligevel lave opløsninger og store skærme.
>
> --
> M.Kay



M.Kay (24-10-2002)
Kommentar
Fra : M.Kay


Dato : 24-10-02 12:39

I know it's awful, but fhe wrote to everybody in
dk.edb.internet.webdesign.html saying:


>
>> Ja men brugere skal helst beskyttes mod sig selv :)
>> Jeg laver dog af princip ikke skriftstørrelser, så små at de er
>> urimeligt
>> svære at læse. I forvejen er der masser af sider, på internettet, der
>> ikke kan resizes (m. IE i hvert fald), så den eneste holdbare løsning
>> for svagtseende er alligevel lave opløsninger og store skærme.
>>

> Hvad mener du - at det er gangbart at lave fejl, fordi mange andre også
> gør det??

Nope. Det gør det ikke gangbart for mig at hindre resizing, men det gør det
upraktisk for evt. svagtseende (med IE) at nøjes med denne løsning, når nu
det ikke virker ordentligt med IE.

Om jeg gør mit til at forhindre resizing har jeg ikke besluttet endnu, men
hvis jeg gør er det kun fordi jeg ikke magter/gider/kan finde ud af at lave
et design der kan tåle det ;)

--
Mkay

Niels Andersen (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 24-10-02 15:20

M.Kay wrote in <Xns92B18AE80A3CEMkaymaildk@130.133.1.4>:
>> Hvad mener du - at det er gangbart at lave fejl, fordi mange andre også
>> gør det??
> Nope. Det gør det ikke gangbart for mig at hindre resizing, men det gør
> det upraktisk for evt. svagtseende (med IE) at nøjes med denne løsning,
> når nu det ikke virker ordentligt med IE.

Jeg benytter en browser, som næsten ingen tester i (Konqueror). Mange sites
er lavet specielt til nogle få browsere, og er så godt som designet til at
fejle i de øvrige.

Det giver nogle ulemper. De dårlige sites fungerer ikke altid. Men "so
what", dem kan jeg sagtens undvære.

Var jeg halvblind ville jeg nok stadig have samme indstilling: Jeg kan
undvære de sites, der ikke er lavet nogenlunde ordentligt.

> Om jeg gør mit til at forhindre resizing har jeg ikke besluttet endnu, men
> hvis jeg gør er det kun fordi jeg ikke magter/gider/kan finde ud af at
> lave et design der kan tåle det ;)

Jeg synes helt klart at det er der, problemet ligger.

Overvej følgende.
Helt almindelig simpel HTML fungerer altid. Det kan vises i enhver browser,
og tilpasser sig automatisk til *alt*. Det eneste problem er, at mange
synes det er grimt og kedeligt.
Stort set alle vælger derfor at lægge noget design på.

Er du parat til at ødelægge en masse funktionalitet, bare for at gøre det
lidt pænere?

Prøv at holde dig til de design-funktioner du har nogenlunde styr på (når du
altså ikke bare "leger"). Så burde du undgå at ødelægge dit eget site.

--
Mvh.

Niels Andersen
(la nels. anersyn.)

Jens Gyldenkærne Cla~ (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 25-10-02 10:39

Niels Andersen skrev:

> Jeg benytter en browser, som næsten ingen tester i
> (Konqueror).

Hvis man holder sig til valid (X)HTML og CSS skulle det ikke være
et problem (sålænge Konqeuror kan følge standarderne).


> Mange sites er lavet specielt til nogle få browsere, og er så
> godt som designet til at fejle i de øvrige.

Det er desværre korrekt.


> Det giver nogle ulemper. De dårlige sites fungerer ikke altid.
> Men "so what", dem kan jeg sagtens undvære.

Så enkelt synes jeg (igen desværre) ikke det er. Der er flere sites
der er gode i kraft af deres indhold, men alligevel indeholder
dårlig (ikke-standard) kode.

Men i de tilfælde hvor man kan finde den samme information på et
bedre kodet site er det naturligvis førstevalget.


> Var jeg halvblind ville jeg nok stadig have samme indstilling:
> Jeg kan undvære de sites, der ikke er lavet nogenlunde
> ordentligt.

Ville du ikke brokke dig hvis fx skattevæsenet, din kommune eller
din bank lavede sider som du ikke kunne bruge? For mig afhænger det
lidt af graden af offentlighed - laver man en side som skal kunne
bruges af alle (som det fx er tilfældet med offentlige
institutioner) må man også sørge for at skrive browseruafhængig
kode. Private firmaer kan - til en hvis grænse - selv vælge hvilke
krav de vil stille til deres kunder.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Niels Andersen (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 25-10-02 12:55

Jens Gyldenkærne Clausen wrote in
<Xns92B27693FCE80jcdmfdk@gyrosmod.dtext.news.tele.dk>:
>> Jeg benytter en browser, som næsten ingen tester i
>> (Konqueror).
> Hvis man holder sig til valid (X)HTML og CSS skulle det ikke være
> et problem (sålænge Konqeuror kan følge standarderne).

Nemlig. Jeg har generelt færre browser-problemer med Konqueror, end jeg
havde med Internet Explorer.

>> Det giver nogle ulemper. De dårlige sites fungerer ikke altid.
>> Men "so what", dem kan jeg sagtens undvære.
> Så enkelt synes jeg (igen desværre) ikke det er. Der er flere sites
> der er gode i kraft af deres indhold, men alligevel indeholder
> dårlig (ikke-standard) kode.

Det er meget sjældent *jeg* støder på dem.

>> Var jeg halvblind ville jeg nok stadig have samme indstilling:
>> Jeg kan undvære de sites, der ikke er lavet nogenlunde
>> ordentligt.
> Ville du ikke brokke dig hvis fx skattevæsenet, din kommune eller
> din bank lavede sider som du ikke kunne bruge?

Jo da. Lige præcis homebanking er faktisk det eneste eksempel jeg lige kan
komme i tanker om, hvor jeg har problemer efter at jeg er skiftet til
Linux/Konqueror. Det ender muligvis med at jeg skifter bank, og i så fald
er vi tilbage til at "dårlige sites kan undværes". Nu ligger udfordringen
så i at finde en bank der har lige så god en service, men med et
homebank-system som fungerer på min computer.

> For mig afhænger det
> lidt af graden af offentlighed - laver man en side som skal kunne
> bruges af alle (som det fx er tilfældet med offentlige
> institutioner) må man også sørge for at skrive browseruafhængig
> kode.

Helt enig.

> Private firmaer kan - til en hvis grænse - selv vælge hvilke
> krav de vil stille til deres kunder.

Tjah, hvis de virkelig vil spærre for adgang for nogle kunder, så er det
deres eget valg.
Jeg har som sagt kun meget sjældent haft problemer med bare at forlade en
side, der generer mig på en eller anden måde.

Jeg tror lige jeg vil komme med min pointe igen: HTML-sider virker som
udgangspunkt i *alle* browsere. Jeg synes der skal være en god grund, før
man ødelægger dette.
Den med at låse fonten til den størrelse man selv synes bedst om og den
slags, skal man passe på med. Man skal lige huske hvem man laver siden til.
Sig selv, eller "alle andre".

--
Mvh.

Niels Andersen
(la nels. anersyn.)

Jonas Koch Bentzen (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 25-10-02 13:31

Niels Andersen wrote:
>
> Jo da. Lige præcis homebanking er faktisk det eneste eksempel jeg lige kan
> komme i tanker om, hvor jeg har problemer efter at jeg er skiftet til
> Linux/Konqueror. Det ender muligvis med at jeg skifter bank, og i så fald
> er vi tilbage til at "dårlige sites kan undværes". Nu ligger udfordringen
> så i at finde en bank der har lige så god en service, men med et
> homebank-system som fungerer på min computer.

At skifte til Mozilla (eller i hvert fald bruge Mozilla til sine
bankbesøg) kan betale sig, hvis man kombinerer det med Java 2 (dvs.
installerer Java 2 fra Suns website og så laver et link fra Java 2's
Java-plugin til /usr/local/mozilla/plugins/libjavaetellerandet i stedet
for at sige ja til at hente den Java-version, Mozilla anbefaler). Det
virker med SkandiaBanken (og sikkert også de andre banker, der bruger
BEC's applet). Der er selvfølgelig også masser af andre banker, der
virker i Linux - men Konqueror er nok ikke den bedste browser at bruge,
hvis man vil lege med Java.


Chrisser (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Chrisser


Dato : 23-10-02 12:20

"M.Kay" <G.i.n@ping.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns92B0844888F59Mkaymaildk@130.133.1.4...
>
> Det er ret irriterende at ens formatering bliver rodet rundt, når folk har
> pillet ved standardinstillingerne.
>
Omvendt kan siges at det må være ret irriterende for svagtseende eller
farveblinde at de ikke kan se dine sider fordi du tvinger en bestemt
indstilling igennem...


- derfor kan det, såvidt jeg ved, heller ikke lade sig gøre at hindre en
bruger i at ændre tekststørrelser i sin browser.

MVH
Chrisser




Chrisser (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Chrisser


Dato : 23-10-02 12:43


"Chrisser" <cbj@egdatainform.dk> skrev i en meddelelse
news:ap60n2$m9m$1@sunsite.dk...
>
> - derfor kan det, såvidt jeg ved, heller ikke lade sig gøre at hindre en
> bruger i at ændre tekststørrelser i sin browser.
>
fejl 44 - min fejl, jeg var lige for hurtig sidst....

Men det er stadig en dårlig idé

Chrisser



Jens Gyldenkærne Cla~ (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 23-10-02 13:07

Chrisser skrev:

> fejl 44 - min fejl, jeg var lige for hurtig sidst....

Gad vide om en fejl 44 er en krydsning mellem en fejl 40 og en fejl
404? Ellers kender jeg den vist ikke...

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Chrisser (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Chrisser


Dato : 23-10-02 13:11

"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns92B08F982B91Ejcdmfdk@gyrosmod.dtext.news.tele.dk...
> Chrisser skrev:
>
> > fejl 44 - min fejl, jeg var lige for hurtig sidst....
>
> Gad vide om en fejl 44 er en krydsning mellem en fejl 40 og en fejl
> 404? Ellers kender jeg den vist ikke...
>


Tastefejl, det går rigtig godt idag.......
Chrisser



Knud Gert Ellentoft (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 23-10-02 12:29

23 Oct 2002 11:00:14 GMT, skrev G.i.n@ping.dk (M.Kay):

>Hvordan kan man nemmest forhindre en browser i at ændre tekststørelser via
>Wiew -> Text size menuen?

Sætte fontstørrelsen i pixels

>Det er ret irriterende at ens formatering bliver rodet rundt, når folk har
>pillet ved standardinstillingerne.

Der er en grund til at folk ændrer skriftstørrelse, de kan ikke
læse den valgte skriftstørrelse fordi den er for lille, ikke alle
ser lige godt.

Hvad er vigtigst, design eller brugervenlighed?
Så, forhindre ikke folk i at kunne ændre skriftstørrelse.
--
Knud - http://home13.inet.tele.dk/smedpark/
Når der svares på et indlæg, svar venligst under det citerede og
skær venligst det væk, du ikke svarer på, ellers ryger du i killfiltret.
Svar kun i nyhedsgruppen - tak! E-mails besvares ikke.

Jonas Koch Bentzen (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 23-10-02 12:50

Knud Gert Ellentoft wrote:
> 23 Oct 2002 11:00:14 GMT, skrev G.i.n@ping.dk (M.Kay):
>
>
>>Hvordan kan man nemmest forhindre en browser i at ændre tekststørelser via
>>Wiew -> Text size menuen?
>
>
> Sætte fontstørrelsen i pixels

Mig bekendt er det kun Internet Explorer, der ikke giver mulighed for at
ændre skriftstørrelser angivet i pixels. Med alle andre browsere, jeg
har prøvet, er det muligt.


Kim Bach Petersen (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Kim Bach Petersen


Dato : 23-10-02 13:43

> Mig bekendt er det kun Internet Explorer, der ikke giver mulighed for
> at ændre skriftstørrelser angivet i pixels. Med alle andre browsere,
> jeg har prøvet, er det muligt.

Ja, men metoden er forskellig: Opera forstørrer fx alt med sit zoom, også
billeder, så layout i nogen grad bevares.

Kim



Jonas Koch Bentzen (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 23-10-02 16:40

Kim Bach Petersen wrote:
>>Mig bekendt er det kun Internet Explorer, der ikke giver mulighed for
>>at ændre skriftstørrelser angivet i pixels. Med alle andre browsere,
>>jeg har prøvet, er det muligt.
>
>
> Ja, men metoden er forskellig: Opera forstørrer fx alt med sit zoom, også
> billeder, så layout i nogen grad bevares.

Sandt nok - men det er sådan set ligemeget (spørgsmålet lyder jo på,
hvorvidt svagtseende er i stand til at gøre teksten læselig eller ej -
og det er de også i Opera, selv om de grafiske elementer også bliver
større). Pointen er, at det altid i denne gruppe bliver brugt som et
argument mod px, at brugeren ikke kan ændre størrelsen - og det passer
kun i tilfældet Internet Explorer. Eftersom der mig bekendt ikke findes
nogen standard, der siger, at px-skriftstørrelser ikke skal kunne
forstørres af browseren, ja, så må Internet Explorer betragtes som et
særtilfælde på dette punkt. Jeg kan derfor ikke rigtigt se nogen grund
til at anbefale, at man holder sig fra px-angivelser.


Jens Peter Karlsen (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Jens Peter Karlsen


Dato : 23-10-02 21:57

Tools | Internet Options | Accessibility.
Hak ved "Ignore font size specified on Web pages".


Regards Jens Peter Karlsen. Microsoft MVP - Frontpage.

On Wed, 23 Oct 2002 13:50:23 +0200, Jonas Koch Bentzen
<ingen.email@eksempel.dk> wrote:

>Mig bekendt er det kun Internet Explorer, der ikke giver mulighed for at
>ændre skriftstørrelser angivet i pixels. Med alle andre browsere, jeg
>har prøvet, er det muligt.


Chrisser (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Chrisser


Dato : 24-10-02 07:06

"Jens Peter Karlsen" <jpkarlsen@mvps.org> skrev i en meddelelse
news:o13erus9jjl2qrgvqecvqbvott349ups3f@4ax.com...
> Tools | Internet Options | Accessibility.
> Hak ved "Ignore font size specified on Web pages".
>

Yep, det virker i hvertfald IE6.0, og der er oven i købet mulighed for at
angive eget typografiark....
- så fik jeg, uden at vide det, ret alligevel.....en vis herres veje er
uransagelige !

Chrisser



Jens Gyldenkærne Cla~ (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 23-10-02 17:30

Jonas Koch Bentzen skrev:

> Pointen er, at det altid i denne gruppe bliver brugt som et
> argument mod px, at brugeren ikke kan ændre størrelsen - og
> det passer kun i tilfældet Internet Explorer.

Hvor stor markedsandel er det nu lige IE har?

> Jeg kan derfor ikke rigtigt se nogen grund til at anbefale, at
> man holder sig fra px-angivelser.

Hvis noget ikke virker fornuftigt i de mest brugte udgaver af IE
kan det ikke benyttes på en side der skal kunne læses af alle. Det
nytter ikke noget at bruge en standard som er formel korrekt men
ikke understøttes af det program som 90 % eller flere af brugerne
benytter.

Efter at have læst CSS2-specifikationen igennem blev jeg meget varm
på at lave et framelignende layout ved hjælp af position: fixed.
Det ser kanongodt ud i browsere der forstår det - IE (til og med 6)
er bare ikke en af dem, og dermed blev ideen lagt på hylden.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jonas Koch Bentzen (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 23-10-02 17:59

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
>
> Efter at have læst CSS2-specifikationen igennem blev jeg meget varm
> på at lave et framelignende layout ved hjælp af position: fixed.
> Det ser kanongodt ud i browsere der forstår det - IE (til og med 6)
> er bare ikke en af dem, og dermed blev ideen lagt på hylden.

I dén situation plejer jeg bare at sætte position: fixed på elementet og
så nedenunder have noget JavaScript, der siger
document.getElementById("fastlaastElement").style.position = "absolute",
hvis browseren er IE. En absolut position kan næsten altid bruges som et
(dårligere) alternativ til fixed.


Lasse Reichstein Nie~ (23-10-2002)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 23-10-02 14:57

G.i.n@ping.dk (M.Kay) writes:

> Hvordan kan man nemmest forhindre en browser i at ændre tekststørelser via
> Wiew -> Text size menuen?

Det kan du ikke nødvendigvis. Nogle browsere vil måske lade fonte hvis
størrelse er givet i pixels være upåvirkede, men andre vil ikke. Nogle
browsere kan sætte minimumsstørrelse for fonten, så intet du skriver
kan gøre den mindre end det. Nogle browsere kan zoome hele siden og
ikke kun teksten, så der bliver layoutet jo bevaret. Det afhænger alt
sammen af browseren og brugeren (og systemet browseren kører på, man
ved jo ikke om de har samme fonte som dig).

> Det er ret irriterende at ens formatering bliver rodet rundt, når folk har
> pillet ved standardinstillingerne.

Husk at du ikke bestemmer hvordan din side ser ud hos andre. Det gør
de. Alt du kan gøre er at give forslag som det så kan følge eller lade
være.

/L 'godt design skalerer uden problemer!'
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Philip (24-10-2002)
Kommentar
Fra : Philip


Dato : 24-10-02 04:52

> Hvordan kan man nemmest forhindre en browser i at ændre tekststørelser via
> Wiew -> Text size menuen?

Det kan man ikke helt. Uanset, hvad du gør, vil din side se forskellig ud,
alt efter browser, skærmopløsning osv. Selv går jeg efter, at en side skal
se OK ud i skærmopløsningerne 800x600 og 1024x768, som er de mest brugte. Og
ellers... hellere tage hensyn til en for lille skærmopløsning end for stor,
da det er irriterende at skulle scrolle fra side til side. Ligeledes hader
jeg, sider, der laver helt om på mit browservindue. Den slags sider besøger
jeg aldrig mere end én gang

Den nemmeste måde:
Brug css - altså stylesheets eller "Typografiark" som det vist hedder på
dansk.

Imellem <head> og </head> skriver du f.eks.:

<style>
<---
p {font-family: Tahoma, Trebuchet ms, arial, xerox sans serif narrow,
verdana, century gothic;
font-size: 7pt;}
h1 {font-family: Tahoma, Trebuchet ms, arial, verdana, century gothic;
font-size: 11pt;}
a:link {color: ffff55; text-decoration: none}
a:visited {color: ffff55; text-decoration: none}
a:active {color: ffff55; text-decoration: none}
a:hover {text-decoration: underline}
--->
</style>

I stedet for "pt" kan også skrive "px", hvorved du angiver størelsen i
pixels.
Eller du gemmer ovenstående i en selvstændig fil - f.eks. med filnavnet
mkay.css.
I dit html-dokument skriver du så (stadig mellem <head> og </head>):

<link rel=stylesheet href="mkay.css" type="text/css">

Måske kendte du ovenstående i forvejen. Måske ikke. I sidstnævnte fald håber
jeg, at du kan bruge det til noget.
Held og lykke med dit "projekt"



M.Kay (24-10-2002)
Kommentar
Fra : M.Kay


Dato : 24-10-02 08:01

I know it's awful, but Philip wrote to everybody in
dk.edb.internet.webdesign.html saying:

>> Hvordan kan man nemmest forhindre en browser i at ændre tekststørelser
>> via Wiew -> Text size menuen?
<snip>
>
> Måske kendte du ovenstående i forvejen. Måske ikke. I sidstnævnte fald
> håber jeg, at du kan bruge det til noget.
> Held og lykke med dit "projekt"

Mange tak. Det hjalp virkelig på forståelsen af CSS. Jeg vil bruge det meget
mere fremover :)



--
mkay[a]mail.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408872
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste