/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Hvordan laves en port?
Fra : Erik M. Nielsen


Dato : 18-10-02 07:57

Hej.
Jag skal have lavet en port på 190x120 som skal hængsles i siden.
(Noget med en ramme beklædt med en vandfast krydsfinerplade)
Hvor finder jeg en tegning på sådant et project?
Erik



 
 
Svend Erik Bertelsen (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Svend Erik Bertelsen


Dato : 18-10-02 19:18

Erik M. Nielsen skrev:

> Jag skal have lavet en port på 190x120 som skal hængsles i siden.

Du mener 120 cm. bredden og 190 cm. i højden?

Skal porten hængsles i en karm eller på en mur?

> (Noget med en ramme beklædt med en vandfast krydsfinerplade)

Ja, du er inde på noget rigtigt!

> Hvor finder jeg en tegning på sådant et project?

Jeg er ikke lige stødt på sådan en tegning, der ligger på Nettet.
Men et eller andet sted skal nok ligge noget.

Kom med lidt flere oplysninger. Så skal jeg prøve at beskrive for
dig, hvordan du laver sådan en port.

--
Venlig hilsen
Svend Erik

Erik M. Nielsen (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Erik M. Nielsen


Dato : 18-10-02 20:55

"Svend Erik Bertelsen" <nospamtoseb@private.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.181a6edc5e4d97db98969a@news.sunsite.dk...
> Erik M. Nielsen skrev:

> Du mener 120 cm. bredden og 190 cm. i højden?
Ja
> Skal porten hængsles i en karm eller på en mur?
En træbygning, tidligere carport hvor den ene halvdel af "indkørslen" er
lavet til en væg. Den anden halvdel skal vre en port (Stor dør)
>
> Kom med lidt flere oplysninger. Så skal jeg prøve at beskrive for
> dig, hvordan du laver sådan en port.
Tak.
Hilsen Erik



Svend Erik Bertelsen (19-10-2002)
Kommentar
Fra : Svend Erik Bertelsen


Dato : 19-10-02 09:10

Erik M. Nielsen skrev:

> > Du mener 120 cm. bredden og 190 cm. i højden?
> Ja
> > Skal porten hængsles i en karm eller på en mur?
> En træbygning, tidligere carport hvor den ene halvdel af "indkørslen" er
> lavet til en væg. Den anden halvdel skal vre en port (Stor dør)

Til din port skal du jo skaffe nogle materialer:

Til rammen skal du bruge noget høvlet fyrtræ i ca. 30 x 120 m.m.
- 2 stk. på 190 cm. + 4 stk. på 96 cm.
Sømbeslag (vinkler)til at samle rammen med. Skal passe til tykkelsen
af træet.
2 plader 12 m.m. vandfast krydsfinér evt. med spor.
Polyurethanlim. (vandfast lim).
2 stk. skruestabeler (hænglser til mont. på carporten).
2 stk. nokhænglser. (til mont. på dørpladen).
Lukkebeslag.
+ div. skruer og bolte.

Start med at samle rammmen, så den bliver de 120 x 190 cm., ved at
skrue sømbeslagene fast på den indvendige side af kanterne.

Du har også 2 stk. fyrtræ på 96 cm. Disse skal fastgøres inde i
rammen (som nokhængslerne skal fastgøres på). Placér dem ca. 30 cm.
fra top og bund på rammen. Også disse fastgør du med sømbeslag og
skruer. Sørg for at rammen er i vinkel ved at tage diagonalmålet.

Nu har du en ramme, hvor der skal krydsfinér på. Jeg foretrækker at
lime pladerne på, fordi porten så bliver "bomstabil". Læg rammen på
noget fuldstændigt plant underlag og klem tilpas med polyurethanlim
ud på rammefladen. Men ikke *for* meget. Jeg foretrækker at skrue
pladerne på med stålskruer. Du kan også bruge søm, hvis du helst vil.
Men skruerne er mere "kontant" til fastgørelse.

Polyurethanlimen skummer noget op. Men det skærer du bare væk med en
kniv, når det er tørret op.

Jeg synes du skal bruge skruestabler på carporten. Disse skal mont.
ved gennemboltning. Så er du sikker på din port bliver hængende.

Nokhængslerne mont. på porten med et par bolte + skruer.

Lukkebeslaget er nok et stalddørgreb, du skal bruge - men her har du
flere muligheder.

Du skal være opmærksom på, at min "opskrift" med at lime krydsfinéren
på, kræver at der *skal* på begge sider. Hvis du kun limer på én side,
så bliver porten skæv!

Her har du så noget at gå i gang med. Men husk nu at give porten noget
træbeskyttelsesmiddel. For selv om man kalder det for vandfast krydsfinér,
så kan det sagtens rådne op.

God arbejdslyst

--
Venlig hilsen
Svend Erik

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408912
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste