Tamen skrev:
>Jeg har for et stykke tid siden, som en øvelse i PHP programmering og
>til eget brug, lavet et script der kopiere tv-program oversigter fra
>tv2's hjemmeside.
TV2's programoversigt er dækket af § 71 i lov om ophavsret:
§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database
eller lignende, hvori et større antal oplysninger er
sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig
investering, har eneret til at råde over det pågældende
arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at
fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det
tilgængeligt for almenheden.
Det vil sige at det er forbudt at kopiere "væsentlige dele"
derfra. Jeg ville kalde tidspunkt og programnavn for "væsentlige
dele - det er faktisk dem det hele drejer sig om.
Det er naturligvis muligt for dig at finde andre kilder med de
samme oplysninger. Derved kan du lave den samme oversigt lovligt,
men jeg vil altså mene at det er ulovligt at videredistribuere de
citater du benytter.
Derudover synes jeg at det i en vis forstand er af mindre
vigtighed med juraen. Det vil da være skidt hvis du sælger et
script hvis det 14 dage efter ikke virker fordi TV2 har lagt
deres oversigt om.
Men hvis du spørger og får lov, så er den side af sagen i hvert
fald i orden.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO:
http://fiduso.dk/