>>>>> "Martin" == Martin Christiansen <mc@city.invalid> writes:
Martin> "Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:DMar9.842
>> Det kan regnes ud på en simpel måde, der er rimelig
>> korrekt.
>> Eks.:
>> Forskellen mellem ude og inde er 0 gr - 25 gr = 25 gr.
>> Sænkes nattemperaturen med 5 grader forsvinder
>> der ca. 20% mindre varmeenergi.
Martin> Hvad så med den ekstravarme der bruges om morgenen for at varme rummene,
Martin> vægge og inventar op til 25 gr. igen.? Det må vel tage en del af
Martin> besparelsen.?
Ikke rigtigt.
Det man i længden betaler for er varmetabet. Hvis der altid er varmest
indendørs så er varmetabet fra rummet til væggene og fra væggene til de
udendørs omgivelser det samme.
Men når man hæver og sænker temperaturen så vil der være en temperatur
gradient i væggene.
Når man sænker temperaturen om natten gør man det jo ikke ved at åbne
vinduerne. Man skruer ned for termostaten. Dvs det tager fx 1 time inden
temperaturen i luften er faldet de 5 grader. Og der tager måske en time mere
inden temperaturen på ydersiden af husmuren er faldet. Det betyder umiddelbart
at besparelsen bliver mindre fordi faldet i varmetabet ikke slår igennem med
det samme.
Men når man så tænder om morgenen går der så igen et stykke tid inden luften
er opvarmet og et længere stykke tid inden ydersiden af muren er opvarmet. Det
giver i sig selv en større besparelse.
Martins antog i sit eksempel at afkøling og opvarming foregik ca lige hurtigt
og dermed ophævede hinanden. Opvarmingen af luften afhænger jo af hvor
kraftige dine radiatorer er. Afkøling og opvarming af murene tager den samme
tid, hvis afkøling og opvarmning af luften gør det.
Men det betyder vel at det bedst kan betale sig at starte
--
Niels Elgaard Larsen
Department of Computer Science, University of Copenhagen, Denmark
email: elgaard@diku.dk <URL:
http://www.agol.dk/elgaard>