/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Solsikke...
Fra : Ukendt


Dato : 15-10-02 22:25

Hej i gruppen.
Jeg er for nylig blevet ejer af hus. I haven stod den største solsikke jeg
nogensinde har set. Den har jeg netop kappet hoved af, for næste år at lave
et helt "hegn" af solsikker i den en side af haven. Spørgsmålet er nu,
hvordan gør jeg med frøene? Skal jeg opbevare hovedet koldt eller varmt.
Hvornår skal jeg plante frøene ud, hvor dybt? Skal jeg vande meget? Skal jeg
plante ud i drivhus først (sådan et fulgte der med i købet)... God råd er
meget velkomne.

Mvh
Allan



 
 
Mads Lie Jensen (16-10-2002)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 16-10-02 08:53

On Tue, 15 Oct 2002 23:25:23 +0200, "Allan Rasmussen" <,> wrote:

>Jeg er for nylig blevet ejer af hus. I haven stod den største solsikke jeg
>nogensinde har set. Den har jeg netop kappet hoved af, for næste år at lave
>et helt "hegn" af solsikker i den en side af haven. Spørgsmålet er nu,
>hvordan gør jeg med frøene? Skal jeg opbevare hovedet koldt eller varmt.

Tørt men køligt. Husk at beskytte dem mod både mus og fugle.

>Hvornår skal jeg plante frøene ud, hvor dybt? Skal jeg vande meget? Skal jeg
>plante ud i drivhus først (sådan et fulgte der med i købet)... God råd er
>meget velkomne.

Jeg plejer at så mine i drivhus i løbet af april måned. Der er ikke
noget i vejen for at så dem på den endelige placering, men så skal man
vente til jorden er varm nok, det er nok først omkring midten af maj.
Fordelen ved at så dem i potter i drivhuset er at de så kommer i blomst
lidt tidligere, men det kræver mere pasning, for potterne skal vandes
tit. Ude i haven behøver man sjældent at vande, der er det nærmest bare
at smide frøene i og vente.

Men ellers er solsikker rigtig nemme - og rigtig flotte.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk
- nu med link til egne billeder fra Aero-koncerten
med Jean Michel Jarre

Poul Erik Jørgensen (16-10-2002)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jørgensen


Dato : 16-10-02 08:54

Allan Rasmussen wrote:
> Spørgsmålet er nu, hvordan gør jeg med frøene? Skal jeg
> opbevare hovedet koldt eller varmt. Hvornår skal jeg plante frøene
> ud, hvor dybt? Skal jeg vande meget? Skal jeg plante ud i drivhus
> først (sådan et fulgte der med i købet)...

Det er uhyre simpelt, for de er så nemme at have med at gøre.
Pil frøene ud af hovedet. Ofte vil hovedet simpelthen mugne, så det skal du
ikke gemme.
Frøene har du i en papirspose indtil foråret. Temperatur er ligegyldig, dog
ikke frost - vist nok. I år plantede jeg nogle ud, der var faldet af
fuglebrættet og var spiret; de har med garanti været udsat for frost.
Så dem i potte fx i april, ikke for tidligt, for så bliver de lange og
ranglede.
Når det er lunt nok, sætter du dem ud til afhærdning (drivhus er helt
overflødigt) og planter dem, når der rigtig er varme i luften.
De der har de kæmpesolsikker, som kommer i avisen, gøder sikkert vældigt.
Men om de bliver 4 meter eller bare to, er vist genetisk betinget. Du vil
opleve at dine solsikker til næste år bliver ret forskellige, selvom du
behandler dem millimeter-retfærdigt

Poul Erik Jørgensen
--
Remove mail from my email-address before emailing me.
Enlevez mail de mon adresse email pour me contacter.



Jakob Bock (16-10-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 16-10-02 11:41

Allan Rasmussen skrev:

> Jeg er for nylig blevet ejer af hus. I haven stod den største solsikke jeg
> nogensinde har set. Den har jeg netop kappet hoved af, for næste år at lave
> et helt "hegn" af solsikker i den en side af haven. Spørgsmålet er nu,
> hvordan gør jeg med frøene?

Prøv først en gang at se, om der i hele taget er noget inden i frøskallerne.
Sidste år havde vi en meget stor solsikke-sort, og den producerede ikke
spiredygtige frø.


Venlig hilsen
Jakob Bock


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408909
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste