---

Hej

Jeg har lige et spørgsmål i forbindelse med noget foreningsarbejde jeg er
involveret i.

Vi har en procedure hvor hver medlem indbetaler et depositum ved indmelding
i vores forening. Dette depositum skal vi selvfølgelig have tilbage betalt
når vore medlemmer melder sig ud.

Vi har haft en svipser hvor en mand mødte op hos vores kasserer og udgav sig
for at være en anden end han var, altså vi udbetalte et depositum til en der
ikke skulle have haft det.

I den forbindelse strammede vi op på proceduren. Nu skal der forevises
gyldigt billede ID hvis man vil have sit depositum udbetalt. Nu er der
imidlertid opstået det problem at der er en der er flyttet fra byen og nu
gerne vil have depositummet overført eller tilsendt på check. Er vi I vores
gode ret til at nægte dette idet vi vil have manden til at forevise et
gyldigt Billede ID ved modtagelse af dette beløb (300 hvis det skulle have
noget at sige)?

På forhånd tak
Søren Larsen

---

Scripsit "Søren Rokkedal Larsen" <magic@kom.auc.dk>

> I den forbindelse strammede vi op på proceduren. Nu skal der forevises
> gyldigt billede ID hvis man vil have sit depositum udbetalt. Nu er der
> imidlertid opstået det problem at der er en der er flyttet fra byen og nu
> gerne vil have depositummet overført eller tilsendt på check. Er vi I vores
> gode ret til at nægte dette

Det mener jeg ikke. Grundreglen (så vidt jeg husker ulovfæstet) er at
"pengegæld er bringegæld", altså at når I skylder nogen penge, er det
jer der skal sørge for at udbetale beløbet på det sted kreditor
opholder sig, så længe det er inden for landets grænser. Hvis han vil
acceptere at få en check tilsendt (og jeg mener i øvrigt at I bør have
jeres ryg fri hvis blot den er crosset og udstedt til rette
vedkommende) er det i princippet jer der skal være glade for at I ikke
er nødt til at troppe oppersonligt med kontanter.

--
Henning Makholm "Gå ud i solen eller regnen, smil, køb en ny trøje,
slå en sludder af med købmanden, puds dine støvler. Lev!"

---

Henning Makholm skrev i news:yahfzv96u3p.fsf@pc-043.diku.dk

[klip]

> Det mener jeg ikke. Grundreglen (så vidt jeg husker ulovfæstet) er at
> "pengegæld er bringegæld", altså at når I skylder nogen penge, er det
> jer der skal sørge for at udbetale beløbet på det sted kreditor
> opholder sig, så længe det er inden for landets grænser. Hvis han vil
> acceptere at få en check tilsendt (og jeg mener i øvrigt at I bør have
> jeres ryg fri hvis blot den er crosset og udstedt til rette
> vedkommende) er det i princippet jer der skal være glade for at I ikke
> er nødt til at troppe oppersonligt med kontanter.

Enig. Og det er et godt forslag. Skriv også på checken: ej til ordre.

Dernæst kan foreningen i vedtægterne fastsætte, hvordan pengene i fremtiden
skal udbetales. Derved har man aftalt sig ud af GBL § 3 ("pengeskyld er
bringe skyld - anden skyld er henteskyld").

/Peter


--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C skrev:

>Enig. Og det er et godt forslag. Skriv også på checken: ej til ordre.

Hvad betyder det?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:t1slqu875lgofranohf0kj4ok8dgv7o8iq@news.telia.dk...
> >Enig. Og det er et godt forslag. Skriv også på checken: ej til ordre.
>
> Hvad betyder det?
At videreoverdragelse sker efter reglerne om simple fordringer.

mvh.
Jacob

---

Scripsit "jacob nielsen" <jacobnielsenFJERNDETTE@mail.com>
> "Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message

> > >Enig. Og det er et godt forslag. Skriv også på checken: ej til ordre.

> > Hvad betyder det?

> At videreoverdragelse sker efter reglerne om simple fordringer.

Hvorledes adskiller de sig fra de regler der ellers ville gælde?

--
Henning Makholm "Man vælger jo selv sine forbilleder."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahwuol0wae.fsf@pc-043.diku.dk...

> > At videreoverdragelse sker efter reglerne om simple fordringer.
>
> Hvorledes adskiller de sig fra de regler der ellers ville gælde?
Heh, nu er det ved at være noget tid siden jeg har haft snuden nede i
checkloven, men så vidt jeg husker gælder der med modifikationer lignende
regler for checks som for negotiable fordringer.

Mvh.
Jacob

---

Scripsit "jacob nielsen" <jacobnielsenFJERNDETTE@mail.com>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > > At videreoverdragelse sker efter reglerne om simple fordringer.

> > Hvorledes adskiller de sig fra de regler der ellers ville gælde?

> Heh, nu er det ved at være noget tid siden jeg har haft snuden nede i
> checkloven, men så vidt jeg husker gælder der med modifikationer lignende
> regler for checks som for negotiable fordringer.

Tja, der står

| §14, Stk. 2. En check, der lyder på betaling til en bestemt person med
| tilføjelsen »ikke til ordre« eller tilsvarende udtryk, kan kun
| overdrages i den form og med de virkninger, der gælder for almindelig
| overdragelse af fordring.

så jeg betvivler skam ikke hvad du siger. Jeg kan bare ikke finde ud
af hvilken konkret forskel det er dét gør.

--
Henning Makholm "It was intended to compile from some approximation to
the M-notation, but the M-notation was never fully defined,
because representing LISP functions by LISP lists became the
dominant programming language when the interpreter later became available."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahof9w28um.fsf@pc-043.diku.dk...
>
> Tja, der står
>
> | §14, Stk. 2. En check, der lyder på betaling til en bestemt person med
> | tilføjelsen »ikke til ordre« eller tilsvarende udtryk, kan kun
> | overdrages i den form og med de virkninger, der gælder for almindelig
> | overdragelse af fordring.
>
> så jeg betvivler skam ikke hvad du siger. Jeg kan bare ikke finde ud
> af hvilken konkret forskel det er dét gør.

Det betyder, at forholdet skal behandles efter princippet i gældsbrevslovens
§27, der medfører at udstederen af checken bevarer sine indsigelser og
rettigheder uanset at checken videreoverdrages til trediemand. I modsat fald
risikerer udstederen, at hans indsigelser og rettigheder ekstingveres efter
regler, der ligner gældsbrevslovens kap. 2 (kan ikke lige huske, hvor de
står i checkloven).

Om det lige er så vigtigt i det konkrete tilfælde, skal jeg ikke gøre mig
klog på, men der er ingen skade til for udstederen.

Mvh.
Jacob

---

Henning Makholm skrev i news:yahof9w28um.fsf@pc-043.diku.dk

[klip]

> Tja, der står
>
>> §14, Stk. 2. En check, der lyder på betaling til en bestemt person
>> med tilføjelsen »ikke til ordre« eller tilsvarende udtryk, kan kun
>> overdrages i den form og med de virkninger, der gælder for
>> almindelig overdragelse af fordring.
>
> så jeg betvivler skam ikke hvad du siger. Jeg kan bare ikke finde ud
> af hvilken konkret forskel det er dét gør.

Jeps - sammenhold med § 5. Karnov anfører:

"En såkaldt rektaklausul. Klausulen udelukker ikke, at checken overdrages,
men betager checken dens karakter af negotiabelt dokument. Navnlig gælder
for en rektacheck hverken reglerne om fortabelse af rettigheder (§ 21),
reglerne om fortabelse af indsigelser (§ 22), reglerne om
betalingseksstinktion (§ 35), eller reglerne om checkregres ( § 40). For en
rektacheck gælder derimod de almindelige regler om overdragelse af (simple)
fordringer, jf § 14, stk 2."

Giver det nogen mening, hvis du læser mine øvrige indlæg i denne tråd?

Du skal have fat i sondringen: simpel og negotiabel fordring. Til brug
herfor har jeg i dk.binaer postet et kompendium til Gomards Obligationsret.
Kompendiet er udarbejdet af Thomas Weitemeyer, Morten Jensen, David Slatcher
(vistnok hos advodan.dk) Læs kapital 18 og 19.

/Peter


--
http://www.grauslund.com

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk>
> Henning Makholm skrev i news:yahof9w28um.fsf@pc-043.diku.dk

> > så jeg betvivler skam ikke hvad du siger. Jeg kan bare ikke finde ud
> > af hvilken konkret forskel det er dét gør.

> Karnov anfører:

> "En såkaldt rektaklausul. Klausulen udelukker ikke, at checken overdrages,
> men betager checken dens karakter af negotiabelt dokument. Navnlig gælder
> for en rektacheck hverken reglerne om fortabelse af rettigheder (§ 21),
> reglerne om fortabelse af indsigelser (§ 22), reglerne om
> betalingseksstinktion (§ 35), eller reglerne om checkregres ( § 40). For en
> rektacheck gælder derimod de almindelige regler om overdragelse af (simple)
> fordringer, jf § 14, stk 2."

> Giver det nogen mening, hvis du læser mine øvrige indlæg i denne tråd?

Ikke rigtigt. Det skyldes dog mest at checkloven i det hele taget er
temmelig sort for mig - for langt de fleste paragraffer kan jeg ikke
hitte ud af hvilken konkret situation de er tænkt at skulle anvendes
i. Loven bærer præg af at være blevet til i en væsentlig mere analog
tidsalder end det 21. århundrede. I vore dage er en check jo blot en
praktisk måde at lave en bankoverførsel hvor afsender ikke behøver
holde rede på hvad modtagers kontonummer er. Men loven er nærmere
formuleret som om den var et værdipapir som bør have en lang og
mere spændende historie end blot at blive udfyldt, sendt med posten og
præsenteret i modtagers bank.

--
Henning Makholm "*Vi vil ha wienerbrød!*"

---

Henning Makholm wrote:
> Men loven er nærmere
> formuleret som om den var et værdipapir som bør have en lang og
> mere spændende historie end blot at blive udfyldt, sendt med posten og
> præsenteret i modtagers bank.

Nok fordi loven er skrevet bl.a. med checken som en generel afløser
for veksler in mente.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah8z0zepkx.fsf@pc-043.diku.dk...

> > Giver det nogen mening, hvis du læser mine øvrige indlæg i denne tråd?
>
> Ikke rigtigt.
Så lad os prøve med et eksempel. En person A køber noget af B og betaler med
en check. B bruger dernæst checken som betaling over for C. Nu kan C gå ned
i banken og indløse checken med den virkning, at beløbet debiteres A's
konto, og alle er glade.

Lad os så sige, at salgsgenstanden lider af en væsentlig mangel, og A vil
hæve købet. Det kan han selvfølgelig over for B, men hvad nu hvor C ligger
inde med checken? Hvis checken indeholder en rektaklausul, kan A gøre
indsigelsen gældende over for C, thi han skal ikke have bedre ret end B jf.
princippet i gældsbrevslovens §27 jf. checklovens §14, stk. 2. Er der
derimod ingen rektaklausul, kan A ikke gøre indsigelsen gældende over for C
jf. checklovens §22, så C kan roligt gå ned i banken og indløse checken. I
stedet må A forsøge at kratte pengene hjem fra B.


> Det skyldes dog mest at checkloven i det hele taget er
> temmelig sort for mig - for langt de fleste paragraffer kan jeg ikke
> hitte ud af hvilken konkret situation de er tænkt at skulle anvendes
> i.
Tag en kigger i enten Dansk Privatret eller von Eyben m.fl. - Lærebog i
Obligationsret bind 2, hvor reglerne er udmærket beskrevet.

Mvh.
Jacob

---

jacob nielsen skrev i news:aoetfj$kl1$1@sunsite.dk

[klip]

> At videreoverdragelse sker efter reglerne om simple fordringer.

Jep. Derved beholder checkudstederen sine indsigelser og rettigheder overfor
modtageren, jf. herved GBL § 27.

Negotiable fordringer (en check ligner en negotiabel fordring) bevirker, at
udsteder og overdrager kan miste rettigheder og indsigelser. Se GBL §§
11ff - særligt §§ 13 og frem.

--- gisp. Det ligger efterhånden nogle år tilbage :-|

En negotiabel fordring kaldes også et omsætningsgældsbrev. Disse regler
gælder for at sikre, at disse fordringer opnår en højere kurs i forhold til
simple fordringer - det er til gavn for alle. Tænk blot på pantebreve.

Det er et særdeles kompliceret retsområde - man kan som lægmand ikke læse
alt af paragrafferne. Dette blot til orientering.

Et løst citat fra Karnov til Gældsbrevlovens kapitel 2:

§§ 13 ff medfører, at den indehaver af et gældsbrev, der opfylder
forskrifterne i § 13, i vigtige retninger behandles, som om han var den til
fordringen berettigede, selv om dette ikke skulle være tilfældet. Derved
bliver gældsbrevet let og sikkert omsætteligt, idet der gives lette og faste
holdepunkter for, hvem man f eks kan købe det af, og til hvem betaling kan
ske, og nærmere undersøgelser af de enkelte mellemværender gøres
overflødige.

Sammenhold så reglerne med GBL § 27.

- Kursus udbydes

/Peter

--
http://www.grauslund.com