/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Politikens Store Ordbogs cd-rom ver. 3.1
Fra : Henrik Münster


Dato : 12-10-02 22:37

Jeg vil blot lige minde jer om eksistensen af Politikens store orbog på
cd-rom. Den har været omtalt for nogen tid siden, men jeg har først lige
købt den i dag. Den koster kr. 699,-.
I modsætning til alle andre danske ordbøger, kan den bruges på
Mac, både OS 9 og X. Jeg har prøvet den på OS X, og den er godt nok
smart. Det er meget hurtigere at bruge den, end at skulle hen i reolen
efter ordbogen for at slå noget op.
Når man har installeret den, kan man registrere sig på
Politikens hjemmeside. Jeg kan kun opfordre jer til, hvis I køber den,
at registrere jer og sætte kryds ved, at I bruger Mac. Det er vigtigt,
at forlagene ser, at det kan betale sig at lave noget, vi kan bruge.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

 
 
Thorbjoern Ravn Ande~ (13-10-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 13-10-02 06:59

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> Jeg vil blot lige minde jer om eksistensen af Politikens store orbog på

Har den en stavekontrol? Er det derfor du har købt den?

Er der billeder i? Kan den sige ordene? Sig nu hvad man får for 700
kroner i dag.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Henrik Münster (13-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 13-10-02 14:15

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> wrote:

> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:
>
> > Jeg vil blot lige minde jer om eksistensen af Politikens store orbog på
>
> Har den en stavekontrol? Er det derfor du har købt den?

OK. Det var sent. Indrøm dog, at det er så pinligt, at den næsten er
morsomt.

> Er der billeder i? Kan den sige ordene? Sig nu hvad man får for 700
> kroner i dag.

Det er blot et opslagsværk. Foruden retskrivning er der ordforklaring,
etymologi og bibliografier for et udvalg af kendte danskere. Der er ikke
noget fancy med stavekontrol eller talesyntese. Der er til gengæld et
par AppleScript, så man kan markere et ord i AppleWorks eller Word og så
få den kontrolleret i ordbogen vha. AppleScript. Man kan antageligt selv
lave script'er til andre programmer.
Jeg har købt den som erstatning for Retskrivningsordbogen, som
jeg ellers bruger flittigt. Det er nemmere at slå op elektronisk, når
man alligevel sidder ved computeren. Det er også rart, at der er
ordforklaring med. Det mangler man nogle gange i Retskrivningsordbogen.
Nu mangler jeg bare en smart måde at aktivere AppelScriptet fra
AppleWorks. Der er på mystisk vis dukket en AppleScript-menu op øverst
til højre. Her kan jeg aktivere alle script'er, men jeg kan ikke finde
ud af at bruge de andre alligevel.
Hvad laver jeg her? Der er jo VM på landevej i fjernsynet.
Farvel!
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Thorbjoern Ravn Ande~ (13-10-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 13-10-02 20:38

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> OK. Det var sent. Indrøm dog, at det er så pinligt, at den næsten er
> morsomt.

Havde den ikke været morsom, var det ikke blevet påpeget.

En af de faste skribenter i mudderet kom for skade at glemme et 'd' da
han sagde han var uddannet. Det hører han stadig for, da han skriver
som om han var.

> par AppleScript, så man kan markere et ord i AppleWorks eller Word og så
> få den kontrolleret i ordbogen vha. AppleScript. Man kan antageligt selv
> lave script'er til andre programmer.

Hvis jeg køber en stor ordbog, forventer jeg som det mindste at Word
kan bruge den direkte. Ovenstående funktionalitet hører en svunden
tid til.

> Hvad laver jeg her? Der er jo VM på landevej i fjernsynet.

Husk nu at tage et billede af din iBook mens den står foran uden kabler.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Henrik Münster (13-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 13-10-02 21:59

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> wrote:

> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:
>
> Hvis jeg køber en stor ordbog, forventer jeg som det mindste at Word
> kan bruge den direkte. Ovenstående funktionalitet hører en svunden
> tid til.

Nu er jeg nok gammeldags. Det her er jo ikke en stavekontrol. Ordbogen i
dem er ofte yderst tvivlsom. Jeg husker stadig det gamle DSI-Tekst til
DOS. Der havde de ladet en computer tilføje endelser til mange ordene i
ordbogen, så alle former var med. Når man åbnede den, var de første ord:
absolut, absolutte, absoluttere, absoluttest, absolutterne,
absolutternes og så videre i den dur.
Det her er en ordbog med Dansk Sprognævns autoriserede stavning.
Det er sådan en, jeg vil have, så jeg ved, hvordan ordene staves. Jeg
bruger den ikke som stavekontrol. Der har AppleWorks en indbygget, hvor
jeg kan tilføje ord. Jeg bruger den til at slå ord, som jeg er i tvivl
om, op i. Det er nemmere end at skulle hen i reolen, og så er der
ordforklaring. Det er der ikke i Retskrivningsordbogen. Endelig vil jeg
gerne støtte det, når der endelig kommer noget dansk til Mac.
I øvrigt: Hvilke alternativer er der? Hvilken dansk ordbog
fungerer direkte i Word under Mac OS X?

> > Hvad laver jeg her? Der er jo VM på landevej i fjernsynet.
>
> Husk nu at tage et billede af din iBook mens den står foran uden kabler.

Du kan få et af min iMac foran fjernsynet uden kabler. Er det sjovt?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Thorbjoern Ravn Ande~ (13-10-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 13-10-02 22:09

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> Det her er en ordbog med Dansk Sprognævns autoriserede stavning.
> Det er sådan en, jeg vil have, så jeg ved, hvordan ordene staves. Jeg
> bruger den ikke som stavekontrol.

Øh? Mener du med "stavekontrol" at den tilbyder korrekt stavede
alternativer?

> I øvrigt: Hvilke alternativer er der? Hvilken dansk ordbog
> fungerer direkte i Word under Mac OS X?

Formentlig kun den der følger med Word.

Vi har Nudansk Ordbog med PCCD i. Den ligger og venter på en
regnvejrsmåned hvor jeg ikke ved hvad jeg skal lave (dvs en fyldt med
torsdage).

> > > Hvad laver jeg her? Der er jo VM på landevej i fjernsynet.
> >
> > Husk nu at tage et billede af din iBook mens den står foran uden kabler.
>
> Du kan få et af min iMac foran fjernsynet uden kabler. Er det sjovt?

Måske! Afhænger af hvad der er på skærmen.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Henrik Münster (13-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 13-10-02 22:41

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> wrote:

> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:
>
> > Det her er en ordbog med Dansk Sprognævns autoriserede stavning.
> > Det er sådan en, jeg vil have, så jeg ved, hvordan ordene staves. Jeg
> > bruger den ikke som stavekontrol.
>
> Øh? Mener du med "stavekontrol" at den tilbyder korrekt stavede
> alternativer?

Jeg tænker på sådan en automatisk stavekontrol, som er indbygget i
tekstbehandlingsprogrammer. Dels er der mange ikke korrekt stavede ord i
dem. Dels kan man selv fylde dem op med forkert stavede ord. Jeg stoler
i hvert fald ikke på dem. Endelig kan den ikke se forskel på, om man
mener "af" eller "at", så den slags stavefejl fanger den ikke. Jeg
bruger den nu ofte alligevel. Den fanger jo trods alt de fleste
anslagsfejl.

> > I øvrigt: Hvilke alternativer er der? Hvilken dansk ordbog
> > fungerer direkte i Word under Mac OS X?
>
> Formentlig kun den der følger med Word.

Og hvor kommer så den ordliste fra? Microsoft selv?

> Vi har Nudansk Ordbog med PCCD i. Den ligger og venter på en
> regnvejrsmåned hvor jeg ikke ved hvad jeg skal lave (dvs en fyldt med
> torsdage).

Kan du kompilere den til en Mac? Det ville være smart.

> > Du kan få et af min iMac foran fjernsynet uden kabler. Er det sjovt?
>
> Måske! Afhænger af hvad der er på skærmen.

Uden ledninger er der ikke ret meget.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Thorbjoern Ravn Ande~ (14-10-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 14-10-02 06:00

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> Jeg tænker på sådan en automatisk stavekontrol, som er indbygget i
> tekstbehandlingsprogrammer. Dels er der mange ikke korrekt stavede ord i
> dem.

Aha! Netop en god grund til at købe en ordbog til programmet.

> Dels kan man selv fylde dem op med forkert stavede ord. Jeg stoler
> i hvert fald ikke på dem. Endelig kan den ikke se forskel på, om man
> mener "af" eller "at", så den slags stavefejl fanger den ikke. Jeg

Siden hvornår er grammatiske fejl blevet stavefejl? Hvad bliver det
næste? At du forlanger at den skal fortælle dig hvad du skal skrive i
næste klumme?

Et andet alternativ er den store danske ordbog, som ses på nettet et
sted. Stærke kræfter kæmper for at få den proppet ind i OpenOffice.

> > Formentlig kun den der følger med Word.
>
> Og hvor kommer så den ordliste fra? Microsoft selv?

Microsoft har selv købt deres ting rundt omkring. Du får skam noget
for pengene med Word.

> > Vi har Nudansk Ordbog med PCCD i. Den ligger og venter på en
> > regnvejrsmåned hvor jeg ikke ved hvad jeg skal lave (dvs en fyldt med
> > torsdage).
>
> Kan du kompilere den til en Mac? Det ville være smart.

Det ved jeg efter ovennævnte tidspunkt. Den tid den glæde.

> > > Du kan få et af min iMac foran fjernsynet uden kabler. Er det sjovt?
> >
> > Måske! Afhænger af hvad der er på skærmen.
>
> Uden ledninger er der ikke ret meget.

TV-skærmen...

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Henrik Münster (16-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 16-10-02 11:03

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> wrote:

> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:
>
> Aha! Netop en god grund til at købe en ordbog til programmet.

Men, man kan vel ikke sådan lige "købe" en ordbog, kan man vel? Ja,
ellers skulle man jo bruge den der CocoAspell i alle programmer. Men det
var jo smart, hvis man kunne installere en anden ordliste.

> Microsoft har selv købt deres ting rundt omkring. Du får skam noget
> for pengene med Word.

Jeg læste i andre indlæg, at Word har Politikens Nudanske ordbog med.
Det er jo fint, at de ikke bare selv laver en ordliste.

> > > > Du kan få et af min iMac foran fjernsynet uden kabler. Er det sjovt?
> > >
> > > Måske! Afhænger af hvad der er på skærmen.
> >
> > Uden ledninger er der ikke ret meget.
>
> TV-skærmen...

Jeg har netop fundet ud af at høre DR radio med Windows Media Player.
Det er faktisk rart at kunne høre radio, mens man skriver. Det dæmper
også opfattelsen af blæserlarmen i min gamle iMac.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Thorbjoern Ravn Ande~ (16-10-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 16-10-02 12:27

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> Men, man kan vel ikke sådan lige "købe" en ordbog, kan man vel? Ja,

Er det ikke det du har gjort? Med Word?

Så nu har du to!

> ellers skulle man jo bruge den der CocoAspell i alle programmer. Men det
> var jo smart, hvis man kunne installere en anden ordliste.

Var det ikke Morten der havde fedtet den store danske ordbog ind i
programmet?

> > TV-skærmen...
>
> Jeg har netop fundet ud af at høre DR radio med Windows Media Player.
> Det er faktisk rart at kunne høre radio, mens man skriver. Det dæmper
> også opfattelsen af blæserlarmen i min gamle iMac.

Man skal jo udnytte båndbredden når man nu kan. Personligt er jeg
mest til MP3-streams, da disse er meget nemmere at have med at gøre,
hvis jeg fx gerne vil optage en udsendelse til senere aflytning, eller
sætte en relæstation op lokalt.

Men det er en smagssag.

Bortset fra det, så kan jeg anbefale hovedbøffer når man gør den
slags. Bedre lyd og det dæmper blæserlyden lidt.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Henrik Münster (16-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 16-10-02 21:56

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> wrote:

> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:
>
> > Men, man kan vel ikke sådan lige "købe" en ordbog, kan man vel? Ja,
>
> Er det ikke det du har gjort? Med Word?
>
> Så nu har du to!

Nu roder vi vist rundt i det. Jeg har ikke Word. Jeg bruger AppleWorks
og TextEdit. Sidstnævnte mangler ordtælling og stavekontrol, men ellers
ville det såmænd være fint nok. Så sagde du, at du ikke ville betale for
en ordbog, der ikke kunne bruges direkte i Word. Jeg tolkede det som om,
du ville have den til at erstatte stavekontrollen, der følger med. Jeg
undrede mig så over, om det kunne lade sig gøre. Men det kan det måske?
Jeg savner bare en nemmere måde at nå det Apple Script, der slår et ord
op i ordbogen direkte fra AppleWorks. Der er også et script til Word.
Men man er nødt til at vælge det fra Apple Script-menuen.

> Man skal jo udnytte båndbredden når man nu kan. Personligt er jeg
> mest til MP3-streams, da disse er meget nemmere at have med at gøre,
> hvis jeg fx gerne vil optage en udsendelse til senere aflytning, eller
> sætte en relæstation op lokalt.
>
> Men det er en smagssag.

Jeg kan godt lide at høre P3. Så hører man lidt blandet musik, som man
ikke selv har på plade. Og der er også nyheder og anden spændende snak
ind imellem.

> Bortset fra det, så kan jeg anbefale hovedbøffer når man gør den
> slags. Bedre lyd og det dæmper blæserlyden lidt.

Er du rigtig klog? Så kan jeg jo ikke høre, når konen kommer snigende og
få slået over på noget seriøst i mellemtiden. I den forbindelse er
æble-H guld værd.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Thorbjoern Ravn Ande~ (17-10-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 17-10-02 01:49

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> Nu roder vi vist rundt i det. Jeg har ikke Word. Jeg bruger AppleWorks
> og TextEdit. Sidstnævnte mangler ordtælling og stavekontrol, men ellers
> ville det såmænd være fint nok. Så sagde du, at du ikke ville betale for
> en ordbog, der ikke kunne bruges direkte i Word. Jeg tolkede det som om,
> du ville have den til at erstatte stavekontrollen, der følger med. Jeg
> undrede mig så over, om det kunne lade sig gøre. Men det kan det
> måske?

Du kan bede stavekontrollen om at bruge en anden ordbog (som
naturligvis skal passe).

Jeg må have glemt at du ikke bruger Word. Det er dæleme også et dyrt
program.

> > Bortset fra det, så kan jeg anbefale hovedbøffer når man gør den
> > slags. Bedre lyd og det dæmper blæserlyden lidt.
>
> Er du rigtig klog? Så kan jeg jo ikke høre, når konen kommer snigende og
> få slået over på noget seriøst i mellemtiden. I den forbindelse er
> æble-H guld værd.

Skråplan!

Du må da vide at svaret "Ikke noget" ikke er gode tegn, når det kommer
som svar på "Hvad laver du"?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Morten Reippuert Knu~ (12-11-2002)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 12-11-02 22:03

In article <1fk6439.smpof1w3ps8vN%henrik@muenster.dk>,
henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:

> Jeg bruger [AppleWorks] og TextEdit. Sidstnævnte mangler ordtælling og
> stavekontrol,

Brug CocoaSpell for at få en dansk stavekontrol.

<http://www-ciir.cs.umass.edu/~leouski/cocoaspell/>

Brug WordService til at tælle ord og andet sjov.

<http://home.arcor-online.de/grunenberg/wordservice.html>

Hvis du har behov for at lave et fancy layout kan det anbefales at
putte texten over i omnigraffle og eksportere som pdf.

<http://www.omnigroup.com/applications/omnigraffle/>

Selv bruger jeg efterhånden aldrig andet.

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen...

Besides, if you can't get a decent kernal panic <icq://131382336>
or two in a month, what's the point of living? <aim://reippuert>

Henrik Münster (12-11-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 12-11-02 23:24

Morten Reippuert Knudsen <spam@reippuert.dk> wrote:

> In article <1fk6439.smpof1w3ps8vN%henrik@muenster.dk>,
> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:
>
> > Jeg bruger [AppleWorks] og TextEdit. Sidstnævnte mangler ordtælling og
> > stavekontrol,
>
> Brug CocoaSpell for at få en dansk stavekontrol.
>
> <http://www-ciir.cs.umass.edu/~leouski/cocoaspell/>
>
> Brug WordService til at tælle ord og andet sjov.
>
> <http://home.arcor-online.de/grunenberg/wordservice.html>
>
> Hvis du har behov for at lave et fancy layout kan det anbefales at
> putte texten over i omnigraffle og eksportere som pdf.
>
> <http://www.omnigroup.com/applications/omnigraffle/>
>
> Selv bruger jeg efterhånden aldrig andet.

O.K., men regnearket! Regnearket retfærdiggør da, at jeg har givet kr.
600,- for AppleWorks. Gør det ikke? Hvor finder du ellers alle de
programmer henne? De ser smarte ud. CocoAspell kendte jeg godt, men jeg
har godt nok aldrig gidet bøvle med at installere det, pakke ordbøger ud
etc. Det er sikkert bare at tage sig sammen til det, men vejledningen er
lidt lang. Hvorfor hulen laver Apple kun en engelsk ordbog til OS X?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Henrik Münster (13-11-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 13-11-02 00:35

Morten Reippuert Knudsen <spam@reippuert.dk> wrote:

> Brug CocoaSpell for at få en dansk stavekontrol.
>
> <http://www-ciir.cs.umass.edu/~leouski/cocoaspell/>

Hej, har I set, at der kommer sådan nogle små røde prikker under de ord,
man ikke har stavet rigtigt? Utroligt, hvad de finder på.

> Brug WordService til at tælle ord og andet sjov.
>
> <http://home.arcor-online.de/grunenberg/wordservice.html>

Orv, mand! Man markerer bare teksten og trykker skift-æble-i. Skal man
slet ikke betale for alle de her smarte programmer?

P.S: Jeg ved godt, det er flovt at spørge, men hvor gør man af den
danske lokalisering af CocoAspell?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Johnny Louis (13-11-2002)
Kommentar
Fra : Johnny Louis


Dato : 13-11-02 02:17

Hej Morten.
Send min computer tilbage eller tilbyd et engangsbeløb til en gang for
alle at afvikle sagen på ordentlig vis.

Alt andet syntes jeg er uværdigt, mange har mailet til mig og spurgt om
det er rigtigt at du overhovedet ikke reagerer på mine skrivelser og jeg
må bedrøve dem med at det desværre er sandt.
--
Med venlig hilsen
Johnny Louis

Morten Reippuert Knu~ (12-11-2002)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 12-11-02 22:01

In article <kky98yipy9.fsf@mimer.null.dk>,
Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> wrote:

> Var det ikke Morten der havde fedtet den store danske ordbog ind i
> programmet?

Nej, jeg fandt ud af at det allerede var gjort.

En eller anden havde allerede pakket den ind i en aspell ordbog, som en
helt tredie udlænding igen havde pakket ind så den kunne bruges direkte
i Cocoaspell.

<http://www-ciir.cs.umass.edu/~leouski/cocoaspell/dictionaries.html>

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen...

Besides, if you can't get a decent kernal panic <icq://131382336>
or two in a month, what's the point of living? <aim://reippuert>

Johnny Louis (13-11-2002)
Kommentar
Fra : Johnny Louis


Dato : 13-11-02 02:28

Hej Morten.
Send min computer tilbage eller tilbyd et engangsbeløb til en gang for
alle at afvikle sagen på ordentlig vis.

Alt andet syntes jeg er uværdigt, mange har mailet til mig og spurgt om
det er rigtigt at du overhovedet ikke reagerer på mine skrivelser og jeg
må bedrøve dem med at det desværre er sandt.
--
Med venlig hilsen
Johnny Louis

Janus Sandsgaard (17-10-2002)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 17-10-02 18:16

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Et andet alternativ er den store danske ordbog, som ses på nettet et
> sted. Stærke kræfter kæmper for at få den proppet ind i OpenOffice.

Kan ses her:

http://da.speling.org/

-j

--
Mennesker og maskiner i Bolivia
http://weblog.janus.dk

Per Rønne (14-10-2002)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 14-10-02 17:30

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> > > I øvrigt: Hvilke alternativer er der? Hvilken dansk ordbog
> > > fungerer direkte i Word under Mac OS X?
> >
> > Formentlig kun den der følger med Word.
>
> Og hvor kommer så den ordliste fra? Microsoft selv?

Jeg mener det er Munksgaards. Dansk Sprognævn forlangte for meget for
deres retskrivningsordbog.
--
Per Erik Rønne

Kaj Christiansen (15-10-2002)
Kommentar
Fra : Kaj Christiansen


Dato : 15-10-02 09:41

Per Rønne <serse@diku.dk> wrote:

> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
>
> > > > I øvrigt: Hvilke alternativer er der? Hvilken dansk ordbog
> > > > fungerer direkte i Word under Mac OS X?
> > >
> > > Formentlig kun den der følger med Word.
> >
> > Og hvor kommer så den ordliste fra? Microsoft selv?
>
> Jeg mener det er Munksgaards. Dansk Sprognævn forlangte for meget for
> deres retskrivningsordbog.

Det har jeg også set i tidligere versioner, jeg tror at det var i 5
eller 6. I Word X står der:
"Dansk stavekontrol, orddeling og flekterende synonymordbog: © Lingsoft,
Inc. 2001.
Dansk synonymordbog: © Politikens Forlag A/S 1991


mvh.
Kaj.
--
Never Mind the Dog...
BEWARE OF OWNER !

Janus Sandsgaard (17-10-2002)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 17-10-02 18:14

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Hvis jeg køber en stor ordbog, forventer jeg som det mindste at Word
> kan bruge den direkte. Ovenstående funktionalitet hører en svunden
> tid til.

Kan den virkelig ikk det!? Det skulle spille med MS-Word til
Windows.

-j

--
Mennesker og maskiner i Bolivia
http://weblog.janus.dk

Henrik Münster (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 18-10-02 00:09

Janus Sandsgaard <janus@mac.com> wrote:

> Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:
>
> > Hvis jeg køber en stor ordbog, forventer jeg som det mindste at Word
> > kan bruge den direkte. Ovenstående funktionalitet hører en svunden
> > tid til.
>
> Kan den virkelig ikk det!? Det skulle spille med MS-Word til
> Windows.

Man kan markere et ord og så aktivere et Apple Script, så ordbogen
bliver det aktive program, og ordet slås op i ordbogen. Er det nok
"spille sammen"?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Janus Sandsgaard (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 18-10-02 02:54

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> Man kan markere et ord og så aktivere et Apple Script, så ordbogen
> bliver det aktive program, og ordet slås op i ordbogen. Er det nok
> "spille sammen"?

Ikke helt. Tror foerst jeg bliver rigtig glad, naar ordbogen kan
erstatte den der er indbygget i MS-Word, AbiWord, OprnOffice.org (eler
hvad man nu bruger) - altsaaáar ordbogen kan faa disse programe til at
tegne roede boelgestreger under ord, som den opfatter som forkerte.

-j

--
Mennesker og maskiner i Bolivia
http://weblog.janus.dk

Henrik Lindskou (15-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Lindskou


Dato : 15-10-02 01:29

Henrik Münster wrote:

>Jeg vil blot lige minde jer om eksistensen af Politikens store orbog på
>cd-rom. Den har været omtalt for nogen tid siden, men jeg har først lige
>købt den i dag. Den koster kr. 699,-.
>
På tilbud hos officeline til 598,75 inc. moms

> I modsætning til alle andre danske ordbøger, kan den bruges på
>Mac, både OS 9 og X. Jeg har prøvet den på OS X, og den er godt nok
>smart. Det er meget hurtigere at bruge den, end at skulle hen i reolen
>efter ordbogen for at slå noget op.
> Når man har installeret den, kan man registrere sig på
>Politikens hjemmeside. Jeg kan kun opfordre jer til, hvis I køber den,
>at registrere jer og sætte kryds ved, at I bruger Mac. Det er vigtigt,
>at forlagene ser, at det kan betale sig at lave noget, vi kan bruge.
>
>



Per Rønne (15-10-2002)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 15-10-02 12:03

Henrik Lindskou <sydjyderFjern@worldonline.dk> wrote:

> Henrik Münster wrote:
>
> >Jeg vil blot lige minde jer om eksistensen af Politikens store orbog på
> >cd-rom. Den har været omtalt for nogen tid siden, men jeg har først lige
> >købt den i dag. Den koster kr. 699,-.

> På tilbud hos officeline til 598,75 inc. moms

Det kan dog vel næppe betale sig at købe den - igen.
--
Per Erik Rønne

Henrik Lindskou (15-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Lindskou


Dato : 15-10-02 22:53

Per Rønne wrote:

>Henrik Lindskou <sydjyderFjern@worldonline.dk> wrote:
>
>
>
>>Henrik Münster wrote:
>>
>>
>>
>>>Jeg vil blot lige minde jer om eksistensen af Politikens store orbog på
>>>cd-rom. Den har været omtalt for nogen tid siden, men jeg har først lige
>>>købt den i dag. Den koster kr. 699,-.
>>>
>>>
>
>
>
>>På tilbud hos officeline til 598,75 inc. moms
>>
>>
>
>Det kan dog vel næppe betale sig at købe den - igen.
>
>

Nej men der er muligvis andre der er intreseret

Mvh.

Henrik Lindskou


Janus Sandsgaard (17-10-2002)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 17-10-02 18:19

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> I modsætning til alle andre danske ordbøger, kan den bruges
> på Mac, både OS 9 og X. Jeg har prøvet den på OS X, og den er godt
> nok smart. Det er meget hurtigere at bruge den, end at skulle hen i
> reolen efter ordbogen for at slå noget op.

Hvordan fungererer ordbogen, naar man vil slaa betydningen af et ord
op (altsaa ikke noget med stavekontrol og tekstbehandlere)? Leverer
den overskueligt svar med farver og sager? Er der billeder? Overvejer
at oenske mig bogen i julegave.

-j

--
Mennesker og maskiner i Bolivia
http://weblog.janus.dk

Preben Bødker Nielse~ (17-10-2002)
Kommentar
Fra : Preben Bødker Nielse~


Dato : 17-10-02 19:23

Janus Sandsgaard <janus@mac.com> wrote:

> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:
>
> > I modsætning til alle andre danske ordbøger, kan den bruges
> > på Mac, både OS 9 og X. Jeg har prøvet den på OS X, og den er godt
> > nok smart. Det er meget hurtigere at bruge den, end at skulle hen i
> > reolen efter ordbogen for at slå noget op.
>
> Hvordan fungererer ordbogen, naar man vil slaa betydningen af et ord
> op (altsaa ikke noget med stavekontrol og tekstbehandlere)? Leverer
> den overskueligt svar med farver og sager? Er der billeder? Overvejer
> at oenske mig bogen i julegave.
>
> -j

Hent evt. manualen her:
www.ravnekrogen.dk/download/brugervejledning.pdf

/Preben
--
Det er lettere at bedømme et menneskes forstand,
på dets spørgsmål end på dets svar!

Henrik Münster (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 18-10-02 00:09

Preben Bødker Nielsen <gizmo@tdcadsl.dk> wrote:

> Janus Sandsgaard <janus@mac.com> wrote:
>
> > Hvordan fungererer ordbogen, naar man vil slaa betydningen af et ord
> > op (altsaa ikke noget med stavekontrol og tekstbehandlere)? Leverer
> > den overskueligt svar med farver og sager? Er der billeder? Overvejer
> > at oenske mig bogen i julegave.

Man taster bare et ord ind i et felt, og ordbogen begynder straks at
søge. Man skal ikke aktivere søgningen, så nogle gange har den søgt,
inden man er færdig med ordet. Det fungerer helt fint. Man kan vælge at
søge på opslagsord, ordforbindelser eller al tekst. Der er ingen
billeder. Jeg har den mest for stavningen, men der er en lille
ordforklaring, eksempler og etymologi (ordenes oprindelse). Desuden er
der biografier på udvalgte, kendte danskere, også uden billeder.

> Hent evt. manualen her:
> www.ravnekrogen.dk/download/brugervejledning.pdf

Den ligger også på cd'en. Der en ingen egentlig trykt vejledning med.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Preben Bødker Nielse~ (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Preben Bødker Nielse~


Dato : 18-10-02 09:53

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> >Preben Bødker Nielsen <gizmo@tdcadsl.dk> wrote:
> > Hent evt. manualen her:
> > www.ravnekrogen.dk/download/brugervejledning.pdf
>
> Den ligger også på cd'en.

Rimelig utilgængelig indtil man har købt produktet

/Preben
--
Det er lettere at bedømme et menneskes forstand,
på dets spørgsmål end på dets svar!

Henrik Münster (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 18-10-02 21:24

Preben Bødker Nielsen <gizmo@tdcadsl.dk> wrote:

> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
>
> > >Preben Bødker Nielsen <gizmo@tdcadsl.dk> wrote:
> > > Hent evt. manualen her:
> > > www.ravnekrogen.dk/download/brugervejledning.pdf
> >
> > Den ligger også på cd'en.
>
> Rimelig utilgængelig indtil man har købt produktet

Det var egentlig også mest til mig selv. Jeg skulle til at skrive, at
jeg undrede mig over, at du har en manual, når der ikke følger en med.
Men så fandt jeg den elektroniske.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Preben Bødker Nielse~ (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Preben Bødker Nielse~


Dato : 18-10-02 17:49

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Jeg vil blot lige minde jer om
KLIP

Installerede subj. på min bærbare Windows.
Slog for eksempels skyld vort berømte Appleprodukt op.
Resultat:
MAC
1. eng. MacIntosh-computer. pc fra det amerikanske computerfirma Apple.
(Macintosh med stort i

/Preben
--
Det er lettere at bedømme et menneskes forstand,
på dets spørgsmål end på dets svar!

Henrik Münster (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 18-10-02 21:24

Preben Bødker Nielsen <gizmo@tdcadsl.dk> wrote:

> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
>
> > Jeg vil blot lige minde jer om
> KLIP
>
> Installerede subj. på min bærbare Windows.
> Slog for eksempels skyld vort berømte Appleprodukt op.
> Resultat:
> MAC
> 1. eng. MacIntosh-computer. pc fra det amerikanske computerfirma Apple.
> (Macintosh med stort i

Det må være Windows-versionen. Hos mig står der:

Mac
1. eng. Macintosh-computer pc fra det amerikanske computerfirma Apple

Interessant detalje, hvis der er forskel på Win- og Mac-versionen.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Per Rønne (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 18-10-02 22:47

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Interessant detalje, hvis der er forskel på Win- og Mac-versionen.

Det er der faktisk. Jeg har faktisk slået et ord op som var på
Win-versionen men ikke på Mac-versionen.

Jeg kan dog ikke huske hvilket.
--
Per Erik Rønne

Jan Jonasen (19-10-2002)
Kommentar
Fra : Jan Jonasen


Dato : 19-10-02 14:19

In article <1fk9wn0.rrl4691o1q4g7N%serse@diku.dk>, =?ISO-8859-1?Q?
Per_R=F8nne?= (serse@diku.dk) wrote:
> Det er der faktisk. Jeg har faktisk slået et ord op som var på
> Win-versionen men ikke på Mac-versionen.
>
Kunne det ikke have været versions forskelle i de to udgaver?

--
Mvh/re Jan Jonasen
jonasen (at) it (dot) dk

If I wanted culture, I'd eat yogurt.

Per Rønne (19-10-2002)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 19-10-02 20:12

Jan Jonasen <jonasenREMOVE@THISit.dk> wrote:

> In article <1fk9wn0.rrl4691o1q4g7N%serse@diku.dk>, =?ISO-8859-1?Q?
> Per_R=F8nne?= (serse@diku.dk) wrote:
> > Det er der faktisk. Jeg har faktisk slået et ord op som var på
> > Win-versionen men ikke på Mac-versionen.

> Kunne det ikke have været versions forskelle i de to udgaver?

Det tyder i hvert fald på at der på CD-ROMen ligger mere end én ordbog.
Ikke blot forskellige programmer til at læse den samme ordbog.
--
Per Erik Rønne

René Frej Nielsen (19-10-2002)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 19-10-02 01:09

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> > Installerede subj. på min bærbare Windows.
> > Slog for eksempels skyld vort berømte Appleprodukt op.
> > Resultat:
> > MAC
> > 1. eng. MacIntosh-computer. pc fra det amerikanske computerfirma Apple.
> > (Macintosh med stort i
>
> Det må være Windows-versionen. Hos mig står der:
>
> Mac
> 1. eng. Macintosh-computer pc fra det amerikanske computerfirma Apple
>
> Interessant detalje, hvis der er forskel på Win- og Mac-versionen.

Det var faktisk fordi jeg under beta-testen netop lavede dette opslag og
brokkede mig til oversætteren. Han var helt enig, så det blev fikset,
men Windows-versionen var allerede klar og dem der bruger den, ved
alligevel ikke bedre

--
Mvh.
René Frej Nielsen
Now running PowerMac G4 Dual 867 Mhz, 512 MB RAM,
60 GB HD, SuperDrive & Mac OS X Jaguar. Yeah!

Henrik Münster (19-10-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 19-10-02 15:37

René Frej Nielsen <spam02@tdcadsl.dk> wrote:

> Det var faktisk fordi jeg under beta-testen netop lavede dette opslag og
> brokkede mig til oversætteren. Han var helt enig, så det blev fikset,
> men Windows-versionen var allerede klar og dem der bruger den, ved
> alligevel ikke bedre

McIntosh er et æble, men det passer vel også meget godt.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Janus Sandsgaard (20-10-2002)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 20-10-02 18:26

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> Interessant detalje, hvis der er forskel på Win- og Mac-versionen.

Jamen, ligger begge versioner ikke paa samme cd?

-j

--
Mennesker og maskiner i Bolivia
http://weblog.janus.dk

Per Rønne (20-10-2002)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 20-10-02 18:57

Janus Sandsgaard <janus@mac.com> wrote:

> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:
>
> > Interessant detalje, hvis der er forskel på Win- og Mac-versionen.
>
> Jamen, ligger begge versioner ikke paa samme cd?

Jov.
--
Per Erik Rønne

Jens (20-10-2002)
Kommentar
Fra : Jens


Dato : 20-10-02 16:27

> Jeg vil blot lige minde jer om eksistensen af Politikens store orbog på
> cd-rom. Den har været omtalt for nogen tid siden, men jeg har først lige
> købt den i dag. Den koster kr. 699,-.

Jeg ser først denne tråd på dk.edb.mac nu, men ville blot nævne at jeg
har lavet en anmeldelse af ordbogen, der giver et indtryk af, hvad den
egentlig byder på og hvad der er fordele og ulemper. Bl.a. har jeg
indsat screendumps af programmet, testet for integration med andre
programmer, testet i Mac OS 9 og X, etc.

I kan se anmeldelsen her:
http://www.macnyt.dk/default.tpl?news=20020820001416

Håber det vækker interesse - jeg synes det er super, at Politiken har
udgivet ordbogen til Mac og kan også kun opfordre til at Mac-brugere
registrerer deres køb hos Politiken.

Per Rønne (20-10-2002)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 20-10-02 17:28

Jens <webdezign@ofir.dk> wrote:

> Håber det vækker interesse - jeg synes det er super, at Politiken har
> udgivet ordbogen til Mac og kan også kun opfordre til at Mac-brugere
> registrerer deres køb hos Politiken.

Og jeg håber at Gyldendal snart udgiver deres ordbøger til Mac. Især
Vinterberg & Bodelsen og Kjærulf Nielsen.
--
Per Erik Rønne

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408621
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste