On 11 Oct 2002 02:10:07 -0700, hugin02@yahoo.com (LLC) wrote:
>Jeg har i år udvidet sortimentet på altanen med nogle fantastisk
>flotte knoldbegonier, der har blomstret helt hæmningsløst i store
>klaser hele sommeren. Det er dog ved at være slut nu, og de skal snart
>lægges i hi for vinteren, da jeg håber de vil "være med" næste år
>også.
>Da jeg ikke har haft sådan nogen før, så er jeg lidt i tvivl om
>hvornår og hvordan man tager knoldene op. Visner planten selv ned,
>eller skal man skære dem ned?
Når den første nattefrost har fået toppen til at visne, så er det tid.
De tåler ikke frost, men nattefrosten her i starten når kun toppen,
knolden ligger mere beskyttet i jorden.
>Jeg regner med at lægge knoldene i en kasse med savsmuld, og stille
>dem i mit kælderrum, der er køligt og mørkt. Det er vel godt nok?
Ja. Sand er måske lidt bedre end savsmuld, men jeg har somend også
overvintret dem i de net man køber kartofler i, uden at pakke andet
omkring dem. Det vigtigste er at de ligger frostfrit, men køligt. Hvis
der er for varmt tørrer de ud i løbet af vinteren.
Hvis det er knolde du købte til at sætte i foråret, så plejer det at
være nemt nok at overvintre dem, hvis det derimod var planter af
knoldbegonier, så er de knolde de har nu ikke ret store og så er de mere
besværlige.
De knoldbegonier man køber som planter, mens de står i blomst, de er
normalt frøplanter. Selvfølgelig sætter de en knold, men på en enkelt
sommer når de ikke at blive helt så stor som de knolde man køber.
>Og hvad så næste år? Er det en fordel at tyvstarte dem indendørs,
>eller skal de bare plantes ud i maj, som de blev i år? Duer sådan
Det er en fordel at starte dem indendørs. Men de kan også godt plantes
direkte ud når tiden er til det.
>nogle overvintrede knolde overhovedet til noget - de skulle jo gerne
>blive ca. lige så flotte som de var i år - eller er det bedre at købe
>nye?
De bliver pænere og pænere for hvert år der går - og større!
>En anden vellykket plante, som jeg gerne ville beholde (det er lidt et
>mål i sig selv for mig at have planter der bliver gamle/holder i flere
>år) er en pæn lille rosmarin-busk, som jeg har gået og nydt syne og
>duften af hele sommeren. Sådan en kan vel ikke overvintre ude? Kan den
>overvintre inde, lyst ved ca. 18 grader, sammen med pelargonierne og
Den tåler lidt frost, men en normal dansk vinter klarer den sjældent. Et
uopvarmet drivhus plejer at være nok.
18 grader er nok for meget for den i løbet af vinteren.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk
- nu med link til egne billeder fra Aero-koncerten
med Jean Michel Jarre