|
|
 | Privat rykker gebyr
Fra : Claus P. |
Dato : 09-10-02 19:34 |
|
Er der noget til hinder for at man som privat person sender et
rykkegebyr til et firma?
MVH CP
| |
 LowLifeDK (09-10-2002)
| Kommentar
Fra : LowLifeDK |
Dato : 09-10-02 20:01 |
|
> Er der noget til hinder for at man som privat person sender et
> rykkegebyr til et firma?
Gebyr og renter skal være varslet,- dvs. påført i en eller anden
købs/salgsaftale.
Hvis du ikke har denne aftale på plads, skal du på skrift meddele firmaet,
at du fremover, altså ikke med tilbagevirkende kraft, påligger renter og
gebyr ifbm. din indkrævning.
Low
| |
Peter G C (09-10-2002)
| Kommentar
Fra : Peter G C |
Dato : 09-10-02 20:10 |
|
LowLifeDK skrev i news:ao1ue0$ujg$1@news.cybercity.dk
[klip]
> Gebyr og renter skal være varslet,- dvs. påført i en eller anden
> købs/salgsaftale.
Det er ikke korrekt.
/Peter
--
http://www.grauslund.com
| |
 LowLifeDK (10-10-2002)
| Kommentar
Fra : LowLifeDK |
Dato : 10-10-02 05:03 |
|
> Det er ikke korrekt.
Det er jeg nu ret sikker på.
| |
Jakob Paikin (10-10-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Paikin |
Dato : 10-10-02 06:40 |
|
On Thu, 10 Oct 2002 06:03:19 +0200, "LowLifeDK" <easyliving@ofir.dk>
wrote:
>> Det er ikke korrekt.
>
>Det er jeg nu ret sikker på.
Og hvad så? Prøv at læse den relevante lovgivning inden du udtaler
dig.
Renteloven foreskriver ganske klart, at der kan kræves både renter og
rykkergebyrer _uden_ aftale. Din opfattelse var tidligere korrekt, men
loven er ændret.
--
Jakob Paikin, advokat
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk
Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
| |
Desilva (10-10-2002)
| Kommentar
Fra : Desilva |
Dato : 10-10-02 19:21 |
|
> Renteloven foreskriver ganske klart, at der kan kræves både renter og
> rykkergebyrer _uden_ aftale. Din opfattelse var tidligere korrekt, men
> loven er ændret.
Og hvordan fastsættes dise gebyrer så? Virksomheder har tydligvis gebyrer
langt ud over de faktiske omkostninger... kan man så som privat gøre det
samme? Kan man smide et gebyr på over 100 kr for at skrive et brev?
Så tror jeg nok der er et teleselskab der burde have en kæmpe stak regninger
de gebyrer, som jeg nu vælger at pålæge dem for den tid de har spildt.
| |
Jakob Paikin (10-10-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Paikin |
Dato : 10-10-02 20:38 |
|
On Thu, 10 Oct 2002 20:21:04 +0200, "Desilva"
<alamyx@softhome.netSPAMMOFF> wrote:
>Og hvordan fastsættes dise gebyrer så?
De er fastsat i loven.
>Virksomheder har tydligvis gebyrer langt ud over de faktiske omkostninger...
Enhver kreditor - uanset om det er et selskab, personligt drevet
virksomhed eller privatperson - kan opkræve gebyrerne i renteloven,
hvis betingelserne er opfyldt.
>kan man så som privat gøre det
>samme?
Hvis betingelserne i renteloven er opfyldt: Ja.
>Kan man smide et gebyr på over 100 kr for at skrive et brev?
Nej.
>Så tror jeg nok der er et teleselskab der burde have en kæmpe stak regninger
>de gebyrer, som jeg nu vælger at pålæge dem for den tid de har spildt.
Hvis du har et krav på teleselskabet som er forfaldent og rykkeren
fremsendes med rimelig grund (kravet i §9b), kan du opkræve gebyret.
Hvis du blot klager over en regning har du næppe et egentligt
(forfaldent) krav og kan derfor ikke opkræve gebyret.
--
Jakob Paikin, advokat
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk
Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
| |
The BMA man (02-12-2002)
| Kommentar
Fra : The BMA man |
Dato : 02-12-02 12:49 |
|
On Thu, 10 Oct 2002 07:39:58 +0200, Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> wrote:
Først undskyld dette sene svar på en gammel tråd - er først lige
hoppet på gruppen.
>Renteloven foreskriver ganske klart, at der kan kræves både renter og
>rykkergebyrer _uden_ aftale. Din opfattelse var tidligere korrekt, men
>loven er ændret.
Jeg har en kunde, som har fået tilsendt en faktura. Betalingsfriten er
længe overstået.
Han har modtaget en rykker - med pålagt rykkergebyr kr. 100.
Vil det sige, at jeg kan opkræve renter at mit tilgodehavende fra den
oprindelige forfaldsdato?
Hvis ja - er det så ikke korrekt er jeg kan bruge en sats på 1,5% per
påbegyndt måned? Eller hvad er denne?
Det er en pæn sjat penge, jeg har tilgode - men har faktisk ikke brugt
det at beregne renter før - kun rykkergebyr ved fremsendelse af
betalingspåmindelse.
--
Stay loving & keep cool
Brian Madsen
PS. When answering me via email please remove NOSPAM from my email address.
| |
Jakob Paikin (02-12-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Paikin |
Dato : 02-12-02 13:07 |
|
On Mon, 02 Dec 2002 11:48:31 GMT, bmadsen@NOSPAM.image.dk (The BMA
man) wrote:
>Vil det sige, at jeg kan opkræve renter at mit tilgodehavende fra den
>oprindelige forfaldsdato?
Hvis forfaldsdatoen var aftalt i forvejen (dvs. før du sendte
fakturaen): Ja.
Ellers afhænger svaret af, hvornår fakturaen blev sendt. Er den sendt
efter 1.8.02 kan du kræve renter 30 dage fra fakturaens datering. Er
den sendt inden, skal du først afgive rentepårkav.
>Hvis ja - er det så ikke korrekt er jeg kan bruge en sats på 1,5% per
>påbegyndt måned? Eller hvad er denne?
1,5% pr. måned er for høj (hvis det er en forbruger du har solgt til).
Satsen er Nationalbankens referencerentesats med tillæg af 7% - eller
i menneskesprog 10,55% pr. år.
Se i øvrigt www.dklaw.dk/nyheder/jnyt02-2.html for en samlet
gennemgang af reglerne.
--
Jakob Paikin
| |
The BMA man (02-12-2002)
| Kommentar
Fra : The BMA man |
Dato : 02-12-02 16:58 |
|
On Mon, 02 Dec 2002 13:06:34 +0100, Jakob Paikin <news@paikin.dk>
wrote:
Først af alt - tak for svaret!
>Hvis forfaldsdatoen var aftalt i forvejen (dvs. før du sendte
>fakturaen): Ja.
Det er et løbende abb. så det må man vel sige at den er.
>
>Ellers afhænger svaret af, hvornår fakturaen blev sendt. Er den sendt
>efter 1.8.02 kan du kræve renter 30 dage fra fakturaens datering. Er
>den sendt inden, skal du først afgive rentepårkav.
Den er sendt efter.
Hvis jeg så ønsker at kræve renter fra 30 dage efter fakturadato, skal
det da oplyses på fakturaen?
>
>>Hvis ja - er det så ikke korrekt er jeg kan bruge en sats på 1,5% per
>>påbegyndt måned? Eller hvad er denne?
>
>1,5% pr. måned er for høj (hvis det er en forbruger du har solgt til).
Det er til erhverv.
>Satsen er Nationalbankens referencerentesats med tillæg af 7% - eller
>i menneskesprog 10,55% pr. år.
Så det er ikke noget med påbegyndt måned eller lign.?
Det vil sige, man reelt først kan lave rentepåskrivning (i hvert fald
den endelige renteberegning) når fakturaen er betalt? Fremsender man
så en ny faktura med krav om renter eller hvordan forholder man sig
der?
>Se i øvrigt www.dklaw.dk/nyheder/jnyt02-2.html for en samlet
>gennemgang af reglerne.
Checker jeg lige ved lejlighed. Ikke lige nu desværre, da jeg er i
fuld gang med at skrive fakturaer 
Håber du kan afse et par minutter igen..
--
Stay loving & keep cool
Brian Madsen
PS. When answering me via email please remove NOSPAM from my email address.
| |
Jakob Paikin (02-12-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Paikin |
Dato : 02-12-02 18:18 |
|
On Mon, 02 Dec 2002 15:57:49 GMT, bmadsen@NOSPAM.image.dk (The BMA
man) wrote:
>Det er et løbende abb. så det må man vel sige at den er.
Både og. Fremgår det af abonnementsbetingelserne at betaling f.eks.
skal ske den første i hver måned, eller skal der blot betales når
fakturaen kommer?
>Hvis jeg så ønsker at kræve renter fra 30 dage efter fakturadato, skal
>det da oplyses på fakturaen?
Nej - det kan du bare gøre, da det fremgår af loven.
>Det er til erhverv.
Så kan du godt tage en højere rente - men det skal så være aftalt i
forvejen.
>Så det er ikke noget med påbegyndt måned eller lign.?
Nej.
>Det vil sige, man reelt først kan lave rentepåskrivning (i hvert fald
>den endelige renteberegning) når fakturaen er betalt?
Nej - du kan godt tilskrive renter løbende, selvom satsen er angivet
p.a., det er kun et beregningsspørgsmål.
--
Jakob Paikin
| |
The BMA man (02-12-2002)
| Kommentar
Fra : The BMA man |
Dato : 02-12-02 21:48 |
|
On Mon, 02 Dec 2002 18:17:58 +0100, Jakob Paikin <news@paikin.dk>
wrote:
Tusind tak igen.
>Både og. Fremgår det af abonnementsbetingelserne at betaling f.eks.
>skal ske den første i hver måned, eller skal der blot betales når
>fakturaen kommer?
Der står i betingelserne, at det er løbende abb. og at der faktureres
tre måneder forud.
>>Hvis jeg så ønsker at kræve renter fra 30 dage efter fakturadato, skal
>>det da oplyses på fakturaen?
>Nej - det kan du bare gøre, da det fremgår af loven.
Super - det vil jeg så gøre. For det bliver jo altså til nogen penge
>>Det er til erhverv.
>Så kan du godt tage en højere rente - men det skal så være aftalt i
>forvejen.
Hmm, er det så nok, at skrive på en rykker, at der vil blive opkrævet
så og så stor en rente, hvis ikke den betales til tiden? (Vi snakker
stadig erhverv)
>>Det vil sige, man reelt først kan lave rentepåskrivning (i hvert fald
>>den endelige renteberegning) når fakturaen er betalt?
>
>Nej - du kan godt tilskrive renter løbende, selvom satsen er angivet
>p.a., det er kun et beregningsspørgsmål.
Hmm, den endelige beregning (af den sidste periode) kan jo i så fald
først laves, når den egentlige regning er betalt. For ellers kan man
jo ikke vide, hvor stor en periode der skal betales renter for?
Fremsendes sådant et rentekrav så som en ny faktura?
Og i givet fald - hvis den ikke betales, fremsender man så rykker?
Og beregner sig renter?
--
Stay loving & keep cool
Brian Madsen
PS. When answering me via email please remove NOSPAM from my email address.
| |
Jakob Paikin (03-12-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Paikin |
Dato : 03-12-02 08:12 |
|
On Mon, 02 Dec 2002 20:48:10 GMT, bmadsen@NOSPAM.image.dk (The BMA
man) wrote:
>Der står i betingelserne, at det er løbende abb. og at der faktureres
>tre måneder forud.
Det står mig stadig ikke helt klart, om det kan fortolkes som at
betalingstidspunktet er fastsat i forvejen.
>>>Det er til erhverv.
>>Så kan du godt tage en højere rente - men det skal så være aftalt i
>>forvejen.
>
>Hmm, er det så nok, at skrive på en rykker, at der vil blive opkrævet
>så og så stor en rente, hvis ikke den betales til tiden? (Vi snakker
>stadig erhverv)
Nej - det er ikke aftalt i forvejen. For at kræve højere rente skal
det f.eks. stå i nogle abonnementsbetingelser som kunden skal (kunne)
læse og acceptere INDEN der indgås abonnement.
>Fremsendes sådant et rentekrav så som en ny faktura?
Tja - i form af en rentenota.
Og nej du kan ikke beregne renters rente.
--
Jakob Paikin
| |
The BMA man (03-12-2002)
| Kommentar
Fra : The BMA man |
Dato : 03-12-02 13:06 |
|
On Tue, 03 Dec 2002 08:11:37 +0100, Jakob Paikin <news@paikin.dk>
wrote:
>>Der står i betingelserne, at det er løbende abb. og at der faktureres
>>tre måneder forud.
>Det står mig stadig ikke helt klart, om det kan fortolkes som at
>betalingstidspunktet er fastsat i forvejen.
Der står noget i retning af, at der faktureres tre måneder forud. Ved
manglende afmelding senest een måned før fornyelse (dvs. man ønsker at
fortsætte  fremsendes faktura for ny periode - med betalingsdato
på.
Så jeg vil mene at betalingstidspunktet er kendt. Omend ikke på
timer/minutter/sekunder
>Nej - det er ikke aftalt i forvejen. For at kræve højere rente skal
>det f.eks. stå i nogle abonnementsbetingelser som kunden skal (kunne)
>læse og acceptere INDEN der indgås abonnement.
OK.
>Og nej du kan ikke beregne renters rente.
Hmm, hvad så, hvis kunden ikke betaler disse?
Træder en ny rykkerprocedure så i kræft, men renteberegning af den nye
hovedstol (som jo er renterne) ?
--
Stay loving & keep cool
Brian Madsen
PS. When answering me via email please remove NOSPAM from my email address.
| |
Peter G C (09-10-2002)
| Kommentar
Fra : Peter G C |
Dato : 09-10-02 20:09 |
|
Claus P. skrev i news:3da4769c$0$3356$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
> Er der noget til hinder for at man som privat person sender et
> rykkegebyr til et firma?
Næh - værsgo. Du får næppe betaling med mindre du tvangsinddriver kravet.
/Peter
--
http://www.grauslund.com
| |
Claus P. (09-10-2002)
| Kommentar
Fra : Claus P. |
Dato : 09-10-02 20:20 |
|
"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:ao1usk$sb9$1@tux.netsite.dk...
> Claus P. skrev i news:3da4769c$0$3356$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
>
> > Er der noget til hinder for at man som privat person sender et
> > rykkegebyr til et firma?
>
> Næh - værsgo. Du får næppe betaling med mindre du tvangsinddriver kravet.
>
Men det ville være et legitimt krav?
| |
Peter G C (09-10-2002)
| Kommentar
Fra : Peter G C |
Dato : 09-10-02 20:21 |
|
Claus P. skrev i news:ao1vho$6i6$1@sunsite.dk
[klip]
> Men det ville være et legitimt krav?
Det afhænger af situationen ....
/Peter
--
http://www.grauslund.com
| |
|
|