|
| Filtermateriale ? Fra : The King |
Dato : 06-10-02 18:57 |
|
Jeg har for ikke så længe siden købt en spandpumpe/filter, der er kun en
grov filerpude der i, men det er yderligger et rum, hvor man kan anbringe
noget til at filtrere vandet igennem, hvad for noget skal det være, hvis det
skal være.
MVH
Leo
| |
Marianne Andersen (06-10-2002)
| Kommentar Fra : Marianne Andersen |
Dato : 06-10-02 20:50 |
|
Du kan købe noget der hedder EHFI substrat det har jeg i min det er godt
"The King" <leo@leo.lir.dk> wrote in message
news:3da078b1$0$96742$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har for ikke så længe siden købt en spandpumpe/filter, der er kun en
> grov filerpude der i, men det er yderligger et rum, hvor man kan anbringe
> noget til at filtrere vandet igennem, hvad for noget skal det være, hvis
det
> skal være.
>
> MVH
> Leo
>
>
| |
The King (06-10-2002)
| Kommentar Fra : The King |
Dato : 06-10-02 21:00 |
|
> Du kan købe noget der hedder EHFI substrat det har jeg i min det er godt
Godt for hvad ?
| |
Marianne Andersen (06-10-2002)
| Kommentar Fra : Marianne Andersen |
Dato : 06-10-02 21:02 |
|
hvad hedder din pumpe???
"The King" <leo@leo.lir.dk> wrote in message
news:3da09585$0$69060$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> > Du kan købe noget der hedder EHFI substrat det har jeg i min det er godt
> Godt for hvad ?
>
>
| |
Martin Heller (06-10-2002)
| Kommentar Fra : Martin Heller |
Dato : 06-10-02 21:42 |
|
"The King" <leo@leo.lir.dk> skrev i en meddelelse
news:3da078b1$0$96742$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har for ikke så længe siden købt en spandpumpe/filter, der er kun en
> grov filerpude der i, men det er yderligger et rum, hvor man kan anbringe
> noget til at filtrere vandet igennem, hvad for noget skal det være, hvis
det
> skal være.
De fleste (alle dem jeg har set) spandpumper er opbygget på den måde
at vandet føres ind i et tomt kammer, og derefter gennem filtermaterialet
og så ud i akvariet igen. Hvis det er det tomme kammer før filtermaterialet,
du taler om, så skal det være tomt for at sikre at der ikke kommer døde
hjørner vedsiden af vandindførslen. Hvis det er fordi din pumpe har flere
kamre til filtermateriale så bør du fylde dem.
Det er sådanset ikke så væsentligt hvad du benytter som filtermateriale.
Det, som er væsentligt ved et filter er, at det skal nedbryde
affaldsstofferne
i vandet til ikke-skadelige stoffer. Denne nedbrydning sker vha bakterier i
filteret. Disse bakterier vokser på overfladen af dit filtermateriale. Det
væsentlige er derfor at dit filtermateriale har et stort overfladeareal, og
en
passende grovhed til at sikre at der er et godt flow gennem filteret.
Filtermaterialer, som opfylder disse krav er f.eks groft granitgrus,
keramikrør, filtervat, og en hel masse andet. Det er ikke væsentligt at
materialet kommer i en fin æske, hvor der står EHEIM på eller andet.
Det er bakterierne ligeglade med.
| |
Christian H (06-10-2002)
| Kommentar Fra : Christian H |
Dato : 06-10-02 21:57 |
|
"The King" <leo@leo.lir.dk> wrote in message
news:3da078b1$0$96742$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har for ikke så længe siden købt en spandpumpe/filter, der er kun en
> grov filerpude der i, men det er yderligger et rum, hvor man kan anbringe
> noget til at filtrere vandet igennem, hvad for noget skal det være, hvis
det
> skal være.
>
http://www.akvariewest.dk/Teknik/Eheim/Vejledning/Prof_1_vejl.html
Christian H
| |
Jan Vestergaard (07-10-2002)
| Kommentar Fra : Jan Vestergaard |
Dato : 07-10-02 11:50 |
|
"Christian H" skrev i en meddelelse
> >
> http://www.akvariewest.dk/Teknik/Eheim/Vejledning/Prof_1_vejl.html
>
Typisk side fra en forhandler, der gerne vil sælge en masse fine og dyre
filtermaterialer.
Som en anden også har nævnt, så er det egentlig ligegyldidt, hvad der kommer i
af filtermateriale.......
Jeg bruger udelukkende filtervat - og det fungerer meget fint - jeg vasker så
den mest snavsede kurvfuld en gang hver halve år.
Det er så i et 250 liter selskabsakvarie med mange planter og fisk.
--
Jan Vestergaard
jan@NOSPAMjve.dk Web: www.jve.dk
Ved mail fjern NOSPAM - men news indlæg bør normalt besvares i gruppen !
| |
Esben Haabendal Soer~ (07-10-2002)
| Kommentar Fra : Esben Haabendal Soer~ |
Dato : 07-10-02 12:54 |
|
"Jan Vestergaard" <jan@NOSPAMjve.dk> writes:
> Typisk side fra en forhandler, der gerne vil sælge en masse fine og dyre
> filtermaterialer.
>
> Som en anden også har nævnt, så er det egentlig ligegyldidt, hvad
> der kommer i af filtermateriale.......
Nej, det der blev nævnt er at der er to ting der er vigtigt for
filtermaterialet. Det skal have så stor en overflade som muligt, og
samtidig yde mindst mulig modstand for vandet.
Prisen er naturligvis flintrende ligegyldig, men det kan altså ikke
bruges som et argument for at f.eks. EHFI Substrat er noget bras. Man
kan mene at det er alt alt for dyrt, men prisen alene gør det altså
ikke dårligere, på samme måde at det ikke er prisen der gør andet grus
til et bedre eller dårligere filtermateriale.
Det er med stor forundring jeg følger disse tilbagevendene korstog mod
dyrtkøbt filtermateriale. Saglig diskusion om hvad der er godt og
skidt, og ikke mindst HVORFOR det er godt og skidt er derimod altid
interessant at følge.
> Jeg bruger udelukkende filtervat - og det fungerer meget fint - jeg
> vasker så den mest snavsede kurvfuld en gang hver halve år.
> Det er så i et 250 liter selskabsakvarie med mange planter og fisk.
Godt for dig. Men for nogle akvarier vil filtervat stoppe til alt alt
for hurtig, og nedsætte gennemstrømningen til langt under det
ønskelige. Til disse situationer bliver man nødt til at bruge andet
materiale, evt. kombineret med filtervat (i toppen).
/Esben
--
In England, the Speaker of the House is not allowed to speak.
| |
Ole Larsen (08-10-2002)
| Kommentar Fra : Ole Larsen |
Dato : 08-10-02 17:33 |
|
"Esben Haabendal Soerensen" <esben@haabendal.dk> skrev i en meddelelse news:87k7kusbvw.fsf@marvin.lan.haabendal.dk...
> Nej, det der blev nævnt er at der er to ting der er vigtigt for
> filtermaterialet. Det skal have så stor en overflade som muligt, og
> samtidig yde mindst mulig modstand for vandet.
Det er nu et spørgsmål om den store overflade er så vigtig -
Flere producenter har reklameret med at en L/ et Kg af deres
"wunderbaum" skulle have en overflade som en/flere fodboldbaner. Og det er bedøvende ligegyldigt om det passer. Så snart porøsiteterne ( og det er med porøsiteter de opnår de fantastiske tal for overfladen. Brugte de fraktaler kunne de opnå en overflade større end jordens - for f. eks. 1 kg. filtermateriale ) er fyldt op med de "gode" bakterier dør (eller udskiftes med mindre gode) disse, fordi de bliver overvokset med nye lag af "gode" bakterier, der "tager" ilten. Så til sidst - et par dage - har du et afrundet bakterielag, hvis effekt stort set kun er afhængigt af filtervolumen og af hvad akvariet og pumpen kan "føde".
> /Esben
> --
> In England, the Speaker of the House is not allowed to speak.
Ole
| |
Steen Suder (09-10-2002)
| Kommentar Fra : Steen Suder |
Dato : 09-10-02 13:24 |
|
Ole Larsen wrote:
> "Esben Haabendal Soerensen" <esben@haabendal.dk> skrev i en meddelelse news:87k7kusbvw.fsf@marvin.lan.haabendal.dk...
>
>>Nej, det der blev nævnt er at der er to ting der er vigtigt for
>>filtermaterialet. Det skal have så stor en overflade som muligt, og
>>samtidig yde mindst mulig modstand for vandet.
>
>
> Det er nu et spørgsmål om den store overflade er så vigtig -
> Flere producenter har reklameret med at en L/ et Kg af deres
> "wunderbaum" skulle have en overflade som en/flere fodboldbaner. Og det er bedøvende ligegyldigt om det passer. Så snart porøsiteterne ( og det er med porøsiteter de opnår de fantastiske tal for overfladen. Brugte de fraktaler kunne de opnå en overflade større end jordens - for f. eks. 1 kg. filtermateriale ) er fyldt op med de "gode" bakterier dør (eller udskiftes med mindre gode) disse, fordi de bliver overvokset med nye lag af "gode" bakterier, der "tager" ilten. Så til sidst - et par dage - har du et afrundet bakterielag, hvis effekt stort set kun er afhængigt af filtervolumen og af hvad akvariet og pumpen kan "føde".
Et indskud:
Jeg vil påstå at en stor overflade på mekanisk og ikke bakteriel niveau
vil være godt. Det kan f.eks. være alm., groft grus eller biobolde i en
eller anden afskygning. Jeg kunne også forestille mig at den type
RISK-brikker man havde før de små figurer, der er i spillet idag, ville
være gode... men hvor får man fat i større mængder af dém?
Dybest set er det vel en diskussion om hvorvidt man vil opnå en
filtrering som fjerner uklarheder fra det "synlige" vand eller om man
satser på at få fjernet f.eks. div. kvælstofforbindelser.
Førstnævnte er som regel den mest "populære", navnligt blandt
"nybegyndere", men efter min mening kun af æstetisk betydning, da
"snasket" stadig er i vandmassen (bundet mekanisk i filteret).
Hvor meget snask er der i vandet hvor vore fisk lever? Jeg tror ikke at
det er alle steder at vandet er helt klart.
Sidstnævnte kræver vandskift og/(eller ?) filtrering over bakterier, der
kan omsætte disse forbindelser (nitrobacter). Lad os kalde den
biofiltrering under samme hat. Til biofiltrering hører også andre
discipliner, men lad os tage kvælstoffiltreringen som eksempel.
Denne filtrering mener jeg er af største værdi, da den har den største
indflydelse på vandets /egnethed/.
På den anden side er der vel ikke meget der kan konkurrere med
regelmæssige vandskift.
En mellemvej er at sikre kraftig plantevækst da dette kan medvirke til
at binde nogle af de uønskede stoffer i levende biomasse, der ikke
belaster vandet. Man sørger derefter at høste godt og jævnligt i sin
skov af planter.
Hvis man holder biotoper, der ikke indeholder planter, må man forlade
sig på en eller flere af følgende: hyppige vandskift, effektiv biologisk
filtrering eller ligegladhed
I rensningsanlæg bruger man, så vidt jeg ved, filtrering over store
mængder af groft filtermateriale som f.eks. div. plastbolde o.l. for at
fjerne div. næringsstoffer ad biologisk vej. Her er man ikke så meget
interesseret i porøsitet som man er interesseret i store, grove
overflader der kan sidde nogle "bakterikager" på. Materialet skal vel
helst være så groft at der ikke finder tilstoppelse sted imellem de
enkelte stykker filtermateriale. Sker dette, falder effektiviteten af
filteret, da det effektive areal falder og der vil være områder i
filtermassen, der slet ikke forsynes med vand
Min konklusion:
Fjernelse af urenheder vha. mekanisk filtrering har stort set kun
æstetisk effekt.
Ordentlig filtrering sørger for at fjerne og/eller nedbryde
næringsstoffer og div. skadelige stoffer i vandet. Ergo har man brug for
biologisk filtrering.
Næste spørgsmål:
Hvad skal der til for at man kan opnå en virkningsfuld biologisk
filtrering med fornuftige midler i et amatørakvarie?
<KLIP>
Bemærk:
Ovenstående er rent tankespind, men bygger delvist på egne observationer
samt andres erfaringer og teorier.
Jeg er hverken spildevandsingeniør, biokemiker eller noget andet
--
Mvh. / Best regards,
Steen Suder < http://www.suder.dk/>
ICQ UIN 4133803
| |
Ole Larsen (09-10-2002)
| Kommentar Fra : Ole Larsen |
Dato : 09-10-02 18:02 |
|
"Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> skrev i en meddelelse news:3da41fd2$1@owl...
> Ole Larsen wrote:
> > "Esben Haabendal Soerensen" <esben@haabendal.dk> skrev i en meddelelse news:87k7kusbvw.fsf@marvin.lan.haabendal.dk...
> >
> >>Nej, det der blev nævnt er at der er to ting der er vigtigt for
> >>filtermaterialet. Det skal have så stor en overflade som muligt, og
> >>samtidig yde mindst mulig modstand for vandet.
> >
> >
> > Det er nu et spørgsmål om den store overflade er så vigtig -
> > Flere producenter har reklameret med at en L/ et Kg af deres
> > "wunderbaum" skulle have en overflade som en/flere fodboldbaner. Og det er bedøvende ligegyldigt om det passer. Så >>snart porøsiteterne ( og det er med porøsiteter de opnår de fantastiske tal for overfladen. Brugte de fraktaler kunne de >>opnå en overflade større end jordens - for f. eks. 1 kg. filtermateriale ) er fyldt op med de "gode" bakterier dør (eller >>udskiftes med mindre gode) disse, fordi de bliver overvokset med nye lag af "gode" bakterier, der "tager" ilten. Så til sidst >>- et par dage - har du et afrundet bakterielag, hvis effekt stort set kun er afhængigt af filtervolumen og af hvad akvariet og >>pumpen kan "føde".
>
> Et indskud:
> Jeg vil påstå at en stor overflade på mekanisk og ikke bakteriel niveau
> vil være godt. Det kan f.eks. være alm., groft grus eller biobolde i en
> eller anden afskygning.
Ja da, hvis du mener overflade på makroskopisk niveau, er vi enige.
> Jeg kunne også forestille mig at den type
> RISK-brikker man havde før de små figurer, der er i spillet idag, ville
> være gode... men hvor får man fat i større mængder af dém?
Kender dem ikke - men overskårne plastikrør - eks dem der passer til luftslanger - eller elektrikerrør - eller ?
> Dybest set er det vel en diskussion om hvorvidt man vil opnå en
> filtrering som fjerner uklarheder fra det "synlige" vand eller om man
> satser på at få fjernet f.eks. div. kvælstofforbindelser.
Ikke helt. Få timer efter etablering opnår filtermassen (p. gr. a. den "kemisk-elektriske-
ladning" husker ikke den rigtige betegnelse, men denne er vel beskrivende nok) egenskaber, som bl. a.
ionbytter, der gør at den filtrerer meget finere end den mekaniske porestørrelse giver. Og efter få dage
påbegyndes den biologiske. Og begge dele uanset filtermedium.
Så på næsten enhver fornuftig måde opnår du begge dele - uanset hvad du kalder dem
> Førstnævnte er som regel den mest "populære", navnligt blandt
> "nybegyndere", men efter min mening kun af æstetisk betydning, da
> "snasket" stadig er i vandmassen (bundet mekanisk i filteret).
"Dreck bleibt dreck, auch wenn man es nicht sieht"
- snavs er snavs selvom man ikke ser det ( når det er opløst,findelt)
Hückstedt.
Og ja igen - akvarium/filter er et lukket kredsløb, hvor lxxxxx forbliver til det fjernes.....
> En mellemvej er at sikre kraftig plantevækst da dette kan medvirke til
> at binde nogle af de uønskede stoffer i levende biomasse, der ikke
> belaster vandet. Man sørger derefter at høste godt og jævnligt i sin
> skov af planter.
Der er i tidernes løb lavet mange forsøg på dette, og mange regnestykker, og jeg kan
love dig, at der skal høstes rigtigt mange planter for at udligne. I tørfoder er ca. 40 % protein.
I våde planter ganske få ( 1-2 % ???, det ved en biolog). Og det er jo kvælstofdelen af proteinet
(1/16 ??) der er det "farlige"
> I rensningsanlæg bruger man, så vidt jeg ved, filtrering over store
> mængder af groft filtermateriale som f.eks. div. plastbolde o.l. for at
> fjerne div. næringsstoffer ad biologisk vej. Her er man ikke så meget
> interesseret i porøsitet som man er interesseret i store, grove
> overflader der kan sidde nogle "bakterikager" på. Materialet skal vel
> helst være så groft at der ikke finder tilstoppelse sted imellem de
> enkelte stykker filtermateriale. Sker dette, falder effektiviteten af
> filteret, da det effektive areal falder og der vil være områder i
> filtermassen, der slet ikke forsynes med vand
En skam at Jan Bøegh ikke gider gruppen mere, omend jeg forstår ham. Hans
ægteviede er vist specialist på området, og de oplysninger jeg har der fra går på
groft grus. En nærmere forklaring havde været rart.
> Bemærk:
> Ovenstående er rent tankespind, men bygger delvist på egne observationer
> samt andres erfaringer og teorier.
> Jeg er hverken spildevandsingeniør, biokemiker eller noget andet
Heller ikke noget andet ? - det går da ellers helt fint
> Mvh. / Best regards,
> Steen Suder < http://www.suder.dk/>
> ICQ UIN 4133803
Ole
| |
Steen Suder (09-10-2002)
| Kommentar Fra : Steen Suder |
Dato : 09-10-02 23:32 |
|
Ole Larsen wrote:
> "Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> skrev i en meddelelse news:3da41fd2$1@owl...
>
>>Ole Larsen wrote:
>>
>>>"Esben Haabendal Soerensen" <esben@haabendal.dk> skrev i en meddelelse news:87k7kusbvw.fsf@marvin.lan.haabendal.dk...
>>>
>>>
>>>>Nej, det der blev nævnt er at der er to ting der er vigtigt for
>>>>filtermaterialet. Det skal have så stor en overflade som muligt, og
>>>>samtidig yde mindst mulig modstand for vandet.
>>>
>>>
>>>Det er nu et spørgsmål om den store overflade er så vigtig -
>>>Flere producenter har reklameret med at en L/ et Kg af deres
>>>"wunderbaum" skulle have en overflade som en/flere fodboldbaner. Og det er bedøvende ligegyldigt om det passer. Så >>snart porøsiteterne ( og det er med porøsiteter de opnår de fantastiske tal for overfladen. Brugte de fraktaler kunne de >>opnå en overflade større end jordens - for f. eks. 1 kg. filtermateriale ) er fyldt op med de "gode" bakterier dør (eller >>udskiftes med mindre gode) disse, fordi de bliver overvokset med nye lag af "gode" bakterier, der "tager" ilten. Så til sidst >>- et par dage - har du et afrundet bakterielag, hvis effekt stort set kun er afhængigt af filtervolumen og af hvad akvariet og >>pumpen kan "føde".
>>
>>Et indskud:
>>Jeg vil påstå at en stor overflade på mekanisk og ikke bakteriel niveau
>>vil være godt. Det kan f.eks. være alm., groft grus eller biobolde i en
>>eller anden afskygning.
>
>
> Ja da, hvis du mener overflade på makroskopisk niveau, er vi enige.
>
>
>>Jeg kunne også forestille mig at den type
>>RISK-brikker man havde før de små figurer, der er i spillet idag, ville
>>være gode... men hvor får man fat i større mængder af dém?
>
>
> Kender dem ikke - men overskårne plastikrør - eks dem der passer til luftslanger - eller elektrikerrør - eller ?
Dybest set er der mange materialer i hverdagen der kan give den ønskede
effekt, men hvis man ikke gider at have arbejdet med det, er de små
keramikrør i den billige udgave gode.
<KLIP>
>>Førstnævnte er som regel den mest "populære", navnligt blandt
>>"nybegyndere", men efter min mening kun af æstetisk betydning, da
>>"snasket" stadig er i vandmassen (bundet mekanisk i filteret).
>
>
> "Dreck bleibt dreck, auch wenn man es nicht sieht"
> - snavs er snavs selvom man ikke ser det ( når det er opløst,findelt)
> Hückstedt.
> Og ja igen - akvarium/filter er et lukket kredsløb, hvor lxxxxx forbliver til det fjernes.....
Tjah... men der er forskel på lxxxxxs farlighed; tag nitrit og nitrat i
kvælstofkredløbet som eksempel.
>>En mellemvej er at sikre kraftig plantevækst da dette kan medvirke til
>>at binde nogle af de uønskede stoffer i levende biomasse, der ikke
>>belaster vandet. Man sørger derefter at høste godt og jævnligt i sin
>>skov af planter.
>
>
> Der er i tidernes løb lavet mange forsøg på dette, og mange regnestykker, og jeg kan
> love dig, at der skal høstes rigtigt mange planter for at udligne. I tørfoder er ca. 40 % protein.
> I våde planter ganske få ( 1-2 % ???, det ved en biolog). Og det er jo kvælstofdelen af proteinet
> (1/16 ??) der er det "farlige"
Det lyder rigtigt... så den påstand holder ikke.
<KLIP>
>>Bemærk:
>>Ovenstående er rent tankespind, men bygger delvist på egne observationer
>>samt andres erfaringer og teorier.
>>Jeg er hverken spildevandsingeniør, biokemiker eller noget andet
>
>
> Heller ikke noget andet ? - det går da ellers helt fint
Se primært mit indlæg som et opkast imod holdningen om at der bare skal
noget cirkulation og en svamp til... nogle kalder dem
"powerheadbønderne"
Jeg har en naiv forestilling om at man kan lave en filtrering, der er
bedre for fiskene ved at tænke sig om og sætte sig ind i sagerne.
--
Mvh. / Best regards,
Steen Suder < http://www.suder.dk/>
ICQ UIN 4133803
| |
Ole Larsen (10-10-2002)
| Kommentar Fra : Ole Larsen |
Dato : 10-10-02 18:55 |
|
"Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> skrev i en meddelelse news:3da4ae58@owl...
>
> Se primært mit indlæg som et opkast imod holdningen om at der bare skal
> noget cirkulation og en svamp til... nogle kalder dem
> "powerheadbønderne"
>
> Jeg har en naiv forestilling om at man kan lave en filtrering, der er
> bedre for fiskene ved at tænke sig om og sætte sig ind i sagerne.
>
>
> --
> Mvh. / Best regards,
> Steen Suder < http://www.suder.dk/>
> ICQ UIN 4133803
Så er jeg en lalleglad powerheadbonde idet min point går ud på at passende gennemstrømning - og det _kunne_ være et powerhead der skaffede det, og en passende filtermasse - og det _kunne_ være en grovporet skumsvamp - kan give et alm. "mekanisk-biologisk" filter der i forholdet ydelse/pris ikke overgås.
Ole
| |
Steen Suder (10-10-2002)
| Kommentar Fra : Steen Suder |
Dato : 10-10-02 19:58 |
|
Ole Larsen wrote:
> "Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> skrev i en meddelelse news:3da4ae58@owl...
>
>>Se primært mit indlæg som et opkast imod holdningen om at der bare skal
>>noget cirkulation og en svamp til... nogle kalder dem
>>"powerheadbønderne"
>>
>>Jeg har en naiv forestilling om at man kan lave en filtrering, der er
>>bedre for fiskene ved at tænke sig om og sætte sig ind i sagerne.
>>
>>
>>--
>>Mvh. / Best regards,
>>Steen Suder < http://www.suder.dk/>
>>ICQ UIN 4133803
>
>
> Så er jeg en lalleglad powerheadbonde idet min point går ud på at passende gennemstrømning - og det _kunne_ være et powerhead der skaffede det, og en passende filtermasse - og det _kunne_ være en grovporet skumsvamp - kan give et alm. "mekanisk-biologisk" filter der i forholdet ydelse/pris ikke overgås.
Jeg er blevet fortalt at biofiltre ikke må have en for høj
gennemstrømningshastighed, da det vil forhindre biofiltret i at fungere
særligt godt.
Er der nogen bemærkninger til dét?
--
Mvh. / Best regards,
Steen Suder < http://www.suder.dk/>
ICQ UIN 4133803
| |
Kim Gam-Jensen (10-10-2002)
| Kommentar Fra : Kim Gam-Jensen |
Dato : 10-10-02 22:28 |
|
Hej,
> Jeg er blevet fortalt at biofiltre ikke må have en for høj
> gennemstrømningshastighed, da det vil forhindre biofiltret i at fungere
> særligt godt.
>
> Er der nogen bemærkninger til dét?
Ikke andet end at det er har jeg også læst. Det var en eller anden
amerikansk undersøgelse der viste, at den optimale gennemstrømning for
biokulturen i et typisk (?) akvarium var akvariets størrelse gange med 1,5 -
2.
Har forøvrigt selv efterprøvet det gennem de seneste 7-8 måneder med et
centralfilter - og jeg tror at undersøgelsen peger hen mod noget af det
rigtige. Jeg har 800 liters vandvolumen og 30 liter filtervolumen (med
keramikrør og biobolde) med en gennemstrømningshastighed på ca. 1.200 liter
pr. time i filteret.
--
Mvh. Kim
http://www.gam-jensen.dk
| |
Ole Larsen (10-10-2002)
| Kommentar Fra : Ole Larsen |
Dato : 10-10-02 23:32 |
|
"Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> skrev i en meddelelse news:3da5cdb4$1@owl...
> Jeg er blevet fortalt at biofiltre ikke må have en for høj
> gennemstrømningshastighed, da det vil forhindre biofiltret i at fungere
> særligt godt.
>
> Er der nogen bemærkninger til dét?
>
> --
> Mvh. / Best regards,
> Steen Suder < http://www.suder.dk/>
> ICQ UIN 4133803
Det har jeg også "hørt" men aldrig set dokumentation på. Derimod så jeg ca. 5 år siden en artikel i DATZ hvor man testede den biol. effekt af en model af JUWEL akvarium m. indbygget filter hvortil der valgfri var to forskellige motorstørrelser. Den største var bedst, men jeg husker ikke gennemstrømningsmængde/tid.
På "aquaristk ohne geheimnisse" anbefales en strømningshastighed på 5-10 cm/min. og der er regneeksempler samt meget andet spændende.
http://www.deters-ing.de/
Ole
| |
Steen Suder (11-10-2002)
| Kommentar Fra : Steen Suder |
Dato : 11-10-02 00:50 |
|
Ole Larsen wrote:
> "Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> skrev i en meddelelse news:3da5cdb4$1@owl...
>
>>Jeg er blevet fortalt at biofiltre ikke må have en for høj
>>gennemstrømningshastighed, da det vil forhindre biofiltret i at fungere
>>særligt godt.
>>
>>Er der nogen bemærkninger til dét?
<KLIP>
> På "aquaristk ohne geheimnisse" anbefales en strømningshastighed på 5-10 cm/min. og der er regneeksempler samt meget andet spændende.
> http://www.deters-ing.de/
Kan dét tal nu også passe (hvis de skal understøtte holdningen om højere
flow)?
5-10cm/min er meget lidt. Jeg vil næsten sige at min etårige nevø kan
lave dét flow med hans utætte gummiand
--
Mvh. / Best regards,
Steen Suder < http://www.suder.dk/>
ICQ UIN 4133803
| |
Ole Larsen (11-10-2002)
| Kommentar Fra : Ole Larsen |
Dato : 11-10-02 14:16 |
|
"Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> skrev i en meddelelse news:3da61213$1@owl...
> Ole Larsen wrote:
> > "Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> skrev i en meddelelse news:3da5cdb4$1@owl...
> >
> >>Jeg er blevet fortalt at biofiltre ikke må have en for høj
> >>gennemstrømningshastighed, da det vil forhindre biofiltret i at fungere
> >>særligt godt.
> >>
> >>Er der nogen bemærkninger til dét?
>
> <KLIP>
>
> > På "aquaristk ohne geheimnisse" anbefales en strømningshastighed på 5-10 cm/min. og der er regneeksempler samt meget andet spændende.
> > http://www.deters-ing.de/
>
> Kan dét tal nu også passe (hvis de skal understøtte holdningen om højere
> flow)?
>
> 5-10cm/min er meget lidt. Jeg vil næsten sige at min etårige nevø kan
> lave dét flow med hans utætte gummiand
>
>
> --
> Mvh. / Best regards,
> Steen Suder < http://www.suder.dk/>
> ICQ UIN 4133803
Det er med lidt skummel bagtanke, at jeg angiver to tilsyneladende modsatrettede meldinger.
Tilsyneladende.....
Den første om Juwel akvariet - jeg husker virkeligt ikke gennemstrømningen - tro mig dog, jeg har ingen grund til at lyve.
Om andet link - jamen det er sgu da bare een andens opfattelse, ikke en eviggyldig sandhed.
Men prøv alligevel at regne på det - 10 cm/min i radius 10cm med højde eks. 30cm omregnet til pr. time.
Mon ikke det svarer til hvad åh- så- gode- Eheim eller eller eller kan levere efter en uge med filtermasse i og på en god dag. Jeg gider ikke - har ikke behov for det - at regne det ud, men du kan jo prøve.
Husker jeg ikke forkert er vol.= areal(pi*r ianden)*højde. Og så pr. tidsenhed..
Og gider du heller ikke regne på det, kan du nok finde det på nævnte side.
Oles utætte Langelinieål
| |
Steen Suder (10-10-2002)
| Kommentar Fra : Steen Suder |
Dato : 10-10-02 11:23 |
|
Ole Larsen wrote:
> "Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> skrev i en meddelelse news:3da41fd2$1@owl...
>
>>Ole Larsen wrote:
<KLIP>
>>Jeg er hverken spildevandsingeniør, biokemiker eller noget andet
>
>
> Heller ikke noget andet ? - det går da ellers helt fint
Det var måske ikke korrekt formuleret; jeg er selvstændigt
erhvervsdrivende IT-mand
(Se min signatur).
--
Mvh. / Best regards,
Steen Suder < http://www.pardus.dk/>
ICQ UIN 4133803
| |
Bjark Bo Christensen (10-10-2002)
| Kommentar Fra : Bjark Bo Christensen |
Dato : 10-10-02 19:08 |
|
> Jeg kunne også forestille mig at den type
> RISK-brikker man havde før de små figurer, der er i spillet idag, ville
> være gode... men hvor får man fat i større mængder af dém?
>Kender dem ikke - men overskårne plastikrør - eks dem der passer til
luftslanger - eller >elektrikerrør - eller ?
Jeg har tit tænkt på at perlerne, som børnene ellers bruger, måtte være
brugbare. De kan da fås i større mængder Desuden burde de være
giftfri...
> I rensningsanlæg bruger man, så vidt jeg ved, filtrering over store
> mængder af groft filtermateriale som f.eks. div. plastbolde o.l. for at
> fjerne div. næringsstoffer ad biologisk vej. Her er man ikke så meget
> interesseret i porøsitet som man er interesseret i store, grove
> overflader der kan sidde nogle "bakterikager" på. Materialet skal vel
> helst være så groft at der ikke finder tilstoppelse sted imellem de
> enkelte stykker filtermateriale. Sker dette, falder effektiviteten af
> filteret, da det effektive areal falder og der vil være områder i
> filtermassen, der slet ikke forsynes med vand
Sjovt nok så består de fleste rensningsanlæg af det vi prøver at fjerne med
filtervattet, snavs. Dem som har været på et rensningsanlæg vil vide at
nedbrydningen af næringsstoffer sker i en kæmpe tank fyldt med en masse
brunt snavs som faktisk er bakteriekulturen. Denne omrørers bla. vha luft
for at holde den iltkrævende del af nedbrydningen i gang. Nogen steder er
den kombineret med anarob nedbrydning hvorved man for fjernet N2'en, så vidt
jeg husker. Havde man pladsen kunne det jo være sjovt at prøve.
Bjark
| |
Jan Bøgh (11-10-2002)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 11-10-02 19:18 |
|
"Ole Larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
news:wmZo9.87095$Qk5.3948818@news010.worldonline.dk...
> En skam at Jan Bøegh ikke gider gruppen mere, omend jeg forstår ham.
> Hans ægteviede er vist specialist på området, og de oplysninger jeg
> har der fra går på groft grus. En nærmere forklaring havde været rart.
Ja, madamen lever faktisk af at rådgive om biologiske forhold i
forbindelse med vandbehandling - omend hendes personlige specialitet
for nuværende er trådformede bakterier af slægten Microtrix
Men jeg har faktisk også selv snuset lidt til området - så jeg nøjes
med at spørge hende i tvivlstilfælde.
Hvis du ser andetsteds i tråden, har jeg faktisk begået et indlæg
Men bare rolig, det gentager sig ikke - jeg skal bare læse lidt i tråden
om aflivning af fisk for at huske hvorfor jeg ikke gider deltage i
debatten her. Det er dog helt utoligt, hvad der skrives. Der må være
tykt af vaganere (som man må fraråde at læse Tompkins & Birds: "Secret
life of Plants" - for så har de kun mulighed: sultedøden!)
vh
Jan
| |
Ole Larsen (11-10-2002)
| Kommentar Fra : Ole Larsen |
Dato : 11-10-02 18:40 |
|
"Jan Bøgh" <jan@boegh._X_net> skrev i en meddelelse news:3da6f979$0$79604$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
.. Det er dog helt utoligt, hvad der skrives. Der må være
> tykt af vaganere (som man må fraråde at læse Tompkins & Birds: "Secret
> life of Plants" - for så har de kun mulighed: sultedøden!)
>
> vh
> Jan
Har du ingen følelser for de "små trofaste fisk" ?
Fy!!
Ole
| |
Jens Jacob Buus (11-10-2002)
| Kommentar Fra : Jens Jacob Buus |
Dato : 11-10-02 00:22 |
|
"Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> skrev i en meddelelse
news:3da41fd2$1@owl...
> Jeg kunne også forestille mig at den type
> RISK-brikker man havde før de små figurer, der er i spillet idag, ville
> være gode... men hvor får man fat i større mængder af dém?
Aner det ikke, men hvis du finder dem så post igen. Jeg har stadig alle
kortene og dem gamle plade, og ville se frem til et spil igen. Jeg tror også
de vil egne sig godt til filtrering.
| |
Jan Bøgh (11-10-2002)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 11-10-02 18:59 |
|
"Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> wrote in message news:3da41fd2$1@owl...
> Sidstnævnte kræver vandskift og/(eller ?) filtrering over bakterier, der
> kan omsætte disse forbindelser (nitrobacter). Lad os kalde den
Nitrobacter er en tvivlsom kandidat til dette nyttige arbejde. Sandsynligvis
er der i højere grad tale om nitrosomonas, nitrospira og nitrococcus (ny
viden baseret på genanalyse af ribosomalt RNA)
> En mellemvej er at sikre kraftig plantevækst da dette kan medvirke til
> at binde nogle af de uønskede stoffer i levende biomasse, der ikke
> belaster vandet. Man sørger derefter at høste godt og jævnligt i sin
> skov af planter.
I virkeligheden er denne metode nok mest hjernespind. Hvis man regner på
N-indholdet i normal plantemasse, skal man høste enorme mængder. Så noget
med en månedlig fyldning af en skraldesæk/middelstor fisk. Der kan siges
meget godt om planter - men som middel til reduktion af kvælstof (nitrat) er
der nok mest tale om ønsketænkning.
> I rensningsanlæg bruger man, så vidt jeg ved, filtrering over store
> mængder af groft filtermateriale som f.eks. div. plastbolde o.l. for at
> fjerne div. næringsstoffer ad biologisk vej. Her er man ikke så meget
Meget, meget sjældent. Man benytter overvejende aktiveret slam, hvilket
betyder at der ikke er tale om et medium med bakteriebelægning, men
allerhøjst flokke (fnug) frit svævende i spildevandet.
> interesseret i porøsitet som man er interesseret i store, grove
> overflader der kan sidde nogle "bakterikager" på. Materialet skal vel
> helst være så groft at der ikke finder tilstoppelse sted imellem de
> enkelte stykker filtermateriale. Sker dette, falder effektiviteten af
> filteret, da det effektive areal falder og der vil være områder i
> filtermassen, der slet ikke forsynes med vand
Her er tale om et såkaldt tricklefilter - hvilket mig bekendt ikke benyttes
overhovedet i DK (måske et enkelt anlæg i Østjylland).
vh
Jan
| |
Steen Suder (11-10-2002)
| Kommentar Fra : Steen Suder |
Dato : 11-10-02 22:35 |
|
Jan Bøgh wrote:
> "Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> wrote in message news:3da41fd2$1@owl...
>
>
>>Sidstnævnte kræver vandskift og/(eller ?) filtrering over bakterier, der
>>kan omsætte disse forbindelser (nitrobacter). Lad os kalde den
>
>
> Nitrobacter er en tvivlsom kandidat til dette nyttige arbejde. Sandsynligvis
> er der i højere grad tale om nitrosomonas, nitrospira og nitrococcus (ny
> viden baseret på genanalyse af ribosomalt RNA)
Er de ikke bare en smule beslægtede?
Kan det være at nitrobacter er en populærbetegnelse for gruppen?
>>En mellemvej er at sikre kraftig plantevækst da dette kan medvirke til
>>at binde nogle af de uønskede stoffer i levende biomasse, der ikke
>>belaster vandet. Man sørger derefter at høste godt og jævnligt i sin
>>skov af planter.
>
>
> I virkeligheden er denne metode nok mest hjernespind. Hvis man regner på
> N-indholdet i normal plantemasse, skal man høste enorme mængder. Så noget
> med en månedlig fyldning af en skraldesæk/middelstor fisk. Der kan siges
> meget godt om planter - men som middel til reduktion af kvælstof (nitrat) er
> der nok mest tale om ønsketænkning.
Jeg kan tilsyneladende kun bidrage med gammel viden,. Det er lidt
ligesom når man bliver fortalt at GroLux er ubetinget godt til planter i
akvarier.
>>I rensningsanlæg bruger man, så vidt jeg ved, filtrering over store
>>mængder af groft filtermateriale som f.eks. div. plastbolde o.l. for at
>>fjerne div. næringsstoffer ad biologisk vej. Her er man ikke så meget
>
>
> Meget, meget sjældent. Man benytter overvejende aktiveret slam, hvilket
> betyder at der ikke er tale om et medium med bakteriebelægning, men
> allerhøjst flokke (fnug) frit svævende i spildevandet.
Nu du skriver det... hvordan kunne man forestille sig at lave den slags
til akvariebrug?
Noget a la RedSea Merlin (fluidized bed)?
>>interesseret i porøsitet som man er interesseret i store, grove
>>overflader der kan sidde nogle "bakterikager" på. Materialet skal vel
>>helst være så groft at der ikke finder tilstoppelse sted imellem de
>>enkelte stykker filtermateriale. Sker dette, falder effektiviteten af
>>filteret, da det effektive areal falder og der vil være områder i
>>filtermassen, der slet ikke forsynes med vand
>
>
> Her er tale om et såkaldt tricklefilter - hvilket mig bekendt ikke benyttes
> overhovedet i DK (måske et enkelt anlæg i Østjylland).
OK.
Tak for oplysningerne.
Nu er jeg nysgerrig, men hvad er problemet med gruppen set fra dit
synspunkt?
--
Mvh. / Best regards,
Steen Suder < http://www.suder.dk/>
ICQ UIN 4133803
| |
Jan Bøgh (13-10-2002)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 13-10-02 15:30 |
|
"Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> wrote in message news:3da743e6$1@owl...
> Er de ikke bare en smule beslægtede?
Jo da - vel omtrent lige så tæt som mine relationer til en nordirsk
sumpmejse
> Kan det være at nitrobacter er en populærbetegnelse for gruppen?
Nope.
Men du er undskyldt. Den viden, jeg referer til, er faktisk meget ny
(efteråret 2001, prof. Per Halkær Aalborg Univ.)
> > Meget, meget sjældent. Man benytter overvejende aktiveret slam, hvilket
> > betyder at der ikke er tale om et medium med bakteriebelægning, men
> > allerhøjst flokke (fnug) frit svævende i spildevandet.
>
> Nu du skriver det... hvordan kunne man forestille sig at lave den slags
> til akvariebrug?
Jeg kunne umiddelbart forestille mig at det ville være hundesvært at styre
den temmeligt flygtige mængde aktivt slam, der skulle til, uden at få
slamflugt fra den beholder, der benyttes.
Jeg har overvejet problemet flere gange, men er stødt ind i nogle praktiske
problemer, der formentlig er så store, at man ud fra en
cost/benefitbetragtning med fordel kunne perfektionere de mere traditionelle
metoder (eller endnu lettere - blot forøge filtervolumen).
Et andet projekt, jeg kunne have lyst til at kaste mig ud i, var forsøg på
at lave en effektiv nitrifikation/denitrifikation (mon ikke det er det, der
menes med det noget diffuse udtryk kvælstoffiltrering, som jeg kan se har
været brugt i denne gruppe). Her er problemet at styre tilførslen af BOD
(kulstofholdige stoffer - sukker, sprit eller andre kulhydrater) er her
udfordringen sammen med en sikring af ikke at få anaerobe miljøer fra
filtret tilbage i akvariet.
> Nu er jeg nysgerrig, men hvad er problemet med gruppen set fra dit
> synspunkt?
Tjae - der er flere.
For det første synes jeg ikke at der er ret mange deltagere, der har særlig
lyst til at diskutere - det handler åbenbart mest om at få ret. Og får man
ikke det, gribes der normalt til uforskammetheder og personlige angreb. Og
da jeg IMHO selv mener at jeg i langt højere grad har bæret yder end nyder,
er dette temmeligt demotiverende.
Dernæst har der i gruppen været en almindelig udbredt uforskammethed - se
f.eks. nybegynderen Thomas Schreibers disrespekt for Ole Larsen i den tråd,
der nu er endt med at Ole åbenbart følger mit eksempel og vælger ikke at
deltage længere. Ole har fra gruppens start bidraget med mangt og meget
faktuelt. Ja jeg vil faktisk være så uforskammet at påstå, at Ole, Carsten
Gall og undertegnede nok har været de bidragydere, der har bidraget mest med
viden om akvaristik. Og da Ole og jeg nok har været de mest teoretiserende
har vi åbenbart nok bragt en stribe mere enfoldige sjæles pis i kog (f.eks.
omtalte TS - men han er absolut ikke den eneste, det forekommer mig at jeg
også på et tidspunkt har haft en endog ubehagelig udvksling med en fumpet
madamme fra Norge, der blev groft personlig). Så forudsætningen for at
deltage i gruppen har været enten at finde sig i TS m. fl.'s
uforskammetheder i tavshed (og det er ikke min natur), at tage diskussionen
med dem (og det minder lidt om sporten at kaste perler for svin) eller være
uendeligt pædagogiske i enhver ytring, da der er en udbredt holdning om at
alle må være lige berettigede til at mene et eller andet og at fremme disse
synspunkter, og at man derfor ikke må sige at de ikke har fattet synderligt
meget, ikke har argumenteret for synspunkterne eller ligefrem misforstået
almindelig baggrundsviden.
Endeligt gider jeg ikke tage de evindelige netikettediskussioner, der
åbenbart er nødvendige her - hvilket af en eller anden grund ikke optræder i
nært samme omfang i de udenlandske grupper, jeg følger. Måske fordi
temmeligt mange dayngre danskere qua opvæksten blandt kvindelige pædagoger i
rød stue er opdraget til en udsøgt navlepillende egocentricitet, og derfor
mener at regler gælder for andre, - og kun andre.
Så derfor mit valg om ikke at følge gruppen. Til gengæld er jeg da heldigvis
i den situation, at jeg så en gang imellem har fornøjelsen af at diskutere
akvariestof med andre via mail - og det er da også udmærket - selvom jeg af
en hel masse grunde er langt mere tiltrukket af usenet.
Og så brød jeg jo nok engang mine egne principper, men du fortjener
selvfølgeligt et svar på dit spørgsmål
--
mvh
Jan Bøgh
http://jan.boegh.net/akvarium/
| |
Steen Suder (13-10-2002)
| Kommentar Fra : Steen Suder |
Dato : 13-10-02 18:19 |
|
Jan Bøgh wrote:
> "Steen Suder" <sfs_news@suder.dk> wrote in message news:3da743e6$1@owl...
<KLIP opdateret viden>
Hvad betragtes som bedste filtertype (igen med cost/benefit for øje)?
Man er vel enig om at det drejer sig om stort volumen og dernæst enten
oversvømmet eller overrislet?
Note: ud fra betragtningen om at anaerobe modeller er svære at benytte i
vor målestok.
Eller hvad?
>>Nu er jeg nysgerrig, men hvad er problemet med gruppen set fra dit
>>synspunkt?
>
>
> Tjae - der er flere.
>
> For det første synes jeg ikke at der er ret mange deltagere, der har særlig
> lyst til at diskutere - det handler åbenbart mest om at få ret. Og får man
> ikke det, gribes der normalt til uforskammetheder og personlige angreb. Og
> da jeg IMHO selv mener at jeg i langt højere grad har bæret yder end nyder,
> er dette temmeligt demotiverende.
>
> Dernæst har der i gruppen været en almindelig udbredt uforskammethed - se
> f.eks. nybegynderen Thomas Schreibers disrespekt for Ole Larsen i den tråd,
> der nu er endt med at Ole åbenbart følger mit eksempel og vælger ikke at
> deltage længere. Ole har fra gruppens start bidraget med mangt og meget
> faktuelt. Ja jeg vil faktisk være så uforskammet at påstå, at Ole, Carsten
> Gall og undertegnede nok har været de bidragydere, der har bidraget mest med
> viden om akvaristik. Og da Ole og jeg nok har været de mest teoretiserende
> har vi åbenbart nok bragt en stribe mere enfoldige sjæles pis i kog (f.eks.
> omtalte TS - men han er absolut ikke den eneste, det forekommer mig at jeg
> også på et tidspunkt har haft en endog ubehagelig udvksling med en fumpet
> madamme fra Norge, der blev groft personlig). Så forudsætningen for at
> deltage i gruppen har været enten at finde sig i TS m. fl.'s
> uforskammetheder i tavshed (og det er ikke min natur), at tage diskussionen
> med dem (og det minder lidt om sporten at kaste perler for svin) eller være
> uendeligt pædagogiske i enhver ytring, da der er en udbredt holdning om at
> alle må være lige berettigede til at mene et eller andet og at fremme disse
> synspunkter, og at man derfor ikke må sige at de ikke har fattet synderligt
> meget, ikke har argumenteret for synspunkterne eller ligefrem misforstået
> almindelig baggrundsviden.
>
> Endeligt gider jeg ikke tage de evindelige netikettediskussioner, der
> åbenbart er nødvendige her - hvilket af en eller anden grund ikke optræder i
> nært samme omfang i de udenlandske grupper, jeg følger. Måske fordi
> temmeligt mange dayngre danskere qua opvæksten blandt kvindelige pædagoger i
> rød stue er opdraget til en udsøgt navlepillende egocentricitet, og derfor
> mener at regler gælder for andre, - og kun andre.
(Jeg har bevidst ikke klippet i ovenstående da jeg kun kan tilslutte mig
dets indhold.)
Tjah, det kan jeg desværre ikke tage stilling til; jeg har aldrig gået i
børnehave og min far er smed.
> Så derfor mit valg om ikke at følge gruppen. Til gengæld er jeg da heldigvis
> i den situation, at jeg så en gang imellem har fornøjelsen af at diskutere
> akvariestof med andre via mail - og det er da også udmærket - selvom jeg af
> en hel masse grunde er langt mere tiltrukket af usenet.
Uden overlagt at have til hensigt at ville placere mine kindben
centreret midt på dine balder, kan jeg kun beklage dit og dine fællers
valg i nærværende problemstilling, men dog udmærket sætte mig ind i den :-/
> Og så brød jeg jo nok engang mine egne principper, men du fortjener
> selvfølgeligt et svar på dit spørgsmål
Jeg er taknemmelig, omend det burde være usagt.
--
Mvh. / Best regards,
Steen Suder < http://www.suder.dk/>
ICQ UIN 4133803
| |
|
|