---

Jeg har et spørgsmål om, copyrights

Firmaet Homesoft i danmark lukkede ned i sommern 2000, og de har lavet
en del gode progammer, som nu ikke bliver solgt mere, grundet lukkning.
Der er en del mensker som stadig eftersøger deres programmer, bland
andet her på kandu.dk

Så jeg vil gerne vide.
1. Må man give registerings koder og kopier af deres program nu da de
ikke længere er til.
2. Hvor længe gælder deres copyright på de programmer som er ud på
market.

Der gå en del rygter her, fra folk der siger de har talt med nogle fra
homesoft dem vil jeg gerne have bekræftet om de kan være sande/lovlige.

CITAT
1. Firmaet er lukket og derfor er deres copyrights blevet offentlige..
Du kan selv ringe og spørge.
2. Jeg har selv registreret flere af deres programmer, og havde en
telefonisk samtale med dem vedr. licenser efter deres lukning, og dertil

svarede de "at det var ikke deres problem længere", og så må folk jo
selv prøve at skaffe dem anden steds fra.

Håber nogen ved lidt om dette, så vi kan alle kan komme til at bruge
deres programmer.

Mvh
Trix


--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

trixster skrev:

>Jeg har et spørgsmål om, copyrights

Det hedder ophavsret.

>Så jeg vil gerne vide.
>1. Må man give registerings koder og kopier af deres program nu da de
>ikke længere er til.

Nej.

§ 63.   Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet
   efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede
   værker efter længstlevendes dødsår. ...

Der er nogle særbestemmelser om edb-programmer, men de
indskrænker ikke ophavsrettens varighed.

>CITAT
>1. Firmaet er lukket og derfor er deres copyrights blevet offentlige..

Det kan kun være rigtigt hvis indehaverne af denne rettighed selv
har givet den fri.

>Du kan selv ringe og spørge.

En der lige er blevet fyret, er nok lidt ligeglad med hvad der
sker rent ophavsretsligt, men det gør det ikke nødvendigvis
korrekt hvad han siger.

>svarede de "at det var ikke deres problem længere"

Klart. Hvis firmaet ikke eksisterer mere, og de ikke får løn,
hvorfor skulle de så arbejde for firmaets kunder?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

In article <188upukkp3apk6iq2hil00ktvkvaeuc784@news.telia.dk>, Bertel Lund Hansen wrote:
> trixster skrev:
>
>>Jeg har et spørgsmål om, copyrights
>
> Det hedder ophavsret.
>
>>Så jeg vil gerne vide.
>>1. Må man give registerings koder og kopier af deres program nu da de
>>ikke længere er til.
>
> Nej.
>
> § 63.   Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet
>    efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede
>    værker efter længstlevendes dødsår. ...
>
> Der er nogle særbestemmelser om edb-programmer, men de
> indskrænker ikke ophavsrettens varighed.

sikker ?? ophavsretten for software tilhører jo ikke den enkelte
programmør, men firmaet, og hvis firmaet er dødt...




JonB

--

Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder", "skriv korrekt subject"
"ingen krydspost". Se http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

---

On Sat, 5 Oct 2002 17:47:57 +0000 (UTC), Jon Bendtsen
<bendtsen@diku.dk> wrote:

>sikker ?? ophavsretten for software tilhører jo ikke den enkelte
>programmør, men firmaet, og hvis firmaet er dødt...

Ophavsretten er altid personlig, da selskaber/firmaer ikke kan skabe
værker som sådan.

Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
udnyttelsesretten til værket.


--
Jakob Paikin, advokat
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk

Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.

---

Jakob Paikin wrote:
>
>
> Ophavsretten er altid personlig, da selskaber/firmaer ikke kan skabe
> værker som sådan.
>
> Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
> udnyttelsesretten til værket.

Jeg tør næsten ikke åbne næbbet for at klemme et lille pip ud, da jeg
ved, du normalt har ret meget tjek på den her slags ting. Men altså, du
mener at Microsofts tusinder af programmører har ophavsretten til
Windows, og at Microsoft blot har udnyttelsesretten? Betyder mærkatet
copyright Microsoft ikke noget?

Er der ikke forskel på, om en programmørs arbejdsindsats kan betegnes
som så "enestående", at den udgør et selvstændigt værk, men at det
ellers er arbejdsgiveren, der har ophavsretten?

--
Mvh. Kim Ludvigsen

---

> Jeg tør næsten ikke åbne næbbet for at klemme et lille pip ud, da jeg
> ved, du normalt har ret meget tjek på den her slags ting. Men altså, du
> mener at Microsofts tusinder af programmører har ophavsretten til
> Windows, og at Microsoft blot har udnyttelsesretten? Betyder mærkatet
> copyright Microsoft ikke noget?
>
> Er der ikke forskel på, om en programmørs arbejdsindsats kan betegnes
> som så "enestående", at den udgør et selvstændigt værk, men at det
> ellers er arbejdsgiveren, der har ophavsretten?

Du overser vist flg. afsnit i Paikins post

> > Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
> > udnyttelsesretten til værket.

Det medfører, at en arbejdsgiver i en ansættelseskontrakt kan betinge sig,
at vedkommende har ophavsretten til den ansattes arbejde.

Jeg kunne forestille mig at firmaer benyttede sig af den mulighed.

padre

---

Padre wrote:

> Det medfører, at en arbejdsgiver i en ansættelseskontrakt kan betinge
> sig, at vedkommende har ophavsretten til den ansattes arbejde.

> Jeg kunne forestille mig at firmaer benyttede sig af den mulighed.

Ja men så er vi tilbage ved udgangspunktet. Hvis det nu forholder sig
sådan... hvad siger loven så om kopiering af programmer ol.? (som Trixter
spørger om)


--
Rea721 AKA Leon Andrea leon@721.dk http://721.dk
Bevar Eskadrille 721 på Flyvestation Værløse
Den sidste operative Flyvestation på Sjælland.

---

> Ja men så er vi tilbage ved udgangspunktet. Hvis det nu forholder sig
> sådan... hvad siger loven så om kopiering af programmer ol.? (som Trixter
> spørger om)

Godt spørgsmål - rettigheder forsvinder ikke bare op i den blå luft fordi
ejeren dør eller ophører med at eksistere. Hvis selskabet er opløst, må der
vel være nogen, som har fået dets immaterielle rettigheder.

padre

---

Padre wrote:

> Godt spørgsmål -

Ja det ser faktisk sådan ud.

> rettigheder forsvinder ikke bare op i den blå luft
> fordi ejeren dør eller ophører med at eksistere. Hvis selskabet er
> opløst, må der vel være nogen, som har fået dets immaterielle
> rettigheder.

Hvis det er personer der dør er der jo altid en arving...og i sidste instans
staten. Men hvis vi taler om selskaber er der jo ikke nødvendigvis nogen der
ved at selskabet har et patent? Måske tilfalder den slags staten pr
automatik?...

--
Rea721 AKA Leon Andrea leon@721.dk http://721.dk
Bevar Eskadrille 721 på Flyvestation Værløse
Den sidste operative Flyvestation på Sjælland.

---

> Hvis det er personer der dør er der jo altid en arving...og i sidste
instans
> staten. Men hvis vi taler om selskaber er der jo ikke nødvendigvis nogen
der
> ved at selskabet har et patent? Måske tilfalder den slags staten pr
> automatik?...

Jeg tænkte mere på, at når et selskab opløses skyldes det som regel at
fordringer overstiger betalingsevne. Et eller andet sted sidder der
formentlig en kreditor, som har overtaget selskabets aktiver, herunder
immaterialrettigheder.

padre

---

"Padre" <spirito_santo@nospam.yahoo.com> writes:

> Jeg tænkte mere på, at når et selskab opløses skyldes det som regel at
> fordringer overstiger betalingsevne. Et eller andet sted sidder der
> formentlig en kreditor, som har overtaget selskabets aktiver, herunder
> immaterialrettigheder.

Kun hvis de frivilligt er gået med til at sælge ham ophavsretten.
---
§ 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres til
genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden eller hos
nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv.
---

Kreditorer kan altså, hvis jeg forstår det rigtigt, ikke kræve
ophavsretten overført nogen steder hen bare fordi man skylder dem
penge.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

> Kun hvis de frivilligt er gået med til at sælge ham ophavsretten.
> ---
> § 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres til
> genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden eller hos
> nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv.
> ---

Ophavsretten tilhørte ved selskabets opløsning ikke ophavsmanden, og den var
heller ikke overgået ved arv eller ægteskab, hvilket følger af lovens § 59,
som du selv har påpeget eksistensen af (jeg havde også glemt alt om den)



padre

---

Padre skrev:

>Jeg tænkte mere på, at når et selskab opløses skyldes det som regel at
>fordringer overstiger betalingsevne. Et eller andet sted sidder der
>formentlig en kreditor, som har overtaget selskabets aktiver, herunder
>immaterialrettigheder.

Ja, men problemet, som jo er reelt nok, er om han er klar over
det. Trix er jo egentlig bare ude på at sikre at andre kan komme
til at benytte programmerne.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Ja, men problemet, som jo er reelt nok, er om han er klar over
> det. Trix er jo egentlig bare ude på at sikre at andre kan komme
> til at benytte programmerne.

Det er jeg med på. Problemet er bare at finde ud af hvem der ejer
ophavsretten,

Jeg beskæftiger mig kun med hans spørgsmål om hvorvidt ophavsretten kunne
være "forsvundet" i kraft af selskabets opløsning.

padre

---

Padre wrote:

> Det er jeg med på. Problemet er bare at finde ud af hvem der ejer
> ophavsretten,
>
> Jeg beskæftiger mig kun med hans spørgsmål om hvorvidt ophavsretten kunne
> være "forsvundet" i kraft af selskabets opløsning.

Jeg ved ikke om det kan være til hjælp, men for et par år siden havde
jeg et tilsvarende problem med nogle programmer fra hedengangne
Circuit Design. Det firma, der havde overtaget, havde ingen interesse
i de specielle programmer, jeg var interesseret i, så aftalen blev,
at jeg fandt en ansat, der havde medvirket ved programudviklingen,
og fik en tilladelse.
Det lykkedes, og vi aftalte en GNU-licens, så jeg ikke kan videre-
sælge programmerne, men formidle dem til andre.

Men når det lykkedes at finde en ansat, skyldes det nok, at de var
med til at skrive et medlemsblad, så navne mv var offentlige.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Padre wrote:
>
>
> > Er der ikke forskel på, om en programmørs arbejdsindsats kan betegnes
> > som så "enestående", at den udgør et selvstændigt værk, men at det
> > ellers er arbejdsgiveren, der har ophavsretten?
>
> Du overser vist flg. afsnit i Paikins post
>
> > > Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
> > > udnyttelsesretten til værket.

Næh, det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg betragtede blot ikke
udnyttelsesretten som det samme som ophavsretten, men det er det måske?

--
Mvh. Kim Ludvigsen

---

> Næh, det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg betragtede blot ikke
> udnyttelsesretten som det samme som ophavsretten, men det er det måske?

Jeg vil tro der menes retten til at tjene penge på ophavsretten, hvilket må
være det væsentlige i denne sammenhæng.

padre

---

On Sat, 05 Oct 2002 22:03:11 +0200, Kim Ludvigsen <ludvig@mail.dk>
wrote:

>Jeg tør næsten ikke åbne næbbet for at klemme et lille pip ud, da jeg
>ved, du normalt har ret meget tjek på den her slags ting. Men altså, du
>mener at Microsofts tusinder af programmører har ophavsretten til
>Windows, og at Microsoft blot har udnyttelsesretten?

Nej Men det skyldes at Microsofts progammører er (i hvert fald
primært) underlagt amerikansk ret som har et andet udgangspunkt - se
mit svar til Peter G. C. for detaljerne.

Men var det her i landet, ville det i princippet være korrekt - dog
med modifikationer for ansættelsesforholdet, jf. mit samme svar.

>Betyder mærkatet copyright Microsoft ikke noget?

Nej - ikke som sådan.

Men Microsoft kan dog godt påtale overtrædelser af ophavsretten
(piratkopiering), da de handler på baggrund af en lovligt overdraget
rettighed.

>Er der ikke forskel på, om en programmørs arbejdsindsats kan betegnes
>som så "enestående", at den udgør et selvstændigt værk, men at det
>ellers er arbejdsgiveren, der har ophavsretten?

For at kunne få ophavsret skal der foreligge værkshøjde. Den
programmør, der skriver et helt banalt stykke kode får ikke ophavsret.

Når mange programmører (eller andre skabere af værker) arbejder
sammen, opstår der såkaldte fællesværker.

I praksis er problemet nætte stort, da det vil være reguleret i
programmørernes kontrakter.


--
Jakob Paikin, advokat
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk

Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.

---

Jakob Paikin skrev i news:0kcupuoignitgll0bdqdk363l7c7u59969@4ax.com

[klip]

> Ophavsretten er altid personlig, da selskaber/firmaer ikke kan skabe
> værker som sådan.

Er du helt sikker? Kan du dokumentere dette?

Jeg ved ikke meget om ophavsret, og hører gerne nærmere.

> Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
> udnyttelsesretten til værket.

Men arbejdsgiveren er jo et selskab....

/Peter


--
http://www.grauslund.com

---

> Men arbejdsgiveren er jo et selskab....

Det er jo ikke noget problem at et selskab *ejer* en rettighed.

Det Paikin siger er, at ophavsretten som udgangspunkt tilhører skaberen. Et
selskab kan ikke *skabe* noget, men det kan de personer, der udgør
selskabet. Derfor kan man aftale sig frem til at ophavsretten tilfalder
selskabet.

padre

---

On Sat, 5 Oct 2002 22:38:09 +0200, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>> Ophavsretten er altid personlig, da selskaber/firmaer ikke kan skabe
>> værker som sådan.
>
>Er du helt sikker? Kan du dokumentere dette?

Ja, hvis Koktvedgaards "Lærebog i Immaterialret" (4. udg) er
dokumentation nok...

At retten er personlig fremgår så vidt jeg kan se bl.a. af side 66ff,
hvor originalitetskravet beskrives - herunder at det kræver en
"personlig, skabende indsats". Det kan et selskab eller anden juridisk
person efter min opfattelse ikke opfylde - det kan derimod
medarbejderne.

Mere generelt har Koktvedgaard på side 97ff en gennemgang af
spørgsmålet om arbejdstageres ophavsret.

I anglo-amerikansk ret er udgangspunktet nok nærmest at retten til et
værk frembragt under ansættelsen tilhører arbejdsgiveren, mens
kontinental-europæisk ret tager udgangspunkt i at ophavsretten opstår
hos bestemte, levende mennesker.

Værker frembragt i ansættelsesforhold kan udnyttes i sædvanligt omfang
af virksomheden, hvis det ligger inden for dennes aktivitetsområde
(aviser må udgive artikler, skrevet af journalisterne osv.).

Hvis intet er aftalt om udnyttelsens omfang må man - efter
Koktvedgaards opfattelse - se på hvad der er almindeligt i branchen.

Det oprindelige spørgsmål i tråden (lukket firma) behandles ikke
direkte, men man må i den forbindelse tænke på at de "gamle" produkter
- i hvert fald i en konkurssituation - kan repræsentere en værdi ved
salg til andre virksomheder. Man kunne også forestille sig at de
egentlige ophavsmænd (programmørerne) fik rettighederne tilbage,
således at de kunne vælge at videreudvikle.

Derfor bliver produkter fra lukkede virksomheder ikke automatisk
public domain.

>> Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
>> udnyttelsesretten til værket.
>
>Men arbejdsgiveren er jo et selskab....

Ja, men det er uden betydning for udnyttelsen (som adskiller sig fra
"selve" ophavsretten, der også omfatter respektretten og
faderskabsretten, jf. OHL §3).


--
Jakob Paikin, advokat
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk

Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.

---

Jakob Paikin skrev i news:i9pvpugimp7b3ck9tcgfhr5ku58b8vfu4c@4ax.com

[klip]

> Ja, hvis Koktvedgaards "Lærebog i Immaterialret" (4. udg) er
> dokumentation nok...

Meget fint - tak.

> At retten er personlig fremgår så vidt jeg kan se bl.a. af side 66ff,
> hvor originalitetskravet beskrives - herunder at det kræver en
> "personlig, skabende indsats". Det kan et selskab eller anden juridisk
> person efter min opfattelse ikke opfylde - det kan derimod
> medarbejderne.

Ok - men man kan altså overdrage retten/rettigheden til selskabet som sådan.
Har jeg forstået det korrekt? Herefter til kommer rettigheden selskabet -
men hvad sker der, når selskabet likvideres/ går konk.? Så overdrages
rettigheden vel til en ny juridisk person? Det svarer du vist på nedenfor.
Rettigheden forsvinder jo i hvert fald ikke. Spørgsmålet er hvad der
sker, hvis der ikke tages stilling til en overdragelse i konkurssituationen.

[klip]

> Derfor bliver produkter fra lukkede virksomheder ikke automatisk
> public domain.
>

[klip]

> Ja, men det er uden betydning for udnyttelsen (som adskiller sig fra
> "selve" ophavsretten, der også omfatter respektretten og
> faderskabsretten, jf. OHL §3).

Ahhh

Hvad lægger man i retten til at udnytte?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

On Sun, 6 Oct 2002 10:16:01 +0200, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>Ok - men man kan altså overdrage retten/rettigheden til selskabet som sådan.
>Har jeg forstået det korrekt? Herefter til kommer rettigheden selskabet -

Jep.

>men hvad sker der, når selskabet likvideres/ går konk.? Så overdrages
>rettigheden vel til en ny juridisk person? Det svarer du vist på nedenfor.
> Rettigheden forsvinder jo i hvert fald ikke. Spørgsmålet er hvad der
>sker, hvis der ikke tages stilling til en overdragelse i konkurssituationen.

Jeg tør ikke give et sikkert svar. Men da rettigheden jo næppe
forsvinder er det nærliggende at antage, at den falder tilbage til den
oprindelige, fysiske, ophavsmand.

Men er der en større og måske reelt ukendt kreds af personer bliver
det noget vanskeligt at håndtere.

Det praktiske resultat er nok, at der ikke er nogen der vil søge at
retsforfølge krænkelser, medmindre de er helt klar over at de har
rettigheden og agter at udnytte den.

>> Ja, men det er uden betydning for udnyttelsen (som adskiller sig fra
>> "selve" ophavsretten, der også omfatter respektretten og
>> faderskabsretten, jf. OHL §3).
>
>Ahhh
>
>Hvad lægger man i retten til at udnytte?

Det må være §1-rettighederne (mangfoldiggørelse, offentliggørelse,
fremvisning, udlåning osv.)


--
Jakob Paikin, advokat
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk

Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.

---

Jakob Paikin skrev i news:9hsvpug6usequr59n91u64l57e4qa9e1nk@4ax.com

Tak for din (ikke helt usikre) redegørelse

[klip]

> Det må være §1-rettighederne (mangfoldiggørelse, offentliggørelse,
> fremvisning, udlåning osv.)

Ok - det er vel også denne rettighed, der er af interesse. Den kan vel være
til genstand for overdragelse og kreditorforfølgning?

/Peter


--
http://www.grauslund.com

---

Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> writes:

> On Sat, 5 Oct 2002 22:38:09 +0200, "Peter G C"
> <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

> >Men arbejdsgiveren er jo et selskab....
>
> Ja, men det er uden betydning for udnyttelsen (som adskiller sig fra
> "selve" ophavsretten, der også omfatter respektretten og
> faderskabsretten, jf. OHL §3).

Men OHL siger at det, specifikt for edb-programmer, er *ophavsretten*
der overgår til firmaet:
---
Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i ansættelsesforhold

§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en
arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter
arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.
---

Jeg ved dog ikke hvad arvelovgivningens almindelige regel siger om
"døde" firmaer.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

On 06 Oct 2002 10:42:07 +0200, Lasse Reichstein Nielsen
<lrn@hotpop.com> wrote:

>Men OHL siger at det, specifikt for edb-programmer, er *ophavsretten*
>der overgår til firmaet:

Ak - jeg havde glemt at der var en særregel for EDB-programmer. Jeg
huskede kun hovedreglen


--
Jakob Paikin, advokat
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk

Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.

---

"Jakob Paikin" <jp@dklaw.dk> wrote in message
news:0kcupuoignitgll0bdqdk363l7c7u59969@4ax.com...
> On Sat, 5 Oct 2002 17:47:57 +0000 (UTC), Jon Bendtsen
> <bendtsen@diku.dk> wrote:
>
> >sikker ?? ophavsretten for software tilhører jo ikke den enkelte
> >programmør, men firmaet, og hvis firmaet er dødt...
>
> Ophavsretten er altid personlig, da selskaber/firmaer ikke kan skabe
> værker som sådan.
>
> Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
> udnyttelsesretten til værket.

Ophavsretsloven:
§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager
under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger,
overgår til arbejdsgiveren.

Der er altså ikke behov for nogen overdragelse, den framgår af loven.

/Per

---

Jeg vil hermed takke for alle svarene der er kommet.

Jeg kan også oplyse at jeg har taget kontakt til nordsoft og talt med
dem.
De fortæller mig at firmet homesoft er et datter selskab af nordsoft, og
de findes endnu, de laver bare ikke mere ved deres programmer, de laver
en hel anden slags løsninger.
Jeg fik også en kontakt som jeg skal skrive til for at høre vi kan for
lov til at bruge deres programmer public-domain, da de ikke liger inde
med mere det blev smidt ud i forbindelse med at de valgt at droppe deres
programmer.

Hvis jeg kan få den tilladelse til at sprede deres programmer vil jeg
lave en hjemmeside hvor man kan downloade de programmer fra homesoft som
jeg ligger inde med, og håber så at jeg kan får fat i de andre
programmer som så vil blive lagt op til fri download.

Endnu en gang tak.

Mvh
Trix

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

> Firmaet Homesoft i danmark lukkede ned i sommern 2000, og de har lavet
> en del gode progammer, som nu ikke bliver solgt mere, grundet lukkning.
> Der er en del mensker som stadig eftersøger deres programmer, bland
> andet her på kandu.dk

Homesoft var registreret som:
Homesoft A/S
Maren Turis Gade 2
9000 Aalborg
9811 1188
9811 1088
homesoft@homesoft.dk homesoft.dk

På http://www.publi-com.dk kan du finde følgende firmaer på samme adresse:

20608005 NORSOFT A/S
14402403 NORSOFT HOLDING A/S

http://www.norsoft.dk

Måske kan de hjælpe dig.

Andy







>
> Så jeg vil gerne vide.
> 1. Må man give registerings koder og kopier af deres program nu da de
> ikke længere er til.
> 2. Hvor længe gælder deres copyright på de programmer som er ud på
> market.
>
> Der gå en del rygter her, fra folk der siger de har talt med nogle fra
> homesoft dem vil jeg gerne have bekræftet om de kan være sande/lovlige.
>
> CITAT
> 1. Firmaet er lukket og derfor er deres copyrights blevet offentlige..
> Du kan selv ringe og spørge.
> 2. Jeg har selv registreret flere af deres programmer, og havde en
> telefonisk samtale med dem vedr. licenser efter deres lukning, og dertil
>
> svarede de "at det var ikke deres problem længere", og så må folk jo
> selv prøve at skaffe dem anden steds fra.
>
> Håber nogen ved lidt om dette, så vi kan alle kan komme til at bruge
> deres programmer.
>
> Mvh
> Trix
>
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>