claus v wrote:
> min nabo har et birke træ til at stå i skel eller meget tæt dvs klods op
af hegnet, samtlige blade fra træet falder på min terrasse sådan føles det
i hvertfald og hvert forår må jeg bruge tonsvis af energi på at rense
fliserne kun lige under dette træs grene for grønne alger
> kan man med en eller anden lov i hånden bede naboen om at beskære træet
> eller kan man selv gå i gang
Hegn og godt naboskab.....læs her:
vh/ flem
Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i
venskabelighed. Et hegn mellem ejendomme er en del af naboskabet.
Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres
ejendomme skal se ud. Men der er undtagelser. I lokalplaner, servitutter og
deklarationer eller andre lokale regler kan der være begrænsninger, som skal
overholdes.
Man kan ikke lave en aftale med sin nabo, som strider mod tinglyste
lokalplaner, servitutter, deklarationer eller andre lokale regler.
Hvis man ikke kan blive enig med sin nabo om et fælleshegn, skal
reglerne i hegnsloven bruges. Denne pjece handler om hegnsloven og beskriver
hovedreglerne for hegn. Pjecen beskriver ikke reglerne for f.eks.
industrigrunde og landejendomme.
Hvad er et hegn? Hegn opdeles i "fælleshegn" "eget hegn" og "indre
hegn".
Fælleshegn står i skellet mellem to grunde og ejes af de to grundejere
i fællesskab. Eget hegn står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter
og ejes af den grundejer på hvis ejendom hegnet står.
De to typer hegn hører under hegnsloven.
Indre hegn er et hegn, som enten ikke følger skellinien eller som står
mere end 1,75 meter fra skellet. Hegnsloven gælder ikke for indre hegn.
Et hegn kan have mange udformninger. Det kan f.eks. være en hæk, et
plankeværk, raftehegn, trådhegn eller en mur.
Regler for fælleshegn og eget hegn Naboerne må selv bestemme, hvordan
deres hegn skal se ud, dog med hensyntagen til tinglyste servitutter,
deklarationer, lokalplaner m.v. Hvis man ikke kan blive enig, er
udgangspunktet, at hegnet skal være 1,8 meter højt. Et fælleshegn skal stå i
selve skellet. Hegnet skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de
to grunde. Egne hegn må være 1,8 meter plus afstanden til skellet. Dette
hegn må ikke genere et eventuelt fælleshegn, og der skal være plads til at
vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe
for naboen end et fælleshegn.
Opsætning og vedligeholdelse af hegn Naboer skal normalt deles om
arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn.
Hvis en nabo misligeholder sine pligter, kan den anden nabo bede hegnsynet
om at foretage hegnsyn og påtale forsømmelserne.
Hvis en nabo ønsker et fælleshegn skal den anden nabo som hovedregel
deltage i arbejdet og i udgifterne til rejsning af et fælleshegn. Naboerne
skal enes om, hvilket hegn, der skal være, og de skal i fællesskab fremover
afholde udgifterne og arbejdet med fælleshegnets vedligeholdelse.
Hvis en grundejer opsætter et hegn, der grænser op til en vej, sti
eller plads, skal det stå på ens egen grund. Hegnet må ikke vokse ud over
skellinien ud på/over rabat, vej, sti eller plads.
Et hegn må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller
sving. Eget hegn og hegn, der grænser op til vej, sti eller plads, skal
grundejeren normalt selv opsætte, vedligeholde og betale.
Et hegn skal holdes i god stand og vel vedligeholdt. Det betyder, at
en hæk normalt skal klippes en til to gange om året. Naboerne må selv finde
ud af, hvornår det skal ske. Den jord, der støder op til fælleshegnet, må
ikke anvendes, så det skader hegnet.
Hvis man har lejet en ejendom, skal man normalt også vedligeholde de
hegn, som hører med til ejendommen. Vil en nabo klage over et hegn, der
hører til en udlejet ejendom, skal man henvende sig til ejeren.
Ændring af hegn Hvis man ønsker at ændre et fælleshegn, skal man være
enig med sin nabo om det. Kan man ikke blive enig og ønsker man fortsat at
ændre hegnet kan man henvende sig til hegnsynet i kommunen.
Egne hegn må man derimod gerne ændre eller fjerne. Hvis der ikke er et
andet hegn mellem de to ejendomme, skal naboen have besked mindst en måned
før man fjerner hegnet eller ændrer det væsentligt.
Træer Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle
tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. Hegnsynet kan på et hegnsyn
vurdere, om træerne har karakter af et hegn. Den vurdering bygger bl.a. på,
hvor mange træer der er, om de er ensartede og af samme størrelse. Træerne
skal stå på en lige række og med kort indbyrdes afstand og ikke længere end
1,75 meter fra skellet. Endelig skal træerne udgøre en væsentlig del af
skellets længde.
Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et hegn og beskadige det,
og træets grene må ikke være til fare for andre. Træer må heller ikke
forhindre naboen i at færdes på sin grund med haveredskaber eller lignende.
Enkeltstående træer hører ikke ind under hegnsloven. Hvis man ønsker
at klage over, at naboens enkeltstående træer skygger, eller at grenene
vokser ind over ens grund eller lignende, kan man lægge sag an ved den
lokale underret. Hvis træerne udgør et hegn, kan grundejerne i stedet for
henvende sig til hegnsynet i kommunen
Bygninger Hegnsynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet.
Carporte, udhuse og lignende bygninger skal opfylde reglerne
i »bygningsreglementet for småhuse" og "bygningsreglementet.
Hvis carporte og udhuse efter tilladelse/dispensation fra kommunen
står i skellet, kan de erstatte hegnet, hvor de står. Bygninger, opført i
skel, må normalt ikke være højere end 2,5 meter. Der er også regler for,
hvor lang en bygning i skellet må være. Hvis man vil klage over bygninger i
skellet, skal man henvende sig til Borgerservice, bygningsmyndigheden,
Rådhuset
Hvor er skellet? Hvis man er i tvivl om, hvor skellet mellem to grunde
ligger, kan grundejerne bede en landinspektør foretage en skelafsætning
eller skelforretning. Det betyder, at grundejerne selv skal bestille og
betale en landinspektør for at afsætte skellet. Opmærksomheden henledes på,
at en skelforretning kan være en ret dyr affære.
Hegnsyn I første omgang bør naboerne selv prøve at lave en aftale
eller et forlig om det hegn, de er uenige om. Hvis det ikke er muligt, kan
man skriftligt anmode hegnsynet om at få foretaget et hegnsyn. I brevet skal
der stå hvem, hvor og hvad, man klager over.
Når man har klaget over et hegn, kommer det lokale hegnsyn på besøg og
ser på hegnet og forholdene. Involverede grundejere vil blive indkaldt til
hegnsynet ved anbefalet brev.
Hegnsynet er uafhængigt og består af tre personer, der er udpeget af
byrådet.
Hegnsynet vil forsøge at få naboerne til at blive enige. Hvis det ikke
kan lade sig gøre, afgør hegnsynet sagen ved kendelse. Et hegnsyn koster
omkring 1125 kroner. Honoraret til hegnsynet er besluttet af Folketinget,
der også løbende regulerer honoraret. Det vil som regel være den person, der
taber sagen, som skal betale for hegnsynet. Hvis man ikke har råd til at
betale for et hegnsyn, kan det lokale statsamt søges om hjælp til at betale
sagens omkostninger.
Anke Hvis man er utilfreds med hegnsynets afgørelse, kan grundejerne
anke afgørelsen til Landvæsenskommissionen. Formanden for
Landvæsenskommissionen skal have modtaget anken inden fire uger efter
hegnsynets afgørelse. Hegnsynets afgørelser om »vedligeholdelse af hegn" kan
ikke ankes.
--
Regards
Zillyink.dk
remove "
" from @