/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Reklamationer ved privat salg
Fra : Jens Didriksen


Dato : 03-10-02 22:23

Hvad siger loven omkring reklamationer ved køb/salg af mc private indbyrdes?

Hvis jeg køber en mc efter at have prøvekørt den, fundet prisen rimelig og
derefter skrevet under på at "MC'en er købt som beset/testet og uden
garanti/reklamation" - kan jeg så bagefter komme og brokke mig til den
private sælger hvis motorcyklen har en defekt og har hjeg krav på at han
skal udbedre skaden?

Er den ikke købt som beset eller hvad???

Ved køb hos en forhandler er der vist noget med at de SKAL give en form for
reklamation ifølge en ny lov (?) men hvordan ser det ud rent juridisk ved
handel mellem private?

JD





 
 
Claus Rolsted (04-10-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rolsted


Dato : 04-10-02 12:32

"Jens Didriksen" <jens@didriksen.dk> wrote in message news:<3d9cb4c3$0$1009$ba624c82@nntp04.dk.telia.net>...

> Hvad siger loven omkring reklamationer ved køb/salg af mc private indbyrdes?
>
> Hvis jeg køber en mc efter at have prøvekørt den, fundet prisen rimelig og
> derefter skrevet under på at "MC'en er købt som beset/testet og uden
> garanti/reklamation" - kan jeg så bagefter komme og brokke mig til den
> private sælger hvis motorcyklen har en defekt og har hjeg krav på at han
> skal udbedre skaden?
>
> Er den ikke købt som beset eller hvad???

JA og NEJ. Der er ikke noget entydigt svar på dit spørgsmål, Jens.

For det første så gælder købeloven også for køb og salg mellem
private. Du er bare ikke stillet som forbruger og får dermed ikke
adgang til de specielle rettigheder, forbrugere normalt er begunstiget
med overfor den professionelle sælger.

Der er en bestemmelse i loven, som indeholder princippet caveat emptor
(§ 47). Denne siger, at køberen skal se sig for, - dvs. fejl og
mangler, som var til stede ved købet, og som du med al rimelighed
kunne opdage ved en almindelig undersøgelse, kan du ikke senere komme
og gøre manglen gældende.

For så vidt angår "købt som beset", så siger købelovens § 77, stk. 1:
"Selv om salgsgenstanden er solgt, som den er og forefindes eller med
tilsvarende forbehold [altså som beset], kan køberen i de tilfælde,
der er nævnt i § 76, stk. 1, nr. 1-3, påberåbe sig, at genstanden
lider af en mangel. Det samme gælder, hvis genstanden er i væsentlig
ringere stand, end køberen under hensyn til prisen og omstændighederne
i øvrigt havde grund til at regne med."

Karnov nævner i sine noter, at et "købt som beset"-forbehold dog kan
være gyldigt, og at køber, såfremt anvendelsen af forbeholdet har
været rimelig, må tåle en vis afvigelse fra den standard, han ellers
ville være berettiget.
Bemærk i øvrigt at eventuelle mangler skal ses i forhold de øvrige
omstændigheder, dvs. f.eks. om prisen har været specielt lav.


Sælger skal yderligere opfylde sin loyale oplysningspligt, - dvs. at
hvis du direkte spørger til en bestemt egenskab eller del, og sælger
fortier eller ikke nævner noget, som han har kendskab til, og som han
formoder vil have betydning for din vurdering af, om du vil købe, så
kan du senere gøre denne "fejl" gældende, uanset om mc'en er købt "som
beset" ell.l.

Det samme gælder, hvis du fortæller sælger om dine forudsætninger for
købet (f.eks. hvis du har deciderede krav til maskinen, eller det du
skal bruge maskinen til), så det står sælger klart, hvad du
forudsætter, at den kan, og han så mod bedre vidende fortier eller
ikke nævner noger, som kan forventes at have betydning for din
vurdering af købet.


Meget af ovennævnte er ren teori. I virkeligheden spiller det også
ind, hvor meget du reelt kan bevise, eller man udefra objektivt kan
sige, at man kan forvente af en tilsvarende maskine (samme pris,
stand, alder, model, km-stand osv., med fradrag af almindelig
forventelig slidtage gennem årene).


> Ved køb hos en forhandler er der vist noget med at de SKAL give en form for
> reklamation ifølge en ny lov (?) men hvordan ser det ud rent juridisk ved
> handel mellem private?

Ja, købeloven stiller forbrugere noget bedre ved handel med
professionelle handlende. Bl.a. indeholder den nye købelov (gældende
fra 1.1.02.) den formodningsregel, at hvis mc'en går i stykker inden
for 6 mdr fra købet, så antager man automatisk, at manglen var til
stede ved købet (med mindre sælger kan bevise det modsatte). Dog igen
her skal man huske på at en maskine altid (med mindre andet angives)
sælges som i almindelig god stand som for en tilsvarende model (samme
alder, årgang, stand, km osv). Du kan altså ikke komme og brokke dig
over en ødelagt sliddel, som ALTID går i stykker på pågældende model
med den alder.


Nå, det var vist et lidt langt indlæg - håber du fik noget ud af
det.....
-- jeg må hellere se at komme tilbage til arbejdet

Mvh.
Claus Rolsted,
forhåbentligt snart mc-ejer

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177518
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408647
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste