"Peter Lind" <peterlind@hotmail.com> writes:
> Det er korrekt, der er to mærker, omridset af en oval og den udfyldte oval.
> Jeg kan ikke huske hvilken der kommer først.
Hmm, omrids af oval og udfyldt oval kan jeg ikke mindes at have set.
Mærkerne laves på det mellem-negativ, som biografkopierne fremstilles
ud fra. Det mest normale i dag er, at begge mærker er cirkelformede
(hvilket betyder at de vil blive vist på lærredet som en oval, hvis
billedet bliver projiceret gennem en anamorfisk optik (1:2,39) og
som en cirkel, hvis de bliver projiceret gennem en normal sfærisk
optik (1:1,85, 1:1,66 og 1:1,37)). På visse ældre film kan man dog
opleve, at det første mærke ("motor start") er kvadratisk, mens
det andet mærke ("overblænding") er cirkelformet. Og i sjældne
tilfælde kan man også opleve mere eksotiske former på mærkerne
- f.eks. stjerneformede mærker. Sidstnævnte kan ses på ældre
Technicolor dye transfer (også kendt som "dye imbibition" eller "IB")
kopier.
En film er opdelt i akter på op til 2000 fod (600 meter = lidt over
22 minutter). Dette skyldes især praktiske forhold omkring
håndteringen af filmen ved fremstillingen af kopier. Hver akt
kan godt være kortere end de 2000 fod, men det er som sagt en
øvre grænse for, hvor meget film man kan håndtere af gangen
i de maskiner, der bruges til at fremstille kopierne.
Det første mærke - "motor start" - er placeret præcis 168 billeder
(7 sekunder) inden sidste billede på akten. Dette mærke er et
signal til operatøren om, at han skal starte motoren på den
maskine, der skal blændes over til. Startstrimlen ("kongerækken")
på denne maskine er så lagt i således, at det vil tage præcis
7 sekunder fra motoren starter og til det første billede på
den nye akt når frem til billedvinduet.
Det andet mærke - "overblænding" (eller "changeover" på udenbysk) -
er placeret 20 billeder før sidste billede på akten. Når
operatøren ser dette mærke, skal han aktivere overblændings-
funktionen, som lukker for lyset på den ene maskine og lukker
op for lyset på den anden (hvor første billede af den nye akt
så i mellemtiden forhåbentlig er nået frem til billedvinduet).
De 20 billeder er der for at tage højde for, at de halvgamle
operatører trods alt har en vis reaktionstid.
Begge mærker ligger i fire på hinanden følgende billeder.
Det vil altså sige, at de i alt bliver vist i 1/6 sekund.
> De fleste biografer skifter dog ikke længere mellem fremvisere, men sætter
> filmspolerne sammen til en lang - og derfor ser vi ikke længere de mærker
> (de bør også sættes uden for det synlige område på filmen).
Mærkerne er der skam stadig - også selvom filmen køres fra
tallerkener eller spoletårne. Og mærkerne skal naturligvis være
i det synlige område på filmen - ellers ville de jo ikke gøre
den store gavn for en operatør, som skulle køre manuel overblænding.
Men det er korrekt, at langt de fleste biografer i dag afvikler
filmene fra forskellige former for "long playing devices" - enten
tallerkener eller spoletårne med spoler med kapacitet på op
til 5000 meter film (lidt over 3 timer). I de fleste biografer
med flere sale er der også forskellige former for automatik
til at hjælpe operatøren. Man "koder" filmen ved at placere
små stykker selvklæbende aluminiumsfolie på filmen de steder,
hvor der skal ske et eller andet (skift til andet billedformat,
tænd og sluk af salslys, afslutning af forestilling). I de
nyeste biografer anvender man computerstyrede kinomaskiner,
hvor man kan programmere maskinen til mange forskellige
funktioner ved hjælp af disse stykker alu-folie.
--
-- Torben.