/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Lante kysser bedre....
Fra : Kate


Dato : 01-10-02 20:42

Tja, det må altså være den dom Mowgli har afsagt. Flere gange når vi
alle har ligget i sofaen og dovnet den så har Mowlgi rejst sig når jeg
er begyndt at kysse ham og gået hen til Lante som altså vasker ham fra
top til tå, incl rumpehul

Mine to smådrenge er bare rigtigt glade for hinanden og det er jo
skønt. Sofie knurrer stadig hvis Mowser kommer for tæt på, men på den
anden side hun knurrer også af de andre drenge, så det er bare hendes
måde.
Johan har accepteret Mowser, men gider dog ikke ligge i arm med ham. I
søndags fik de alle fisk, skrubbe, stort hit. Førhen havde jeg tre
madskåle, fordi ingen rigtigt ku' enes om en tallerken. Nu kan jeg give
drengene en middagstallerken og Sofie får så sin egen tallerken i et
andet hjørne og ingen ballade, med mindre hun bliver først færdig for
så rydder hun kredsen omkring den store tallerken.

Fræs er der masser af og når Mowgli så kommer drønende med 280 km/t så
forfejler han sit spring ca hver anden gang I går hang han og
sprællede på reolen ved siden af mig fordi han kun fik fat med det
yderste af neglene på øverste hylde. Dog fik han jaget kløerne ind i
stolpen og kom op på toppen af reolen, som han så begyndte at tømme
systematisk. Han er inde i den fase hvor man skubber ting ud over
kanten og så sidder og kigger efter hvor det blev af.

Gotta love him

Forresten, Mette, hvordan går det med Mille og Rufus?

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

 
 
Denise (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Denise


Dato : 02-10-02 10:10

Hej Kate

"Kate" <joeyREMOVE@oliwer.dk> wrote in message
news:3d99fa97$0$18120$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Mine to smådrenge er bare rigtigt glade for hinanden og det er jo
> skønt. Sofie knurrer stadig hvis Mowser kommer for tæt på, men på den
> anden side hun knurrer også af de andre drenge, så det er bare hendes
> måde.

Det er godt Lante har fået en ven og de hygger sammen. Mht Sofie, det er jo
nok ligesom Molly: Molly kan bare ikke lide drengene, og det er lidt synd
for Blonde. Han farer altid hen til hende og vil gnide hoved, og så stikker
hun ham som regel en lussing. Så går han hen til Dino og bliver vasket
Utroligt at han bliver ved med Molly. Dino kommer stille og roligt hen til
hende og får som regel et lille vask i panden. Men han skal ikke blive for
længe hos hende, for så får han sikkert også en lussing . Som jeg
tidligere har sagt, de hunmisser er sq godt nok underlige.

> Johan har accepteret Mowser, men gider dog ikke ligge i arm med ham. I
> søndags fik de alle fisk, skrubbe, stort hit. Førhen havde jeg tre
> madskåle, fordi ingen rigtigt ku' enes om en tallerken. Nu kan jeg give
> drengene en middagstallerken og Sofie får så sin egen tallerken i et
> andet hjørne og ingen ballade, med mindre hun bliver først færdig for
> så rydder hun kredsen omkring den store tallerken.

Molly har også sin egen skål med W/D, men så maver Dino sig ind på skålen,
og hvis hun ikke flytter sig så stikker han poten ned i maden Så lader
hun ham spise. Så hvis der kommer nogle og vil tage hendes mad får de stille
og roligt lov, og det undrer mig at hun ikke skælder ud.

> Fræs er der masser af og når Mowgli så kommer drønende med 280 km/t så
> forfejler han sit spring ca hver anden gang I går hang han og
> sprællede på reolen ved siden af mig fordi han kun fik fat med det
> yderste af neglene på øverste hylde. Dog fik han jaget kløerne ind i
> stolpen og kom op på toppen af reolen, som han så begyndte at tømme
> systematisk. Han er inde i den fase hvor man skubber ting ud over
> kanten og så sidder og kigger efter hvor det blev af.

Blonde laver også meget fræs, han er jo meget slank og atletisk og han
opfører sig som en killing, selv om han er 7½. Så får den hele vejen fra
løbegården, gennem gangen ind i stuen og hen over ryglænet på divanen, ind
gennem tremmerne der adskiller stuerne, en glidetur i en løber på bordet og
så ud i løbegården igen. Molly bakker ind under bordet for ikke at blive
løbet over ende og Dino prøver at følge efter ham, men han er jo noget
tykkere så det går lidt langsommere, hihi de er godt nok skøre.
Blonde's seng er i øjeblikket ovenpå en stor papkasse, der har været
fjernsyn i, så den ligger og roder i stuen, men man kan jo ikke nænne at
tage den fra ham.
Dino er begyndt at bruge hulen på krassetræet. Det er sådan en hule hvor der
er hul foran og også hul i pladen i toppen af hulen. Den var nu vendt så
hullet vendte nedad for Blonde plejede at ligge ovenpå hulen så var det jo
synd der var hul. Dino begyndte så at ligge inde i hulen og det betød jo at
hans tykke mave hang ned gennem hullet. Det regnede jeg jo med var
ubehageligt, så fat i Claus "Vi skal altså skille krassetræet ad og vende
hulen, så hullet er i toppen". "Hvorfor det" siger han, "katten vil vel
ikke ligge med maven ned gennem hullet hvis det generer ham". Men altså jeg
_ville_ have vendt den. Efter meget besvær og lidt skænderi fik vi det
ordnet. Ih altså, tror du ikke den dumme kat så bare lægger sig oven på
hulen, så maven stadig kan hænge ned gennem hullet Ja, Claus rystede jo
bare på hovedet, og gik ind til sin computer
Hilsen Denise



Kate (04-10-2002)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 04-10-02 21:15

"Denise" <Denise.Reindel@*NOSPAM*sas.dk> wrote in
news:3d9ab846$0$18140$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> Dino kommer stille og roligt hen til
> hende og får som regel et lille vask i panden. Men han skal ikke
> blive for længe hos hende, for så får han sikkert også en lussing
> .

Ingen går til Sofie for så står den på smæk men hun går da nogle
gange hen til Johan og giver ham et let slik i panden, når han så
kigger op hvæser hun af ham. Skøre kugle
Mowgæi har overhovedet ingen respekt og hun ved stadig ikke helt
hvordan hun skal takle ham, men han får hverken flere eller færre hvæs
end de to andre, så det er ganske godt.

> Molly har også sin egen skål med W/D, men så maver Dino sig ind på
> skålen, og hvis hun ikke flytter sig så stikker han poten ned i maden
> Så lader hun ham spise. Så hvis der kommer nogle og vil tage
> hendes mad får de stille og roligt lov, og det undrer mig at hun ikke
> skælder ud.

Ja, det undrer også mig med Sofie. Hun forlader også scenen hvis nogen
går til hendes R/D dog hvis de får fisk eller andet rigtigt godt, så
står den på ballade hvis nogen, Lante for han er hurtigst, forsøger sig
med hendes skål

> _ville_ have vendt den. Efter meget besvær og lidt skænderi fik vi
> det ordnet. Ih altså, tror du ikke den dumme kat så bare lægger sig
> oven på hulen, så maven stadig kan hænge ned gennem hullet Ja,
> Claus rystede jobare på hovedet, og gik ind til sin computer

Hahahaha, jo, DET er typisk katte
Lante er desværre også blevet noget for rund om mavsen (schyyy lad ikke
Joana læse dette men han er da begyndt at synes fræs med Mowsen er
sjovt, så jeg har en forhåbning om at få ham lidt ned i vægt igen. De
har endnu ikke fået adgang til trappe og kælder for med Mowsens evne
til at vælte ALTING skal nok få ødelagt nogle af min nabos ting i
kælderen, så det må vente lidt endnu.

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

AEK (02-10-2002)
Kommentar
Fra : AEK


Dato : 02-10-02 10:37

Hej Kate !

Hvor er det SKØNT at høre, det går så godt hos Jer.
Hvor må det være rart for Lante, at han har fået en " bedste ven ".

/ Anya.



Kate (04-10-2002)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 04-10-02 21:19

"AEK" <5678@jubiipost.dk> wrote in news:aneenb$dhjk6$1@ID-
119019.news.dfncis.de:

> Hvor må det være rart for Lante, at han har fået en " bedste ven ".

Jeg er også sikker på at han nyder selskabet, også fordi Mowgli helt
tydeligt er vild med ham og efteraber stort set alt han gør. Selvom
Mowgli stort set har givet mine kaniner et nervesammenbrud og gjort min
lejlighed saneringsmoden, så holder jeg vildt meget af ham. Bare at se
de to smådrenge ligge tæt omslynget på gulvet eller sofaen er det hele
værd Og når en af dem så har fået nok, kat så kommer han hen til
mig for at få en rolig nussetur, hvorefter der går få øjeblikke så
kommer den anden ogå. Idel lykke.

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

Mette Svangren Gutte~ (02-10-2002)
Kommentar
Fra : Mette Svangren Gutte~


Dato : 02-10-02 11:14

Kate wrote:

:: Mine to smådrenge er bare rigtigt glade for hinanden og det er jo
:: skønt.

Wheee, hvor er det godt at høre! Det var jo ideen med at få Mowgli, og skønt
at det er gået som håbet.

:: I søndags fik de alle fisk, skrubbe, stort hit. Førhen havde jeg tre
:: madskåle, fordi ingen rigtigt ku' enes om en tallerken. Nu kan jeg
:: give drengene en middagstallerken og Sofie får så sin egen tallerken
:: i et andet hjørne

Hi, her spiser Kina, Rosinen og Patch af samme skål, når de får noget godt
(tørfoder har de i én skål), og Alladin har så sin egen. Men Patch kan nu
godt finde på at snige sig hen og få en bid med. Jeg har vist tidligere
nævnt, at han kan slippe afsted med nogle ting, som de andre ikke kan...

Han er inde i den fase hvor man skubber ting ud over
:: kanten og så sidder og kigger efter hvor det blev af.

Hmmm, vores er (stadig, suk) inde i en fase, hvor det, der er sjovt at
skubbe ned, er fuglenes vandbeholder...det kræver jo, at man sidder
_ovenpå_fugleburet!

:: Forresten, Mette, hvordan går det med Mille og Rufus?

Sidst, jeg hørte fra dem, gik det rigtig godt. De er begyndt at komme lidt
ud under opsyn, hvilket især Mille nyder. Men hun har også altid været ret
eventyrlysten.
Julies datter af første ægteskab var jo på besøg hos sin far, da vi
afleverede dem, men så snart hun var hjemme igen, blev det klart at de
skulle sove i hendes seng! Og sådan er det så blevet

Her har vi jo stadig Patch til salg, hvis nogen nu kender nogen...
Han udvikler altså en mere og mere herlig personlighed for hver dag, der
går. Han er så modig og sjov og selvstændig og mere adræt end nogen anden
killing, jeg har kendt! Han har en fantastisk krop, hvor man kan se hver
eneste muskel og sene spille under huden, når han bevæger sig. Det er som at
se wild life dokumentar om de store, afrikanske katte live i ens egen stue

Og heldigvis er hans sjove, lille fjæs blevet harmonisk og kært at se på.
Som lille havde han et lidt "skævt" ansigt, fordi han har make up om det ene
øje, mens det andet har lyserød slimhinde. Dengang så det ud som om, hans
øjne havde forskellig størrelse.

Og så er de begyndt at sove i vores seng. Patch er god til det, han lægger
sig til rette ved mine knæ og falder i søvn, sådan! Rosinen skal lige op og
ligge på mit bryst og bide mig i næsen (hans ide om kærlighed), men så
lægger han sig ned til Patch. Kina derimod...hun skal lige ned under dyne og
op igen og ligge på mit hoved, mens hun "malker" mig i hovedbunden med sine
sylespidse kløer, og ned igen og fise mig i hovedet og op igen og...
Til sidst lægger hun sig dog til at sove med drengene, men det er er helt
sikkert, at ml. kl. 4 og 5 begynder hun forfra, og så ryger de altså ud!

MVH Mette og hyggefiserne





Kate (04-10-2002)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 04-10-02 21:24

"Mette Svangren Guttesen" <svangut@hotmail.com> wrote in
news:3d9ac6e6$0$32528$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> Her har vi jo stadig Patch til salg, hvis nogen nu kender
> nogen... Han udvikler altså en mere og mere herlig personlighed
> for hver dag, der går. Han er så modig og sjov og selvstændig og
> mere adræt end nogen anden killing, jeg har kendt!

Ja, Mowser er både hurtigt og slank men fiks det kan man ikke beskylde
ham for at være Han kan vælte ting ned fra borde og hylde ved bare
at kigge på det tror jeg. I hvert tilfælde får han det der uskyldige
"det var ikke mig, jeg sad bare lige herovre og gjorde ingenting"-
udtryk, men samtidig ser han ud som om at det var da morsomt at dimsen
sådan kunne falde ned. Dog blev han noget forskrækket da han væltede
min kaffekop og kaffen sprøjtede ud over gulvet. Da han samme aften
væltede min store stuebirk i entreen var han mildest talt ikke meget
populær og jeg må indrømme den fik med blokbogstaver, så han trissede
ind i sofaen og lagde sig

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste