/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hvilket lovgrundlag ???
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 28-09-02 09:23

Hej NG,

Min kæreste har en søn der har diagnosen "atypisk autist" og har som følge
heraf modtaget tale og høre undervisning. Denne har komunen nu stoppet, da
de som de skriver ikke længere har resourcer til dette.

Vi har nu gentagne gange spurgt dem om hvlket lovgrundlag han er om fattet
af. (han er 5 år) og har fået mange forskellige svar. Et af dem var at han
var omfattet af folkeskole loven. Dette kan jeg ikke få til at stemme, da
alt hvad jeg kan finde i den taler om børn i alderen børnehaveklasse til 10
klasse.

En skriftlig forespørgsel om lovgrundlaget gav følgende svar:

Citat:

I dit brev rejser du nogle spørgsmål og forventninger som jeg vil
kommentere.

Normalt meddeler vi ikke skriftligt, hvordan taleundervisningen skal foregå,
men aftaler det mundligt med forældre og institution. Bekendgørelsen af 1979
er meget forældet, og den skitserede klagevejledning er ikke længere
korrekt, men som ved anden specialundervisning kan du klage til
kommunalbestyrelsen som har den endelige afgørelse.

Citat slut

Det var alt hvad kommunen ledende skole psykolog ville oplyse om efter
hvilket lovgrundlag afgørelserne blev truffet og om hvordan man kan klage.

Så mit spørgsmål til gruppen lyder:

Hvilke love vil være relevante i den her sammenhæng?

Hvilke paragraffer skal vi være særlig opmærksomme på?

Håber virkelig der er nogen der kan sætte os på sporet, inden vi skal til
møde med dem i næste uge.

Med venlig hilsen

Peter



 
 
Nette (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 28-09-02 10:24


"Peter K. Nielsen" wrote
> Det var alt hvad kommunen ledende skole psykolog ville oplyse om efter
> hvilket lovgrundlag afgørelserne blev truffet og om hvordan man kan klage.
>
> Så mit spørgsmål til gruppen lyder:
>
> Hvilke love vil være relevante i den her sammenhæng?
>
> Hvilke paragraffer skal vi være særlig opmærksomme på?
>
> Håber virkelig der er nogen der kan sætte os på sporet, inden vi skal til
> møde med dem i næste uge.

Hvis jeg var jer, ville jeg gå hele Den sociale Servicelov igennem. Man kan
købe den i en boghandel, og den er ret overskuelig.
Men, hvad jeg ikke forstår er, at det er en skolepsyolog der svarer.
Går drengen ikke i en daginstitution? Har PPR været indblandet i det? Hvad
siger de pædagoger ham omgives af til hverdag?

Nette



Peter K. Nielsen (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 28-09-02 11:44


Nette wrote:
>
> Hvis jeg var jer, ville jeg gå hele Den sociale Servicelov igennem.
> Man kan købe den i en boghandel, og den er ret overskuelig.

Er han også omfattet af skoleloven når han er 5 år?


> Men, hvad jeg ikke forstår er, at det er en skolepsyolog der svarer.

Ham der er leder af PPR underskriver sig som ledende skolepsykolog

> Går drengen ikke i en daginstitution? Har PPR været indblandet i det?
Ja det er jo dem der vil tage hjæplen fra drengen

> Hvad siger de pædagoger ham omgives af til hverdag?

De siger et på 2 mandshånd, men noget andet når lederen er tilstede.

Peter




Nette (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 29-09-02 09:49


"Peter K. Nielsen" wrote
> Er han også omfattet af skoleloven når han er 5 år?

Nej, det ville jeg ikke mene, dog uden at være sikker på det.

> > Men, hvad jeg ikke forstår er, at det er en skolepsyolog der svarer.
>
> Ham der er leder af PPR underskriver sig som ledende skolepsykolog

Åååh ok

> > Går drengen ikke i en daginstitution? Har PPR været indblandet i det?
> Ja det er jo dem der vil tage hjæplen fra drengen

Ok..

> > Hvad siger de pædagoger ham omgives af til hverdag?
>
> De siger et på 2 mandshånd, men noget andet når lederen er tilstede.

Så gå til lederen og spørg ham/hende til råds. Ofte får man bedst et direkte
svar derfra eller vedkommende kan hjælpe dig med at undersøge det. Drengens
sagsbehandler er også et godt alternativ, men det er jo derfra pengene
kommer, så at have flere allierede med i spillet, er aldrig dårligt. Og slet
ikke, når det er en pædagog/leder der har med drengen at gøre til hverdag og
kan berette om eventuelle tiltag eller frafald i "tilstanden".

Men at pædagogerne ikke står inde for hvad de siger, synes jeg da er et stor
troværdighedsproblem. Æv

Nette



Peter K. Nielsen (29-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 29-09-02 10:04



Nette wrote:
> "Peter K. Nielsen" wrote
> Så gå til lederen og spørg ham/hende til råds. Ofte får man bedst et
> direkte svar derfra eller vedkommende kan hjælpe dig med at undersøge
> det. Drengens sagsbehandler er også et godt alternativ, men det er jo
> derfra pengene kommer, så at have flere allierede med i spillet, er
> aldrig dårligt. Og slet ikke, når det er en pædagog/leder der har med
> drengen at gøre til hverdag og kan berette om eventuelle tiltag eller
> frafald i "tilstanden".

Det var ikke til særlig stor hjælp. Problemet er jo at hjælpen er blevet
taget væk uden på forhånd at orientere moderen, og ingen vil oplyse hvilken
lovgivning drengen er omfattet af. og eneste begrundelse man har givet er at
der ikke er "resourcer" til at fortsætte.
Derfor er det vigtigt for os af finde ud af hvad er juraen i dette her.

Det det drejer sig om er juraen. Moralen og etikken, kan vi sikkert nemt
blive enige, men hvis nogen i gruppen kan hjælpe os med at finde
lovgrundlaget for at hjælpe drengen, og evt. med baggrund i hvilken lov de
kan tage hjælpen væk med henvisning til resource mangel, så vil det være en
stor hjælp.

>
> Men at pædagogerne ikke står inde for hvad de siger, synes jeg da er
> et stor troværdighedsproblem. Æv

jo men det er jo et meget menneskelig problem, som er off topic her i
gruppen at alle involverede, på det offentliges side, jo har "noget i
klemme"

Derfor er det vigtigt at få juraen på plads. Der må da være nogen af alle de
jurister der skriver i gruppen der ved noget

Med venlig hilsen
Peter



Nielsen (03-10-2002)
Kommentar
Fra : Nielsen


Dato : 03-10-02 13:25



"Peter K. Nielsen" wrote:

>
> En skriftlig forespørgsel om lovgrundlaget gav følgende svar:
>
> Citat:
>
> I dit brev rejser du nogle spørgsmål og forventninger som jeg vil
> kommentere.
>
> Normalt meddeler vi ikke skriftligt, hvordan taleundervisningen skal foregå,
> men aftaler det mundligt med forældre og institution. Bekendgørelsen af 1979
> er meget forældet, og den skitserede klagevejledning er ikke længere
> korrekt, men som ved anden specialundervisning kan du klage til
> kommunalbestyrelsen som har den endelige afgørelse.
>
> Citat slut
>

Det med bekendtgørelsen fra 1979 fik mig til at søge på retsinfo, hvor jeg fandt
nedenstående bekendtgørelse. Det er muligt at psykologen mener, den er forældet,
men den er stadig gældende.

Jeg har ikke læst den igennem, men hvis den giver drengen et retskrav på hjælp,
så er ressourcemangel ikke nogen gyldig undskyldning.

mvh. Kim


Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn

BEK nr 433 af 22/10/1979 (Gældende)

Lovgivning som forskriften vedrører
LBK Nr. 730 af 21/07/2000

Senere ændringer til forskriften
BEK Nr. 318 af 15/06/1982


Forskriftens fulde tekst

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn



I henhold til § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 1, jfr. § 19, stk. 1 og 2, i lov nr.
313 af 26. juni 1975 om folkeskolen som ændret ved lov nr. 302 af 8. juni 1978
fastsættes:

I. Anvendelsesområde og formål

§ 1. Til børn i børnehaveklasser tilbydes der specialpædagogisk bistand, hvis
børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Stk. 2. Til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, tilbydes der
specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling på grund af sprog- eller
talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Til børn, der
endnu ikke har påbegyndt skolegangen, og hvis udvikling af andre grunde kræver
en særlig hensyntagen eller støtte, kan der tilbydes specialpædagogisk bistand.

Stk. 3. Formålet med den specialpædagogiske bistand er så tidligt som muligt at
forebygge en fejludvikling hos barnet og/eller at begrænse virkningerne af
barnets handicap.

II. Indhold og form

§ 2. Den specialpædagogiske bistand kan omfatte undervisning og træning af
barnet, tilrettelagt efter dets særlige behov, samt instruktion og vejledning af
forældrene eller andre, der udøver daglig omsorg for barnet. Der kan endvidere
stilles særlige pædagogiske hjælpemidler til rådighed.

Stk. 2. Bistanden efter stk. 1 må tilrettelægges i samråd med forældrene og i
fornødent samarbejde med social- og sundhedsforvaltningen med henblik på
samordning med anden pædagogisk, sundhedsmæssig eller social indsats fra denne
forvaltning til barnet eller forældrene.

§ 3. Den specialpædagogiske bistand skal gennemføres på en sådan måde, at den
har størst mulig sammenhæng med barnets daglige tilværelse.

III. Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand

§ 4. Barnets forældre kan henvende sig til den kommunale skoleforvaltning eller
til skolepsykologisk rådgivning med anmodning om specialpædagogisk bistand til
barnet. Sker henvendelsen til skolepsykologisk rådgivning, foretager
rådgivningen indberetning til skoleforvaltningen. Henvendelse kan også ske til
social- og sundhedsforvaltningen, der lader anmodningen om specialpædagogisk
bistand gå videre til skoleforvaltningen. Også andre med kendskab til barnet kan
rette henvendelse til skolemyndighederne med henblik på fremsættelse af tilbud
om specialpædagogisk bistand. Børnehaveklasselederens indstilling skal ske
gennem skolens leder og med skolelægens påtegning.

Stk. 2. Skolepsykologisk rådgivning sørger for - efter samråd med forældrene -
at der foretages en undersøgelse med fornøden bistand af andre sagkyndige. Heri
indgår samtale med barnets forældre, som kan være til stede under undersøgelsen,
og personale ved den dag eller døgninstitution og/eller børnehaveklasse, hvor
barnet er optaget, eller andre, der kan bidrage til belysning af barnets behov.
Der udarbejdes en skriftlig rapport om undersøgelsen, som - når der er tale om
et barn i en børnehaveklasse - sendes til skolens leder og skolelæge. Forældrene
underrettes, når rapporten foreligger, og de skal have adgang til at gøre sig
bekendt med rapportens indhold.

Stk. 3. I tilslutning til rapporten og efter samråd med forældrene og eventuelt
børnehaveklasselederen og de lærerkræfter, der i givet fald skal stå for den
specialpædagogiske bistand, samt social- og sundhedsforvaltningen stiller
skolepsykologisk rådgivning forslag om hvilken specialpædagogisk bistand, der
bør tilbydes for at hjælpe barnet. Forslaget bør indeholde en vurdering af
bistandens karakter (folkeskolelovens § 19, stk. 1 eller § 19, stk. 2).

Stk. 4. Beslutning om tilbud om specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens
§ 19, stk. 1 træffes af kommunalbestyrelsen eller efter dennes bemyndigelse på
grundlag af skolepsykologisk rådgivnings forslag. Er barnet optaget i
børnehaveklasse, træffes beslutningen af skolens læreråd på grundlag af
rådgivningens forslag.

§ 5. Såfremt kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen har bemyndiget
hertil, på grundlag af skolepsykologisk rådgivnings forslag finder, at den
specialpædagogiske bistand, der skal tilbydes barnet, påhviler amtskommunen i
medfør af folkeskolelovens § 19, stk. 2, foretager kommunalbestyrelsen - uden
for Københavns og Frederiksberg kommuner - indstilling herom til amtsrådet. Er
barnet optaget i børnehaveklasse, sender lærerrådet sagen til
kommunalbestyrelsen, hvis det på grundlag af rådgivningens forslag finder, at
barnet bør have specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen afgør herefter, om den vil foretage indstilling til
amtsrådet.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af, om den specialpædagogiske bistand i det konkrete
tilfælde er omfattet af folkeskolelovens § 19, stk. 2 (vidtgående
specialpædagogisk bistand) lægges vægt på handicappets sværhedsgrad, om barnet
har behov for specialpædagogisk bistand af et sådant indhold og omfang, at
bistanden ikke kan opfyldes ved kommunens egne foranstaltninger, og om
udgifterne til bistanden væsentligt overstiger kommunernes gennemsnitlige
udgifter til specialpædagogisk bistand til småbørn.

Stk. 3. Amtsrådet træffer - eventuelt efter indhentet udtalelse fra
amtsskolepsykologen eller andre sagkyndige - beslutning om, hvorvidt det vil
sørge for specialpædagogisk bistand til barnet.

§ 6. Skolepsykologisk rådgivning følger udviklingen hos de børn, der modtager
specialpædagogisk bistand, bl. a. gennem regelmæssige drøftelser med de
lærerkræfter, der forestår bistanden, og med forældrene og andre personer, der
er i daglig kontakt med barnet.

Stk. 2. På grundlag af disse drøftelser tager skolespykologisk rådgivning med
højst 6 måneders mellemrum stilling til, om bistanden kan begrænses, eller om
den eventuelt bør udvides. Forslag om ophør af specialpædagogisk bistand efter
folkeskolelovens § 19, stk. 1, udarbejdes af skolepsykologisk rådgivning efter
samråd med forældrene. Beslutning herom træffes af kommunalbestyrelsen eller
efter dennes bemyndigelse. Er barnet optaget i børnehaveklasse, træffes
beslutningen om ophør af lærerrådet.

Stk. 3. Modtager barnet vidtgående specialpædagogisk bistand, udarbejder
skolepsykologisk rådgivning - efter samråd med forældrene - forslag til
begrænsning, udvidelse eller eventuelt ophør af bistanden. Amtsrådet træffer
beslutning herom. Er barnet optaget i børnehaveklasse, bør lærerrådet have
lejlighed til at udtale sig om forslaget, inden det ad sædvanlig tjenstlig vej
sendes til amtsrådet.

§ 7. Inden barnet skal begynde i børnehaveklasse eller 1. klasse tager
skolepsykologisk rådgivning initiativet til en drøftelse med barnets forældre,
de lærerkræfter, som har forestået den specialpædagogiske bistand til barnet,
barnets kommende børnehaveklasseleder eller klasselærer og eventuelt andre med
kendskab til barnets særlige behov.

Stk. 2. I tilslutning til drøftelsen stiller skolepsykologisk rådgivning forslag
om eventuel specialpædagogisk bistand til barnet i børnehaveklasse eller i 1.
klasse. Forslaget stilles i så god tid, at der kan træffes beslutning, jfr. § 4,
stk. 4, og § 5, stk. 3, inden barnet begynder i børnehaveklasse eller i 1.
klasse.

§ 8. Skolepsykologisk rådgivning kan opfordre forældrene til at søge bistand fra
andre rådgivnings- eller behandlingsinstitutioner, eller den kan selv rette
henvendelse til social- og sundhedsforvaltningen med henblik på rådgivning og
vejledning eller andre hjælpeforanstaltninger.

IV. Andre bestemmelser

§ 9. Flytter et barn, der modtager specialpædagogisk bistand til en kommune, der
betjenes af en anden skolepsykologisk rådgivning end den, der betjener den
fraflyttede kommune, skal skolemyndighederne i denne snarest underrettes.
Underretningen sker ved, at skolepsykologisk rådgivning i den fraflyttede
kommune, efter samråd med forældrene, sender en rapport over den gennemførte
bistand til skolepsykologisk rådgivning i den tilflyttede kommune, som søger
kontakt med barnets forældre med henblik på fortsat bistand.

§ 10. Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt
skolegangen, og til børn i børnehaveklasser gives af lærere eller
børnehavepædagoger, der har gennemgået en uddannelse på Danmarks Lærerhøjskole
inden for et relevant handicapområde eller anden tilsvarende uddannelse.

§ 11. Afgørelser, som de kommunale myndigheder - uden for Københavns og
Frederiksbergs kommuner - træffer om specialpædagogisk bistand efter
folkeskolelovens § 19, stk. 1, til børn, der endnu ikke har påbegyndt
skolegangen, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for
amtsrådet. Lærerrådets afgørelser om specialpædagogisk bistand efter
folkeskolelovens § 19, stk. 1, til børn i børnehaveklasser kan indbringes for
skolenævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Amtsrådets - i Frederiksberg kommune kommunalbestyrelsens - afgørelser
om specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, og amtsrådets
afgørelser efter stk. 1, 1. pkt., kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse
indbringes for undervisningsministeriet.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1980.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i
bekendtgørelsen.

Undervisningsministeriet, den 22. oktober 1979

P.m.v.

BJ. BRYNSKOV




Peter K. Nielsen (03-10-2002)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 03-10-02 16:40



Nielsen wrote:
> "Peter K. Nielsen" wrote:

snip en hel masse

Tusind tak for et godt og brugbart svar. Nu har vi da noget vi kan gå igang
med at læse, og så må vi se hvad der sker.

Peter



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408907
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste