Jan Holm wrote:
>
> Jeg skal igang med at skifte en del glas i nogle staldvinduer.
> Svalerne er fløjet og nu skal der sikres mod det svineri næste
> år
Samt vejr og vind.
>
> Jeg har tænkt mig at købe en glas skærer (tingest med et skære
> hjul på enden) Så vil jeg lave modeller med noget pap. Der er
> både rektangulere og glas med bue. Skære glas efter modeller
> og så sætte dem i med noget kit.
>
> Er der noget jeg som newbie skal være opmærksom på, specielt
> mht. at skære glas, er det til at finde ud af ? Selve glasset kommer
> fra en gammel punkteret termo rude.
Jeg var engang med til at sætte ruder i vinduerne på en gammel
lokomotivremise. Det var støbejernsrammer med en masse små ruder.
Vi brugte 2 mm glas som var skåret til så de passede til de største
åbninger. Men der var også en masse mindre åbninger og nogle foroven med
krum overside. Glasset blev sat i med almindeligt linoliekit.
Jeg foreslår at du bruger en glasskærer med diamant. Den er meget
lettere at bruge, og især de krumme snit er næsten umulige at lave
ordentligt med en glasskærer med hjul. Med diamantskæreren er det også
nemmere at skære efter skabelon, for der skal ikke så store kræfter til.
Læg mærke til at der bliver en afstand fra skabelonens kant til den
skårne kant, så skabelonen skal være det stykke mindre. Skabelonen skal
også have en hvis tykkelse for at styre glasskæreren ordentligt. Pas
også på at skabelonen ikke skrider på glasset, måske kan det hjælpe at
klæbe noget gummi-noget på bagsiden af skabelonen.
Glasset fra termoruden er formentlig 4 mm tykt. Det kan godt være at det
er for tykt til de rammer du har. Prøv at checke dybden af falsen, der
skal være plads til lidt kit mellem ramme og glas, glassets tykkelse, og
en hvis mængde kit udvendigt til at holde glasset ordentligt på plads.
Støbejernet holder ikke så godt fast på kittet som træ, derfor er det
vigtigt at falsen er renset grundig. Måske kan det betale sig at
grundmale rammen f. eks. med linoliemaling med jernmønnie (rustbeskytten
de), så binder kittet formentlig bedre.
Venlig hilsen
Erik Olsen