"zcully" skrev d. 24-09-02 15:34 dette indlæg :
Hejsa
Jeg søger en god og (forholdsvis) nem opskrift på Mousaka.
Eneste krav er faktisk at den skal indeholde både kartofler og Aubergine
og
være til 4 personer. De fleste steder på nette syntes jeg kun det er
enten
eller med kartofler eller aubergine!!
MVH
Jacob
hej jacob
3 Auberginer
500 g kartofler
500 g hakket okse- eller lammekød
500 g modne tomater
Hakket persille
1 fed hakket hvidløg
2 dl hvidvin
Olivenolie
2 skiver franskbrød
1 dl revet ost
Salt, Peber og Oregano
Sauce
2 spsk smør
3 spsk mel
Mælk
Salt, Peber og revet muskat
Tilbehør
Græsk Salat
Tilberedning
Skær auberginerne i tynde skiver. Salt dem og lad dem hvile. Skyl og
vrid skiverne fri for salt. Smør dem med olivenolie og rist dem i ovnen
på 200 grader til de er sprøde.
Kødsauce
Skold, flå og hak tomaterne. Brun hvidløg og det hakkede kød i
olivenolie, rør konstant så kødet ikke klumper. Hæld hvidvin ved, kog op
og tilsæt hakkede tomater, salt, peber og persille. Lad kødblandingen
simre over svag varme til væden er fordampet, rør af og til i gryden.
Bechamel Sauce
Smelt smør til saucen, rør mel i og lad det syde uden at brune. Spæd med
varm mælk lidt ad gangen og kog op under omrøring mellem hver
tilsætning. Når saucen er passende jævn, koges den 5 min. under omrøring
og smages til med krydderier.
Tilberedning
Læg halvdelen af aubergineskiverne og kartoflerne i et smurt ovnfast
fad. Rør halvdelen af brødkrummerne og halvdelen af den revne ost i
kødsaucen og bred det ud over aubergineskiverne i et jævnt lag. Dæk med
resten af auberginerne og kartofler og hæld bechamel-saucen over. Drys
resten af brødkrummerne og osten på overfladen, dryp med smeltet smør og
bag retten ca. 35 min. ved 200-210 grader. Servér direkte fra ovnen
dette er min families opskrift mums velbekommen
mvh mcloud
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"