|
|
 | Kan en magnet miste sine magnetiske kræfte~
Fra : Kell Quist |
Dato : 23-09-02 21:23 |
|
kan en magnet miste sine magnetiske kraefter med tiden? uden elektrisk
eller magnetisk paavirkning udefra.
Kell
| |
 Bertel Lund Hansen (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 24-09-02 02:26 |
|
Kell Quist skrev:
>kan en magnet miste sine magnetiske kraefter med tiden? uden elektrisk
>eller magnetisk paavirkning udefra.
Teoretisk svar: Ja.
Enhver intern bevægelse i magneten vil i princippet svække
magnetfeltet (ultrateoretisk kunne det faktisk også godt
tilfældigvis styrke det, men chancen for det er ringe). Hvis man
f.eks. gløder en magnet, bliver den svagere. Da atomerne hele
tiden bevæger sig, må den med tiden miste sin magnetisme
medmindre man fryser den ned til 0 Kelvin.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Kell Quist (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kell Quist |
Dato : 24-09-02 09:46 |
|
Mange tak for dit svar 
Lige et spørgsmål til; Er det en svækkelse man vil opleve i praksis?
Eksempelvis hvis man har en magnet der skal løfte et bilkarosseri. Kan
man forstille sig at magneten ville blive for svag efter en årrække, lad
os sige inden for 5 år, således magneten ikke kan løfte bilen længere?
Eller er svækkelsen kun teoretisk inden for en overskuelig årrække.
(Ved en temp. væsentlig højere end 0 K lad os sige 300K)
Kell
Bertel Lund Hansen wrote:
> Kell Quist skrev:
>
>
>>kan en magnet miste sine magnetiske kraefter med tiden? uden elektrisk
>>eller magnetisk paavirkning udefra.
>
>
> Teoretisk svar: Ja.
>
> Enhver intern bevægelse i magneten vil i princippet svække
> magnetfeltet (ultrateoretisk kunne det faktisk også godt
> tilfældigvis styrke det, men chancen for det er ringe). Hvis man
> f.eks. gløder en magnet, bliver den svagere. Da atomerne hele
> tiden bevæger sig, må den med tiden miste sin magnetisme
> medmindre man fryser den ned til 0 Kelvin.
>
| |
 Steen (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Steen |
Dato : 24-09-02 10:03 |
|
"Kell Quist" <kq@humbukmail.dk> wrote:
> Eksempelvis hvis man har en magnet der skal løfte et bilkarosseri. Kan
> man forstille sig at magneten ville blive for svag efter en årrække, lad
> os sige inden for 5 år, således magneten ikke kan løfte bilen længere?
Hovhov - de magneter man typisk bruger til at løfte bilkarosserier med er
ikke permanente magneter, men elektromagnetiske, som man kan slå til og fra
ved at sende strøm igennem en spole med en kraftig jernkerne.
Elektromagneter mister SVJV ikke sine evner med tiden...
Mvh Steen
| |
Kell Quist (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kell Quist |
Dato : 24-09-02 10:13 |
|
Ok det har du nok ret i, men en elektro-magnet mister jo ikke sin
magnetisme så længe der er elektrisk spænding. Men lad os bare sige en
stor magnet
Kell
Steen wrote:
> "Kell Quist" <kq@humbukmail.dk> wrote:
>
>
>>Eksempelvis hvis man har en magnet der skal løfte et bilkarosseri. Kan
>>man forstille sig at magneten ville blive for svag efter en årrække, lad
>>os sige inden for 5 år, således magneten ikke kan løfte bilen længere?
>
>
> Hovhov - de magneter man typisk bruger til at løfte bilkarosserier med er
> ikke permanente magneter, men elektromagnetiske, som man kan slå til og fra
> ved at sende strøm igennem en spole med en kraftig jernkerne.
> Elektromagneter mister SVJV ikke sine evner med tiden...
>
> Mvh Steen
>
>
| |
Bertel Lund Hansen (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 24-09-02 10:12 |
|
Kell Quist skrev:
>Lige et spørgsmål til; Er det en svækkelse man vil opleve i praksis?
Det aner jeg ikke. Der vil være så mange andre fænomener der
spiller ind at man ikke kan konstatere den effekt.
På min tidligere skole ligger der en samling magneter i
fysiklokalet. I princippet burde de ligge pænt (NS-NS osv), men i
praksis gør de det ikke. De mister magnetismen eller forvirres
(mystiske poler) i løbet af et par år.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Torben Simonsen (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Torben Simonsen |
Dato : 24-09-02 14:50 |
|
Kell Quist <kq@humbukmail.dk> writes:
> Lige et spørgsmål til; Er det en svækkelse man vil opleve i praksis?
Det kommer i nogen grad an på kvaliteten af den legering, den
permanente magnet er fremstillet af.
Med visse billige højttalere kan man godt opleve, at magneterne
på højttalerenhederne mister styrke over en årrække.
--
-- Torben.
| |
Jeppe Stig Nielsen (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 24-09-02 19:41 |
|
Torben Simonsen wrote:
>
> > Lige et spørgsmål til; Er det en svækkelse man vil opleve i praksis?
>
> Det kommer i nogen grad an på kvaliteten af den legering, den
> permanente magnet er fremstillet af.
Ja. Hvis man fx magnetiserer en knappenål (der er fremstillet af en
legering der nok ikke er udviklet med skelen til magnetiske egenskaber),
tror jeg ikke man skal lade den ligge i lang tid (uger?) før magneti-
seringen forsvinder af sig selv igen. Ved stuetemperatur.
Én eller anden kan jo forsøge det.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Carsten Svaneborg (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 24-09-02 09:17 |
|
Kell Quist wrote:
> kan en magnet miste sine magnetiske kraefter med tiden? uden elektrisk
> eller magnetisk paavirkning udefra.
Varmer du en Jern magnet op til over en 1200 grader (Curie temperaturen)
så er den ikke længrer magnetisk. Årsagen er at der er en vis bindingsenergi
i at lave en ferromagnetisk orden i jern, når den termiske energi kbT
dvs. Boltzmanns konstant gange absolut temperatur svarer til
bindingsenergien så ophører ordenen.
Men når du så køler under 1200 grader igen, så bliver den
ligepludselig magnetisk igen.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk where you do not
want to go in the future!
| |
Kell Quist (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kell Quist |
Dato : 24-09-02 09:56 |
|
Tak for svarret
Vil det sige at der skal en kraftig opvarmning til for at afmagnetisere
en jern magnet, eller noget med en tilsvarende energi?
Og vil det sige at man ikke ville opleve en mærkbar afmagnetisering uden
ydre påvirkninger ved stue temp. altså 300K inden for en tidshorisont på
5 - 10 år?
Mvh
Kell
Carsten Svaneborg wrote:
> Kell Quist wrote:
>
>>kan en magnet miste sine magnetiske kraefter med tiden? uden elektrisk
>>eller magnetisk paavirkning udefra.
>
>
> Varmer du en Jern magnet op til over en 1200 grader (Curie temperaturen)
> så er den ikke længrer magnetisk. Årsagen er at der er en vis bindingsenergi
> i at lave en ferromagnetisk orden i jern, når den termiske energi kbT
> dvs. Boltzmanns konstant gange absolut temperatur svarer til
> bindingsenergien så ophører ordenen.
>
> Men når du så køler under 1200 grader igen, så bliver den
> ligepludselig magnetisk igen.
>
| |
Bertel Lund Hansen (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 24-09-02 10:13 |
|
Kell Quist skrev:
>Vil det sige at der skal en kraftig opvarmning til for at afmagnetisere
>en jern magnet, eller noget med en tilsvarende energi?
Der findes nemmere metoder. Man benytter en spole med vekselstrøm
som man fører emnet igennem og fjerner langsomt inden strømmen
afbrydes.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Carsten Svaneborg (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 24-09-02 11:58 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Der findes nemmere metoder. Man benytter en spole med vekselstrøm
> som man fører emnet igennem og fjerner langsomt inden strømmen
> afbrydes.
Magnetfeltet kommer fordi f.eks. jern består af en masse
små magnetiske domæner. Peger disse i forskelig retning
ses ikke noget ydre magnetfelt, mens hvis de alignes,
f.eks. ved at "magnetisere" jernet, så de peger i samme
retning, så ses et stærkt ydre magnetfelt.
Spolen med vekselstrøm er gør at de magnetiske domæner
igen pejer i hver sin retning, og man har "afmagnetiseret"
materialet.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk where you do not
want to go in the future!
| |
Bent Jensen (02-10-2002)
| Kommentar
Fra : Bent Jensen |
Dato : 02-10-02 20:33 |
|
Bertel Lund Hansen skrev ...
> Der findes nemmere metoder. Man benytter en spole med vekselstrøm
> som man fører emnet igennem og fjerner langsomt inden strømmen
> afbrydes.
Ja, det er det, man benytter sig af i båndoptagere. Man sletter
eksisterende indspilninger ved påvirkning med et magnetisk vekselfelt.
(Nogen kan måske oplyse frekvensen?) Det var opfindelsen af denne
teknik, der sammen med forstærkerteknikken gjorde magnetisk optagelse
anvendelig i praksis. Jeg mener, opfindelsen blev gjort af en tysker
ved navn Stille.
Bent
| |
Bertel Lund Hansen (03-10-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 03-10-02 05:43 |
|
Bent Jensen skrev:
>Ja, det er det, man benytter sig af i båndoptagere. Man sletter
>eksisterende indspilninger ved påvirkning med et magnetisk vekselfelt.
>(Nogen kan måske oplyse frekvensen?)
Jeg har læst at den er omkring 100 kHz.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Bertel Lund Hansen (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 24-09-02 10:14 |
|
Carsten Svaneborg skrev:
>Men når du så køler under 1200 grader igen, så bliver den
>ligepludselig magnetisk igen.
Det forstår jeg ikke. En lille stålklinge der magnetiseres,
mister helt sin magnetisme ved svagere temperaturer.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Carsten Svaneborg (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 24-09-02 11:55 |
| | |
Bertel Lund Hansen (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 24-09-02 12:32 |
|
Carsten Svaneborg skrev:
>> Det forstår jeg ikke. En lille stålklinge der magnetiseres,
>> mister helt sin magnetisme ved svagere temperaturer.
>Det kommer an på præcis hvilken legering den består af.
Jo, men det var det med at materialet kunne blive magnetisk igen,
som jeg ikke forstod.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jesper G. Poulsen (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 24-09-02 13:50 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:n8j0pugkcdauul1vtohsv991h3o36h1ee8@news.telia.dk...
> Jo, men det var det med at materialet kunne blive magnetisk igen,
> som jeg ikke forstod.
Weller udnytter princippet i deres WTCP loddekolber (dem der står og
"klikker").
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
Ivar (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar |
Dato : 24-09-02 22:37 |
|
Jesper G. Poulsen skrev:
> Weller udnytter princippet i deres WTCP loddekolber
Ja, på en traditionel Weller loddekolbe ændrer man
temperaturen ved at udskifte spidsen. I enden af hver
spids er en lille klump med en speciel legering. Denne
legering er valgt udelukkende pga dens curie-temperatur.
Temperaturene ligger typisk omkring 250-300 grader.
Ivar
| |
Carsten Svaneborg (25-09-2002)
| Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 25-09-02 09:44 |
|
Ivar wrote:
> Temperaturene ligger typisk omkring 250-300 grader.
Mon ikke det istedet er en stang af bi-metal i et relæ?
bimetal er simpelthen to stænger af forskellig metal
der er sidder sammen i enderne, har de forskellig
termisk udviddelsescoefficient så vil sådan en bøje
somm funktion af temperaturen.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk where you do not
want to go in the future!
| |
Søren (25-09-2002)
| Kommentar
Fra : Søren |
Dato : 25-09-02 14:14 |
|
Hej Carsten,
> Ivar wrote:
>> Temperaturene ligger typisk omkring 250-300 grader.
Op til over 400°C. Temperaturen er mærket på loddespidsen med et nummer
6..8 (der går rygter om en #9, men dem har jeg nu aldrig set, så jeg har
en mistanke om at det er en 6'er på hovedet :)
> Mon ikke det istedet er en stang af bi-metal i et relæ?
Nej.
> bimetal er simpelthen to stænger af forskellig metal
> der er sidder sammen i enderne, har de forskellig
> termisk udviddelsescoefficient så vil sådan en bøje
> somm funktion af temperaturen.
Ja, de sidder i mange ældre termostater til varmeblæsere o.l., men Wellers
"TCP50" bruger altså Curie-regulering.
--
Venlig hilsen,
Søren
* If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b < http://www.ElektronikTeknolog.dk/cgi-bin/LM317/>
| |
Kim Hansen (25-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kim Hansen |
Dato : 25-09-02 14:56 |
|
"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> writes:
> Jesper G. Poulsen skrev:
>
> > Weller udnytter princippet i deres WTCP loddekolber
>
> Ja, på en traditionel Weller loddekolbe ændrer man
> temperaturen ved at udskifte spidsen. I enden af hver
> spids er en lille klump med en speciel legering. Denne
> legering er valgt udelukkende pga dens curie-temperatur.
> Temperaturene ligger typisk omkring 250-300 grader.
Det skal forstås som den ende der sidder op i loddekolben?
--
Kim Hansen | |\ _,,,---,,_ | Det er ikke
Dalslandsgade 8, A708 | /,`.-'`' -. ;-;;,_ | Jeopardy.
2300 København S | |,4- ) )-,_. ,\ ( `'-' | Svar _efter_
Phone: 32 88 60 86 | '---''(_/--' `-'\_) | spørgsmålet.
| |
Ivar (25-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar |
Dato : 25-09-02 23:12 |
|
Kim Hansen skrev:
> Det skal forstås som den ende der sidder op i loddekolben?
Ja.
På følgende link er de to spidser, der ikke er tegnet, af curie-typen.
http://www.wassco.com/solderingtips1.html
Bagenden af spidserne (til højre) er af denne specielle legering.
Fordelen frem for bi-metal er at det temperatur-afhængige
materiale let kan adskilles fra den elektriske kontakt.
Som Søren nævner var min temperatur angivelse ikke helt
korrekt. Mærkningen 6 til 8 refererer til temperaturene i
fahrenheit på 600, 700 og 800.
Ivar
| |
Henning Makholm (24-09-2002)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 24-09-02 19:16 |
|
Scripsit Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk>
> Jo, men det var det med at materialet kunne blive magnetisk igen,
> som jeg ikke forstod.
Som Jesper siger kommer det an på materialet. Så vidt jeg har lært
er det der kendetegner legeringer der overhovedet kan magnetiseres
permanent, at der (ved normale temperaturer) er en energigevinst ved
at have de magnetiske momenter af naboatomer til at gå i samme
retning. Hvis gevinsten er stor nok, vil en enkrystal spontant
organisere sig med en eller anden magnetiseringsretning, når
temperaturen når indenfor det magnetiske område.
Ved normale materialer ser man ikke effekten makroskopisk, fordi
metalemner typisk består af meget små krystaller, og hver krystal
vælger sin egen magnetiseringsretning uafhængigt af naboerne. Set over
et iagttager man altså ikke noget magnetisk moment for en klump metal
der har fået lov til at køle af ved egen kraft.
I de (makroskopisk) spontant magnetiserende legeringer Carsten taler
om, må "sammenhængskraften" så blot være stor nok til at den
magnetiske ordning kan propagere over grænserne mellem nabokrystaller.
--
Henning Makholm "So? We're adaptable. We'll *switch missions*!"
| |
Jesper G. Poulsen (26-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 26-09-02 17:23 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahsmzzqmme.fsf@pc-043.diku.dk...
> Som Jesper siger kommer det an på materialet. Så vidt jeg har lært
Det var nu Carsten Svaneborg der skrev det...
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
|
|