/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Signs - format?
Fra : Jakob Jensen


Dato : 21-09-02 10:00

Hej NG

Jeg var igaar inde og se Signs, og det slog mig at formatet den blev vist i
virkede forkert. Formatat kunne godt vaere 4:3, men jeg er selvfoelgelig
ikke sikker. Da jeg tjekkede det med IMDB, skulle formatet rigtigt nok vaere
et andet.
Mit soergsmaal er saa, hvorfor aendre de i formatet i en biograf?

Mvh Jakob



 
 
Tenzel Kim (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Tenzel Kim


Dato : 21-09-02 10:28

Jakob Jensen wrote:

> Jeg var igaar inde og se Signs, og det slog mig at formatet den blev vist i
> virkede forkert. Formatat kunne godt vaere 4:3, men jeg er selvfoelgelig
> ikke sikker. Da jeg tjekkede det med IMDB, skulle formatet rigtigt nok vaere
> et andet.
> Mit soergsmaal er saa, hvorfor aendre de i formatet i en biograf?


Hvis den blev vist i et forkert format burde det være meget tydeligt da
skuespillerene enten ville være meget høje og tynde eller meget fede, da
den eneste måde man kan ændre på formatet i biografen er ved at komme
til at sætte et scope-objektic på linsen istedet for et
widescreen-objektiv (eller omvendt). Der er også muligheden for at man
har sat en wide-screen afskærmning på en scopefilm, men hvis det er
tilfældet burde underteksterne mangle eller også vil de fleste få kappet
hovedet da det ville fjerne en stor meget stor del af billedet.
Sandsynligheden for at man har sat en 4:3 afskærmning på en widescreen
film er ikke så stor da det vist snart kun er de færreste der har en 4:3
afskærmning hvis jeg ikke tager meget fejl.

Det er i hvert tilfælde de eneste muligheder jeg kan komme på og alle er
et spørgsmål om at der er sket en fejl og ikke en bevidst handling og
hvis det er tilfældet burde du kunne forlange pengene tilbage eller
nogle nye billetter.

Tenz.


Jakob Jensen (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Jensen


Dato : 21-09-02 12:30

> > Mit soergsmaal er saa, hvorfor aendre de i formatet i en biograf?
>
>
> Hvis den blev vist i et forkert format burde det være meget tydeligt da
> skuespillerene enten ville være meget høje og tynde eller meget fede, da
> den eneste måde man kan ændre på formatet i biografen er ved at komme
> til at sætte et scope-objektic på linsen istedet for et
> widescreen-objektiv (eller omvendt). Der er også muligheden for at man
> har sat en wide-screen afskærmning på en scopefilm, men hvis det er
> tilfældet burde underteksterne mangle eller også vil de fleste få kappet
> hovedet da det ville fjerne en stor meget stor del af billedet.

Det er netop det der er det maerklige, der var baade undertekster og billede
virkede ikke som om det var straaket paa nogen maade.

> Sandsynligheden for at man har sat en 4:3 afskærmning på en widescreen
> film er ikke så stor da det vist snart kun er de færreste der har en 4:3
> afskærmning hvis jeg ikke tager meget fejl.

Jeg ved ikke lige om formatet var 4:3, men det var i hvert fald ikke 1.85:1,
som de skriver det skal være på IMDB

Mvh Jakob




Jens Thomsen (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Jens Thomsen


Dato : 21-09-02 12:37


"Tenzel Kim" <tenzel_kim@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3D8C3B9D.6030605@hotmail.com...

> Sandsynligheden for at man har sat en 4:3 afskærmning på en widescreen
> film er ikke så stor da det vist snart kun er de færreste der har en 4:3
> afskærmning hvis jeg ikke tager meget fejl.

Det er rigtigt. Torben Simonsen har været inde på det før i gruppen. Jeg
mener, at Dagmar og filmmuseet er de eneste biografer i hovedstaden, der kan
klare formatet. Og det ser nok ikke anderledes ud i provinsen.

MVH
Jens



Torben Simonsen (22-09-2002)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 22-09-02 03:07

"Jens Thomsen" <nobody@home.dk> writes:

> "Tenzel Kim" <tenzel_kim@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3D8C3B9D.6030605@hotmail.com...
>
> > Sandsynligheden for at man har sat en 4:3 afskærmning på en widescreen
> > film er ikke så stor da det vist snart kun er de færreste der har en 4:3
> > afskærmning hvis jeg ikke tager meget fejl.
>
> Det er rigtigt. Torben Simonsen har været inde på det før i gruppen. Jeg
> mener, at Dagmar og filmmuseet er de eneste biografer i hovedstaden, der
> kan klare formatet. Og det ser nok ikke anderledes ud i provinsen.

Jeg ved med sikkerhed, at Dagmar kan køre 1:1,37 i den store sal.
Jeg tør ikke sige, om der er andre biografer i hovedstadsområdet,
som kan køre formatet, men det er ikke utænkeligt, at der er et
par stykker. Og ja, filmmuseet kan naturligvis.

I provinsen ved jeg, at Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft
kan køre 1:1,37. Der skal sikkert også nok være nogle andre rundt
omkring som kan, men det hører til sjældenhederne.

De fleste nyere biografer er udstyret med kinomaskiner med
optik-karusseller til tre optikker. Disse bliver normalt
bestykket med optikker til 1:1,66, 1:1,85 og 1:2,39.

Visse biografer - især fra 70'erne og 80'erne - kører med
et widescreen-format på omkring 1:1,75 som et kompromis mellem
1:1,66 og 1:1,85.

--
-- Torben.

Torben Simonsen (23-09-2002)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 23-09-02 05:50

Torben Simonsen <ts@biograferne.dk> writes:

> De fleste nyere biografer er udstyret med kinomaskiner med
> optik-karusseller til tre optikker. Disse bliver normalt
> bestykket med optikker til 1:1,66, 1:1,85 og 1:2,39.

Jeg glemte da i øvrigt helt at komme med min patent-metode til
hurtig bedømmelse af AR på et biograflærred. Jeg har vist givet
den én gang før her i gruppen, men det er ved at være et stykke
tid siden, så den kan nok godt tåle en genudsendelse.

Det er temmelig svært for et utrænet øje at bedømme AR på et
billede bare nogenlunde præcist. Heldigvis så går de fleste af
os rundt med et udmærket værktøj til formålet i lommen - nemlig
et Dankort. Et Dankort måler 54 mm x 85,5 mm. Det svarer til
et højde/bredde-forhold på 1:1,58.

Man hiver sit Dankort op af lommen, lukker det ene øje, og holder
Dankortet op foran billedet og fører det ind mod øjet, indtil
kortets over- og underkant præcis flugter med billedets over-
og underkant. Hvis man nu ikke kan se billedets sider, så er
AR mindre end 1:1,58 - sandsynligvis 1:1,37. Hvis man kan se
en ganske lille smule af billedet i hver side (omkring 2 mm på
hver side af kortet), så er AR 1:1,66. Hvis man holder sin
lillefinger op ved siden af kortet og kan få kortbredde plus
lillefingerbredde til ca. at dække billedet så er AR 1:1,85
(min lillefinger er omkring 15 mm bred - I må naturligvis selv
korrigere for eventuelle variationer i bredden af jeres egne
pølsefingre . Hvis billedet er bredere end kortbredde plus
fingerbredde, så er det sandsynligvis 1:2,39 (eller måske 1:2,2
hvis man skulle være så heldig at se en 70 mm film).

Perfektionist-metoden til ovenstående er naturligvis at udklippe
nogle kartonstykker med de nøjagtige mål (f.eks. 100 mm x 166 mm,
100 mm x 185 mm og 100 mm x 239 mm) og medbringe dem i biografen.

Og hvis sidemanden i biografen under denne seance spørger, hvad
pokker I sidder og laver, så skal I bare ignorere ham.

--
-- Torben.

Peter Brandt Nielsen (23-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 23-09-02 12:44

Torben Simonsen skrev:
> Jeg glemte da i øvrigt helt at komme med min patent-metode til
> hurtig bedømmelse af AR på et biograflærred.

Tak for den. Så mangler jeg bare at vide, hvad AR står for?


--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk


Torben Simonsen (23-09-2002)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 23-09-02 12:56

"Peter Brandt Nielsen" <peterbrandtnielsen@hotmail.com> writes:

> Torben Simonsen skrev:
> > Jeg glemte da i øvrigt helt at komme med min patent-metode til
> > hurtig bedømmelse af AR på et biograflærred.
>
> Tak for den. Så mangler jeg bare at vide, hvad AR står for?

Ups, undskyld. Det står for "aspect ratio" - eller på dansk
"højde/bredde-forhold".

--
-- Torben.

Geir Friestad (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Geir Friestad


Dato : 21-09-02 15:01

Tenzel Kim <tenzel_kim@hotmail.com> wrote:
|Jakob Jensen wrote:
|
|> Jeg var igaar inde og se Signs, og det slog mig at formatet den blev vist i
|> virkede forkert. Formatat kunne godt vaere 4:3, men jeg er selvfoelgelig
|> ikke sikker.
|
| Hvis den blev vist i et forkert format burde det være meget tydeligt da
| skuespillerene enten ville være meget høje og tynde eller meget fede, da
| den eneste måde man kan ændre på formatet i biografen er ved at komme
| til at sætte et scope-objektic på linsen istedet for et
| widescreen-objektiv (eller omvendt).

Det stemmer ikke helt. Det avhenger helt og holdent av objektiv-utvalget
til kinoen. TVens 4:3-format stammer fra filmens Academy-format (1:1.37),
som det er fullt mulig å vise på kino såfremt man har den nødvendige
optikken. SIGNS er skutt 1:1.85 flat open matte, hvilket vil si at selve
filmen inneholder et 1:1.37-bilde som det er opp til kinomaskinisten å
maske ned til 1:1.85. Hvis filmen ble kjørt av en uerfaren/uvitende
maskinist, og 1:1:37-optikk har vært tilgjengelig, kan det godt tenkes at
han (eller hun) har misforstått hvilket format egentlig skal kjøres i, og
at resultatet ble deretter.

- Geir, kinomaskinist v/Norsk filminstitutt

--
Geir Friestad || geir@portman.org || www.portman.org
"It's a House of Pain, not a House of Discomfort!"

Morten DH (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Morten DH


Dato : 21-09-02 15:23

"Tenzel Kim" <tenzel_kim@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3D8C3B9D.6030605@hotmail.com...
> Jakob Jensen wrote:
>
> > Jeg var igaar inde og se Signs, og det slog mig at formatet den blev
vist i
> > virkede forkert. Formatat kunne godt vaere 4:3, men jeg er selvfoelgelig
> > ikke sikker. Da jeg tjekkede det med IMDB, skulle formatet rigtigt nok
vaere
> > et andet.
> > Mit soergsmaal er saa, hvorfor aendre de i formatet i en biograf?
>
>
> Hvis den blev vist i et forkert format burde det være meget tydeligt da
> skuespillerene enten ville være meget høje og tynde eller meget fede, da
> den eneste måde man kan ændre på formatet i biografen er ved at komme
> til at sætte et scope-objektic på linsen istedet for et
> widescreen-objektiv (eller omvendt). Der er også muligheden for at man
> har sat en wide-screen afskærmning på en scopefilm, men hvis det er
> tilfældet burde underteksterne mangle eller også vil de fleste få kappet
> hovedet da det ville fjerne en stor meget stor del af billedet.
> Sandsynligheden for at man har sat en 4:3 afskærmning på en widescreen
> film er ikke så stor da det vist snart kun er de færreste der har en 4:3
> afskærmning hvis jeg ikke tager meget fejl.

Svjv bruger man ikke scope objektiver til film i 1.85:1 formatet, her filmer
man på 4:3 negativer og maskerer det område af negativet man ikke ønsker
folk skal se (enten mens man filmer [hard matte] eller ved projektering
[soft matte]) .

Grunden til man ændrer formatet i biografen kan være at lærredet har en fast
størrelse og man så forsøger at fylde det mest muligt - fx har mange
biografer et lærred på omkring 2:1 og mange brede film (2.35:1) vises
zoomet - dvs man går glip af enten billede i top og bund hvis man tilpasser
efter billedbredden eller i sidene hvis man tilpasser efter billedhøjden -
de brede film virker simpelthen for 'små' i forhold til 1.85:1 film hvis man
viser dem i korrekt format - præcis samme problem vi har i stuen med
letterbox... De store brede film bliver faktisk mindre fordi skræmarealet er
fast - i biografen kunne man bare undgå dette hvis man ville

Jeg hader at sidde og opdage at der vises en flot bred film; men man kan
tydelig se at ca ½ meter af filmens bredde projekteres på tæppet på begge
sider af lærredet...



Emil Rune (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Emil Rune


Dato : 21-09-02 17:17


"Morten DH" <morten@FJERNdrejoe.dk> skrev i en meddelelse
news:amhvct$ss6$1@sunsite.dk...
>
> Svjv bruger man ikke scope objektiver til film i 1.85:1 formatet, her
filmer
> man på 4:3 negativer og maskerer det område af negativet man ikke ønsker
> folk skal se (enten mens man filmer [hard matte] eller ved projektering
> [soft matte]) .

Brugen af Scope objektiver (eller anamorfe objektiver, som det normalt
kaldes) har ikke noget med specifikke formater at gøre. Film i Scope,
2.35:1, kan sagtens være skudt fullframe (også kaldet Super35), og så være
masket af sidenhen, enten i post, eller i biograferne. Det kan nævnes at
James Cameron har skudt flere af sine film i dette format (bl.a. Titanic).

At bruge anamorfe objektiver er simpelthen bare en anden metode til at skabe
brede perspektiver; en metode der er fremherskende pga. den lette tilgang;
når filmen skal vises i biografen er det bare at bruge et objektiv med
"modsatte" fortegn, så har man det brede billede.


Mvh. Emil



Jens Thomsen (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Jens Thomsen


Dato : 21-09-02 17:43


"Emil Rune" <erune@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3d8c9c2a$0$62694$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Brugen af Scope objektiver (eller anamorfe objektiver, som det normalt
> kaldes) har ikke noget med specifikke formater at gøre. Film i Scope,
> 2.35:1, kan sagtens være skudt fullframe (også kaldet Super35), og så være
> masket af sidenhen, enten i post, eller i biograferne.

Nope. En film skudt med sfæriske linser i Super 35 skal stadigvæk projiceres
igennem en anamorfisk linse i biograferne. Det gælder således alle film i
formatet 2.4:1 (som standarten er i dag).

MVH
Jens





Morten DH (23-09-2002)
Kommentar
Fra : Morten DH


Dato : 23-09-02 17:58

"Emil Rune" <erune@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3d8c9c2a$0$62694$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Svjv bruger man ikke scope objektiver til film i 1.85:1 formatet, her
> filmer
> > man på 4:3 negativer og maskerer det område af negativet man ikke ønsker
> > folk skal se (enten mens man filmer [hard matte] eller ved projektering
> > [soft matte]) .
>
> Brugen af Scope objektiver (eller anamorfe objektiver, som det normalt
> kaldes) har ikke noget med specifikke formater at gøre. Film i Scope,
> 2.35:1, kan sagtens være skudt fullframe (også kaldet Super35), og så være
> masket af sidenhen, enten i post, eller i biograferne. Det kan nævnes at
> James Cameron har skudt flere af sine film i dette format (bl.a. Titanic)
>
> At bruge anamorfe objektiver er simpelthen bare en anden metode til at
skabe
> brede perspektiver; en metode der er fremherskende pga. den lette tilgang;
> når filmen skal vises i biografen er det bare at bruge et objektiv med
> "modsatte" fortegn, så har man det brede billede.

Ideen med anamorfe linser er jo at man udnytter hele negative til en film
filmet i et bredere format (end negativet) ved at filme med en linse som
"trykker" billedet sammen i bredden og så sætter en modsat linse på ved
fremvisning - dette er (var? ved ikke om man bruger det mere) for at spare
penge til større og bredere negativer - da man ellers ville miste opløsning.
Desværre var processen jo ikke helt ideel, idet man ofte kunne se
forvrængning af lige objekter i siderne (meget lig det man ser på 16:9
fjernsyn med en eller anden (u)smart zoom funktion).
Jeg tvivler derfor på at man har brugt denne process til mindre brede
formater da problemet bliver mindre jo tættere filmformatet kommer på
negativformatet

Du nævner selv Super 35, som jo er et perfekt eksempel på dette problem. Der
filmes på et 35mm negativ og hele negativet udnyttes linært (ingen anamorfe
linser) og derfor vil opløsningen være væsentligt lavere på film i
bredformat end på en tilsvarende optagelse på fx 70mm negativer - typisk vil
Super 35 film derfor også have mere film grain (kan ik lige huske den danske
betegnelse) end dyrere alternativer...
Det har faktisk altid undret mig at Cameron bruger Super 35 da han ellers
altid viser stor interesse for kvalitet; men selvfølgelig hans film er jo
altid ret lange så det er mange penge vi snakker - tror dog næppe prisen på
råfilmen er nogen særlig stor post på hans budgetter





Jens Thomsen (23-09-2002)
Kommentar
Fra : Jens Thomsen


Dato : 23-09-02 20:54


"Morten DH" <morten@FJERNdrejoe.dk> skrev i en meddelelse
news:amnh6c$8pc$1@sunsite.dk...

> Desværre var processen jo ikke helt ideel, idet man ofte kunne se
> forvrængning af lige objekter i siderne

Forvrængning ses ved alle linser - uanset om de anamorfiske eller flade.
Vidvinkel forvrænger linjer i kantområdet og bøjer dem ind mod midten som en
kugle (mest ekstremt i et fiskeøje-objektiv). Tele kan give den modsatte
effekt og ødelægger desuden dybdefornemmelsen. Man undgår derfor ikke
forvrængning. Man vælger linser udfra den forvrængning, som man kan lide at
arbejde med. Anamorfiske linser giver f.eks. under de rette arbejdsforhold
meget smukke glorier omkring lyskilder (noget bl.a. Michael Mann ynder at
arbejde med). Til gengæld er de mere lyskrævende og har dermed generelt en
dårligere dybdeskarphed end sfæriske.

MVH
Jens





Torben Simonsen (23-09-2002)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 23-09-02 21:11

"Jens Thomsen" <nobody@home.dk> writes:

> Forvrængning ses ved alle linser - uanset om de anamorfiske eller flade.
> Vidvinkel forvrænger linjer i kantområdet og bøjer dem ind mod midten som en
> kugle (mest ekstremt i et fiskeøje-objektiv). Tele kan give den modsatte
> effekt og ødelægger desuden dybdefornemmelsen. Man undgår derfor ikke
> forvrængning. Man vælger linser udfra den forvrængning, som man kan lide at
> arbejde med. Anamorfiske linser giver f.eks. under de rette arbejdsforhold
> meget smukke glorier omkring lyskilder (noget bl.a. Michael Mann ynder at
> arbejde med). Til gengæld er de mere lyskrævende og har dermed generelt en
> dårligere dybdeskarphed end sfæriske.

I meget tidlige CinemaScope-optikker (de første Bausch & Lomb anamorfoter)
var der dog en type billedforvrængning, som alle fotografer vist var
nogenlunde enige om ikke var specielt ønskelig. Ved close-ups med
disse optikker blev midten af billedet komprimeret mindre end siderne,
og det betød, at objekter i midten af billedet ville komme til at
se for brede ud, når billedet senere blev projiceret. Denne form for
forvrængning har på engelsk fået kælenavnet "anamorphic mumps", da
den får en close-up at en persons ansigt til at ligne et slemt
tilfælde af fåresyge. Efter sigende var der flere af tidens film-divaer,
som pure nægtede at lade sig fotografere i close-up i en CinemaScope-
film, fordi det fik dem til at se så ucharmerende ud.

Marty Hart har skrevet lidt om det og viser et ekstremt eksempel på det
nederst på denne side:
<URL: http://www.widescreenmuseum.com/widescreen/wingup1.htm >

Med moderne anamorfoter eksisterer dette problem ikke længere.

--
-- Torben.

Tenzel Kim (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Tenzel Kim


Dato : 21-09-02 17:39

Morten DH wrote:

> Svjv bruger man ikke scope objektiver til film i 1.85:1 formatet, her filmer
> man på 4:3 negativer og maskerer det område af negativet man ikke ønsker
> folk skal se (enten mens man filmer [hard matte] eller ved projektering
> [soft matte]) .


Skrev jeg at man brugte scope objektiver til film i 1.85:1 formatet? Har
lige genlæst det jeg skrev og kan ikke helt se hvor jeg skrev det, men
hvis det kan opfattes sådan så har jeg formuleret mig dårligt. Nej, man
bruger ganske rigtigt ikke scope objektiver til til film i 1.85:1
format. Var det fordi jeg skrev "wide-screen objektiv" og at jeg istedet
skulle ha skrevet 4:3 da man som du så rigtigt siger afskærmer billedet
på negativet eller ved en wide-screen afskærmning i biografen?

Tror egentlig vi er enige. Jeg formulerede mig nok bare dårligt.

Tenz.


Morten DH (23-09-2002)
Kommentar
Fra : Morten DH


Dato : 23-09-02 17:39

"Tenzel Kim" <tenzel_kim@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3D8CA086.2030009@hotmail.com...
> Skrev jeg at man brugte scope objektiver til film i 1.85:1 formatet? Har
> lige genlæst det jeg skrev og kan ikke helt se hvor jeg skrev det, men
> hvis det kan opfattes sådan så har jeg formuleret mig dårligt. Nej, man
> bruger ganske rigtigt ikke scope objektiver til til film i 1.85:1
> format. Var det fordi jeg skrev "wide-screen objektiv" og at jeg istedet
> skulle ha skrevet 4:3 da man som du så rigtigt siger afskærmer billedet
> på negativet eller ved en wide-screen afskærmning i biografen?

Nej du har ret, jeg konkluderede det bare udfra at vi snakkede om "Signs"
som andet steds blev nævnt til at være 1.85:1 og du snakkede om høje tynde
mennesker - my mistake...



Torben Simonsen (22-09-2002)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 22-09-02 03:44

"Morten DH" <morten@FJERNdrejoe.dk> writes:

> Grunden til man ændrer formatet i biografen kan være at lærredet har
> en fast størrelse og man så forsøger at fylde det mest muligt - fx
> har mange biografer et lærred på omkring 2:1 og mange brede film
> (2.35:1) vises zoomet - dvs man går glip af enten billede i top og
> bund hvis man tilpasser efter billedbredden eller i sidene hvis man
> tilpasser efter billedhøjden

Fænomenet med "one size"-lærreder på 2:1 er vist især en amerikansk
uskik. Jeg har i hvert fald aldrig set det her i Danmark.

> - de brede film virker simpelthen for 'små' i forhold til 1.85:1 film
> hvis man viser dem i korrekt format - præcis samme problem vi har i
> stuen med letterbox... De store brede film bliver faktisk mindre
> fordi skræmarealet er fast - i biografen kunne man bare undgå dette
> hvis man ville

Tænker du ikke på sale med bevægelige top/bund-masker omkring lærredet?
Man kan godt argumentere for, at dette også er en uskik, men det er
sådan set opstået som en konsekvens af den "moderne" måde at
indrette nye biografsale på. Når man laver en biografsal med
stejl stigning på stolerækkerne ("stadium seating"), så får man
jo automatisk en sal med højt til loftet, og det vil sige, at
endevæggen bliver temmelig høj i forhold til bredden. Hvis man
nu gerne vil udnytte denne endevæg til at sætte så stort et lærred
op som muligt, så ender man ofte i den situation, at det faktisk er
muligt at lave et 1:85-billede, som er *større* end 1:2,39-billedet.
Da tidens mode jo fordrer, at billederne for enhver pris helst skal
være så store som muligt, så vælger man i denne situation ofte
løsningen med en bevægelig top/bund-maske. Rent teknisk er der
flere ting ved denne løsning, som ikke er optimale - blandt andet
er det vanskeligt at opnå korrekt belysning af begge formater
(der vil enten være for lidt lys på i 1:1,85 eller for meget
lys i 1:2,39, hvis ikke man bruger en speciel nedblændet optik
til 1:2,39-formatet).

Rent oplevelsesmæssigt giver denne løsning også et lidt sært
indtryk på biograf-kunden. Man sidder først og ser reklamer og
trailers på et kæmpestort lærred, og så bliver lærredet
gudhjælpemig gjort *mindre*, når hovedfilmen i 1:2,39 starter.
Det virker altså forkert. Som det nok fremgår er jeg ikke nogen
stor fan af denne løsning, men jeg må med skam melde, at jeg har
været med til at lave adskillige nye biografsale, hvor disse
bevægelige top/bund-masker er installeret.

> Jeg hader at sidde og opdage at der vises en flot bred film; men man kan
> tydelig se at ca ½ meter af filmens bredde projekteres på tæppet på begge
> sider af lærredet...

Hvis der er en ½ meter billede ud på de sorte masker i hver side,
så er der et eller andet, som er justeret helt forkert. Man lader
normalt lyset fra kinomaskinen gå omkring 10 cm ud på det sorte
stof hele vejen rundt om billedet. Dette gøres, fordi den maskeplade
i kinomaskinen, som definerer billedets afgrænsning, af gode
grunde ikke kan sidde i selve filmplanet, og den er derfor en
smule ude af fokus. Det vil give en "ulden" kant rundt om billedet,
og denne uldne kant skjuler man så ved at lade den yderste kant
af billedet falde ud på det sorte afmaskningsstof. Men det bør
som sagt kun dreje sig om ca. 10 cm, hvis alt er lavet rigtigt.

--
-- Torben.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste