Wed, 18 Sep 2002 23:17:54 +0200, skrev "Web Woman" <webwoman @ FJERN
chicks.dk> :
>Kender nogen af jer opskriften - eller noget der ligner?
Ja, jeg har den i en lille folder fra Kræftens Bekæmpelse. Jeg har
ikke selv prøvet at lave retten, men har fået den serveret hos andre
- og den er altså bare lækker !!
Tzimmes
Ingredienser til 6 personer:
1 kg oksetykkam uden ben (eller 1 1/2 kg med)
1 spsk paprika
1 spsk olie
3 løg i både
2 fed hvidløg
2 laurbærblade
1/2 tsk knust allehånde
1/4 tsk cayenne
1/2 l vand eller hønsebouillon
2 dl rødvin
150 g svesker
100 g tørrede abrikoser
500 g gulerødder i 3 cm lange stykker
750 g søde kartofler i grove stykker
1 bdt. persille
Tilbehør:
Brød
Tænd ovnen på 160°.
Varm en stor stegegryde op og steg kødet, uden brug af fedtstof, til
det er pænt brunt på alle sider.
Tag kødet op og gnid det med paprika, salt og peber.
Tør gryden af og tilsæt olien.
Steg løgene til de er brune, tilsæt hvidløg, laubærblade, allehånde,
cayenne, vand/bouillon, vin, det brunede kød, svesker og abrikoser.
Læg låg på og stil gryden i ovnen i 1 1/2 time.
Vend kødet og kom gulerødder og søde kartofler ned omkring kødet, læg
låg på igen.
Stil gryden i ovnen endnu 2 timer.
Tag kødet op og lad det hvile 20 min.
Skær det i tynde skiver og læg det midt på et stort fad og læg
forsigtigt frugt og grønsager omkring.
Drys med hakket persille og server med brød.
Tips
Pas på ikke at mose de meget møre frugter og grønsager i retten.
--
Gitte Sørensen news@gittes.dk
Besøg min hjemmeside med galleri (tegning & akvarel), fotos,
rejser og madopskrifter
http://home.worldonline.dk/~cgsorens