/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Frid film - gyser ekspert
Fra : Andreas Ohn-Andersen


Dato : 18-09-02 21:44

Er der noger der så Frids films, hvor hende gyser-"eksperten" var i studiet.
Hun fortalte om hvordan 299 ud af 300 gyserfilm handler om sex. Om hvordan
ofrer bliver slået ihjel imens de har sex. Og at morderne ofte er sexuelt
frustrerede.

Afslutnings replikker: (ikke præcise citater)

Frid: Det vil sige at vi faktisk ser gyserfilm fordi de handler om sex?
"Ekspert": Ja eller omvendt. Vi har sex fordi det handler om gys!

Jeg kan ikke huske præsic hvad der blev sagt men var dette ikke
grundholdningen? Hvis der er nogen der kan huske hvad der ellers blev sagt
af "kloge" ting vil jeg gerne høre det. Er jeg den eneste der slet ikke er
enig med hende "eksperten"?

Andreas




 
 
Mark Thomas Gazel (18-09-2002)
Kommentar
Fra : Mark Thomas Gazel


Dato : 18-09-02 21:59

> Er der noger der så Frids films, hvor hende gyser-"eksperten" var i
> studiet. Hun fortalte om hvordan 299 ud af 300 gyserfilm handler om
> sex. Om hvordan ofrer bliver slået ihjel imens de har sex. Og at
> morderne ofte er sexuelt frustrerede.

Ja, det passer sikkert fint nok. En generalisering som ikke er helt forkert
i hvert fald.

> Afslutnings replikker: (ikke præcise citater)
>
> Frid: Det vil sige at vi faktisk ser gyserfilm fordi de handler om
> sex? "Ekspert": Ja eller omvendt. Vi har sex fordi det handler om gys!

Det er til gengæld helt forkert. Faktisk er det så intetsigende at man tror
det er løgn. Rikke Schubart er ellers ikke tabt bag en vogn.

> Jeg kan ikke huske præsic hvad der blev sagt men var dette ikke
> grundholdningen? Hvis der er nogen der kan huske hvad der ellers blev
> sagt af "kloge" ting vil jeg gerne høre det. Er jeg den eneste der
> slet ikke er enig med hende "eksperten"?

Det er noget med Frid, så det kørte mest på det seksuelle.


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Læs min ugentlige Robinson-klumme:
http://www.mandezonen.dk/search.php4?query=&topic=23




Peter Bjerre Rosa (18-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 18-09-02 22:11

Andreas Ohn-Andersen skrev:

> Er jeg den eneste der slet ikke er enig med hende
> "eksperten"?

Du behøver ikke sætte "ekspert" i gåseøjne. Rikke Schubart *er* ekspert.
Det betyder dog ikke, at hun ikke kan tage fejl. I dette tilfælde tror
jeg nok, hun ved, hvad hun taler om.

--
Mvh. Peter
"Vampires are make believe, just like elves and gremlins and eskimos!"


Jens Thomsen (18-09-2002)
Kommentar
Fra : Jens Thomsen


Dato : 18-09-02 22:26


"Peter Bjerre Rosa" <peter@filmsvar.dk> skrev i en meddelelse
news:amaq5c$n2r$1@sunsite.dk...
> Andreas Ohn-Andersen skrev:
>
> > Er jeg den eneste der slet ikke er enig med hende
> > "eksperten"?
>
> Du behøver ikke sætte "ekspert" i gåseøjne. Rikke Schubart *er* ekspert.
> Det betyder dog ikke, at hun ikke kan tage fejl. I dette tilfælde tror
> jeg nok, hun ved, hvad hun taler om.

Rikke har altid kørt på koblingen af døden og det erotiske. Hvis man vil
vide mere, så kan jeg anbefale hendes bog om netop dette emne, "I lyst og
død". Som jeg husker den, en smule fortænkt sine steder, men bestemt ikke
dårlig.

MVH
Jens



Mark Thomas Gazel (18-09-2002)
Kommentar
Fra : Mark Thomas Gazel


Dato : 18-09-02 23:25

>> Du behøver ikke sætte "ekspert" i gåseøjne. Rikke Schubart *er*
>> ekspert. Det betyder dog ikke, at hun ikke kan tage fejl. I dette
>> tilfælde tror jeg nok, hun ved, hvad hun taler om.
>
> Rikke har altid kørt på koblingen af døden og det erotiske. Hvis man
> vil vide mere, så kan jeg anbefale hendes bog om netop dette emne, "I
> lyst og død". Som jeg husker den, en smule fortænkt sine steder, men
> bestemt ikke dårlig.

Hun har skrevet en glimrende artikel om Alien-filmene. Den kørte ikke på
seksuelle temaer, men på det moder-tema, der i filmene. Med ret meget god
vilje kan det jo godt gøres seksuelt, men hun havde nu stadig fat i mange
gode pointer.

Alien: Computeren hedder Mother og svigter sine "børn" besætningen.
Aliens: Ripley knytter et moderbånd til Newt og tager et opgør med
moder-alien'en.
Alien 3: Ripley er mor til en ny alien og slår ham ihjel.
Alien Resurrection: Ripley lægger kimen til en ny art alien, som hun på det
nærmeste aborterer til sidst.

Pointerne var flere ikke så søgte, som min udlægning lyder. Hun er bestemt
en kompetence på området.


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Læs min ugentlige Robinson-klumme:
http://www.mandezonen.dk/search.php4?query=&topic=23




Max (20-09-2002)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 20-09-02 09:40

var det ikke her der skulle stå: Spoiler

>Alien: Computeren hedder Mother og svigter sine "børn" besætningen.
>Aliens: Ripley knytter et moderbånd til Newt og tager et opgør med
>moder-alien'en.
>Alien 3: Ripley er mor til en ny alien og slår ham ihjel.
>Alien Resurrection: Ripley lægger kimen til en ny art alien, som hun på det
>nærmeste aborterer til sidst.
>
>Pointerne var flere ikke så søgte, som min udlægning lyder. Hun er bestemt
>en kompetence på området.

mvh
Max


Mark Thomas Gazel (20-09-2002)
Kommentar
Fra : Mark Thomas Gazel


Dato : 20-09-02 10:16

> var det ikke her der skulle stå: Spoiler

Det ved jeg ikke. Skulle der?

Jeg indrømmer, at jeg glemte det, men det er svært at vide. Jeg tog det nok
for givet, at folk kender filmene. Alien-filmen har været analyseret forfra
og bagfra i gruppen i de sidste fire år.


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Er du film buff? Vi kan altid bruge en ny skribent.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4



Martin Møller (20-09-2002)
Kommentar
Fra : Martin Møller


Dato : 20-09-02 11:08

Mark Thomas Gazel wrote:

> > var det ikke her der skulle stå: Spoiler
>
> Det ved jeg ikke. Skulle der?
>
> Jeg indrømmer, at jeg glemte det, men det er svært at vide. Jeg tog det
nok
> for givet, at folk kender filmene. Alien-filmen har været analyseret
forfra
> og bagfra i gruppen i de sidste fire år.

Det burde der nok. Selvom langt de fleste i gruppen har set Alien-filmene,
bør man måske ikke uden videre fortælle om filmene. Det fremgår jo heller
ikke af subject, hvad indlægget handler om.
Det skal dog lige understreges, at det ikke generer mig, men med alt det
Spoiler-debat, der har været i den seneste tid, vil det nok være en god ie,
at skrive Spoiler i subject uanset hvilken film, der diskuteres.

Just my 2 cents...

--
Mvh. Martin Møller



Brian P (18-09-2002)
Kommentar
Fra : Brian P


Dato : 18-09-02 22:42

"Andreas Ohn-Andersen" ----> Er jeg den eneste der slet ikke er
> enig med hende "eksperten"?

Langt fra. Hun dementerede som jeg husker det vist nok sig selv med den der
bemærkning om at hun selv var skræmt af en scene i Fredag den 13. Af det kan
enten udledes at Rikke er mellem 13-20 år gammel eller at hendes tese om at
gyserfilm kun er for teenagere ikke holder.

..../Brian




HLS (19-09-2002)
Kommentar
Fra : HLS


Dato : 19-09-02 00:04


"Brian P" <kanal@klog.dk> wrote in message
news:5r6i9.4015$Qk5.222938@news010.worldonline.dk...
> "Andreas Ohn-Andersen" ----> Er jeg den eneste der slet ikke er
> > enig med hende "eksperten"?
>
> Langt fra. Hun dementerede som jeg husker det vist nok sig selv med den
der
> bemærkning om at hun selv var skræmt af en scene i Fredag den 13. Af det
kan
> enten udledes at Rikke er mellem 13-20 år gammel eller at hendes tese om
at
> gyserfilm kun er for teenagere ikke holder.

Det sagde hun ikke. Hun sagde bare at det var noget forskelligt der skræmte
de unge og de gamle (dem over 20 (-: ). Desuden er der jo ikke nogen teorier
af den slags der holder 100%, så en afvigelse vil ikke vælte hele teorien.

Jeg synes foriøvrigt at det var absolut det bedste indslag i udsendelsen.
Jeg synes ikke jeg blev klogere på om jeg havde lyst til at se nogle af de
film Frid omtalte (jeg så dog ikke hele udsendelsen). Jeg har stort set
altid en rimelig god ide om om jeg har lyst til at se de film Bogart
anmelder.

Bogart plejer også at lave nogle interessante interviews. Et af de spørgsmål
Frid stilte Matt Damon var om hans medskuespiller(inde): 'hvordan var det at
arbejde med hende?'. Matt Damon syntes selvfølgelig at hun var helt
fantastisk og enestående og blablabla. Sikke dog et ligegyldigt spørgsmål,
man ved jo hvad manden vil sige.

Simon



Mark Thomas Gazel (19-09-2002)
Kommentar
Fra : Mark Thomas Gazel


Dato : 19-09-02 07:46

> Bogart plejer også at lave nogle interessante interviews. Et af de
> spørgsmål Frid stilte Matt Damon var om hans medskuespiller(inde):
'hvordan var det at
> arbejde med hende?'. Matt Damon syntes selvfølgelig at hun var helt
> fantastisk og enestående og blablabla. Sikke dog et ligegyldigt
> spørgsmål, man ved jo hvad manden vil sige.

Hey, du glemmer, at han spurgte til Mini Cooperen - eller var det bare til
biljagten? Under alle omstændigheder skal filmholdet have et "Respeeeekt"
fra mig for at lave en biljagt, hvor helten stikker af i en Mini Cooper. Kun
overgået af For Your Eyes Only med Bond i en 2CV.


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Læs min ugentlige Robinson-klumme:
http://www.mandezonen.dk/search.php4?query=&topic=23




Peter Brandt Nielsen (18-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 18-09-02 22:57

Andreas Ohn-Andersen skrev:
> Er der noger der så Frids films, hvor hende gyser-"eksperten"
> var i studiet.

Ja.

> Frid: Det vil sige at vi faktisk ser gyserfilm fordi de handler
> om sex? "Ekspert": Ja eller omvendt. Vi har sex fordi det
> handler om gys!
>
> Jeg kan ikke huske præsic hvad der blev sagt men var dette ikke
> grundholdningen?

Jo. Derudover handlede det jo mest om Fredag den 13.-filmene, som
hun gav en del nørdviden om. Hun kaldte dem også dårlige, selvom
hun inkluderer dem i sin bog om "Verdens 25 bedste gysere" (titel
efter hukommelsen). Det er den bog, hvor der vist kun er relativt
nye, engelsksprogede film med.

> Er jeg den eneste der slet ikke er enig med hende "eksperten"?

At sex er grundindholdet i næsten alle gyserfilm synes jeg i hvert
fald lyder som en overdrivelse. Man kan da blive bange for andet
end sex og seksuelt ladede begivenheder. Almindelig chokeffekt har
da ikke meget med sex at gøre, og jeg vil da mene, at f.eks. vores
frygt for døden og tabuet omkring den er en lige så stor del af
gysernes tiltrækning som sex.

At der måske optræder seksuelle handlinger i de fleste gyserfilm
gør ikke sex til det primære karakteristika for genren.

--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk


Prankster Kineses (18-09-2002)
Kommentar
Fra : Prankster Kineses


Dato : 18-09-02 23:21


"Peter Brandt Nielsen" <peterbrandtnielsen@hotmail.com> wrote in message
news:amasr5$46q$1@sunsite.dk...

> Jo. Derudover handlede det jo mest om Fredag den 13.-filmene, som
> hun gav en del nørdviden om. Hun kaldte dem også dårlige, selvom
> hun inkluderer dem i sin bog om "Verdens 25 bedste gysere" (titel
> efter hukommelsen). Det er den bog, hvor der vist kun er relativt
> nye, engelsksprogede film med.
>
>

"Verdens 25 bedste gyserfilm" hedder den. Hun inkluderer dog kun 1'eren.
Tidsmæssigt er hendes valg relativt spredt, dog med høj koncentration
omkring 70-80'erne. Men langt den overvejende del er amerikanske, lidt
engelske og en enkelt canadisk outsider. Slet ingen italienske, franske,
spanske, tyske, japanske, brasilianske e.t.c.
Temmelig konservative valg efter min smag. Men hey, det er jo hendes bog og
hendes valg.

Kasper



Prankster Kineses (18-09-2002)
Kommentar
Fra : Prankster Kineses


Dato : 18-09-02 23:34


"Andreas Ohn-Andersen" <andreas.ohn@mail.dk> wrote in message
news:3d88e614$0$64156$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Afslutnings replikker: (ikke præcise citater)
>
> Frid: Det vil sige at vi faktisk ser gyserfilm fordi de handler om sex?
> "Ekspert": Ja eller omvendt. Vi har sex fordi det handler om gys!
>
Ja det lød godt nok lidt dumt, men man skal huske på, at det nemt kan være
taget ud af en uddybende sammenhæng, og der var ikke just oceaner af tid til
rådighed.
Jeg har selv prøvet at blive interviewet til radioen. Man taler 1-2 timer,
der kommer 3 minutter ud af det, og man tænker "sagde jeg virkelig det?"

> Jeg kan ikke huske præsic hvad der blev sagt men var dette ikke
> grundholdningen? Hvis der er nogen der kan huske hvad der ellers blev sagt
> af "kloge" ting vil jeg gerne høre det. Er jeg den eneste der slet ikke er
> enig med hende "eksperten"?
>

Nej jeg er bestemt ikke enig i alle Rikke Schubarts holdninger. Det er en
grov banalisering og forenkling at sige, at gyserfilm altid handler om sex,
de handler også om angst, fremmedgørelse, religion, samfund, politik e.t.c
og ja alt hvad andre "ikkegyserfilm" handler om. Heller ikke hendes
sociologiske og Freudianske holdninger huer mig. Jeg tror til dels det er
fordi hendes filmunivers dybest set begrænser sig til hovedsagelig
mainstream amerikanske og engelske gys.

Men det er unfair at kritisere hende, når hun ikke kan tage til genmæle, så
jeg stopper her.

Kasper



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste