|
|
 | Skak program
Fra : tot |
Dato : 17-09-02 03:43 |
|
Hej i gruppen
Jeg kom til at fundere over, hvorledes man i princippet programmere en comp.
til at "spille" skak.
Hvorledes opbygges en algoritme, der finder det bedste træk, for det må være
noget lig det, som man er i stand til med Deep Blue, da den har vundet over
verdensmesteren i skak.
Med venlig hilsen
TOT
| |
 Jakob Møbjerg Nielse~ (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jakob Møbjerg Nielse~ |
Dato : 17-09-02 16:03 |
|
tot wrote:
> Jeg kom til at fundere over, hvorledes man i princippet programmere
> en comp. til at "spille" skak.
Det er "bare" skak algoritmer. Hvordan de fungerer, kender jeg ikke
noget til, men for et stykke tid siden, var der et link, hvor to
algoritmer spillede mod hinanden (fritz og shredder). Har du prøvet at
søge på "chess algorithms" på Google?
--
Jakob Møbjerg Nielsen | "Five exclamation marks, the
jakob@dataloger.dk | sure sign of an insane mind."
http://www.jakobnielsen.dk/ | -- Terry Pratchett, Reaper Man
Jeg søger et fuldtidsjob som programmør. Tag et kig på hjemmesiden.
| |
N/A (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 17-09-02 16:43 |
|
| |
Heureka (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Heureka |
Dato : 17-09-02 16:43 |
|
Lige en rettelse. Reinforcement learning knytter sig ikke til et særlig type
neurale netværk, men istedet til metoden hvorved de trænes.... :)
"Heureka" <stoltzo@hotmail.com> wrote in message
news:6%Hh9.303$n25.74096@news010.worldonline.dk...
> Hejsa
>
> Jeg ved ikke så meget om emnet men finder det meget interessant. Mit bud
> ville være at man bruger "et slags" neuralt netværk som man træner op
vha.
> en masse skakpartier(og der skal selvfølgelig mange til). Der findes en
art
> af de neurale netværk som har navnet 'reinforcement learning' som kan
> optimere et sådan netværk ved -så at sige- lære af sine fejl. Det er mit
> korte bud :)
>
> Jeg ku' i denne forbindelse godt tænke mig at hører om nogle kender til
hvor
> meget lagerplads(RAM) Deep Blue bruger!
>
> Thomas
>
> "tot" <hjk@privat.dk> wrote in message
> news:3d873ece$0$64166$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej i gruppen
> >
> > Jeg kom til at fundere over, hvorledes man i princippet programmere en
> comp.
> > til at "spille" skak.
> > Hvorledes opbygges en algoritme, der finder det bedste træk, for det må
> være
> > noget lig det, som man er i stand til med Deep Blue, da den har vundet
> over
> > verdensmesteren i skak.
> >
> > Med venlig hilsen
> >
> > TOT
> >
> >
> >
>
>
| |
Bertel Lund Hansen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-09-02 16:44 |
|
tot skrev:
>Jeg kom til at fundere over, hvorledes man i princippet programmere en comp.
>til at "spille" skak.
Meget kort:
Man tildeler alle mulige træk en værdi, måske 1 som udgangspunkt.
Derefter undersøger computeren konsekvensen af et træk ad gangen.
Hvis resultatet er et hav af trusler, reduceres trækværdien
tilsvarende. Når alle træk er løbet igennem, vælges det træk med
den højeste værdi.
Det er jo ikke godt nok, for et træk der er gunstigt i niveau 1,
har måske katastrofale konsekvenser i næste omgang. Derfor skal
computeren gennemløbe alle de mulige træk nr 2 for hvert muligt
træk.
Det er jo ikke godt nok for et træk der er gunstigt i niveau 2,
har måske ...
I praksis begrænser man dybden til et bestemt antal plus at man
fravælger nogle muligheder på forhånd. Det forklarer navnet "Deep
Blue".
Desuden kopierer man alle de gængse åbninger ind i et stort
bibliotek som computeren kan trække på i startfasen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Heureka (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Heureka |
Dato : 17-09-02 16:58 |
|
hvordan vil du så forklare det at de mere moderne skak-"engines" lærer af
deres fejltagelse
Thomas ;)
"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:51jeougke95agocqomhk46mk5mkbn258vn@news.telia.dk...
> tot skrev:
>
> >Jeg kom til at fundere over, hvorledes man i princippet programmere en
comp.
> >til at "spille" skak.
>
> Meget kort:
> Man tildeler alle mulige træk en værdi, måske 1 som udgangspunkt.
> Derefter undersøger computeren konsekvensen af et træk ad gangen.
> Hvis resultatet er et hav af trusler, reduceres trækværdien
> tilsvarende. Når alle træk er løbet igennem, vælges det træk med
> den højeste værdi.
>
> Det er jo ikke godt nok, for et træk der er gunstigt i niveau 1,
> har måske katastrofale konsekvenser i næste omgang. Derfor skal
> computeren gennemløbe alle de mulige træk nr 2 for hvert muligt
> træk.
>
> Det er jo ikke godt nok for et træk der er gunstigt i niveau 2,
> har måske ...
>
> I praksis begrænser man dybden til et bestemt antal plus at man
> fravælger nogle muligheder på forhånd. Det forklarer navnet "Deep
> Blue".
> Desuden kopierer man alle de gængse åbninger ind i et stort
> bibliotek som computeren kan trække på i startfasen.
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
 Bertel Lund Hansen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-09-02 17:56 |
|
Heureka skrev:
>hvordan vil du så forklare det at de mere moderne skak-"engines" lærer af
>deres fejltagelse
(Stadig kun meget principielt)
Computeren kan have en database over trækkene og trækmønstre hvor
den også tildeler dem en værdi. Denne værdi kan så justeres efter
hvordan hvert spil endte, eller måske også om det førte frem til
en gunstig position.
Jeg havde et spil til 64'eren som var ret enkelt, men meget
underholdende ("Fortress"). Det var programmeret med kunstig
intelligens indbygget så modstanderen blev smartere og smartere.
Man kunne starte en ny modstander, og så var den dum som et bræt.
Jeg ved ikke hvordan det var lavet, men programmet var ikke
stort.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Lasse Reichstein Nie~ (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 17-09-02 18:08 |
|
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> writes:
> Jeg havde et spil til 64'eren som var ret enkelt, men meget
> underholdende ("Fortress"). Det var programmeret med kunstig
> intelligens indbygget så modstanderen blev smartere og smartere.
Kan du huske lidt more om spillet? Det ser ud til at der er adskillige
spil til 64'eren der hed Fortress, samt et par stykker til til andre
computere, så det er svært at finde noget om det.
Alt hjælper: udgiver, grafik, ca. udgivelsesår ...
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
Bertel Lund Hansen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-09-02 18:42 |
|
Lasse Reichstein Nielsen skrev:
>Kan du huske lidt more om spillet?
Jeg kan forklare hvordan det spilles:
Brættet er 6*6 felter. Hver spiller kan efter tur klikke på et
felt. Hvis det er tomt, plantes en lille borg i spillerens farve
(hvid), og de fire nabofelter (ikke på skrå) besættes med et
flag.
Hvis sort så sætter en borg som nabo til et hvidt flag,
forsvinder dette (feltet er så neutralt). Der sættes sorte flag
på de øvrige ubesatte nabofelter.
Hvid kan nu vælge at sætte en ny borg eller at forstærke den
eksisterende. Borgene kan højst forstærkes to gange. En
forstærkning øger truslen på nabofelterne ét niveau, men den
rækker ikke længere væk.
Hvis en lille borg er direkte nabo til en fjendeborg (og ikke har
støtte), lukkes dens dør og vinduerne (nuttet), for så er den
truet. Man kan så støtte den ved at lægge en borg mere som
direkte nabo til den eller ved at styrke den en gang.
Hvis en borg med lukkede vinduer får endnu en fjendenabo,
forsvinder den fra brættet, og de flag eller støtter den var
årsag til, forsvinder.
Når ingen mere kan sætte borge eller bestyrke dem der er, er
spillet slut, og den vinder som har flest felter i sin farve -
borge eller flag. Spillet slutter også hvis den ene spiller
bliver banket helt af banen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Anders Olesen (20-09-2002)
| Kommentar
Fra : Anders Olesen |
Dato : 20-09-02 02:09 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:lbneouosj8qucrog4ajau8rnnievioqent@news.telia.dk...
> Heureka skrev:
>
> >hvordan vil du så forklare det at de mere moderne skak-"engines" lærer af
> >deres fejltagelse
>
> (Stadig kun meget principielt)
>
> Computeren kan have en database over trækkene og trækmønstre hvor
> den også tildeler dem en værdi. Denne værdi kan så justeres efter
> hvordan hvert spil endte, eller måske også om det førte frem til
> en gunstig position.
>
> Jeg havde et spil til 64'eren som var ret enkelt, men meget
> underholdende ("Fortress"). Det var programmeret med kunstig
> intelligens indbygget så modstanderen blev smartere og smartere.
Kunstig intelligens??
Med venlig Hilsen,
Anders Olesen
| |
Bertel Lund Hansen (20-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 20-09-02 05:54 |
| | |
Anders Olesen (20-09-2002)
| Kommentar
Fra : Anders Olesen |
Dato : 20-09-02 14:26 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:aealouoi4g7j7dn4mu8ties4vo1vf6tdum@news.telia.dk...
> >Kunstig intelligens??
>
> Ja.
Hvad er kunstig intelligens? (C64'eren var en herlig maskine dengang, men
måske du overvurderer den en smule? 
Med venlig Hilsen,
Anders Olesen
| |
Bertel Lund Hansen (20-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 20-09-02 15:33 |
|
"Anders Olesen" <cypha[no-spam]@inbound.dk> skrev:
>> Ja.
>Hvad er kunstig intelligens?
Evnen hos et dødt system til at lære af sine erfaringer. I det
aktuelle tilfælde var det opnået gennem et Basic-program og nogle
data der lagredes på en diskette.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Anders Olesen (20-09-2002)
| Kommentar
Fra : Anders Olesen |
Dato : 20-09-02 16:26 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:2ccmous8hfcbng8r7erb3jqhbsvqlmepak@news.telia.dk...
> >Hvad er kunstig intelligens?
>
> Evnen hos et dødt system til at lære af sine erfaringer. I det
> aktuelle tilfælde var det opnået gennem et Basic-program og nogle
> data der lagredes på en diskette.
Uden at vide meget om begrebet 'kunstig intelligens' kan jeg sige, at din
definition er uholdbar.
For det første mangler der en begrebsafklaring af 'kunstig intelligens'!
Yderligere ville din opfattelse af begrebet bl.a. medføre, at ethvert
neuralt netværk (eller konnektionistisk/PDP model), hvilket implementerer en
eller anden form for propagation (det være sig backpropagation, forward
propagation etc.) læringsalgoritme, skulle kunne hævde at besidde 'kunstig
intelligens', hvilket ikke er tilfældet.
Med venlig Hilsen,
Anders Olesen
| |
Bertel Lund Hansen (20-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 20-09-02 16:29 |
|
"Anders Olesen" <cypha[no-spam]@inbound.dk> skrev:
>propagation etc.) læringsalgoritme, skulle kunne hævde at besidde 'kunstig
>intelligens', hvilket ikke er tilfældet.
Du har åbenbart en anden opfattelse af kunstig intelligens end
jeg. Hvordan vil du definere det?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jens Axel Søgaard (20-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 20-09-02 16:41 |
|
Anders Olesen wrote:
> Uden at vide meget om begrebet 'kunstig intelligens' kan
> jeg sige, at din definition er uholdbar.
>
> For det første mangler der en begrebsafklaring af
> 'kunstig intelligens'! Yderligere ville din opfattelse af
> begrebet bl.a. medføre, at ethvert neuralt netværk (eller
> konnektionistisk/PDP model), hvilket implementerer en
> eller anden form for propagation (det være sig
> backpropagation, forward propagation etc.)
> læringsalgoritme, skulle kunne hævde at besidde 'kunstig
> intelligens', hvilket ikke er tilfældet.
Ville det være så slemt? Jeg tror, ikke man skal lægge alt for
meget i betegnelsen "kunstig inteligens". Det er bare noget man
kalder den slags algoritmer.
Der er vidt forskellige bud på betydning på:
http://labs.google.com/glossary?q=ai&hl=da
Den sjoveste er:
Artificial intelligence is the concept of making computers do
tasks once considered to require thinking.
--
Jens Axel Søgaard
| |
Henning Makholm (20-09-2002)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 20-09-02 19:54 |
|
Scripsit "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net>
> Den sjoveste er:
> Artificial intelligence is the concept of making computers do
> tasks once considered to require thinking.
Men det er knageme svært at finde på noget mere præcist.
--
Henning Makholm "PROV EN FORFRISKNING FRISKLAIL DEM"
| |
Michael Vittrup (20-09-2002)
| Kommentar
Fra : Michael Vittrup |
Dato : 20-09-02 23:25 |
|
| |
Søren (21-09-2002)
| Kommentar
Fra : Søren |
Dato : 21-09-02 14:18 |
|
"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> wrote in
news:3d8b41fd$0$49668$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:
> Ville det være så slemt? Jeg tror, ikke man skal lægge alt for
> meget i betegnelsen "kunstig inteligens". Det er bare noget man
> kalder den slags algoritmer.
Ja, men ville "simuleret intelligens" ikke være en meget bedre betegnelse?
("Kunstig intelligens" betyder "(rigtig) intelligens - skabt af mennesker"
og det er der vel almen konsensus om at det _ikke_ er :)
--
Venlig hilsen,
Søren
* If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b < http://www.ElektronikTeknolog.dk/cgi-bin/LM317/>
| |
Jens Axel Søgaard (21-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 21-09-02 14:46 |
|
Søren wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> wrote in
> news:3d8b41fd$0$49668$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:
>
>> Ville det være så slemt? Jeg tror, ikke man skal lægge
>> alt for meget i betegnelsen "kunstig inteligens". Det er
>> bare noget man kalder den slags algoritmer.
>
> Ja, men ville "simuleret intelligens" ikke være en meget
> bedre betegnelse?
Tjoh.
> ("Kunstig intelligens" betyder "(rigtig) intelligens - skabt af mennesker"
Nej - i denne snævre sammenhæng refererer "kunstig intelligens" til
en bestemt type computerprogrammer. Man kan ikke udlede betydning
ved at kombinere betydningen af "kunstig" og af "intelligens". [1]
Man kan med nogen ret synes, at dette ordvalg er uheldigt, men
betegnelsen er har været i brug så længe, at der ikke er mulighed for
at lave det om.
På den anden side signalerer "kunstig" tydeligt, at der ikke er tale
om "rigtig" intelligens.
> og det er der vel almen konsensus om at det _ikke_ er :)
Ja.
[1]
Kombinationen "<tillægsord> <navneord>" kan volde forvirring.
Et eksempel fra matematik:
Et "udsagn" er en påstand, som kan være enten sandt eller falsk.
Udsagnet "1=2" er et eksempel på et falsk udsagn.
Et "åbent udsagn" er ikke et udsagn, selvom man umiddelbart tror,
at det er en særlig type udsagn. Man kan derimod lave et "åbent udsagn"
om til et "udsagn" ved at erstatte alle variable (x, y, ...) med tal.
Udsagnet "x=2" er er et åbent udsagn. Det er hverken sandt eller falsk.
--
Jens Axel Søgaard
| |
Jeppe Stig Nielsen (21-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 21-09-02 15:12 |
|
"Jens Axel Søgaard" wrote:
>
> Kombinationen "<tillægsord> <navneord>" kan volde forvirring.
>
> Et eksempel fra matematik: [...]
Ja, det er lidt noget rod når (som i dit eksempel) et »åbent udsagn«
ikke er »et udsagn«. Det burde være sådan at når man kaldte noget for
<adjektiv>+<substantiv> så var det specielt af den klasse der bliver
kaldt <substantiv>.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jens Axel Søgaard (21-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 21-09-02 15:32 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> "Jens Axel Søgaard" wrote:
>>
>> Kombinationen "<tillægsord> <navneord>" kan volde
>> forvirring.
>>
>> Et eksempel fra matematik: [...]
>
> Ja, det er lidt noget rod når (som i dit eksempel) et
> »åbent udsagn« ikke er »et udsagn«. Det burde være sådan
> at når man kaldte noget for <adjektiv>+<substantiv> så
> var det specielt af den klasse der bliver kaldt
> <substantiv>.
Ja. Jeg forsøgte at finde et eksempel fra dagligsproget, men
opgav hurtigt. Har du et godt forslag?
--
Jens Axel Søgaard
| |
Jeppe Stig Nielsen (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 22-09-02 20:44 |
|
"Jens Axel Søgaard" wrote:
>
> Ja. Jeg forsøgte at finde et eksempel fra dagligsproget, men
> opgav hurtigt. Har du et godt forslag?
Visse adjektiver har jo en betydning der nærmest i sagens natur »be-
nægter« det substantiv de lægger sig til:
»en falsk politibetjent« er ikke »en politibetjent«
Det er jo lidt snyd. Men ellers er det måske lidt svært at finde gode
eksempler. En mulighed er:
»en fransk altan« er ikke »en altan«
Ellers er der jo »et truckerbad« der ikke er »et bad«, men det er jo
slang. Og rent teknisk er »trucker-« jo ikke et adjektiv.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jens Axel Søgaard (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 22-09-02 22:24 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> "Jens Axel Søgaard" wrote:
>>
>> Ja. Jeg forsøgte at finde et eksempel fra dagligsproget,
>> men opgav hurtigt. Har du et godt forslag?
>
> Visse adjektiver har jo en betydning der nærmest i sagens
> natur »be- nægter« det substantiv de lægger sig til:
>
> »en falsk politibetjent« er ikke »en politibetjent«
>
> Det er jo lidt snyd.
Ja, det er snyd.
> Men ellers er det måske lidt svært
> at finde gode eksempler.
Det var også mit problem.
> En mulighed er:
>
> »en fransk altan« er ikke »en altan«
Du er nødt til at hjælpe. Hverken jeg selv eller min nudansk
ordbog kender »en fransk altan«.
Det får mig dog til at tænke på »franske kartofler«, som godt
kan være produceret af danske kartofler. For ikke at tale om
»wienerbrød«, som ikke er brød fra Wien.
> Ellers er der jo »et truckerbad« der ikke er »et bad«,
> men det er jo slang. Og rent teknisk er »trucker-« jo
> ikke et adjektiv.
Skal vi ikke sige, at et »wienerbrød« og et »truckerbad«
kan gå lige op?
--
Jens Axel Søgaard
| |
Jeppe Stig Nielsen (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 22-09-02 23:37 |
|
"Jens Axel Søgaard" wrote:
>
> >
> > »en fransk altan« er ikke »en altan«
>
> Du er nødt til at hjælpe. Hverken jeg selv eller min nudansk
> ordbog kender »en fransk altan«.
Det er en yderdør der åbner indad og på ydersiden af hvilken der er
et gelænder så man ikke falder ud når man åbner døren. Efter min mening
er det ikke en »rigtig« altan fordi der ikke er en afsats man kan træde
ud på.
Ved at søge på Google Billeder fandt jeg:
http://home19.inet.tele.dk/bargemon/flere.htm
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jens Axel Søgaard (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 22-09-02 23:47 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Det er en yderdør der åbner indad og på ydersiden af
> hvilken der er et gelænder så man ikke falder ud når man
> åbner døren. Efter min mening er det ikke en »rigtig«
> altan fordi der ikke er en afsats man kan træde ud på.
>
> Ved at søge på Google Billeder fandt jeg:
> http://home19.inet.tele.dk/bargemon/flere.htm
O.k. Nu er jeg med. Du har ret i, at det er der ikke meget
altan over.
--
Jens Axel Søgaard
| |
Bjarke Dahl Ebert (23-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert |
Dato : 23-09-02 00:21 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3D8E1D78.8B0DC03F@jeppesn.dk...
> Ellers er der jo »et truckerbad« der ikke er »et bad«, men det er jo
> slang. Og rent teknisk er »trucker-« jo ikke et adjektiv.
Jeg ved ikke om jeg spørger dumt :), men hvad er et truckerbad?
Er det "etagevask"?
Bjarke
| |
Kim Hansen (23-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kim Hansen |
Dato : 23-09-02 07:35 |
|
"Bjarke Dahl Ebert" <bebert@worldonline.dk> writes:
> Jeg ved ikke om jeg spørger dumt :), men hvad er et truckerbad?
> Er det "etagevask"?
At tage deo på, helt uden at bruge vand.
--
Kim Hansen | |\ _,,,---,,_ | Det er ikke
Dalslandsgade 8, A708 | /,`.-'`' -. ;-;;,_ | Jeopardy.
2300 København S | |,4- ) )-,_. ,\ ( `'-' | Svar _efter_
Phone: 32 88 60 86 | '---''(_/--' `-'\_) | spørgsmålet.
| |
Søren (21-09-2002)
| Kommentar
Fra : Søren |
Dato : 21-09-02 16:20 |
|
Hej Jens,
> Nej - i denne snævre sammenhæng refererer "kunstig intelligens" til
> en bestemt type computerprogrammer.
Jooo, nu har jeg været med på den boldgade siden AI nåede til vores lille
land, så jeg kender nu godt sammenhængen... Det skærer bare lige meget i
mine ører for det ;-/
Men jeg er nok underlig på det punkt... Pærer er fx. noget man køber hos
en grønthandler, glødepærer må være et resultat af den radioaktive
stråling man nogle steder bruger til at øge frugts holdbarhed og
sparepærer er vel når de har ligget lidt for længe og går til halv pris...
Og lamper er ikke noget man skruer pærer i... Man skruer (gløde)lamper i
(lampe)armaturer :)
> Man kan ikke udlede betydning
> ved at kombinere betydningen af "kunstig" og af "intelligens".
Det skyldes ene en "pædagogisk korrekt" fordanskning af Artificial
Intelligence, sikkert initieret af de samme der ville stave computer med k
;)
Havde "man" set lidt mere på betydningen (og dermed på
indholdsforståelsen) dengang, fremfor benovet at sluge alt fra US råt, var
den nok ikke gået igennem.
> [1]
> Man kan med nogen ret synes, at dette ordvalg er uheldigt, men
> betegnelsen er har været i brug så længe, at der ikke er mulighed for
> at lave det om.
Vi var ellers nogle stykker der lobby'ede en del for det i midtfirserne og
i vores kredse hedder det altså simuleret intelligens :)
> På den anden side signalerer "kunstig" tydeligt, at der ikke er tale
> om "rigtig" intelligens.
Jo, men det siger stadig at det _er_ intelligens, uanset at det kun er en
spæd efterligning af de mest rudimentære dele af hele begrebet.
Så længe vi ikke er i stand til at fastholde en given definition af hvad
intelligens egentlig _er_ i meget mere end en dekade ad gangen, er der
ikke skyggen af chance for at vi kan eftergøre det, altså må vi nøjes med
at simulere et subset af det vi _antager_ at det er.
> [1]
> Kombinationen "<tillægsord> <navneord>" kan volde forvirring.
>
> Et eksempel fra matematik:
> Et "udsagn" er en påstand, som kan være enten sandt eller falsk.
> Udsagnet "1=2" er et eksempel på et falsk udsagn.
> Et "åbent udsagn" er ikke et udsagn, selvom man umiddelbart tror,
> at det er en særlig type udsagn. Man kan derimod lave et "åbent
> udsagn" om til et "udsagn" ved at erstatte alle variable (x, y, ...)
> med tal. Udsagnet "x=2" er er et åbent udsagn. Det er hverken sandt
> eller falsk.
Ja... Men jeg ser nu ikke lige sammenhængen ?
--
Venlig hilsen,
Søren
* If it puzzles you dear... Reverse engineer *
LM317-PSU-Designer v1,0b < http://www.ElektronikTeknolog.dk/cgi-bin/LM317/>
| |
Jens Axel Søgaard (21-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 21-09-02 16:42 |
|
Søren wrote:
>> Nej - i denne snævre sammenhæng refererer "kunstig
>> intelligens" til en bestemt type computerprogrammer.
>
> Jooo, nu har jeg været med på den boldgade siden AI nåede
> til vores lille land, så jeg kender nu godt
> sammenhængen... Det skærer bare lige meget i mine ører
> for det ;-/
Skærer det så skærer det. Jeg tror, det er nemmere at vænne
sig til det, ens at overtale os andre om at ændre det til
"simuleret intelligens"
>> Man kan ikke udlede betydning
>> ved at kombinere betydningen af "kunstig" og af
>> "intelligens".
>
> Det skyldes ene en "pædagogisk korrekt" fordanskning af
> Artificial Intelligence, sikkert initieret af de samme
> der ville stave computer med k ;)
Ikke forstået.
>> På den anden side signalerer "kunstig" tydeligt, at der
>> ikke er tale om "rigtig" intelligens.
>
> Jo, men det siger stadig at det _er_ intelligens,
Hvorfor? Er en kunstig hofte en hofte?
> uanset
> at det kun er en spæd efterligning af de mest rudimentære
> dele af hele begrebet. Så længe vi ikke er i stand til at
> fastholde en given definition af hvad intelligens
> egentlig _er_ i meget mere end en dekade ad gangen, er
> der ikke skyggen af chance for at vi kan eftergøre det,
> altså må vi nøjes med at simulere et subset af det vi
> _antager_ at det er.
Jeg har heller aldrig været begejstret for ordet intelligens.
Se bare, hvad en mand som Gardner kan få ud af det.
Eller tænk på begrebet "kollektiv intelligens".
>> [1]
>> Kombinationen "<tillægsord> <navneord>" kan volde
>> forvirring.
>>
>> Et eksempel fra matematik:
>> Et "udsagn" er en påstand, som kan være enten sandt
>> eller falsk. Udsagnet "1=2" er et eksempel på et falsk
>> udsagn. Et "åbent udsagn" er ikke et udsagn, selvom man
>> umiddelbart tror, at det er en særlig type udsagn. Man
>> kan derimod lave et "åbent udsagn" om til et "udsagn"
>> ved at erstatte alle variable (x, y, ...) med tal.
>> Udsagnet "x=2" er er et åbent udsagn. Det er hverken
>> sandt eller falsk.
>
> Ja... Men jeg ser nu ikke lige sammenhængen ?
Jeg siger, at "kunstig intelligens" ikke behøver at have
noget at gøre med "intelligens".
--
Jens Axel Søgaard
| |
Lasse Reichstein Nie~ (21-09-2002)
| Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 21-09-02 17:47 |
|
"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
> Hvorfor? Er en kunstig hofte en hofte?
Er forloren hare hare? Er erstatningskaffe kaffe?
> Jeg har heller aldrig været begejstret for ordet intelligens.
> Se bare, hvad en mand som Gardner kan få ud af det.
> Eller tænk på begrebet "kollektiv intelligens".
Intelligens udmærker sig med at hvor mere man har det, jo mindre
kan man definere hvad det er :).
> Jeg siger, at "kunstig intelligens" ikke behøver at have
> noget at gøre med "intelligens".
Jeg plejer at sige at det er mere kunstigt end intelligent.
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
Bertel Lund Hansen (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 22-09-02 15:35 |
|
Søren skrev:
>Så længe vi ikke er i stand til at fastholde en given definition af hvad
>intelligens egentlig _er_ i meget mere end en dekade ad gangen, er der
>ikke skyggen af chance for at vi kan eftergøre det, altså må vi nøjes med
>at simulere et subset af det vi _antager_ at det er.
Kunstige frugter har ikke megen lighed med ægte frugter. Kunstig
intelligens har større lighed med menneskeintelligens.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Lasse Reichstein Nie~ (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 22-09-02 16:33 |
|
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> writes:
> Kunstige frugter har ikke megen lighed med ægte frugter. Kunstig
> intelligens har større lighed med menneskeintelligens.
Har den? Jeg har endnu ikke set noget som helst af det der kaldes
"kunstig intelligens" der har haft bare tilnærmelsesvis lighed med
menneskelig intelligens. Nu bruges "AI" også mest om modstandere
i computerspil, og derfor ser man kun et lille udsnit af de evner
en menneskelig intelligens har ad gangen, noget der måske kan
simuleres tilstrækkeligt (men ofte langt fra overbevisende).
/L 'mere kunstig end intelligent'
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
Simon Kamber (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Simon Kamber |
Dato : 22-09-02 20:34 |
|
On 22 Sep 2002 17:33:18 +0200, Lasse Reichstein Nielsen
<lrn@hotpop.com> wrote:
>Har den? Jeg har endnu ikke set noget som helst af det der kaldes
>"kunstig intelligens" der har haft bare tilnærmelsesvis lighed med
Hvor mange AI'er kender du der har haft lige så lang tid til at
udbikle sig som du har? Problemet med AI er nok også at folk forventer
de har samme evner som voksne mennekser på trods af at de hverken har
haft lige så lang tid, lige så mange og effective input enheder samt
en effektiv biologi til at reparere "kiksere". Før man giver dem det
kommer de nok aldrig op i samme niveau alligevel.
| |
Bertel Lund Hansen (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 22-09-02 15:32 |
|
Søren skrev:
>("Kunstig intelligens" betyder "(rigtig) intelligens - skabt af mennesker"
>og det er der vel almen konsensus om at det _ikke_ er :)
Ja, for det findes slet ikke.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Simon Hiort-Lorenzen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Simon Hiort-Lorenzen |
Dato : 17-09-02 17:38 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:51jeougke95agocqomhk46mk5mkbn258vn@news.telia.dk...
> tot skrev:
>
> >Jeg kom til at fundere over, hvorledes man i princippet programmere en
comp.
> >til at "spille" skak.
>
> Meget kort:
> Man tildeler alle mulige træk en værdi, måske 1 som udgangspunkt.
> Derefter undersøger computeren konsekvensen af et træk ad gangen.
> Hvis resultatet er et hav af trusler, reduceres trækværdien
> tilsvarende. Når alle træk er løbet igennem, vælges det træk med
> den højeste værdi.
<snip>
Svjv har Deep Blue en database med visse 'mønstre' som den ved er
succesfulde, og som den dermed søger at opnå, den ser altså ikke udelukkende
på det træk som den er ved at foretage (og x efterfølgende træk), men også
om den kan opnå et godt mønster inden for x træk. Maskinen vil således også
være i stand til at sige 'det her mønster må være godt fordi det førte til
det her mønster som jeg ved er godt', dvs. den kan lære.
Simon
| |
Allan H. Rasmussen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Allan H. Rasmussen |
Dato : 17-09-02 17:12 |
|
"tot" <hjk@privat.dk> wrote in message
news:3d873ece$0$64166$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej i gruppen
>
> Jeg kom til at fundere over, hvorledes man i princippet programmere en
comp.
> til at "spille" skak.
> Hvorledes opbygges en algoritme, der finder det bedste træk, for det må
være
> noget lig det, som man er i stand til med Deep Blue, da den har vundet
over
> verdensmesteren i skak.
>
Så vidt jeg ved bruger Deep Blue en kæmpe database over de næste mange
mulige træk og vælger derfra de bedste. Den kan vist se en 16-20 træk frem
for tiden.
Det er på nuværende tidspunkt ikke lykkedes at lave en god skakalgoritme der
bruger neurale netværk. Neurale netværk er simpelthen ikke specielt gode til
skak og lignende spil. Det er for svært at sige hvad der gik galt hvornår og
for svært at sige hvornår der skal belønnes. Der er også del mere tekniske
grunde til at skak og lignende ikke umiddelbart kan laves fornuftigt med
neurale netværk. De forsøg jeg har set har spillet mellem lidt bedre end
random og til svagt øvet.
Et spil som Backgammon er klart bedre til neurale netværk. Her kommer der
sandsynlighedsfordelinger (fra terningerne) og andet godt ind, som mennesker
har svært ved at overskue, hvorfor den bedste backgammon algoritme baseret
på neurale netvære klarer sig over dobbelt så godt som de bedste
menneskelige spillere (baseret på antallet af fejl). Faktisk er de fleste
stormestre gået over til det åbningstræk det neurale netværk fandt på.
| |
Per A. Hansen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 17-09-02 20:06 |
|
tot <hjk@privat.dk> skrev i en
news:3d873ece$0$64166$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej i gruppen
>
> Jeg kom til at fundere over, hvorledes man i princippet programmere en
comp.
> til at "spille" skak.
> Hvorledes opbygges en algoritme, der finder det bedste træk, for det må
være
> noget lig det, som man er i stand til med Deep Blue, da den har vundet
over
> verdensmesteren i skak.
Det skal dog tilføjes, at det var den forrige verdensmester, Kasparov.
Han vandt det første parti i suveræn stil, hvor maskinen blev spillet
regulært ned. Forinden havde han vundet mange matcher mod
tilsvarende maskiner. Kasparov var ved den sidste match, hvor han
sammenlagt tabte, ret spilletræt. Siden denne match har IBM ikke
turdet give ham eller den nye verdensmester revanche!
I et skakprogram tildeles brikkerne forskellige vægtninger.
Derefter er der en meget lang række forskellige vægtninger
af stillingerne under spillet - ikke blot den aktuelle stilling,
men for alle mulige kombinationer i et vist antal træk forud.
Mange træk = højeste level. Man kan i de fleste programmer følge
computerens vægtninger - det valgte træk svarer til den højest
fundne.
Skakprogrammer indeholder et meget stort bibliotek over
åbninger og partier. Derfor prøver mange at "snyde" maskinen
ved at spille åbningstræk, der ikke optræder i teoribøgerne -
f.eks. a3, a4, h3 el. lign.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Regnar Simonsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 17-09-02 20:41 |
|
Per A. Hansen skrev :
> Siden denne match har IBM ikke
> turdet give ham eller den nye verdensmester revanche!
Dette sker dog til oktober.
--
Hilsen
Regnar Simonsen
| |
Simon Hiort-Lorenzen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Simon Hiort-Lorenzen |
Dato : 17-09-02 22:23 |
|
"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> wrote in message
news:lzLh9.274$Qk5.27925@news010.worldonline.dk...
>
> Per A. Hansen skrev :
> > Siden denne match har IBM ikke
> > turdet give ham eller den nye verdensmester revanche!
>
> Dette sker dog til oktober.
Har du ikke et link til noget info om det? IBM's hjemmeside snakker stadig
om '97.
Simon
| |
Per A. Hansen (18-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 18-09-02 21:08 |
|
Regnar Simonsen <regnar.simo@image.dk> skrev i en
news:lzLh9.274$Qk5.27925@news010.worldonline.dk...
>
> Per A. Hansen skrev :
> > Siden denne match har IBM ikke
> > turdet give ham eller den nye verdensmester revanche!
>
> Dette sker dog til oktober.
Det var godt nyt for mig. IBMs opførsel i denne sag
har været usportslig - det ville svare til at et serie-3
hold vandt over Brøndby ( er der ikke en klub, der har det navn?)
og ikke ville spille revanchekamp.
I matchen Deep-Blue/Kasparov nedspillede Kasparov maskinen
i 1. parti - maskinen som aldrig laver fejltræk.
I et andet havde han gevinststilling, men lavede en menneskelig
"buk" og maskinen vandt. Der er ikke langt fra succes til fiasko.
Lad os få en match med en udhvilet verdensmester - det
vil være spændende.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Kim Ludvigsen (18-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 18-09-02 21:26 |
|
Per A. Hansen wrote:
>
> Regnar Simonsen <regnar.simo@image.dk> skrev i en
> news:lzLh9.274$Qk5.27925@news010.worldonline.dk...
> >
> > Per A. Hansen skrev :
> > > Siden denne match har IBM ikke
> > > turdet give ham eller den nye verdensmester revanche!
> >
> > Dette sker dog til oktober.
>
> Det var godt nyt for mig. IBMs opførsel i denne sag
> har været usportslig
Er du nu sikker på, at du husker rigtigt? Som jeg husker det, var det en
yderst sur og fornærmet Kasparov, der ikke ville gentage seancen.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
| |
Simon Hiort-Lorenzen (19-09-2002)
| Kommentar
Fra : Simon Hiort-Lorenzen |
Dato : 19-09-02 15:26 |
| | |
Per A. Hansen (19-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 19-09-02 21:16 |
|
Kim Ludvigsen <ludvig@mail.dk> skrev i en news:3D88E145.5FF2@mail.dk...
> Per A. Hansen wrote:
> >
> > Regnar Simonsen <regnar.simo@image.dk> skrev i en
> > news:lzLh9.274$Qk5.27925@news010.worldonline.dk...
> > >
> > > Per A. Hansen skrev :
> > > > Siden denne match har IBM ikke
> > > > turdet give ham eller den nye verdensmester revanche!
> > >
> > > Dette sker dog til oktober.
> >
> > Det var godt nyt for mig. IBMs opførsel i denne sag
> > har været usportslig
>
> Er du nu sikker på, at du husker rigtigt? Som jeg husker det, var det en
> yderst sur og fornærmet Kasparov, der ikke ville gentage seancen.
Mine oplysninger stammer fra skakspalter, hvor kommentarerne
har gået på, at IBM skrottede Deep-Blue. Der er åbenbart
flere versioner af hændelsesforløbet. Der er vist ingen der
bestrider at Kasparov tabte en gevinsstilling - og nedspillede
maskinen i 1. parti.
Matcherne "maskine versus menneske" er da noget der bør
foregå med visse mellemrum.
Her mener jeg dog at f.eks. Kramnik som en mere stabil spiller
end Kasparov, der nok har toppet.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Kim Ludvigsen (19-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 19-09-02 21:57 |
|
Per A. Hansen wrote:
>
> Kim Ludvigsen <ludvig@mail.dk> skrev i en news:3D88E145.5FF2@mail.dk...
> >
> > Er du nu sikker på, at du husker rigtigt? Som jeg husker det, var det en
> > yderst sur og fornærmet Kasparov, der ikke ville gentage seancen.
>
> Mine oplysninger stammer fra skakspalter, hvor kommentarerne
> har gået på, at IBM skrottede Deep-Blue. Der er åbenbart
> flere versioner af hændelsesforløbet.
Deep Blue er ikke blevet skrottet. men har bare levet en mere
tilbagetrukket tilværelse siden den kendte dyst. Faktisk byggede IBM en
hel ny generation af kraftige computere til forskning på teknologien fra
Deep Blue (og de brugte navnet voldsomt i markedsføringen).
> Matcherne "maskine versus menneske" er da noget der bør
> foregå med visse mellemrum.
Jeg har på fornemmelsen, at den kommende match bliver drønkedelig - i
hvert fald, hvis den kommer til at foregå mellem en af Deep Blues
efterfølgere frem for Deep Blue selv. Efterfølgerne er så vidt jeg
husker tusinder gange hurtigere, og selve programmet er vel også blevet
forbedret i mellemtiden.
> Her mener jeg dog at f.eks. Kramnik som en mere stabil spiller
> end Kasparov, der nok har toppet.
Jeg tror ikke, det gør det store forskel.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
| |
Lars (21-09-2002)
| Kommentar
Fra : Lars |
Dato : 21-09-02 09:37 |
|
In article <W8Lh9.132$aA3.2655@news.get2net.dk>, per.hansen@get2net.dk says...
> Det skal dog tilføjes, at det var den forrige verdensmester, Kasparov.
> Han vandt det første parti i suveræn stil, hvor maskinen blev spillet
> regulært ned. Forinden havde han vundet mange matcher mod
> tilsvarende maskiner. Kasparov var ved den sidste match, hvor han
> sammenlagt tabte, ret spilletræt. Siden denne match har IBM ikke
> turdet give ham eller den nye verdensmester revanche!
Ud fra nedenstående link's vandt Kasparov udelukkende i første parti efter 45 træk, de
resterende spil gav han op eller tabte.
I eet af linkene herunder, er de enkelte partier kommenteret + der er pgn-filer således de kan
ses. Medierne udråbte Deep Blue som en ret suveræn vinder. Bemærk at der var tale om 1 parti
per dag, så Kasparov netop var udhvilet.
http://sanjose.bizjournals.com/sanjose/stories/1997/05/19/editorial3.html
http://www.research.ibm.com/deepblue/home/may11/story_3.html
http://www.research.ibm.com/deepblue/home/html/b.html
http://www.research.ibm.com/deepblue/watch/html/c.html
Den 29 september skal US Chess Champion Larry Christiansen spille mod det kommercielle
skakprogram: Chessmaster 9000, der nu betegnes som det stærkeste på markedet.
http://chessmaster.ubi.com/Press_ICC_Larry_C_release_5_0.htm
--
Best regards
Lars
| |
Per Abrahamsen (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 22-09-02 11:02 |
|
Lars <lc@get3net.dk> writes:
> Ud fra nedenstående link's vandt Kasparov udelukkende i første parti
> efter 45 træk, de resterende spil gav han op eller tabte.
Jeg har læst as Kaparov følte kampen skete på ulige vilkår, Deep Blue
havde haft adgang til at analysere alle Kasparovs kampe, mens Kasparov
havde fået afslag på at studere Deep Blues kampe.
| |
Lyrik (29-09-2002)
| Kommentar
Fra : Lyrik |
Dato : 29-09-02 01:05 |
|
"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse
news:rjvg4ygx5z.fsf@zuse.dina.kvl.dk...
> Lars <lc@get3net.dk> writes:
>
> > Ud fra nedenstående link's vandt Kasparov udelukkende i første parti
> > efter 45 træk, de resterende spil gav han op eller tabte.
>
> Jeg har læst as Kaparov følte kampen skete på ulige vilkår, Deep Blue
> havde haft adgang til at analysere alle Kasparovs kampe, mens Kasparov
> havde fået afslag på at studere Deep Blues kampe.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Det gør den jo egentlig også. I skak er det sådan at det er forbudt at
medbringe åbningsteoretiske bøger ved spillet.
Men det er jo lige det PC-en gør! Den har hele åbningsteorien medbragt i en
database, således at den ikke "tænker" sig til åbningstrækkene, men slår op
i bogen og vælger et træk!
Den ville nemlig ikke kunne beregne sig til åbningstrækkene, som er en
uhyggelig lang træksekvens fundet ved generationers spil.
Hilsen
Jens
| |
Lars (29-09-2002)
| Kommentar
Fra : Lars |
Dato : 29-09-02 10:50 |
|
In article <an5g43$fra$1@news.cybercity.dk>, lyrik@heaven.dk says...
> Det gør den jo egentlig også. I skak er det sådan at det er forbudt at
> medbringe åbningsteoretiske bøger ved spillet.
> Men det er jo lige det PC-en gør! Den har hele åbningsteorien medbragt i en
> database, således at den ikke "tænker" sig til åbningstrækkene, men slår op
> i bogen og vælger et træk!
Det kan man tolke på mange måder. Computeren udnytter sine egenskaber, der ikke kan overraske
nogen & Kasparov udnyttede sine, det er nu engang vilkårene i en sådan match.
--
Best regards
Lars
| |
Simon Kamber (01-10-2002)
| Kommentar
Fra : Simon Kamber |
Dato : 01-10-02 18:48 |
|
On Sun, 29 Sep 2002 02:05:20 +0200, "Lyrik" <lyrik@heaven.dk> wrote:
>
>"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse
>news:rjvg4ygx5z.fsf@zuse.dina.kvl.dk...
>> Lars <lc@get3net.dk> writes:
>>
>> > Ud fra nedenstående link's vandt Kasparov udelukkende i første parti
>> > efter 45 træk, de resterende spil gav han op eller tabte.
>>
>> Jeg har læst as Kaparov følte kampen skete på ulige vilkår, Deep Blue
>> havde haft adgang til at analysere alle Kasparovs kampe, mens Kasparov
>> havde fået afslag på at studere Deep Blues kampe.
>++++++++++++++++++++++++++++++++++++
>
>Det gør den jo egentlig også. I skak er det sådan at det er forbudt at
>medbringe åbningsteoretiske bøger ved spillet.
>Men det er jo lige det PC-en gør! Den har hele åbningsteorien medbragt i en
>database, således at den ikke "tænker" sig til åbningstrækkene, men slår op
>i bogen og vælger et træk!
Well, kasparov kender nok også et par stykker selvom han ikke har dem
i en bog. Hans indre dataabase kan vel ikke være mere fair end deep
blues.
| |
Peter B. Juul (01-10-2002)
| Kommentar
Fra : Peter B. Juul |
Dato : 01-10-02 18:53 |
|
Simon Kamber <simon_kamber@hot<<<REMOVE>>>mail.com> writes:
> Well, kasparov kender nok også et par stykker selvom han ikke har dem
> i en bog. Hans indre dataabase kan vel ikke være mere fair end deep
> blues.
Problemet er forskellen på hukommelse og maskin-hukommelse. Det
problem er uløseligt i den givne konflikt og man må enten begrænse
Deep Blue eller lade Kasparov bruge samme database.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Bekæmp med al din kløgt og flid
The RockBear. ((^)) den tåge tåber spreder.
I speak only 0}._.{0 Thi visseligen, ting tager tid,
for myself. O/ \O men ævl tager evigheder" -Piet Hein
| |
Simon Kamber (02-10-2002)
| Kommentar
Fra : Simon Kamber |
Dato : 02-10-02 14:22 |
|
On 01 Oct 2002 19:52:55 +0200, pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B.
Juul) wrote:
>Problemet er forskellen på hukommelse og maskin-hukommelse. Det
>problem er uløseligt i den givne konflikt og man må enten begrænse
>Deep Blue eller lade Kasparov bruge samme database.
Den argumentation holder jo kun når du også lader deep blue få adgang
til kasparovs naturlige logik. Det er jo klart ingen maskine kan slå
en naturlig spiller hvis han/hun for en "facitliste". Men hvis det
passer at kasparov ikke fik lov til at se på nogle af deep blues kampe
er det ikke helt fair, indrømmet.
| |
Jeppe Stig Nielsen (02-10-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 02-10-02 17:28 |
|
"Simon Kamber
>
> Den argumentation holder jo kun når du også lader deep blue få adgang
> til kasparovs naturlige logik. Det er jo klart ingen maskine kan slå
> en naturlig spiller hvis han/hun for en "facitliste".
Nej, det er da ingenlunde »klart«.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Lars (04-10-2002)
| Kommentar
Fra : Lars |
Dato : 04-10-02 23:37 |
|
In article <m3fzvqujuw.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk>, pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk says...
> Problemet er forskellen på hukommelse og maskin-hukommelse. Det
> problem er uløseligt i den givne konflikt og man må enten begrænse
> Deep Blue eller lade Kasparov bruge samme database.
Ok. Forestil dig en eliteløber udfordre en hund eller en hest på f.eks 5 km distance?
Såfremt han "udfordrer" een af disse, må han også tage højde for at disse i langt højere grad
er skabt til at løbe fra naturens side.
Såfremt een af dyrene, skulle handikappes med at slæbe eet eller andet, er det ikke længere en
konkurrence, men blot en ligegyldig forestilling.
Reelt set vil han ikke kunne erklære sig som vinder.
Såfremt Kasparov vil tage kampen op imod en computer, er det eneste "ærefulde" at begge parter
kan udnytte sit fulde potentiale uden handikap.
US Chess Champion, Grandmaster Larry Christiansen (FIDE rating 2559), blev netop i den forløbne
weekend slået af det kommercielle skakprogram Chessmaster 9000, og ingen af parterne var
"handikappet"
http://chessmaster.ubi.com/press_chessclub-results.htm
--
Best regards
Lars
| |
Per Abrahamsen (02-10-2002)
| Kommentar
Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 02-10-02 16:33 |
|
Simon Kamber <simon_kamber@hot<<<REMOVE>>>mail.com> writes:
> On 01 Oct 2002 19:52:55 +0200, pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B.
> Juul) wrote:
>
>>Problemet er forskellen på hukommelse og maskin-hukommelse. Det
>>problem er uløseligt i den givne konflikt og man må enten begrænse
>>Deep Blue eller lade Kasparov bruge samme database.
> Den argumentation holder jo kun når du også lader deep blue få adgang
> til kasparovs naturlige logik. Det er jo klart ingen maskine kan slå
> en naturlig spiller hvis han/hun for en "facitliste".
Det forstår jeg ikke, maskinen har andre fordele end at kunne huske et
stort åbningsbibliotek, f.eks. er den god til at tænke "bredt", altså
alle muligheder frem nogle få træk. Og der er ingen der siger at
menneskets mænstergenkendelse og abstraktionsevne på et så snævert
område som skak vil blive ved med at kunne slå en maskine.
Så jeg vil tror at de interessante kampe på sigt vil være mellem ren
maskine, og en "mand plus maskine" kombination. I første omgang et
skakprogram mod en stormester med et åbningsbibliotek, dernæst mod
stormester med mere og mere sofistikerede hjælpeværktøjer. Formålet
med det vil være at isolere det der gør mennesket unikt i forhold til
"state-of-the-art" AI.
Først når hjælpeværktøjerne helt har overflødiggjort stormesteren er
skak blevet irrelevant for AI forskning.
> Men hvis det passer at kasparov ikke fik lov til at se på nogle af
> deep blues kampe er det ikke helt fair, indrømmet.
Jeps, lige nu er det usikkert om den bedste skakcomputer overhovedet
kan slå det bedste menneske i en fair kamp.
| |
Mikkel Christensen (18-10-2002)
| Kommentar
Fra : Mikkel Christensen |
Dato : 18-10-02 17:55 |
|
"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse
news:rjsmzoq2iz.fsf@zuse.dina.kvl.dk...
> Simon Kamber <simon_kamber@hot<<<REMOVE>>>mail.com> writes:
> > Men hvis det passer at kasparov ikke fik lov til at se på nogle af
> > deep blues kampe er det ikke helt fair, indrømmet.
>
> Jeps, lige nu er det usikkert om den bedste skakcomputer overhovedet
> kan slå det bedste menneske i en fair kamp.
Men er det ikke forældet information at snakke om Kasparov og Deep Blue?
Det er da efterhånden nogle år siden jeg først hørte om at Deep Blue havde
slået Kasparov (er det ikke 5 år siden eller sådan noget?)
En computer i dag har jo mange gange mere regnekraft end Deep Blue kunne
opnå.
Jeg mener da heller ikke Kasparov er den bedste mere. Så vidt jeg husker
blev han slået af et anden menneske kort efter kampen mod Deep Blue.
--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk
------> END <------
| |
Bjarke Dahl Ebert (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert |
Dato : 19-10-02 00:48 |
|
"Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> wrote in message
news:aopedn$1519$1@news.cybercity.dk...
> En computer i dag har jo mange gange mere regnekraft end Deep Blue kunne
> opnå.
Godt nok er "rå power" ikke uvæsentligt til skakcomputere, men det er nu
engang softwaren der gør den store forskel.
Et "smart" skakprogram på en Palm Pilot kan snildt banke en toskedum
brute-force supercomputer i skak.
I den forbindelse betragter jeg mennesket som havende en overordentlig
avanceret "software".
Man forsøger sig jo med noget AI. Men man famler sig jo frem i blinde med
neurale netværk og genetiske algoritmer osv., men effekten er at når nogen
laver noget "rigtig sejt", så betyder det bare at deres tissemyre-robot er
forfremmet til en snudebille-robot  .
Jeg tror der skal helt andre boller på suppen for at få noget rigtig AI, men
der er bare ingen der har den ringeste anelse om hvordan man programmerer en
computer ud over bille-stadiet.
Deep Blue er en skak-bille med en enorm gensplejset hjerne fyldt med
forudprogrammerede instinkter. Den rykker dronningen til c2 fordi den synes
der "lugter godt på c2", men den ved ikke rigtig hvorfor - lugten har måske
smittet lidt af fra c7. Og den rokerer fordi kongen pludselig synes der
lugter af bæ på e1, eller noget. Men disse lugte er noget som *VI* har lært
den gennem en evalueringsfunktion. Den kan ikke selv finde på nye
*koncepter* i skak - den er bare skide god til at bruge de koncepter
("bille-lugte-instinkter") som vi allerede har lært den. At den eventuelt
automatisk kan skrue på parametrene til en evalueringsfunktion, det er ikke
at opfinde koncepter - det er bare at lave små iterative forbedringer af det
vi allerede har lært den.
Sålænge situationen er sådan, så kan vi altid banke den ved at finde på
noget nyt som den ikke kan gennemskue. Indtil vi fortæller maskinen at to
fjendtlige tårne lugter ekstra meget af tis når de står på række, så opdager
den simpelthen aldrig lugten før det er for sent - om den så brute-forcer 5
hele træk frem inde i sin forvokesede billehjerne. .
Mvh. Bjarke
| |
Ink (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Ink |
Dato : 19-10-02 06:35 |
|
Hej
Faldt lige over dette link:
http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=16600
"Fem år efter skak-legenden Kasparov fik tæsk af computeren Deep Blue dyster en
skak-verdensmester igen på hjerne og kløgt med computer- Denne gang er det
Kasparovs overmand Vladimir Kramnik, der slås med skakcomputeren "Deep Fritz".
Kampen afgøres i sidste parti lørdag."
--
Henrik
| |
Steen Kastoft Hansen (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Steen Kastoft Hansen |
Dato : 19-10-02 09:20 |
|
On Sat, 19 Oct 2002 01:48:23 +0200, "Bjarke Dahl Ebert"
<bebert@worldonline.dk> wrote:
>Godt nok er "rå power" ikke uvæsentligt til skakcomputere, men det er nu
>engang softwaren der gør den store forskel.
>Et "smart" skakprogram på en Palm Pilot kan snildt banke en toskedum
>brute-force supercomputer i skak.
Er du sikker på det? Da jeg studerede datalogi for ti år siden
var jeg til et foredrag om skakprogrammer og der var humlen netop
den modsatte: at smarte programmer blev slået af brute-force. Da
Deep Blue i sin tid blev beskrevet, var det også som et
brute-force program.
Steen
| |
Jens Axel Søgaard (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 19-10-02 10:52 |
|
Steen Kastoft Hansen wrote:
> On Sat, 19 Oct 2002 01:48:23 +0200, "Bjarke Dahl Ebert"
> <bebert@worldonline.dk> wrote:
>
>> Godt nok er "rå power" ikke uvæsentligt til skakcomputere, men det
>> er nu engang softwaren der gør den store forskel.
>> Et "smart" skakprogram på en Palm Pilot kan snildt banke en toskedum
>> brute-force supercomputer i skak.
>
> Er du sikker på det? Da jeg studerede datalogi for ti år siden
> var jeg til et foredrag om skakprogrammer og der var humlen netop
> den modsatte: at smarte programmer blev slået af brute-force. Da
> Deep Blue i sin tid blev beskrevet, var det også som et
> brute-force program.
Bjarkes sammenligning minder lidt om at lade en fireårig køre om kap
i en Porsche mod Michael Shumacher i en Trabant. For at få en fair
sammenligning af bilerne, skal man lade den bedste kører køre i begge
biler. For at sammenligne kørerene skal man lade dem køre
i samme bil.
Ser man på de skakprogrammer/computere, der slås om verdensmester-
skabet så er trenden klar: Det kan bedre betale sig at bruge til på at
forbedre hardwaren end softwaren for søgedybden er det altafgørende.
Jeg mindes at have set en historisk redegørelse over udviklingen af
skakprogrammer gennem tiden, her blev det påpeget, at det var ret
sent, man lurede at søgedybden er så fantastisk vigtig.
Shumacher vil utvivlsomt tilpasse sin kørestil, hvis han blev udsat
for en trabant. Tilsvarende anvendes forskellige algoritmetyper
i små og store computere:
http://se.uwaterloo.ca/~alopez-o/divulge/chimp.html
Som hobbyprogrammør betyder det, at et spil som Othello er mere
interessant. Det er nemmere end skak, men stadig så kompliceret,
at det ikke kan lade sig gøre at late et rå kraft-program, som regner
alle muligheder igennem. Man skal have mange teknikker i sving for at
lave et godt program, men efter sigende er det overkommeligt at lave
et program, der kan slå en selv.
--
Jens Axel Søgaard
| |
Peter B. Juul (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Peter B. Juul |
Dato : 19-10-02 11:17 |
|
"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
> Ser man på de skakprogrammer/computere, der slås om verdensmester-
> skabet så er trenden klar: Det kan bedre betale sig at bruge til på at
> forbedre hardwaren end softwaren for søgedybden er det altafgørende.
Det kommer vel an på hvad målet er.
Hvis målet bare er at vinde i skak, så har du nok ret, men målet har
typisk været at satse på sidegevinsterne: Gennembrud i AI-agtige
programmer opnået ved programmering af skakcomputere kan bruges andre
steder i datalogien.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Let's do the Time Plot, again..."
The RockBear. ((^)) - A comment on Star Trek in
I speak only 0}._.{0 rec.arts.sf.tv.babylon5.moderated
for myself. O/ \O
| |
Jens Axel Søgaard (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 19-10-02 11:48 |
|
Peter B. Juul wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
>
>> Ser man på de skakprogrammer/computere, der slås om verdensmester-
>> skabet så er trenden klar: Det kan bedre betale sig at bruge til på
>> at forbedre hardwaren end softwaren for søgedybden er det
>> altafgørende.
>
> Det kommer vel an på hvad målet er.
>
> Hvis målet bare er at vinde i skak, så har du nok ret, men målet har
> typisk været at satse på sidegevinsterne: Gennembrud i AI-agtige
> programmer opnået ved programmering af skakcomputere kan bruges andre
> steder i datalogien.
Jeg tænkte mest på at vinde Hvad tænker du på som gennembrud?
Siden AI-vinteren begyndte synes jeg ikke, man kan tale om væsentlige
påvirkninger fra AI på andre områder i datalogien - men jeg er muligvis
snævertsynet.
--
Jens Axel Søgaard
| |
Peter B. Juul (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Peter B. Juul |
Dato : 19-10-02 12:54 |
|
"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
> Jeg tænkte mest på at vinde Hvad tænker du på som gennembrud?
> Siden AI-vinteren begyndte synes jeg ikke, man kan tale om væsentlige
> påvirkninger fra AI på andre områder i datalogien - men jeg er muligvis
> snævertsynet.
Jeg siger ikke, at strategien har båret frugt. Og hvis man virkelig
går så meget efter beregningsdybde, så kommer den heller ikke til det,
imho.
--
Peter B. Juul, o.-.o "At Smørrebrød er ikke Mad,
The RockBear. ((^)) Og Kierlighed er ikke Had,
I speak only 0}._.{0 Det er for Tiden hvad jeg veed
for myself. O/ \O Om Smørrebrød og Kierlighed." - J.H. Wessel.
| |
Jens Axel Søgaard (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 19-10-02 13:17 |
|
Peter B. Juul wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
>
>> Jeg tænkte mest på at vinde Hvad tænker du på som gennembrud?
>> Siden AI-vinteren begyndte synes jeg ikke, man kan tale om væsentlige
>> påvirkninger fra AI på andre områder i datalogien - men jeg er
>> muligvis snævertsynet.
>
> Jeg siger ikke, at strategien har båret frugt. Og hvis man virkelig
> går så meget efter beregningsdybde, så kommer den heller ikke til det,
> imho.
Når jeg siger, jeg er snævertsynet, så er det fordi jeg tænker på
følgende, når jeg ser ordet AI:
- træsøgning
- neurale netværk
- generationsalgoritmer (genetiske, sværme, myrer, ...)
- planlægning
- autonome robotter
Her drejer de fire første sig alle om søgning. Neurale netværk og
genetiske algoritmer er gode til "det de er gode til", men jeg ser
ikke så store anvendelsesmuligheder for dem i den øvrige datalogi,
som nogle lægger op til.
Planlægning er måske det mest nyttige - men emnet hører vel
lige så meget under algoritmik som under AI.
Robotter er vel nærmest "bare" anvendelsen af de øvrige teknikker
i praksis.
--
Jens Axel Søgaard
| |
Bjarke Dahl Ebert (20-10-2002)
| Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert |
Dato : 20-10-02 01:33 |
|
"Steen Kastoft Hansen" <nospam@joste.dk> wrote in message
news:r852ruon3qqij15va9aedl6nc35oorvf1j@4ax.com...
> On Sat, 19 Oct 2002 01:48:23 +0200, "Bjarke Dahl Ebert"
> <bebert@worldonline.dk> wrote:
>
> >Godt nok er "rå power" ikke uvæsentligt til skakcomputere, men det er nu
> >engang softwaren der gør den store forskel.
> >Et "smart" skakprogram på en Palm Pilot kan snildt banke en toskedum
> >brute-force supercomputer i skak.
>
> Er du sikker på det? Da jeg studerede datalogi for ti år siden
> var jeg til et foredrag om skakprogrammer og der var humlen netop
> den modsatte: at smarte programmer blev slået af brute-force.
Hvis et smart program skal slås af brute-force, bliver brute-force maskinen
også nødt til at have en vis mængde "smartness".
Det er klart at rå CPU-power kan kompensere for en lidt dummere algoritme,
men der er selvfølgelig grænser for hvor meget dumhed man kan kompensere for
bare ved at overclocke computeren.
Deep Blue har utvivlsomt også haft noget fedt software, herunder en stor
åbningsbog, en god evalueringsfunktion og en smart søgealgoritme.
Givet det, kan det selvfølgelig ikke skade at kaste en hel masse parallel
skak-hardware efter den.
Forbedring af skak-software ville IMHO betyde meget mere end øget CPU-kraft,
men
desværre er det *svært* at gøre eksisterende skaksoftware væsentligt bedre -
og det må jo så være grunden til at man tyer til brute-force.
Tænk på at Kasparov jo ikke brute-forcer, og alligevel giver han Deep Blue
kamp til stregen!
Hvis man kan sige at en menneskelig skakspiller har et "spiltræ" i hovedet,
så må det være sådan at toppen af træet ligner lidt den måde en computer ser
spiltræet på (rå taktik nogle få træk frem), mens jo længere man kommer ned
i spiltræet, desto mere abstrakte bliver knuderne - en abstrakt knude kunne
involvere begreber som fx "pres på dronningefløjen", "e-linien åbnet",
"blokering af den bonde", "kongen sikker mod sådan-og-sådan". Disse
"abstrakte stillinger" kan hver især dække over "eksponentielt mange"
konkrete stillinger der i en eller anden forstand er ækvivalente. Jo større
arsenal af relevante positions-begreber en skakspiller kender til, desto
bedre.
Her står eksisterende skak-software helt af. Alle gode skakprogrammer bruger
mig bekendt en eller anden form for "komplet" træsøgning [1]. Det er
simpelthen fordi man ikke aner hvad man ellers skulle gøre - ingen anden
kendt teknik fungerer i praksis.
Mvh. Bjarke
_____
[1] Jeg kender godt til alpha-beta pruning, quiescense (sp?) osv., men disse
teknikker ændrer ikke ved at man i princippet laver komplet søgning i et træ
af konkrete stillinger.
| |
Jeppe Stig Nielsen (20-10-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 20-10-02 12:45 |
|
Bjarke Dahl Ebert wrote:
>
> [...] Og den rokerer fordi kongen pludselig synes der
> lugter af bæ på e1, eller noget. Men disse lugte er noget som *VI* har lært
> den gennem en evalueringsfunktion. [...]
> Indtil vi fortæller maskinen at to
> fjendtlige tårne lugter ekstra meget af tis når de står på række,
Er lugtene af bæ henholdsvis tis positive eller negative for en bille-
hjerne-tissemyre? Man skulle jo nødigt introducere en fortegnsfejl på
grund af en misforstået opfattelse af at hvad der lugter dårligt for
Kasparovs fine næse, også lugter dårligt for gensplejset hjerne-
software.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Per Abrahamsen (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 19-10-02 12:51 |
|
"Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> writes:
> Men er det ikke forældet information at snakke om Kasparov og Deep
> Blue?
Jo, den nuværende kamp er mellem Kramnik og Deep Fritz.
Den står 3-3, vi venter på sidste og afgørende kamp.
> En computer i dag har jo mange gange mere regnekraft end Deep Blue kunne
> opnå.
Det har åbentbart ikke så stor betydning.
| |
Per Abrahamsen (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 19-10-02 12:53 |
|
"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
> Siden AI-vinteren begyndte synes jeg ikke, man kan tale om væsentlige
> påvirkninger fra AI på andre områder i datalogien - men jeg er muligvis
> snævertsynet.
Baysianske netværk er ved at blive udbredte, og det var AI der var den
tidlige bruger/udvikler.
| |
Jens Axel Søgaard (21-10-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 21-10-02 23:58 |
|
Per Abrahamsen wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
>
>
>>Siden AI-vinteren begyndte synes jeg ikke, man kan tale om væsentlige
>>påvirkninger fra AI på andre områder i datalogien - men jeg er muligvis
>>snævertsynet.
>
>
> Baysianske netværk er ved at blive udbredte, og det var AI der var den
> tidlige bruger/udvikler.
God pointe. De er ret populære i kampen mod spam.
--
Jens Axel Søgaard
| |
Kim Ludvigsen (19-10-2002)
| Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 19-10-02 13:07 |
|
Per Abrahamsen wrote:
>
> "Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> writes:
>
> Den står 3-3, vi venter på sidste og afgørende kamp.
>
> > En computer i dag har jo mange gange mere regnekraft end Deep Blue kunne
> > opnå.
>
> Det har åbentbart ikke så stor betydning.
Hvis du hentyder til at Deep Fritz har besvær med at slå Kramnik, så
sammenligner du vist æbler og pærer.
Deep Blue var et specielt udviklet skakcomputer med en forfærdelig masse
processorer og dermed masser af rå regnekraft. Selvom dens efterfølgere,
som IBM gladeligt sælger som supercomputere til forskningsbrug, er
betydeligt kraftigere end Deep Blue, så betyder det ikke så meget i
denne sammenhæng. Så vidt jeg har forstået, er Deep Fritz et
skakprogram, der afvikles på en pc - trods udviklingen i de senere år er
der stadig langt op til regnekraft i stil med Deep Blue.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
| |
Per Abrahamsen (22-10-2002)
| Kommentar
Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 22-10-02 10:42 |
|
Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> writes:
> God pointe. De er ret populære i kampen mod spam.
Det jeg har set er vist egentlig ikke et rigtig Baysiansk netværk,
mere snarere noget Markov process pjat.
Men Clippy er baseret på et Baysiansk netværk. Og alle elsker Clippy!
| |
Lars (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Lars |
Dato : 17-09-02 22:02 |
|
In article <3d873ece$0$64166$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>, hjk@privat.dk says...
> Hej i gruppen
>
> Jeg kom til at fundere over, hvorledes man i princippet programmere en comp.
> til at "spille" skak.
> Hvorledes opbygges en algoritme, der finder det bedste træk, for det må være
> noget lig det, som man er i stand til med Deep Blue, da den har vundet over
> verdensmesteren i skak.
>
> Med venlig hilsen
>
> TOT
Du kan læse noget om emnet her:
http://www.seanet.com/~brucemo/topics/topics.htm
Af kommercielle skak programmer idag, er det i Europa, netop frigivne Chessmaster 9000, det
stærkeste på markedet.
--
Best regards
Lars
| |
N/A (18-10-2002)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 18-10-02 17:55 |
|
| |
N/A (18-10-2002)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 18-10-02 17:55 |
|
| |
|
|