Er loven ikke vedtaget?
mvh
Lars R. Kristensen
"Nikolai R. Jensen" <nikolai@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:3d850656$0$49625$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Ny købelov i 2002
>
> 3. januar 2002
>
> Hver dag får Forbrugerstyrelsen og Forbrugerinformationen mange
henvendelse
> fra såvel forbrugere som erhvervsdrivende, der spørger til indholdet af de
> nye regler i købeloven.
>
> Her finder du en kort beskrivelse af reglerne. Det understreges, at der er
> tale om et lovforslag, der endnu ikke er vedtaget af Folketinget. Derfor
er
> det endnu ikke sikkert, om reglerne kommer til at svare til lovforslaget.
>
> Justitsministeren har genfremsat forslag til lov om ændring af købeloven.
> Ifølge lovforslaget skal de nye regler finde anvendelse på køb, der indgås
> den 1. januar 2002 eller senere.
>
> Lovforslaget vedrører kun forbrugerkøb. Dog bliver reklamationsretten i
> andre køb også forlænget til 2 år.
> Lovforslaget med bemærkninger kan læses her.
>
> På Folketingets hjemmeside
www.folketinget.dk kan man følge lovforslagets
> behandling i Folketinget. Loven hører under Justitsministeriet.
>
> Læs mere om:
>
> a.. 2 års reklamationsret i forbrugerkøb
> b.. Mangler ved varen
> c.. Forbrugerens rettigheder, når varen er mangelfuld
> d.. Klag i rette tid
> e.. 'Solgt som beset' duer ikke mere
> f.. En arbejdsydelse kan også være et køb
>
> 2 års reklamationsret i forbrugerkøb
> En af de vigtigste ændringer er, at reklamationsretten er forlænget fra et
> til to år. Det betyder, at en forbruger indtil 2 år efter leveringen kan
> reklamere over mangler, der har været til stede på leveringstidspunktet.
(Se
> om mangler nedenfor)
> Reglerne gælder for køb af varer (ting) - bortset fra køb af fast ejendom.
> Reglerne gælder også for brugte varer. Det betyder ikke, at alle varer
skal
> kunne holde i mindst to år. Madvarer, batterier, elektriske pærer o.l. med
> begrænset holdbarhed, skal kun kunne holde i den lovede eller forventede,
> normale levetid.
>
> Sælger og køber kan ikke aftale, at der skal gælde en kortere
> reklamationsfrist. Hvis der alligevel indgås en sådan aftale, er den ikke
> bindende for forbrugeren.
>
> Også 2 år ved andre køb
> Som udgangspunkt er der også to års reklamationsret, når fx to
> erhvervsdrivende handler med hinanden, eller hvis fx to naboer handler med
> hinanden. Parterne kan dog aftale, at reklamationsfristen skal være
kortere,
> eller at der ikke skal være nogen reklamationsret.
>
> Mangler ved varen
> Hvis en vare er mangelfuld og forbrugeren reklamerer til sælgeren inden
> reklamationsfristens udløb, har forbrugeren nogle rettigheder. (Se om
> rettighederne nedenfor) Det er derfor vigtigt at vide, hvornår en vare er
> mangelfuld. En mangel kan fx være en materiale- eller fabrikationsfejl,
der
> først viser sig eller opdages på et senere tidspunkt. Varen kan også anses
> for mangelfuld, hvis der er givet urigtige eller vildledende oplysninger
om
> den, eller hvis der mangler en brugsanvisning, så man ikke kan bruge eller
> samle varen. Der er kun tale om en mangel, hvis den har været til stede på
> leveringstidspunktet.
> I den nye lov præciseres det, hvornår varen anses for mangelfuld, men den
> nye lov svarer helt til praksis efter den gamle lov. Så der er ingen
reelle
> ændringer.
>
> Man kan læse mere om mangler i "Ret og pligt som forbruger"
>
> Formodningsregel
> Der er dog en ændring, der er værd at omtale: Efter lovforslaget formodes
> fejl, der viser sig inden 6 måneder efter leveringen, at have været til
> stede på leveringstidspunktet. Det betyder at sælger, hvis han ikke mener,
> at fejlen har været til stede på leveringstidspunktet, som udgangspunkt
skal
> sandsynliggøre dette. Hvis der ikke er omstændigheder, der tyder på, at
> forbrugeren har tabt varen eller på anden måde selv er skyld i fejlen, vil
> man formentlig anse varen for mangelfuld.
>
> Denne regel gælder dog ikke, hvis formodningen er uforenelig med varens
> eller fejlens art. For eksempel vil den ikke gælde for madvarer eller
andre
> ting, der ikke har en forventet levetid på 6 måneder.
>
> Forbrugerens rettigheder, når varen er mangelfuld
>
> Gammel lov
> Tidligere havde sælgeren en afhjælpningsret. Det betød, at sælgeren altid
> kunne kræve at få lov til at reparere varen, når forbrugeren reklamerede
> over en mangel. Sælger kunne dog også vælge at ombytte varen med en
> tilsvarende ny vare. Kun hvis sælgeren ikke udbedrede manglen inden
rimelig
> tid, kunne køberen få et afslag eller få pengene tilbage.
>
> Ny lov
> I den nye lov er det som udgangspunkt køberen, der stiller krav. Hvis
varen
> er mangelfuld, kan køberen stille krav om afhjælpning, omlevering,
ophævelse
> af købet eller et passende afslag i prisen.
>
> Sælgeren har dog stadig noget at skulle have sagt:
>
> a.. For det første er det en betingelse for købers ophævelse af købet,
at
> manglen er væsentlig.
> a.. For det andet kan sælger, hvis køberen vælger at kræve ophævelse af
> købet eller afslag i prisen, nægte dette og i stedet tilbyde afhjælpning
> eller ombytning. Det er som udgangspunkt forbrugeren, der bestemmer,
hvilke
> at de to muligheder han ønsker at gøre brug af.
> Når der står, at køber som udgangspunkt vælger, er det fordi køber ikke
kan
> kræve omlevering eller afhjælpning, hvis det er umuligt, eller det påfører
> sælger uforholdsmæssige omkostninger.
> Hvornår kan sælger ikke pålægges at ombytte en vare eller afhjælpe en
> mangel?
> Ved vurderingen af om afhjælpning eller ombytning er uforholdsmæssig for
> sælger, skal man ifølge lovforslaget se på, hvad det vil koste for sælger
at
> gennemføre den valgte beføjelse - for eksempel ombytning - i forhold til
de
> omkostninger en anden beføjelse - for eksempel afhjælpning eller et afslag
i
> prisen - vil påføre sælgeren.
>
> Ombytning vil påføre sælger omkostninger til køb af en ny vare
> (indkøbsprisen hos grossisten) samt eventuelt forsendelsesomkostninger.
Mens
> afhjælpning kan påføre sælger udgifter til køb af en ny reservedel og
> arbejdsløn til den, der udfører reparationen.
>
> Hvis omkostningerne til en ombytning overstiger omkostningerne ved
> afhjælpning, skal man tage stilling til, om omkostningsforskellen er
> uforholdsmæssig.
>
> a.. Hvis manglen er mindre væsentlig for forbrugerens brug af varen,
taler
> det for afhjælpning.
> b.. Hvis der er tale om en mangel, der er væsentlig, taler det for
> ombytning.
> c.. Hvis der er tale om en dyr vare, taler det for afhjælpning.
> d.. Er der tale om en billig vare, taler det for ombytning.
> e.. Kan afhjælpning gennemføres uden væsentlig ulempe for forbrugeren,
kan
> dette føre til, at man kan anse ombytning for uforholdsmæssig.
> f.. Er der tale om en mangel, der viser sig hurtigt efter leveringen
eller
> efter meget lidt brug af varen taler dette for ombytning.
> g.. Er der tale om en mangel, der først viser sig efter lang tids brug,
> taler dette for afhjælpning.
> Eksempel:
> Umulighed
> En brugt bil er en unik vare, da der ikke findes en anden bil nøjagtig
magen
> til. Sælger kan altså ikke pålægges at ombytte i tilfælde af mangler.
> Derimod kan nye masseproducerede varer altid ombyttes, medmindre varen
ikke
> længere er på lager og ikke kan skaffes fra grossisten eller producenten.
>
> Uforholdsmæssigt
> En ny bil har et defekt blinklys. Sælger kan ikke pålægges at ombytte, da
> det vil blive meget kostbart for ham. Her kan han kræve at få lov til at
> reparere det defekte lys.
>
> Hvis den brugte bil viser sig at være helt ødelagt af rust i alle bærende
> dele, kan sælger ikke pålægges at reparere, hvis det er ude af proportion
> med bilens pris. I denne sag er forbrugeren i stedet henvist til at hæve
> købet.
>
> Er der derimod tale om en brødrister til 300 kr. vil det være
> uforholdsmæssigt at kræve at sælger reparerer, mens det er i orden at
kræve
> ombytning.
>
> Revner skindet i et par sko efter 1½ års kraftigt brug, vil det formentlig
> være uforholdsmæssigt at kræve ombytning.
>
> Afhjælpning eller ombytning skal ske inden rimelig tid
> Afhjælper eller ombytter sælger ikke inden rimelig tid, kan køberen hæve
> købet, kræve et passende afslag, eller hvor der er foretaget afhjælpning,
> kan køberen kræve ombytning, medmindre det er umuligt for sælger. Køberen
> kan også lade manglen afhjælpe hos en anden på sælgers regning.
>
> Der er ikke i den nye købelov regler om, præcis hvor lang tid sælger har
til
> at afhjælpe eller ombytte en vare. Ofte taler man om, at sælger har et
antal
> afhjælpningsforsøg. Det kan virke forvirrende, at udmåle tid i
> afhjælpningsforsøg. Tidsfaktoren spiller da også en væsentlig rolle: Hvis
> afhjælpning sker hurtigt, kan dette tale for, at sælger får flere forsøg,
> mens en sælger, der er lang tid om at afhjælpe, må nøjes med færre forsøg.
>
> Som tommelfingerregel kan man sige, at sælger som udgangspunkt kun har et
> enkelt afhjælpningsforsøg, når det gælder fejl, der er enkle at finde og
> afhjælpe, mens sælger kan have flere afhjælpningsforsøg, når der er tale
om
> for eksempel periodiske fejl i teknisk komplicerede produkter.
> Sælger kan have længere tid til at afhjælpe, hvis han for egen regning
> stiller en erstatningsgenstand til købers rådighed. Hvis et enkelt
> afhjælpningsforsøg sker meget hurtigt og uden væsentlig ulempe for
> forbrugeren, kan sælger have flere afhjælpningsforsøg.
>
> Ved vurderingen af om sælger har afhjulpet inden rimelig tid, indgår
ifølge
> lovforslaget endvidere hensynet til, om køber har et særligt behov for
> genstanden, og om sælger for egen regning har stillet en
erstatningsgenstand
> til køberens rådighed.
>
> Afhjælpning skal altid være gratis for køberen.
>
> Afslag i prisen skal være "passende"
> Tidligere kunne køber kun kræve et afslag i prisen, der svarede til varens
> værdiforringelse, eller til hvad det ville koste, at få varen bragt i
orden
> af en anden end sælger.
> Efter den nye lov kan køber forlange et "passende" afslag i prisen. Det
vil
> normalt som tidligere svare til værdiforringelsen eller til
> reparationsomkostningerne, men det kunne også tænkes, at man kunne få et
> afslag selvom manglen ikke er værdiforringende. For eksempel når man får
en
> blå cykel i stedet for en grøn. Endvidere kan det i særlige tilfælde
tænkes,
> at afslaget bliver større end værdiforringelsen, hvis hele forløbet har
> været til stor gene og ulejlighed for køberen.
>
> Klag i rette tid
> Ifølge den gamle købelov skulle køberen klage over en mangel indenfor "
> rimelig tid" efter, at manglen var opdaget, eller burde være opdaget.
>
> Det er i den nye lov fastsat, at hvis der klages inden for to måneder
efter
> at fejlen er opdaget, eller må være opdaget, så er det inden for rimelig
> tid.
>
> Det er dog altid en god ide, at klage hurtigt. Specielt hvis det er en
> mangel, der viser sig indenfor de første 6 måneder efter købet. Det er
> nemlig køber, der skal bevise, at manglen har vist sig inden for denne
> frist, hvis køberen skal have glæde af den særlige formodningsregel, der
er
> beskrevet ovenfor.
>
> "Solgt som beset" duer ikke mere
> Ifølge den nye købelov kan sælger ikke længere sælge en vare med mere
eller
> mindre ukonkrete og generelle forbehold.
>
> Det er især på brugte varer, for eksempel biler, at der tages den type
> forbehold. Tidligere kunne sælgeren forringe køberens ret til at klage
over
> mangler, ved at tage forbehold for varens tilstand.
> Det kan han ikke mere. Sælger kan dog stadig tage konkrete forbehold.
>
> Eksempel:
> En bilsælger ved, at bilen har kørt langt, og at motoren derfor er
temmelig
> slidt. Bilsælgeren kan formentlig godt tage et konkret forbehold og sige,
> at motoren er slidt, og at der ikke kan klages over dette.
> Ved han derimod, eller burde han vide, at der kun er få tusinde kilometer
> tilbage i motoren, skal han oplyse køberen om dette. Gør han ikke det,
anses
> bilen for mangelfuld, selvom der er taget et konkret forbehold.
>
> "Solgt som beset" på auktion
> Hvis man handler på en auktion, må brugte varer gerne sælges med et
generelt
> forbehold som for eksempel "solgt som beset". Det er dog en forudsætning,
at
> der er tale om brugte varer, og at køberen har haft mulighed for at være
til
> stede ved auktionen. Man kan derfor ikke sælge varer med generelle
forbehold
> på en internetauktion.
>
> En arbejdsydelse kan også være et køb
> Tidligere vurderede man en ren arbejdsydelse som en tjenesteydelse, der
ikke
> er omfattet af købelovens regler.
> Efter den nye købelov kan en arbejdsydelse i en række tilfælde være et
køb,
> der er omfattet af købelovens regler.
>
> Eksempel:
> En forbruger får syet en kjole. Sælger skaffer stoffet og syr kjolen. Det
er
> et køb både efter den gamle og den nye lov.
> Hvis forbrugeren selv kommer med stoffet og sælger alene syr kjolen, så er
> det en tjenesteydelse efter den gamle købelov, men et køb efter den nye.
>
> Hvis forbrugeren kommer med sin mors gamle brudekjole og skal have den
> rettet til, så den passer hende selv, så er det en tjenesteydelse både
efter
> den gamle og den nye lov.
>
> Hvis forbrugeren kommer med den samme brudekjole og skal have syet en
> dåbskjole af stoffet, så er det en tjenesteydelse efter den gamle lov, men
> et køb efter den nye.
>
>
>
> så kan du jo lige selv læse det hele.....
>
>
>
> Mvh.
>
>
>
> Nikolai R. Jensen
>
>
>