On Thu, 12 Sep 2002 21:01:24 +0200, "Jógvan Lindenskov"
<quadro_jog@hotmale.com> wrote:
>Er der lov om at et privat firma eller det offentlige SKAL sende et vidst
>antal rykkere ud inden de sender sagen videre til incasso / byretten?
Ja og nej.
Det er ikke en gyldighedsbetingelse for en inkasso- eller retssag, at
der er udsendt en rykker.
Men pr. 1.8.02 er der indført regler der begrænser et inkassobureaus
eller en advokats salær, hvis der ikke er udsendt en rykker.
Hvis dit spørgsmål reelt er "kan man lade være med at betale
hovedstolen, når der ikke er sendt rykker", er svaret klart nej.
Hvis dit spørgsmål reelt er "kan man lade være med at betale
inkassosalær/-gebyr, når der ikke er sendt rykker", afhænger svaret af
beløbets størrelse.
Så der skal lidt flere detaljer om forfaldstidspunkt mv. til, før der
kan gives et præcist svar.
--
Jakob Paikin, advokat
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine.
www.dklaw.dk
Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning.
Ovenstående indlæg er i øvrigt min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.