|
| Flagning Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 12-09-02 12:40 |
|
Hej alle
I en anden gruppe var der en der skrev at han havde hængt et
amerikansk flag ud ad vinduet i går. Han fik at vide at det
kræver tilladelse (fra politiet), men forsvarede sig med:
>For det var ikke opsat i en flagstang.
Er det ikke ligegyldigt? Altså er flagning ikke bare det at man
hænger et flag frem offentligt?
Jeg har ledt efter bestemmelserne og fundet en del cirkulærer,
men dem jeg læste, definerede ikke "flagning".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Morten Bjergstrøm (12-09-2002)
| Kommentar Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 12-09-02 12:53 |
|
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev:
> Jeg har ledt efter bestemmelserne og fundet en del cirkulærer,
> men dem jeg læste, definerede ikke "flagning".
Det jeg fandt frem til var (som du nok ved):
"Bekendtgørelse om Forbud mod at benytte fremmede Nationsflag."
Som jeg har citeret i <news:Xns928782E5C432A.miljokemi.dk@130.133.1.4>
så evt. kommentarer hertil vil jeg være yderst interesseret i.
I det aktuelle tilfælde kan der dog nok henvises til, at USA er en
krigsførende magt og deres flag derfor ikke må anvendes under nogen
omstændigheder?
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Bertel Lund Hansen (12-09-2002)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 12-09-02 13:07 |
|
Morten Bjergstrøm skrev:
>Det jeg fandt frem til var (som du nok ved):
Ja, men der bruges udtrykket "af hejse andet Flag end Dannebrog",
og så er vi tilbage ved hvad "hejse flag" betyder.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Morten Bjergstrøm (12-09-2002)
| Kommentar Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 12-09-02 13:52 |
|
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev:
> Ja, men der bruges udtrykket "af hejse andet Flag end Dannebrog",
> og så er vi tilbage ved hvad "hejse flag" betyder.
Vi er enige. Mit indlæg var hovedsaligt ment som en henvisning til den
tråd, der har ledt til spørgsmålet.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Thomas Thorsen (12-09-2002)
| Kommentar Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 12-09-02 14:44 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
> Ja, men der bruges udtrykket "af hejse andet Flag end Dannebrog",
> og så er vi tilbage ved hvad "hejse flag" betyder.
Det kan næppe begrænses til kun at betyde "hejsning i flagstang". En
samtidig fortolkning er:
Skrivelse af 12. aug. 1915 fra Justitsministeriet til Politidirektøren i
København:
| I det med Københavns Politis Skrivelse af 26de f.M.
| hertil tilbagesendte Andragende har N.N. anholdt
| om en Udtalelse fra Justitsministeriet om,
| hvorvidt Justitsministeriets Bekendtgørelse af
| 10de April d.A. om Forbud mod at benytte fremmede
| Nationsflag er at forstaa saaledes, at det er
| tilladt at benytte neutrale Landes Flag til Udsmykning
| f.Eks. som Led i en Flagallee, som delvis Udsmykning
| af Tribuner, Mure omgivende Idrætspladser,
| eller Badehuse omgivende Svømmebassiner.
| Foranlediget heraf skal man til videre Bekendtgørelse
| meddele, at Forbudet imod Anvendelse af neutrale Magters
| Flag til Lands maa anses for at omfatte enhver Anvendelse
| af disse, hvorved de vajer fra Stang, være sig i lodret
| eller vandret Stilling, være sig alene eller i Forbindelse
| med danske Flag, saavel som deres Anbringelse i frit vajende
| Tilstand paa Liner, i sidstnævnte Henseende dog med Undtagelse
| af de til Udsmykningsbrug alene anvendelige Miniaturflag.
Jf. også
Bek. af 30. okt. 1957 om flagning med de øvrige nordiske landes flag
Bek. af 20. okt. 1979 om om flagning med det europæiske flag
Bek. 9. juni 1959 angaaende Godkendelse af et særligt færøsk Flag
Lov af 6. juni 1985 om et særligt grønlandsk flag
Ifølge ovenstående er det tilladt at flage med det norske, svenske,
finske, færøske, grønlandske og europæiske flag.
Desuden kan der efter Justitsministeriets opfattelse uden tilladelse
flages med de af hjemlandet anerkendte områdeflag hvis det pågældende
nationsflag kan anvendes uden tilladelse. Det betyder at også det
ålandske flag kan anvendes uden tilladelse, jf. cirkulæreskrivelse af 8.
jan. 1996 til landets politimestre og Politidirektøren i København.
Ifølge "Cirkulære af 20. okt. 1989 om flagning med de af Danmark
anerkendte staters flag" ser det heller ikke ud til at det kræver
tilladelse at flage med FN's flag.
TT
| |
|
|