|
|
 | Det slappe skolemiljø i 10.klasse?
Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 10-09-02 17:43 |
|
Er 10.klassemiljøet et slapt miljø?
Er det rimeligt at en elev i 10.klasse kan vælge at møde for sent til
timen uden at der sker santioner, når man ved at hans kammerat i 1.g -
på tilsvarende alderstrin - er underkastet særdeles strengere krav til
møde og til ansvar for egen læring?
Er det rimeligt at en lærer fortsat skal undervise elever, der er
hinsides pædagogisk rækkevidde, fordi man ikke kan smide en elev ud, der
ødelægger undervisningen for de andre?
Er det rimeligt at man ikke må stille krav til eleverne og at give dem
bundkarakterer, hvis deres præstationer er elendige, fordi de så bliver
"kede af det"?
Er det rimeligt at eleverne kan tage på mange ugers ferie uden at det
får konsekvenser for deres fortsatte skolegang? Husk på at 10.klasse er
et "frivilligt" skoleår!
Er det rimeligt at man i det hele taget "nurser" eleverne mere end godt
er i forhold til de elever, der på samme alderstrin frekventerer et
gymnasium?
Er det, at man servicerer elever i hovede og ende, et godt udgangspunkt
for at styrke deres selvværd og selvtillid til deres fremtidige
beskæftigelse, eller skal man begynde at sætte krav til dem, som skaber
konsekvenser for dem, hvis de ikke lever op til kravene?
Er det rimeligt at mor altid smører deres madpakke, at de ustandselig
glemmer bøger, papir, sedler m.v. Og er det rimeligt at man ikke kan
forlange af eleverne at de på det klassetrin -i stil med gymnasierne -
anskaffer deres egne ordbøger?
I det hele taget: er det rimeligt at gymnasielærere siger at eleverne er
uvidende og dårlige, men at det skyldes folkeskolen, når vi ikke har
nogen som helst muligheder -ulig gymnasierne - at sætte ind over for
slendrian og slaphed?
Er det sådan at man tror at "frivillighed" i alt -også hvad eleverne
skal lære - er vejen frem, og at de kun skal lære, hvad de har lyst til,
opføre sig som de har lyst til og i det hele taget gøre hvad de har lyst
til når som helst og hvor som helst?
Og er ovenstående beskrivelse dækkende eller blot nogenlunde dækkende
for folkeskolens ældste klasser og dermed dækkende for gymnasielærernes
opfattelse af, at eleverne ikke har lært noget i folkeskolen, fordi man
har undladt at stille krav til dem?
Og er det korrekt, at folkeskolens pædagogik på det område: at forberede
de unge på en verden uden for folkeskolen, er præget af blødsødenhed og
eftergivenhed, som i sidste instans er ødelæggende for deres
selvstændighed? Eller er det tværtimod for lidt servicering, vi yder
vore unge?
Betyder det altså at vi i folkeskolen er for blødsødne, at vi ikke
stiller nok krav og hvis ja, er det så folkeskolens egen skyld, eller
skyldes det tværtimod at vi har en flok impotente politikere, der ikke
tør at sige fra, at lave nogle regler der også gælder for folkeskolen
med krav om deltagelse, med krav om aktiv medvirken i undervisningen og
med krav til forældrene om at være parat til at støtte op om de unges
hjemmearbejde og arbejdsvaner?
Eller er de unge tværtimod så meget "chefer" derhjemme over deres
forældre, at disse sidste ikke tør eller kan stille krav til dem, men
lader dem rask væk søge job og arbejde sig trætte og ugidelige under
deres skolegang, for så slipper de selv for kravet fra de unge om penge
til tøj, cigaretter og andre "fornøjelser"?
Hvad mener I - hvad mener mine kolleger?
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup
| |
 Claus Sørensen (10-09-2002)
| Kommentar
Fra : Claus Sørensen |
Dato : 10-09-02 19:09 |
|
Arne H. Wilstrup wrote:
> Er 10.klassemiljøet et slapt miljø?
Umiddelbart vil jeg tro - ja.
> Er det rimeligt at en elev i 10.klasse kan vælge at møde for sent til
> timen uden at der sker santioner, når man ved at hans kammerat i 1.g -
> på tilsvarende alderstrin - er underkastet særdeles strengere krav til
> møde og til ansvar for egen læring?
Nej.
> Er det rimeligt at en lærer fortsat skal undervise elever, der er
> hinsides pædagogisk rækkevidde, fordi man ikke kan smide en elev ud, der
> ødelægger undervisningen for de andre?
Nej.
> Er det rimeligt at man ikke må stille krav til eleverne og at give dem
> bundkarakterer, hvis deres præstationer er elendige, fordi de så bliver
> "kede af det"?
Nej.
> Er det rimeligt at eleverne kan tage på mange ugers ferie uden at det
> får konsekvenser for deres fortsatte skolegang? Husk på at 10.klasse er
> et "frivilligt" skoleår!
Maks. 10%.
> Er det rimeligt at man i det hele taget "nurser" eleverne mere end godt
> er i forhold til de elever, der på samme alderstrin frekventerer et
> gymnasium?
Da må godt have det lidt bedre rent socialt i en 10. klasse end i gymnasiet
efter min mening. Men ikke bare laden-stå-til.
> Er det, at man servicerer elever i hovede og ende, et godt udgangspunkt
> for at styrke deres selvværd og selvtillid til deres fremtidige
> beskæftigelse, eller skal man begynde at sætte krav til dem, som skaber
> konsekvenser for dem, hvis de ikke lever op til kravene?
Nej.
> Er det rimeligt at mor altid smører deres madpakke
Det er forældre og elevernes egen sag.
> at de ustandselig glemmer bøger, papir, sedler m.v.
Nej.
> Og er det rimeligt at man ikke kan forlange af eleverne at de på det
> klassetrin -i stil med gymnasierne - anskaffer deres egne ordbøger?
Ja - folkeskolen skal hvad undervisningsmaterialer angår være
omkostningsfrit for den enkelte elev.
> I det hele taget: er det rimeligt at gymnasielærere siger at eleverne er
> uvidende og dårlige, men at det skyldes folkeskolen, når vi ikke har
> nogen som helst muligheder -ulig gymnasierne - at sætte ind over for
> slendrian og slaphed?
Nej.
> Er det sådan at man tror at "frivillighed" i alt -også hvad eleverne
> skal lære - er vejen frem, og at de kun skal lære, hvad de har lyst til,
> opføre sig som de har lyst til og i det hele taget gøre hvad de har lyst
> til når som helst og hvor som helst?
Nej.
> Og er ovenstående beskrivelse dækkende eller blot nogenlunde dækkende
> for folkeskolens ældste klasser og dermed dækkende for gymnasielærernes
> opfattelse af, at eleverne ikke har lært noget i folkeskolen, fordi man
> har undladt at stille krav til dem?
Jeg er desværre af den formodning, at du har ret i, at den er nogenlunde
dækkende.
> Og er det korrekt, at folkeskolens pædagogik på det område: at forberede
> de unge på en verden uden for folkeskolen, er præget af blødsødenhed og
> eftergivenhed, som i sidste instans er ødelæggende for deres
> selvstændighed?
Ja.
> Eller er det tværtimod for lidt servicering, vi yder vore unge?
Nej.
> Betyder det altså at vi i folkeskolen er for blødsødne, at vi ikke
> stiller nok krav og hvis ja, er det så folkeskolens egen skyld, eller
> skyldes det tværtimod at vi har en flok impotente politikere, der ikke
> tør at sige fra, at lave nogle regler der også gælder for folkeskolen
> med krav om deltagelse, med krav om aktiv medvirken i undervisningen og
> med krav til forældrene om at være parat til at støtte op om de unges
> hjemmearbejde og arbejdsvaner?
Tror det er begge institutioners skyld (folkeskolen og politikerne).
> Eller er de unge tværtimod så meget "chefer" derhjemme over deres
> forældre, at disse sidste ikke tør eller kan stille krav til dem, men
> lader dem rask væk søge job og arbejde sig trætte og ugidelige under
> deres skolegang, for så slipper de selv for kravet fra de unge om penge
> til tøj, cigaretter og andre "fornøjelser"?
Det kan der desværre også være noget om.
> Hvad mener I - hvad mener mine kolleger?
Ups - undskyld jeg svarede...
De herligste hilsner
--
Claus Sørensen Befri dit kontor med en åben pakke
Ansvarlig for Danmark OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo
cs@openoffice.org OpenOffice.org Markedsføring
http://OOo.chbs.dk/ http://marketing.openoffice.org/
| |
Arne H. Wilstrup (10-09-2002)
| Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 10-09-02 21:41 |
|
"Claus Sørensen" <cs@openoffice.org> skrev i en meddelelse
news:alldd6$q46$1@news.net.uni-c.dk
>> Og er det rimeligt at man ikke kan forlange af eleverne at de
>> på det klassetrin -i stil med gymnasierne - anskaffer deres
>> egne ordbøger?
>
> Ja - folkeskolen skal hvad undervisningsmaterialer angår være
> omkostningsfrit for den enkelte elev.
jeg spørger om rimeligheden -du svarer med lovgivningen.
>> Og er ovenstående beskrivelse dækkende eller blot nogenlunde
>> dækkende for folkeskolens ældste klasser og dermed dækkende
>> for gymnasielærernes opfattelse af, at eleverne ikke har lært
>> noget i folkeskolen, fordi man har undladt at stille krav til
>> dem?
>
?
>
> Tror det er begge institutioners skyld (folkeskolen og
> politikerne).
Fint, men hvem laver lovene - hvem laver reglerne - et tip: folkeskolen
gør ikke - det har den ikke myndighed til.
> >
> Det kan der desværre også være noget om.
>
>> Hvad mener I - hvad mener mine kolleger?
>
> Ups - undskyld jeg svarede...
Du er velkommen til at svare - det var også til andre end mine kolleger.
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup
| |
 Claus Sørensen (11-09-2002)
| Kommentar
Fra : Claus Sørensen |
Dato : 11-09-02 06:58 |
|
Arne H. Wilstrup wrote:
> "Claus Sørensen" <cs@openoffice.org> skrev i en meddelelse
> news:alldd6$q46$1@news.net.uni-c.dk
> >> Og er det rimeligt at man ikke kan forlange af eleverne at de
>>> på det klassetrin -i stil med gymnasierne - anskaffer deres
>>> egne ordbøger?
>>
>> Ja - folkeskolen skal hvad undervisningsmaterialer angår være
>> omkostningsfrit for den enkelte elev.
>
> jeg spørger om rimeligheden -du svarer med lovgivningen.
Jeg synes, det er rimeligt, at folkeskolen er omkostningsfrit for den
enkelte elev, hvad undervisningsmaterialer angår.
Der med ikke sagt, at man ikke kunne have et indsamlingsprojekt, hvor
eleverne kunne samle ind til f.eks. anskaffelse af ordbøger til det givne
klassetrin.
>> Tror det er begge institutioners skyld (folkeskolen og
>> politikerne).
>
> Fint, men hvem laver lovene - hvem laver reglerne - et tip: folkeskolen
> gør ikke - det har den ikke myndighed til.
Love er brede retningslinjer ofte med krav om øvre og nedre grænser, som den
enkelte skole kan bruge til udarbejdelse af egne regler. Så det er noget
sludder, at folkeskolen ikke kan udarbejde sine egne regler - de skal blot
falde ind under lovens rammer (eller man kan søge om dispensation).
At man så kunne ønske sig et større spillerum, er så en anden sag.
> Du er velkommen til at svare - det var også til andre end mine kolleger.
Tak ;v)
De herligste hilsner
--
Claus Sørensen Befri dit kontor med en åben pakke
Ansvarlig for Danmark OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo
cs@openoffice.org OpenOffice.org Markedsføring
http://OOo.chbs.dk/ http://marketing.openoffice.org/
| |
h@rdis (11-09-2002)
| Kommentar
Fra : h@rdis |
Dato : 11-09-02 23:06 |
|
"Claus Sørensen" <cs@openoffice.org> skrev i en meddelelse
news:almmv5$p78$1@news.net.uni-c.dk...
KLIP
> Jeg synes, det er rimeligt, at folkeskolen er omkostningsfrit for den
> enkelte elev, hvad undervisningsmaterialer angår.
>
> Der med ikke sagt, at man ikke kunne have et indsamlingsprojekt, hvor
> eleverne kunne samle ind til f.eks. anskaffelse af ordbøger til det givne
> klassetrin.
>
KLIP
> De herligste hilsner
> --
> Claus Sørensen
Kære Claus
Hvad mener du egentlig?
Du synes det er rimeligt at folkeskolen er omkostningsfri for den enkelte
elev (du mener vel forældre?),
men siger dernæst at der kan indsamles til f.eks. ordbøger.
Hvor er det du mener at der skal indsamles? Til forældremøder eller blandt
byens borgere?
Indsamling blandt forældre (både som brugerbetaling som anonymt) er et
skråplan (undskyld flosklen) der betyder at mere og mere betaling lægges ud
til forældre. Kommunalpolitikere synes sikkert det er godt (i alt fald
nogle, partifarve ufortalt  , men jeg tror det ender med et brud om at
folkeskolen principielt er "gratis", og så kommer en hel del forældre i
klemme. Allerede nu ser vi tendensen - blyanter, linealer har i mange år
været forventet købt, nu også lektiebøger, passere, vinkelmålere,
lommeregnere, betaling for forplejning på lejrskoler og snart krav om
forældrebetalt bærbar pc'er.
Og så kan vi sq lige så godt nedlægge den offentlige skole og lade de
private tage over. Fint for nogle, men lige muligheder give det altså ikke.
Ved godt at denne tråd er om 10. klassetrin, men sådanne dårligdomme har det
med at brede sig. Så lad os stoppe med at ungerne selv sørger for blyanter
og viskelæder, resten "betaler" skolen.
--
JØrgen
| |
Claus Sørensen (12-09-2002)
| Kommentar
Fra : Claus Sørensen |
Dato : 12-09-02 16:42 |
|
h@rdis wrote:
>
> "Claus Sørensen" <cs@openoffice.org> skrev i en meddelelse
> news:almmv5$p78$1@news.net.uni-c.dk...
> KLIP
>> Jeg synes, det er rimeligt, at folkeskolen er omkostningsfrit for den
>> enkelte elev, hvad undervisningsmaterialer angår.
>>
>> Der med ikke sagt, at man ikke kunne have et indsamlingsprojekt, hvor
>> eleverne kunne samle ind til f.eks. anskaffelse af ordbøger til det givne
>> klassetrin.
> Hvad mener du egentlig?
Ups - jeg kan godt se, at det kan er lidt modstridende, det jeg har skrevet.
Glem idéen om indsamling (det vil give al for mange juridiske grublerier for
lærere og skole) og i de fleste tilfælde alligevel være en skjult
forældrebetaling (helt eller delvist).
De herligste hilsner
--
Claus Sørensen Befri dit kontor med en åben pakke
Ansvarlig for Danmark OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo
cs@openoffice.org OpenOffice.org Markedsføring
http://OOo.chbs.dk/ http://marketing.openoffice.org/
| |
Arne H. Wilstrup (12-09-2002)
| Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 12-09-02 19:19 |
|
"h@rdis" <hardis.j@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:K6Pf9.125$0k5.2305@news.get2net.dk
Allerede nu ser vi tendensen -
> blyanter, linealer har i mange år været forventet købt, nu
> også lektiebøger, passere, vinkelmålere, lommeregnere,
> betaling for forplejning på lejrskoler og snart krav om
> forældrebetalt bærbar pc'er.
Ifølge grundloven er folkeskolens undervisning gratis, men indtil nu er
der ingen der har gøet over at man skal forsyne eleverne med viskelæder,
blyanter og lommeregnere (de sidste kan erhverves for 10 kr. - og det er
billigt).
Jeg ser ingen grund til at protestere mod at eleverne selv bekoster køb
af lommeregnere, når ingen protesterer mod indkøb af blyanter og
viskelædere.
Det er en tradition, der har vundet hævd, og hvis nogen forældre vil
rejse sag mod dette, akkurat som det skete med lejrskolerne, så vil jeg
da kun hilse det med glæde, for så kan vi da få en afklaring.
Til gengæld har jeg ikke ondt af at forældrene skal betale for
forplejningen på en lejrskole - de beløb, de betaler til deres børns
forplejning er jo blot symbolsk i forhold til hvad det koster at have
dem hjemme i den periode. - Men hvis forældrene kan vinde en sag på
dette, ser jeg da også frem til en afgørelse med glæde.
For mig at se er sagen klar: enten betaler forældrene selv det meste
eller også skal man virkelig knæsætte princippet om gratis undervisning,
idet man så mener at underivsningens forudsætninger er blyanter,
viskelædere, lommeregnere med videre, eller også må man sige, at det
ikke er forældrenes problem, men noget som kommunerne må betale -og lad
mig så se de samme forældre blive præsenteret for en merskat på det
kommunale område.
Sandheden er jo denne, at forældre, der stemmer på nuværende
regeringspartier for at få skatten ned, samtidig åbner op for
brugerbetaling på en lang række områder. Samtidig betaler kommunerne
store summer til privatskoler, fordi nogle forældre ikke ønsker at
benytte de kommunale tilbud - det er da fint, men så bør de også selv
betale alt: lærerlønninger, materialer m.v. Kan de ikke det, må deres
børn naturligvis frekventere en folkeskole.
Lad mig se den forældre, der offentligt mener at vi betaler for lidt i
skat, og at vi skal betale noget mere, så skal jeg da gerne støtte
ethvert tiltag til at kommunerne betaler for børnenes skoleting.
Tingene må hænge sammen: mindre skat => mere brugerbetaling.
Og så kan vi sq lige så godt
> nedlægge den offentlige skole og lade de private tage over.
Næ -vi skal blot standse de 85 %-tilskud til privatskolerne og lade dem
klare sig selv.
> Fint for nogle, men lige muligheder give det altså ikke. Ved
> godt at denne tråd er om 10. klassetrin, men sådanne
> dårligdomme har det med at brede sig. Så lad os stoppe med at
> ungerne selv sørger for blyanter og viskelæder, resten
> "betaler" skolen.
Helt uenig- en lommeregner kan som nævnt købes for 10 kr. og derover -
jeg kan ikke se, hvorfor man skal friholde forældrene for den udgift,
når de jo betaler så lidt i skat som de gør. De unge har jo massevis af
lommepenge mellem hænderne og oceaner af tøj, computere m.v. derhjemme.
Jeg kan ikke se, hvorfor forældrene så ikke kan få råd til at købe så
naturlige ting som en lommeregner, der i dag koster en slik.
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup
| |
Soeren Friberg (12-09-2002)
| Kommentar
Fra : Soeren Friberg |
Dato : 12-09-02 20:53 |
|
"Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> wrote in
news:3d80da9c$0$27671$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:
> Samtidig betaler kommunerne
> store summer til privatskoler, fordi nogle forældre ikke ønsker at
> benytte de kommunale tilbud - det er da fint, men så bør de også selv
> betale alt: lærerlønninger, materialer m.v. Kan de ikke det, må deres
> børn naturligvis frekventere en folkeskole.
>
>
Jep, men husk at lade pengene følge barnet 100% (både skattepengene og
bloktilskuddet fra staten).
Det er ellers beskrevet grundigt før her i gruppen. Kommunerne modtager
forlods gennem bloktilskuddet penge til ALLE kommunens skolepligtige børn.
På et tidspunkt (eller rettere længe efter) opgør kommunerne at nogen af
børne, som du rigtigt skriver, går på en privat grundskole. Da pengene
stadig ikke følger barnet, men bliver i kommunens kasse er der et sindrigt
tilbagebetalingssystem, hvor kommuner skal betale ca. 60% af det
bloktilskud der vedrører skolepenge tilbage. Man skulle selvfølgelig tro,
at den private grundskole ville modtage hele beløbet, men desværre er det
kun en betydelig mindre del og er afhængig af skolestørrelsen således at
andetstedsomtalte lilleskoler får mest pr. elev.
Det lader til at du ønsker et svensk skolesystem, hvor kun de absolut
rigeste kan vælge alternative skoleformer. Det gør jeg ikke. Omvendt mener
jeg nu heller ikke, at den nuværende fordeling, der har holdt sig
nogenlunde stabil i en del år bør ændre sig så meget.
Det ville nu forresten heller ikke genere mig, hvis man kunne tage pengene
med over i nabokommuneskolen, hvis den skole passede bedre til ens
holdninger.
Med venlig hilsen
Søren Friberg
| |
h@rdis (12-09-2002)
| Kommentar
Fra : h@rdis |
Dato : 12-09-02 22:03 |
|
"Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:3d80da9c$0$27671$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "h@rdis" <hardis.j@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:K6Pf9.125$0k5.2305@news.get2net.dk
>
klip
>
>
> Og så kan vi sq lige så godt
> > nedlægge den offentlige skole og lade de private tage over.
>
> Næ -vi skal blot standse de 85 %-tilskud til privatskolerne og lade dem
> klare sig selv.
Og det er jeg _helt_ enig med dig i
mere klip
>> Så lad os stoppe med at
> > ungerne selv sørger for blyanter og viskelæder, resten
> > "betaler" skolen.
>
> Helt uenig- en lommeregner kan som nævnt købes for 10 kr. og derover -
> jeg kan ikke se, hvorfor man skal friholde forældrene for den udgift,
> når de jo betaler så lidt i skat som de gør. De unge har jo massevis af
> lommepenge mellem hænderne og oceaner af tøj, computere m.v. derhjemme.
> Jeg kan ikke se, hvorfor forældrene så ikke kan få råd til at købe så
> naturlige ting som en lommeregner, der i dag koster en slik.
> --
> Med venlig hilsen
> Arne H.Wilstrup
Rettelse: Jeg skulle selvfølgelig have skrevet "..lad os stoppe ved" og ikke
"lad os stoppe med"
og så skulle jeg osse have tilføjet et m.v efter "blyanter og viskelæder",
for linealer, lektiebøger/kalendere og til dels osse vinkelmålere og
lommeregnere er da til at betale for de fleste.
Men når jeg er mere tvivlende ved vinkelmålerne og lommeregnerne, er det
fordi der er flere fordele ved at skolen sørger for disse ting:
1. Pædagogisk, ved at alle har samme type vinkelmåler og lommeregner,
hvilket gør livet nemmere for både elever og lærere.
2. Rimelig sikkerhed for at elever ikke glemmer at tage dimserne med - når
man som lærer udleverer i starten og samler ind i slutningen af en time.
(Giver selvfølgelig hjemmearbejde/lektier-problemer, men sådan er livet)
Endelig synes jeg da osse at det (næsten) er ok at ungernes forældre betaler
lidt kostpenge til lejrskoleturen, når nu kommunerne har fået lov til at
opkræve en 50'er om dagen, men det er sq tæt på min grænse for
brugerbetaling, da de færreste husholdninger sparer så meget på madbudgettet
når de små pus er udenbys.
--
mvh JØrgen
| |
Claus Sørensen (13-09-2002)
| Kommentar
Fra : Claus Sørensen |
Dato : 13-09-02 09:12 |
|
h@rdis wrote:
> 1. Pædagogisk, ved at alle har samme type vinkelmåler og lommeregner,
> hvilket gør livet nemmere for både elever og lærere.
Er det ikke lige så pædagogisk at vise, at der findes forskellige
vinkelmålere og lommeregnere?
Et eksempel på forskel med lommeregnere kan være, at de ikke får det samme
resultat, når man fortager de samme tastetryk.
Prøv selv følgende tastetryk i MS Windows lommeregner i henholdsvis
standard- og videnskabelig-tilstand:
2 + 2 * 2 =
De herligste hilsner
--
Claus Sørensen Befri dit kontor med en åben pakke
Ansvarlig for Danmark OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo
cs@openoffice.org OpenOffice.org Markedsføring
http://OOo.chbs.dk/ http://marketing.openoffice.org/
| |
h@rdis (13-09-2002)
| Kommentar
Fra : h@rdis |
Dato : 13-09-02 07:39 |
|
"Claus Sørensen" <cs@openoffice.org> skrev i en meddelelse
news:alrvke$sji$1@news.net.uni-c.dk...
klip
>
> Er det ikke lige så pædagogisk at vise, at der findes forskellige
> vinkelmålere og lommeregnere?
Jow da 
Men rent praktisk med over 20 elever i klassen, er det altså at foretrække
at udstyret er ens. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, men det bliver
nemmere for både lærer og elever.
>
> Et eksempel på forskel med lommeregnere kan være, at de ikke får det samme
> resultat, når man fortager de samme tastetryk.
Og så er vi ud over den første, spæde basisindlæring. Når teknikkerne først
er indlært, er det da helt fint udstyret er forskelligt, så man kan
forundres over div. forskelle i funktionsmåder.
>
> Prøv selv følgende tastetryk i MS Windows lommeregner i henholdsvis
> standard- og videnskabelig-tilstand:
>
> 2 + 2 * 2 =
>
Ja, herligt, ik'
> De herligste hilsner
> --
> Claus Sørensen Befri dit kontor med en åben pakke
> Ansvarlig for Danmark OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo
> cs@openoffice.org OpenOffice.org Markedsføring
> http://OOo.chbs.dk/ http://marketing.openoffice.org/
--
Mvh JØrgen
| |
Niels Aage Schmidt (13-09-2002)
| Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 13-09-02 09:40 |
|
"h@rdis" <hardis.j@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:ZJfg9.16$6b7.362@news.get2net.dk...
>
> "Claus Sørensen" <cs@openoffice.org> skrev i en meddelelse
> >
> > Prøv selv følgende tastetryk i MS Windows lommeregner i henholdsvis
> > standard- og videnskabelig-tilstand:
> >
> > 2 + 2 * 2 =
> >
>
> Ja, herligt, ik'
>
Derfor behøver man heller ikke forskellige lommeregnere til den
demonstration. Man kan bare bruge Microsofts indbyggede.
- Spøgen er endda til at blive klog af med hensyn til ikke skrevne
parenteser og underforståede prioriteringer.
vh Niels Aage
| |
Per Rønne (29-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per Rønne |
Dato : 29-09-02 11:35 |
|
h@rdis <hardis.j@get2net.dk> wrote:
> "Claus Sørensen" <cs@openoffice.org> skrev i en meddelelse
> news:alrvke$sji$1@news.net.uni-c.dk...
> klip
> > Er det ikke lige så pædagogisk at vise, at der findes forskellige
> > vinkelmålere og lommeregnere?
> Jow da
> Men rent praktisk med over 20 elever i klassen, er det altså at foretrække
> at udstyret er ens. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, men det bliver
> nemmere for både lærer og elever.
I gymnasieskolen klares det nu ved at eleverne køber lommeregnerne
/gennem skolen/. Så får de 1. den samme lommeregner, 2. lommeregneren
passer til skolens krav og 2. den fås med rabat.
--
Per Erik Rønne
| |
Arne H. Wilstrup (29-09-2002)
| Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 29-09-02 12:04 |
|
"Per Rønne" <serse@diku.dk> skrev i en meddelelse
news:1fj9s2g.1hak4la10acst1N%serse@diku.dk...
> h@rdis <hardis.j@get2net.dk> wrote:
> > Men rent praktisk med over 20 elever i klassen, er det altså at
foretrække
> > at udstyret er ens. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, men det
bliver
> > nemmere for både lærer og elever.
Forkert svar: det er ikke praktisk at udstyret er ens - jf.
undervisningsdifferentieringsprincippet. Nogle elever vil have en
regnemaskine, der appellerer til deres nysgerrighed og interesser og kan
sagtens håndtere dem, medens andre vil have store vanskeligheder med at
forstå blot simple regnemaskiner.
Det er praktisk for læreren, der ikke skal sætte sig ind i mange
maskiners funktionsmåde, men altså ikke nødvendigvis for eleverne.
>
> I gymnasieskolen klares det nu ved at eleverne køber lommeregnerne
> /gennem skolen/. Så får de 1. den samme lommeregner, 2. lommeregneren
> passer til skolens krav og 2. den fås med rabat.
Det kan man ikke gøre i folkeskolen: hvis vi gør det og samtidig beder
forældrene om at betale, kan det hænde at man siger nej fordi man mener
at det er skolens opgave at forsyne eleverne med materialer. Her er der
ikke nogen, der har lyst til at få en sag på halsen, der måske på sigt
medfører at man også fra kommunal side vil risikere at stå i samme
situation som med lejrskolerne, hvor man gik til delvis forældrebetaling
til ingen forældrebetaling (bortset fra maden) - det kom til at koste
kommunerne dyrt og medførte at man reducerede kraftigt i bevillinger
omkring lejrskoler (f.eks. udlandsture) - det samme kan ske med kravet
om lommeregnere betalt af forældre: selvom der er nærmest hævdt på at
forældrene forsyner eleverne med blyanter, viskelæder, pennalhuse m.v.,
så kan en alt for kluntet udstrækning til at det også kan/skal medføre
indkøb af regnemaskiner, i sidste instans medføre at kommunerne også i
medfør af Grundloven skal tilbyde disse ting. Og det er ingen
interesseret i - derfor vil alle tiltag af den art blive pålagt
inspektøren på skolen at finde en løsning på, således at forældrene
holdes skadesløse -det betyder i praksis, at hvis en klasse ikke kan få
regnemaskiner fordi der ikke er penge på kontoen til det, at den
pågældende lærer må forsøge at finde andre alternativer - her vil man
pege på at Windows har et lommeregnerprogram, som eleverne kan benytte.
Velkommen til den virkelige skoleverden!
Og nu vi er ved det: hvor mange gymnasier stiller computere til rådighed
for elevernes eksaminer? -næ, de skal som regel selv medbringe dem med
programmer og det hele - og så naturligvis indkøbte ordbøger fra det
enkelte hjem.
Jeg underviser blandt andet en 10.klasse, der er gymnasieforberedende -
vi forsøger at lave regler som på gymnasierne m.h.t. mødepligten (jf.
gymnasiebekendtgørelsen), men vi kan ikke gøre det samme som på
gymnasierne: i folkeskolen har man intet pensum at redegøre for i de
forskellige fag, men kun læseplaner, og man kan ikke smide en elev ud af
skolen som på gymnasierne.
Og et fravær på over 15 % får i praksis ingen konsekvenser for
eleverne - ligesom protokoller, der skal anføre elevernes fremmøde, kan
negligeres af elever og forældre -også selvom der er indført i
skoleloven at forældrene har ansvaret for at de kan deltage i
undervisningen. Der er ingen sanktionsmuligheder.
Vores 10.klasse har ingen ordbøger i de almindelige sprogfag, fordi man
siger: vi har ikke råd til at betale 15.000 kr. til den slags- og så
lade eleverne låne dem, da vi ved at nogle "stjæler" dem -og forsøg med
at sige: hvis du ikke erstatter dem eller afleverer bøgerne får du ikke
dit afgangsbevis, er blevet underkendt i kommunen. Det "mås" man ikke.
Vi har så gjort dette, at vi har anskaffet os 25 eksemplarer af disse
ordbøger til klassebrug (til 110 elever) - og opfordret dem til at købe
deres egne, da de jo skal gøre det i gymnasiet, men vi kan ikke forlange
det af dem og hvis vi forlanger at de skal bruge ordbøger, så skal vi
som skole anskaffe dem. Det er ikke elevernes ansvar eller forældrenes.
Du vil måske som vikar opleve lidt af alle disse ting eller høre lærerne
udtale sig om dem på lærerværelset. Sådan er vilkårene.
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup
| |
Per Rønne (29-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per Rønne |
Dato : 29-09-02 10:32 |
|
h@rdis <hardis.j@get2net.dk> wrote:
> 1. Pædagogisk, ved at alle har samme type vinkelmåler og lommeregner,
> hvilket gør livet nemmere for både elever og lærere.
Hvilken type lommeregner ville du så fastlægge? Personligt ville jeg
forlange en lommeregner der regner algebraisk korrekt. Altså: 2 + 2*2 =
6.
> 2. Rimelig sikkerhed for at elever ikke glemmer at tage dimserne med - når
> man som lærer udleverer i starten og samler ind i slutningen af en time.
Så skal forældrene jo alligevel købe nogle til eleverne.
--
Per Erik Rønne
| |
Inge Hansen (21-09-2002)
| Kommentar
Fra : Inge Hansen |
Dato : 21-09-02 20:27 |
|
Med hensyn til indkøb af lommeregner, en regnemaskine til 10 kr. kan
overhovedet ikke det den skal i matematik idag. Den kan f.eks ikke regne
kvadratrod og pi ud.
Nu er Arne H. Wilstrup jo en af de første til at korrekse.
"Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:3d80da9c$0$27671$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "h@rdis" <hardis.j@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:K6Pf9.125$0k5.2305@news.get2net.dk
>
> Allerede nu ser vi tendensen -
> > blyanter, linealer har i mange år været forventet købt, nu
> > også lektiebøger, passere, vinkelmålere, lommeregnere,
> > betaling for forplejning på lejrskoler og snart krav om
> > forældrebetalt bærbar pc'er.
>
> Ifølge grundloven er folkeskolens undervisning gratis, men indtil nu er
> der ingen der har gøet over at man skal forsyne eleverne med viskelæder,
> blyanter og lommeregnere (de sidste kan erhverves for 10 kr. - og det er
> billigt).
>
> Jeg ser ingen grund til at protestere mod at eleverne selv bekoster køb
> af lommeregnere, når ingen protesterer mod indkøb af blyanter og
> viskelædere.
>
> Det er en tradition, der har vundet hævd, og hvis nogen forældre vil
> rejse sag mod dette, akkurat som det skete med lejrskolerne, så vil jeg
> da kun hilse det med glæde, for så kan vi da få en afklaring.
>
> Til gengæld har jeg ikke ondt af at forældrene skal betale for
> forplejningen på en lejrskole - de beløb, de betaler til deres børns
> forplejning er jo blot symbolsk i forhold til hvad det koster at have
> dem hjemme i den periode. - Men hvis forældrene kan vinde en sag på
> dette, ser jeg da også frem til en afgørelse med glæde.
>
> For mig at se er sagen klar: enten betaler forældrene selv det meste
> eller også skal man virkelig knæsætte princippet om gratis undervisning,
> idet man så mener at underivsningens forudsætninger er blyanter,
> viskelædere, lommeregnere med videre, eller også må man sige, at det
> ikke er forældrenes problem, men noget som kommunerne må betale -og lad
> mig så se de samme forældre blive præsenteret for en merskat på det
> kommunale område.
>
> Sandheden er jo denne, at forældre, der stemmer på nuværende
> regeringspartier for at få skatten ned, samtidig åbner op for
> brugerbetaling på en lang række områder. Samtidig betaler kommunerne
> store summer til privatskoler, fordi nogle forældre ikke ønsker at
> benytte de kommunale tilbud - det er da fint, men så bør de også selv
> betale alt: lærerlønninger, materialer m.v. Kan de ikke det, må deres
> børn naturligvis frekventere en folkeskole.
>
> Lad mig se den forældre, der offentligt mener at vi betaler for lidt i
> skat, og at vi skal betale noget mere, så skal jeg da gerne støtte
> ethvert tiltag til at kommunerne betaler for børnenes skoleting.
>
> Tingene må hænge sammen: mindre skat => mere brugerbetaling.
>
>
> Og så kan vi sq lige så godt
> > nedlægge den offentlige skole og lade de private tage over.
>
> Næ -vi skal blot standse de 85 %-tilskud til privatskolerne og lade dem
> klare sig selv.
>
> > Fint for nogle, men lige muligheder give det altså ikke. Ved
> > godt at denne tråd er om 10. klassetrin, men sådanne
> > dårligdomme har det med at brede sig. Så lad os stoppe med at
> > ungerne selv sørger for blyanter og viskelæder, resten
> > "betaler" skolen.
>
>
> Helt uenig- en lommeregner kan som nævnt købes for 10 kr. og derover -
> jeg kan ikke se, hvorfor man skal friholde forældrene for den udgift,
> når de jo betaler så lidt i skat som de gør. De unge har jo massevis af
> lommepenge mellem hænderne og oceaner af tøj, computere m.v. derhjemme.
> Jeg kan ikke se, hvorfor forældrene så ikke kan få råd til at købe så
> naturlige ting som en lommeregner, der i dag koster en slik.
> --
> Med venlig hilsen
> Arne H.Wilstrup
>
>
| |
Arne H. Wilstrup (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 22-09-02 10:57 |
|
Inge Hansen wrote:
> Med hensyn til indkøb af lommeregner, en regnemaskine til 10 kr. kan
> overhovedet ikke det den skal i matematik idag. Den kan f.eks ikke
> regne kvadratrod og pi ud.
> Nu er Arne H. Wilstrup jo en af de første til at korrekse.
Næ, det er jeg ikke Inge Hansen - og der er ingen krav til
regnemaskinernes formåen - man kan godt regne kvadratrod ud med en
billig regnemaskine - også den til 10 kr. - jeg har selv en af slagsen,
og den har kvadratrodstegn, så det...
Hvad angår pi, så kan man blot benytte 3,14, hvilket anses lige så
korrekt som pi med adskillige decimaler. Så heller ikke her, har du sat
dig ordentlig ind i tingene før du udtalte dig kværulerende om min
person.
Naturligvis kunne man ønske at man havde massevis af funktioner i en
regnemaskine, men det er altså ikke påkrævet, og jeg vil påtage mig at
regne alle opgaver givet til 9.klasses afgangsprøve med en regnemaskine
til 10 kr. - dermed ikke sagt at det er ønskværdigt eller at en
regnemaskine med pi ikke kunne ønskes, men det principielle er her ikke
regnemaskinen, men det forhold at skoleelever forventes at skulle
anskaffe sig skolematerialer i form af pennalhuse, blyanter, viskelæder,
linealer, passere m.v. - og det eneste jeg her påviste var at man med
samme ret kunne forlange at eleverne anskaffede deres regnemaskiner og
for de elever, der forestiller sig en gymnasial uddannelse, også en
ordbog eller to. På gymnasierne skal man selv investere i disse ting, så
om man gør det i 10.klasse eller i 1.g kan jeg egentlig ikke se noget
galt i.
Desuden bør ethvert hjem imho være i besiddelse af ordbøger og leksika i
en eller anden udstrækning.
Jeg er ikke tilhænger af at elever i folkekskolen i almindelighed skal
sørger for deres egne bøger, men ordbøger og regnemaskiner hører imho
til undtagelsen, og jeg ser ingen principielle forskelle i at anskaffe
sig ting som regnemaskiner på linie med passere og viskelæder.
Men naturligvis Inge Hansen, så er det bedre at gå efter manden fremfor
bolden i en sag som denne , ikke sandt?
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup
| |
Per Rønne (29-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per Rønne |
Dato : 29-09-02 11:35 |
|
Arne H. Wilstrup <karl@doedsmart.dk> wrote:
> Naturligvis kunne man ønske at man havde massevis af funktioner i en
> regnemaskine, men det er altså ikke påkrævet, og jeg vil påtage mig at
> regne alle opgaver givet til 9.klasses afgangsprøve med en regnemaskine
> til 10 kr. - dermed ikke sagt at det er ønskværdigt eller at en
> regnemaskine med pi ikke kunne ønskes ...
> Desuden bør ethvert hjem imho være i besiddelse af ordbøger og leksika i
> en eller anden udstrækning.
Jep.
> Jeg er ikke tilhænger af at elever i folkekskolen i almindelighed skal
> sørger for deres egne bøger, men ordbøger og regnemaskiner hører imho
> til undtagelsen, og jeg ser ingen principielle forskelle i at anskaffe
> sig ting som regnemaskiner på linie med passere og viskelæder.
Bør man ikke her overveje hvilke ordbøger og regnemaskiner der er
praktiske at have? Jeg kunne eksempelvis godt forestille mig at en
gymnasieregner kunne lidt for meget, og at den derfor kunne forvirre
eleverne. Det er måske også at skyde gråspurve med kanoner at bruge
Vinterberg & Bodelsen [da-en] og Kjærulf Nielsen [en-da] i en 6. klasse,
også selv om de måtte være installeret på en laptop. De kan sikkert også
forvirre for meget.
--
Per Erik Rønne
| |
Arne H. Wilstrup (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 22-09-02 11:02 |
|
Inge Hansen wrote:
> Med hensyn til indkøb af lommeregner, en regnemaskine til 10 kr. kan
> overhovedet ikke det den skal i matematik idag. Den kan f.eks ikke
> regne kvadratrod og pi ud.
> Nu er Arne H. Wilstrup jo en af de første til at korrekse.
Næ, det er jeg ikke Inge Hansen - og der er ingen krav til
regnemaskinernes formåen - man kan godt regne kvadratrod ud med en
billig regnemaskine - også den til 10 kr. - jeg har selv en af slagsen,
og den har kvadratrodstegn, så det...
Hvad angår pi, så kan man blot benytte 3,14, hvilket anses lige så
korrekt som pi med adskillige decimaler. Så heller ikke her, har du sat
dig ordentlig ind i tingene før du udtalte dig kværulerende om min
person.
Naturligvis kunne man ønske at man havde massevis af funktioner i en
regnemaskine, men det er altså ikke påkrævet, og jeg vil påtage mig at
regne alle opgaver givet til 9.klasses afgangsprøve med en regnemaskine
til 10 kr. - dermed ikke sagt at det er ønskværdigt eller at en
regnemaskine med pi ikke kunne ønskes, men det principielle er her ikke
regnemaskinen, men det forhold at skoleelever forventes at skulle
anskaffe sig skolematerialer i form af pennalhuse, blyanter, viskelæder,
linealer, passere m.v. - og det eneste jeg her påviste var at man med
samme ret kunne forlange at eleverne anskaffede deres regnemaskiner og
for de elever, der forestiller sig en gymnasial uddannelse, også en
ordbog eller to. På gymnasierne skal man selv investere i disse ting, så
om man gør det i 10.klasse eller i 1.g kan jeg egentlig ikke se noget
galt i.
Desuden bør ethvert hjem imho være i besiddelse af ordbøger og leksika i
en eller anden udstrækning.
Jeg er ikke tilhænger af at elever i folkekskolen i almindelighed skal
sørger for deres egne bøger, men ordbøger og regnemaskiner hører imho
til undtagelsen, og jeg ser ingen principielle forskelle i at anskaffe
sig ting som regnemaskiner på linie med passere og viskelæder.
Men naturligvis Inge Hansen, så er det bedre at gå efter manden fremfor
bolden i en sag som denne , ikke sandt?
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup
| |
Arne H. Wilstrup (22-09-2002)
| Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 22-09-02 11:06 |
|
Inge Hansen wrote:
> Med hensyn til indkøb af lommeregner, en regnemaskine til 10 kr. kan
> overhovedet ikke det den skal i matematik idag. Den kan f.eks ikke
> regne kvadratrod og pi ud.
> Nu er Arne H. Wilstrup jo en af de første til at korrekse.
Næ, det er jeg ikke Inge Hansen - og der er ingen krav til
regnemaskinernes formåen - man kan godt regne kvadratrod ud med en
billig regnemaskine - også den til 10 kr. - jeg har selv en af slagsen,
og den har kvadratrodstegn, så det...
Hvad angår pi, så kan man blot benytte 3,14, hvilket anses lige så
korrekt som pi med adskillige decimaler. Så heller ikke her, har du sat
dig ordentlig ind i tingene før du udtalte dig kværulerende om min
person.
Naturligvis kunne man ønske at man havde massevis af funktioner i en
regnemaskine, men det er altså ikke påkrævet, og jeg vil påtage mig at
regne alle opgaver givet til 9.klasses afgangsprøve med en regnemaskine
til 10 kr. - dermed ikke sagt at det er ønskværdigt eller at en
regnemaskine med pi ikke kunne ønskes, men det principielle er her ikke
regnemaskinen, men det forhold at skoleelever forventes at skulle
anskaffe sig skolematerialer i form af pennalhuse, blyanter, viskelæder,
linealer, passere m.v. - og det eneste jeg her påviste var at man med
samme ret kunne forlange at eleverne anskaffede deres regnemaskiner og
for de elever, der forestiller sig en gymnasial uddannelse, også en
ordbog eller to. På gymnasierne skal man selv investere i disse ting, så
om man gør det i 10.klasse eller i 1.g kan jeg egentlig ikke se noget
galt i.
Desuden bør ethvert hjem imho være i besiddelse af ordbøger og leksika i
en eller anden udstrækning.
Jeg er ikke tilhænger af at elever i folkekskolen i almindelighed skal
sørger for deres egne bøger, men ordbøger og regnemaskiner hører imho
til undtagelsen, og jeg ser ingen principielle forskelle i at anskaffe
sig ting som regnemaskiner på linie med passere og viskelæder.
Men naturligvis Inge Hansen, så er det bedre at gå efter manden fremfor
bolden i en sag som denne , ikke sandt?
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup
| |
Per Rønne (29-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per Rønne |
Dato : 29-09-02 10:32 |
|
Arne H. Wilstrup <karl@doedsmart.dk> wrote:
> Er det rimeligt at mor altid smører deres madpakke
Hvad har det dog med /skolen/ at gøre? I øvrigt smurte min mor nu også
hver morgen min madpakke da jeg som 21-årig gik i 3g. Og var parat med
kage og te når jeg om eftermiddagen kom hjem fra skole  .
> Og er det rimeligt at man ikke kan forlange af eleverne at de på det
> klassetrin -i stil med gymnasierne - anskaffer deres egne ordbøger?
Det forbløffer mig at alle hjem ikke allerede har de fornødne ordbøger.
Jeg har fra min folkeskoletid da stadig Gyldendals Røde da-en, en-da,
da-ty, ty-da, la-da, da-fr og fr-da. I dag ville jeg anse det for en
selvfølge at sådanne ordbøger var lagt ind både på skolernes datamater -
og på elevernes egne maskiner derhjemme.
Eller skal skolerne også anskaffe lommeregnere og laptops til eleverne?
Over de i forvejen anstrengte kommunale budgetter? Men ok, vi fik da
udleveret regnestokke og fik stadig gratis mælk i 3g.
Men alle har nu brug for ordbøger, regnemaskiner og datamater. Også
/efter/ skolens afslutning.
> Eller er de unge tværtimod så meget "chefer" derhjemme over deres
> forældre, at disse sidste ikke tør eller kan stille krav til dem, men
> lader dem rask væk søge job og arbejde sig trætte og ugidelige under
> deres skolegang, for så slipper de selv for kravet fra de unge om penge
> til tøj, cigaretter og andre "fornøjelser"?
Skoleelever bør ikke have erhvervsarbejde efter skoletid, men
koncentrere sig om skolearbejdet. Og lærerne skal naturligvis stille
krav til eleverne.
--
Per Erik Rønne
| |
Arne H. Wilstrup (29-09-2002)
| Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 29-09-02 11:33 |
|
"Per Rønne" <serse@diku.dk> skrev i en meddelelse
news:1fj9quv.cychp31skde5lN%serse@diku.dk...
> Arne H. Wilstrup <karl@doedsmart.dk> wrote:
>
> > Er det rimeligt at mor altid smører deres madpakke
>
> Hvad har det dog med /skolen/ at gøre? I øvrigt smurte min mor nu også
> hver morgen min madpakke da jeg som 21-årig gik i 3g. Og var parat med
> kage og te når jeg om eftermiddagen kom hjem fra skole .
Og hvad har det bibragt dig? Du er stadig som en naiv skoledreng, der
endnu må bruge et viskelæder til at barbere dig med
>
> > Og er det rimeligt at man ikke kan forlange af eleverne at de på det
> > klassetrin -i stil med gymnasierne - anskaffer deres egne ordbøger?
>
> Det forbløffer mig at alle hjem ikke allerede har de fornødne
ordbøger.
> Jeg har fra min folkeskoletid da stadig Gyldendals Røde da-en, en-da,
> da-ty, ty-da, la-da, da-fr og fr-da. I dag ville jeg anse det for en
> selvfølge at sådanne ordbøger var lagt ind både på skolernes
datamater -
> og på elevernes egne maskiner derhjemme.
Du aner vist ikke hvad det koster - i øvrigt, nu kan du få syn for
sagn - som vikar i en folkeskolen vil du formentlig opleve alle de
mangler på materialer der er i folkeskolen fordi man ikke har råd.
>
> Eller skal skolerne også anskaffe lommeregnere og laptops til
eleverne?
> Over de i forvejen anstrengte kommunale budgetter? Men ok, vi fik da
> udleveret regnestokke og fik stadig gratis mælk i 3g.
I gymnasierne skal man selv sørge for disse ting -også ordbøger. Men det
har du måske glemt?
>
> Men alle har nu brug for ordbøger, regnemaskiner og datamater. Også
> /efter/ skolens afslutning.
jep -
> Skoleelever bør ikke have erhvervsarbejde efter skoletid, men
> koncentrere sig om skolearbejdet. Og lærerne skal naturligvis stille
> krav til eleverne.
Prøv du at "stille krav" til dine elever som vikar i folkeskolen og se
så hvad der sker -og vover du dig for langt ud, så kommer forældrene
efter dig!
Desuden antager du at lærerne ikke stiller krav til deres elever - intet
kan være mere forkert. Spørg dine "kolleger" om de stiller krav til
deres elever -og se, hvem der vil benægte det.
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup
| |
Per Rønne (29-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per Rønne |
Dato : 29-09-02 12:49 |
|
Arne H. Wilstrup <karl@doedsmart.dk> wrote:
> "Per Rønne" <serse@diku.dk> skrev i en meddelelse
> news:1fj9quv.cychp31skde5lN%serse@diku.dk...
> > Arne H. Wilstrup <karl@doedsmart.dk> wrote:
> > > Er det rimeligt at mor altid smører deres madpakke
> > Hvad har det dog med /skolen/ at gøre? I øvrigt smurte min mor nu også
> > hver morgen min madpakke da jeg som 21-årig gik i 3g. Og var parat med
> > kage og te når jeg om eftermiddagen kom hjem fra skole .
> Og hvad har det bibragt dig? Du er stadig som en naiv skoledreng, der
> endnu må bruge et viskelæder til at barbere dig med
Viskelæder? Den har jeg nu aldrig hørt før. Men det er da nok rigtigt at
jeg som 21-årig næppe havde prøvet at barbere mig endnu ...
> > > Og er det rimeligt at man ikke kan forlange af eleverne at de på det
> > > klassetrin -i stil med gymnasierne - anskaffer deres egne ordbøger?
> > Det forbløffer mig at alle hjem ikke allerede har de fornødne
> > ordbøger. Jeg har fra min folkeskoletid da stadig Gyldendals Røde da-en,
> > en-da, da-ty, ty-da, la-da, da-fr og fr-da. I dag ville jeg anse det for
> > en selvfølge at sådanne ordbøger var lagt ind både på skolernes
> > datamater - og på elevernes egne maskiner derhjemme.
> Du aner vist ikke hvad det koster -
Jov. Eksempelvis kostede Gyldendals Røde Ordbøger ty-da, da-ty på CD-ROM
til én bruger 495 kroner. Det samme for en-da, da-en versionen. For 100
brugere, fuldt ud trilstrækkelig for en folkeskole, bliver det 34650.
Altså en 70.000 kroner i ordbøger til samtlige maskiner på en skoles
netværk [både edb-lokale, klasselokaler og andre lokaler], hvis skolen
anskaffer disse ordbøger til såvel engelsk som tysk. En engangsudgift da
programmerne jo ikke bliver »slidt«, og da de også kan køre på nye
maskiner. Og det kan da såmænd godt være at man kan nøjes med en
50-brugers licens ...
Vinterberg & Bodelsen [da-en], der er alt for stor til folkeskolebrug,
koster 111.650 for en 100-bruger version. Sikkert det samme for Kjærulf
NIelsen [en-da]. Passende for gymnasieskolen og op. Jeg har i øvrigt
alle ovennævnte, elektroniske ordbøger; den sidst indkøbte
[Kjærulf-Nielsen] har stadig påklistret prisen 1595 dkr.
http://www.gyldendal.dk/gyldendal/gb/ord.nsf/ViewForm?readform&kat=Elekt
roniske+ordb%F8ger
>i øvrigt, nu kan du få syn for
> sagn - som vikar i en folkeskolen vil du formentlig opleve alle de
> mangler på materialer der er i folkeskolen fordi man ikke har råd.
> > Eller skal skolerne også anskaffe lommeregnere og laptops til
> > eleverne?
> > Over de i forvejen anstrengte kommunale budgetter? Men ok, vi fik da
> > udleveret regnestokke og fik stadig gratis mælk i 3g.
> I gymnasierne skal man selv sørge for disse ting -også ordbøger. Men det
> har du måske glemt?
Næh. I øvrigt argumenterede jeg jo faktisk ikke for at skolerne skulle
anskaffe lommeregnere og laptops til eleverne. Som i Farum. Regnestokke
er da også meget billigere ...
> > Men alle har nu brug for ordbøger, regnemaskiner og datamater. Også
> > /efter/ skolens afslutning.
> jep -
> > Skoleelever bør ikke have erhvervsarbejde efter skoletid, men
> > koncentrere sig om skolearbejdet. Og lærerne skal naturligvis stille
> > krav til eleverne.
> Prøv du at "stille krav" til dine elever som vikar i folkeskolen og se
> så hvad der sker -og vover du dig for langt ud, så kommer forældrene
> efter dig!
Jeg stiller faktisk krav til eleverne. Især dem jeg sandsynligvis skal
have hele skoleåret. Det er straks vanskeligere at stille andre krav end
en vis »stilhed« til elever, hvor man først kort tid før får at vide
hvilke klasser man skal have, og hvor man må spørge børnene om hvilket
fag de i det hele taget skal have i timen !
> Desuden antager du at lærerne ikke stiller krav til deres elever - intet
> kan være mere forkert. Spørg dine "kolleger" om de stiller krav til
> deres elever -og se, hvem der vil benægte det.
Din antagelse om at jeg antager at lærerne ikke stiller krav til deres
elever er ikke - korrekt.
--
Per Erik Rønne
| |
|
|