/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Er jeg stadig kautionist ??
Fra : FM


Dato : 06-09-02 20:42

Da jeg er kommet helt i vildrede med et meget presserende spørgsmål,
håber jeg at nogen kan svare mig på dette.

Efter skilsmisse fra min mand var der en del gæld. Denne gæld blev
delt i 2, hvor banken så forlangte at vi skulle stå som gensidige
kautionister for hinanden. Jeg kom dog i den siutation efter ca. fire
år, at jeg ikke kunne betale mine udgifter til banken på såvel
ovennævnte lån samt senere stiftet gæld, hvorved jeg så mig nødsaget
til at stoppe mine betalinger. Jeg har så efterfølgende søgt
gældssanering og fået den her i februar 2002.
D.d. har jeg så modtaget brev fra min tidligere bank, at min x-mand
heller ikke har betalt på sin del af den gæld de seneste 3 mdr., hvor
jeg stod/står som kautionist.Banken rykker nu mig for det forfaldne
beløb, hvilket skal betales 1 august. Banken der nu rykker for dette
beløb er jo bekendt med gældssanringskendelsen da de var en af
kreditorerne. Den gæld jeg har kautioneret for ligger jo også flere år
forud for gældssaneringen.
I forbindelse med gældssanringen gik jeg ud fra at min
kautionsforpligtigelse ophørte. Håber i vil være mig behjælpelig med
svar på ovenstående, da jeg ikke kan træffe den advokat der blev
beskikket af skifteretten, og jeg kan heller ikke finde svar i loven
eller andre steder på nettet.
Venlig Hilsen Jytte

 
 
Kim Ludvigsen (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 06-09-02 21:39

FM wrote:
>
>
> Efter skilsmisse fra min mand var der en del gæld. Denne gæld blev
> delt i 2, hvor banken så forlangte at vi skulle stå som gensidige
> kautionister for hinanden. Jeg kom dog i den siutation efter ca. fire
> år, at jeg ikke kunne betale mine udgifter til banken på såvel
> ovennævnte lån samt senere stiftet gæld, hvorved jeg så mig nødsaget
> til at stoppe mine betalinger. Jeg har så efterfølgende søgt
> gældssanering og fået den her i februar 2002.
> D.d. har jeg så modtaget brev fra min tidligere bank, at min x-mand
> heller ikke har betalt på sin del af den gæld de seneste 3 mdr., hvor
> jeg stod/står som kautionist.Banken rykker nu mig for det forfaldne
> beløb, hvilket skal betales 1 august. Banken der nu rykker for dette
> beløb er jo bekendt med gældssanringskendelsen da de var en af
> kreditorerne. Den gæld jeg har kautioneret for ligger jo også flere år
> forud for gældssaneringen.

Ring til banken mandag morgen, og fortæl, at du har fået gældssanering i
februar. Det kan være, banken ikke har været opmærksom på dette, da
rykkeren blev sendt. Du kan eventuelt også blot sende dem en kopi af
gældssaneringskendelsen og så henvise til Konkursloven:

§ 226. Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for
fordringshavere, der ikke har meldt sig. Kendelsen befrier skyldneren
for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199,
stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over
for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter
for gælden.

Du hæfter altså ikke for gæld stiftet før gældssaneringens skæringsdato.
§199 stk 1,2 pkt. henviser til, at retten kan fastsætte et andet
tidspunkt som skæringsdag, end den dag gældssaneringen indledes, og at
panthavere er undtaget i det omfang pantet strækker til - det har ingen
betydning her.

--
Mvh. Kim Ludvigsen

Karina og Christian (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 06-09-02 22:15

"Kim Ludvigsen" <ludvig@mail.dk> wrote in message
news:3D791259.5A84@mail.dk...
> FM wrote:
[klip]
> februar. Det kan være, banken ikke har været opmærksom på dette, da
> rykkeren blev sendt. Du kan eventuelt også blot sende dem en kopi af
> gældssaneringskendelsen og så henvise til Konkursloven:
>
> § 226. Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for
> fordringshavere, der ikke har meldt sig. Kendelsen befrier skyldneren
> for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199,
> stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over
> for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter
> for gælden.
>
> Du hæfter altså ikke for gæld stiftet før gældssaneringens skæringsdato.
> §199 stk 1,2 pkt. henviser til, at retten kan fastsætte et andet
> tidspunkt som skæringsdag, end den dag gældssaneringen indledes, og at
> panthavere er undtaget i det omfang pantet strækker til - det har ingen
> betydning her.

Jeg må tilstå, at jeg ikke helt kan forstå, hvad det er, du vil have Jytte
til at sige til banken mandag, Kim?

Konkurslovens § 226, stk. 2 siger i store træk vel det i og for sig ganske
selvfølgelige, at gæld stiftet før gældssaneringens indledning bortfalder
ved kendelsen, og at eventuelle kautionister, der har kautioneret for den nu
bortfaldne gæld, er fritaget for deres kautionsforpligtelse.

Det Jytte spørger efter er imidlertid, om banken stadig kan gøre en bestemt
kautionsforpligtelse gældende mod hende.

Og i den sammenhæng er det relevante spørgsmål vel, så vidt jeg ser det, om
den af Jytte påtagne kautionsforpligtelse er at betegne som en
aktualiseret/forfalden gæld, der kan betegnes som værende stiftet før
gældssaneringskendelsen, og som følge deraf må anses som bortfaldet ved
omtalte kendelse.

Jeg må tilstå, at jeg tvivler på, at dette er tilfældet. Den
kautionsforpligtelse Jytte i sin tid har påtaget sig er vel en aftale, hvis
indhold først aktualiseres, når/hvis den oprindelige debitor ikke overholder
sin betalingsforpligtelse overfor hovedmanden (kreditor).

Så vidt som Jytte oplyser det, har hun fået gældssanering i februar, mens
banken d.d. gør kautionsforpligtelsen gældende mod hende.

Herefter er spørgsmålet vel, om gælden først kan anses som stiftet d.d. og
som følge deraf ikke er bortfaldet ved gældssaneringen?

Hvad siger I andre til dette spørgsmål?

Karina,
hvis litteratur om emnet desværre er pakket ned, men som meget gerne vil
høre andre(s) meninger om dette spørgsmål



Peter Hansson (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Hansson


Dato : 06-09-02 22:35


"Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote in message
news:alb5t7$n80$1@sunsite.dk...
> "Kim Ludvigsen" <ludvig@mail.dk> wrote in message
> news:3D791259.5A84@mail.dk...
> >
> > § 226. Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for
> > fordringshavere, der ikke har meldt sig. Kendelsen befrier skyldneren
> > for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199,
> > stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over
> > for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter
> > for gælden.
> >
> > Du hæfter altså ikke for gæld stiftet før gældssaneringens skæringsdato.
> > §199 stk 1,2 pkt. henviser til, at retten kan fastsætte et andet
> > tidspunkt som skæringsdag, end den dag gældssaneringen indledes, og at
> > panthavere er undtaget i det omfang pantet strækker til - det har ingen
> > betydning her.
>
> Jeg må tilstå, at jeg ikke helt kan forstå, hvad det er, du vil have Jytte
> til at sige til banken mandag, Kim?
>
> Konkurslovens § 226, stk. 2 siger i store træk vel det i og for sig ganske
> selvfølgelige, at gæld stiftet før gældssaneringens indledning bortfalder
> ved kendelsen, og at eventuelle kautionister, der har kautioneret for den
nu
> bortfaldne gæld, er fritaget for deres kautionsforpligtelse.
>

Det læser jeg ikke sådan. Det den siger er at evt. regreskrav fra
kautionister mod den der får gældsanering vedr. den bortfaldne fordring er
omfattet af gældsaneringen.

Hele ideen med kaution falder da væk såfremt den ikke skulle kunne gøres
gældende i en konkurs/gældsaneringssituation.

Den eventualfordring kautionen udgør, mener jeg falder bort med kendelsen.

PH





Karina og Christian (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 06-09-02 22:46

"Peter Hansson" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
news:3d791fa1$0$5590$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
[klip]

> Det læser jeg ikke sådan. Det den siger er at evt. regreskrav fra
> kautionister mod den der får gældsanering vedr. den bortfaldne fordring er
> omfattet af gældsaneringen.
>
Jep, jeg synes det lyder fornuftigt.

Noget andet er; har bestemmelsen nogen betydning i forhold til spørgeren -
og i bekræftende fald hvilken?

Karina



Peter Hansson (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Hansson


Dato : 06-09-02 23:06


"Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote in message
news:alb7m3$545$1@sunsite.dk...
> "Peter Hansson" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
> news:3d791fa1$0$5590$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Noget andet er; har bestemmelsen nogen betydning i forhold til spørgeren -
> og i bekræftende fald hvilken?
>
> Karina
>
Jeg mener at en kautionsforpligtelse forsvinder på lige fod med andre
fordringer fordi hele formålet med en gældsanering smuldrer hvis disse
eventualforpligtelser risikerer at dukke op.
Men fordi en fordring falder bort, forsvinder 3. mands kautionsforpligtelse
overfor fordringshaver ikke. Det regreskrav 3. mand får mod den
gældsanerede ved indfrielse af hovedfordringen falder derimod bort.

PH



Kim Ludvigsen (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 06-09-02 23:03

Peter Hansson wrote:
>
> "Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote in message
> >
> > Konkurslovens § 226, stk. 2 siger i store træk vel det i og for sig ganske
> > selvfølgelige, at gæld stiftet før gældssaneringens indledning bortfalder
> > ved kendelsen, og at eventuelle kautionister, der har kautioneret for den
> > nu bortfaldne gæld, er fritaget for deres kautionsforpligtelse.
> >
>
> Det læser jeg ikke sådan. Det den siger er at evt. regreskrav fra
> kautionister mod den der får gældsanering vedr. den bortfaldne fordring er
> omfattet af gældsaneringen.

Hov, jeg havde overset den del af Karinas indlæg. Peter har ret. Loven
siger, at den gældssaneredes forpligtelser over for fordringshavere og
kautionister bortfalder, ikke at kautionisternes forpligtelser
bortfalder.

Se evt. denne kendelse fra Pengeinstitutankenævnet:
http://www.finansnettet.dk/piak/decision.asp?id=3213

--
Mvh. Kim Ludvigsen

Karina og Christian (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 06-09-02 23:19

"Kim Ludvigsen" <ludvig@mail.dk> wrote in message
news:3D792607.5CBC@mail.dk...
[klip]
> Hov, jeg havde overset den del af Karinas indlæg.

Det var vist også godt det samme, for det var vist noget værre sludder, jeg
fik rodet mig ud i dér

Peter har ret.

Enig.

Karina



Kim Ludvigsen (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 06-09-02 22:43

Karina og Christian wrote:

>
> Jeg må tilstå, at jeg ikke helt kan forstå, hvad det er, du vil have Jytte
> til at sige til banken mandag, Kim?

At der må foreligge en fejl fra bankens side.

> Jeg må tilstå, at jeg tvivler på, at dette er tilfældet. Den
> kautionsforpligtelse Jytte i sin tid har påtaget sig er vel en aftale, hvis
> indhold først aktualiseres, når/hvis den oprindelige debitor ikke overholder
> sin betalingsforpligtelse overfor hovedmanden (kreditor).

Indrømmet, jeg var selv inde på de samme tanker. Jeg kunne intet finde i
konkursloven om situationer, hvor den gældssanerede har kautioneret for
andre (kun det omvendte). Men jeg hæfter mig ved formuleringen "en før
gældssaneringssagens indledning stiftet gæld", og i dette tilfælde er
gælden jo netop stiftet før gældssaneringen indledes.

> Hvad siger I andre til dette spørgsmål?

Jeg er også nysgerrig.

Det kunne forøvrigt være interessant at vide, om banken også kræver
betaling af det beløb som eksmanden havde kautioneret for. Det ville man
vel reelt kunne risikere, hvis kautionsforpligtelsen opretholdes?

--
Mvh. Kim Ludvigsen

Karina og Christian (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 06-09-02 22:56

"Kim Ludvigsen" <ludvig@mail.dk> wrote in message
news:3D79214B.27FC@mail.dk...
[klip]

> > Jeg må tilstå, at jeg tvivler på, at dette er tilfældet. Den
> > kautionsforpligtelse Jytte i sin tid har påtaget sig er vel en aftale,
hvis
> > indhold først aktualiseres, når/hvis den oprindelige debitor ikke
overholder
> > sin betalingsforpligtelse overfor hovedmanden (kreditor).
>
> Indrømmet, jeg var selv inde på de samme tanker. Jeg kunne intet finde i
> konkursloven om situationer, hvor den gældssanerede har kautioneret for
> andre (kun det omvendte). Men jeg hæfter mig ved formuleringen "en før
> gældssaneringssagens indledning stiftet gæld", og i dette tilfælde er
> gælden jo netop stiftet før gældssaneringen indledes.

Det er nu det, jeg stiller spørgsmålstegn ved - er gælden virkelig stiftet
før gældssaneringskendelsen afsiges? Selve kautionsforpligtelsen er
naturligvis stiftet før dette tidspunkt, men er dette mon ensbetydende med,
at der så også er stiftet en gæld? Som kautionist bliver
kautionsforpligtelsen vel ikke aktualiseret før debitor ikke betaler til
hovedmanden - først der bliver det vel relevant at tale om, at der nu består
en gældsforpligtelse?

Men på den anden side kan jeg godt følge dig. Man kan vel sige, at der kan
være tale om en betinget gældsforpligtelse, der forfalder ved debitors
misligholdelse af gælden. I så fald kan man tale om, at gælden er stiftet
før gældssaneringen.

Karina



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408907
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste