/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Gammaglimt?
Fra : Peter Perlsø


Dato : 03-09-02 13:03

Hej alle,

Mht. Astronomi har jeg for nylig hørt noget om man på det seneste har
observeret nogle "gammaglimt" (pulser af gammastråler) på himlen.

Kan nogen give mig noget information om hvad man ved om dem?

mvh

- Peter (http://haxor.dk, +45 5192 3981)

A Magnum .357 beats four aces.


 
 
Regnar Simonsen (03-09-2002)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 03-09-02 20:31


Peter Perlsø skrev :
> Mht. Astronomi har jeg for nylig hørt noget om man på det seneste har
> observeret nogle "gammaglimt" (pulser af gammastråler) på himlen.
> Kan nogen give mig noget information om hvad man ved om dem?

Ja - da.

Først nogle facts :
Den første gammaburst blev opdaget i 1973.
De blev registreret med scintillationstællere om bord på amerikanske
Vela-satellitter (der egentlig skulle overvåge russiske
atomprøvesprængninger).
Siden har man registreret flere tusinde - typisk finder man nogle nye et par
gange om ugen.
Kun nogle få gentages - dvs. det er hele tiden nye kilder man finder.
Strålingen kommer fra tilfældige retninger, hvilket f.eks. udelukker kilder
i den galaktiske plan - eller fra nære galakser.
Et burst varer typisk nogle sekunder, hvor intensisteten varierer kaotisk -
i enkelte kilder ses dog antydninger af en periode.
Strålingsspektret ligger typisk i området 5 keV til 2000 keV, og kan
tilpasses forskellige modeller - f.eks. termisk bremsestråling eller
synkrotronstråling.
Man har i enkelte tilfælde fundet strålingen i andre bølgelængdeområder -
men normalt observeres kun gammastråling. Dette hænger sammen med
strålingens kortvarige natur - man kan ikke nå at indstille en almindelig
kikkert på det relevante område.

Teorier :
Disse observationer har fået de fleste til at mene, at kilderne ligger i
kosmologiske afstande.
Kilderne kunne f.eks. være kolliderende neutronstjerner - disse vides at
spiralere mod hinanden pga. tab af energi ved udsendelse af gravitationelle
bølger oa. Et sådant sammenstød vil selvfølgelig ikke gå stille af og er kun
en engangsforestilling.
Det kunne også dreje sig om specielle supernovaer, kollisioner af sorte
huller med massive objekter og meget andet.

--
Hilsen
Regnar Simonsen




Martin Kristensen (04-09-2002)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 04-09-02 01:27

Regnar Simonsen wrote in message ...
>
>Peter Perlsø skrev :
>> Mht. Astronomi har jeg for nylig hørt noget om man på det seneste har
>> observeret nogle "gammaglimt" (pulser af gammastråler) på himlen.
>> Kan nogen give mig noget information om hvad man ved om dem?
>
>Ja - da.
>
>Først nogle facts :
>Den første gammaburst blev opdaget i 1973.
>De blev registreret med scintillationstællere om bord på amerikanske
>Vela-satellitter (der egentlig skulle overvåge russiske
>atomprøvesprængninger).
>Siden har man registreret flere tusinde - typisk finder man nogle nye et
par
>gange om ugen.
>Kun nogle få gentages - dvs. det er hele tiden nye kilder man finder.
>Strålingen kommer fra tilfældige retninger, hvilket f.eks. udelukker
kilder
>i den galaktiske plan - eller fra nære galakser.
>Et burst varer typisk nogle sekunder, hvor intensisteten varierer
kaotisk -
>i enkelte kilder ses dog antydninger af en periode.
>Strålingsspektret ligger typisk i området 5 keV til 2000 keV, og kan
>tilpasses forskellige modeller - f.eks. termisk bremsestråling eller
>synkrotronstråling.
>Man har i enkelte tilfælde fundet strålingen i andre bølgelængdeområder -
>men normalt observeres kun gammastråling. Dette hænger sammen med
>strålingens kortvarige natur - man kan ikke nå at indstille en almindelig
>kikkert på det relevante område.
>
>Teorier :
>Disse observationer har fået de fleste til at mene, at kilderne ligger i
>kosmologiske afstande.
>Kilderne kunne f.eks. være kolliderende neutronstjerner - disse vides at
>spiralere mod hinanden pga. tab af energi ved udsendelse af
gravitationelle
>bølger oa. Et sådant sammenstød vil selvfølgelig ikke gå stille af og er
kun
>en engangsforestilling.
>Det kunne også dreje sig om specielle supernovaer, kollisioner af sorte
>huller med massive objekter og meget andet.

Eller en civilisation, der opfinder en super-atombombe og udsletter sig
selv. Så hver gang vi ser et gammaglimt er det måske en fjern civilisations
undergang. Så er spørgsmålet bare hvornår vi opfinder sådan en bombe...

/Martin



Peter Jensen (04-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 04-09-02 13:59

Martin Kristensen <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> scribbled:

> Eller en civilisation, der opfinder en super-atombombe og udsletter
> sig selv. Så hver gang vi ser et gammaglimt er det måske en fjern
> civilisations undergang. Så er spørgsmålet bare hvornår vi opfinder
> sådan en bombe...

Jeg har engang hørt en sige: "Supernovas are industrial accidents.". Den
slags får én til at tænke ...

--
PeKaJe



Regnar Simonsen (04-09-2002)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 04-09-02 16:13


Peter Jensen skrev :
> Jeg har engang hørt en sige: "Supernovas are industrial accidents.". Den
> slags får én til at tænke ...

På hvad ????


--
Hilsen
Regnar Simonsen




Peter Jensen (05-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 05-09-02 14:07

Regnar Simonsen <regnar.simo@image.dk> scribbled:

>> Jeg har engang hørt en sige: "Supernovas are industrial accidents.".
>> Den slags får én til at tænke ...
>
> På hvad ????

På hvad der sker den dag vi kan udnytte den potentielt enorme vakuumenergi.
Hvis nu en process løber løbsk ...

--
PeKaJe



Peter Perlsø (04-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Perlsø


Dato : 04-09-02 16:39

On 04/09/02 2:26, in article al3jvm$1mu6oq$1@ID-118575.news.dfncis.de,
"Martin Kristensen" <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> wrote:

> Eller en civilisation, der opfinder en super-atombombe og udsletter sig
> selv. Så hver gang vi ser et gammaglimt er det måske en fjern civilisations
> undergang. Så er spørgsmålet bare hvornår vi opfinder sådan en bombe...
>
> /Martin

Hvad??

Tror du også pÅ Carterprofetien? ;)

- Peter (http://haxor.dk, +45 5192 3981)

A Magnum .357 beats four aces.


Martin Kristensen (04-09-2002)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 04-09-02 23:45

Peter Perlsø wrote in message ...

>On 04/09/02 2:26, in article al3jvm$1mu6oq$1@ID-118575.news.dfncis.de,
>"Martin Kristensen" <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> wrote:
>
>> Eller en civilisation, der opfinder en super-atombombe og udsletter sig
>> selv. Så hver gang vi ser et gammaglimt er det måske en fjern
civilisations
>> undergang. Så er spørgsmålet bare hvornår vi opfinder sådan en bombe...
>>
>> /Martin
>
>Hvad??
>
>Tror du også pÅ Carterprofetien? ;)

Nej, men måske hvis jeg havde hørt om den...

/Martin



Peter Perlsø (05-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Perlsø


Dato : 05-09-02 08:47

On 05/09/02 0:44, in article al62bp$1nmpjs$1@ID-118575.news.dfncis.de,
"Martin Kristensen" <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> wrote:

> Nej, men måske hvis jeg havde hørt om den...
>
> /Martin

Jeg prøvede at søge på Google, men kunne ikke finde noget. :(

Carterprofetien skulle være et matematisk bevis for at menneskeheden ikke
har mere end 200år at leve, før vi står for uddøen, som en art.

På samme måde som det skete for dinosaurerne, og utallige andre arter i
jordens historie.

- Peter (http://haxor.dk, +45 5192 3981)

A Magnum .357 beats four aces.


Martin Kristensen (05-09-2002)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 05-09-02 20:27

Peter Perlsø wrote in message ...

>On 05/09/02 0:44, in article al62bp$1nmpjs$1@ID-118575.news.dfncis.de,
>"Martin Kristensen" <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> wrote:
>
>> Nej, men måske hvis jeg havde hørt om den...
>>
>> /Martin
>
>Jeg prøvede at søge på Google, men kunne ikke finde noget. :(
>
>Carterprofetien skulle være et matematisk bevis for at menneskeheden ikke
>har mere end 200år at leve, før vi står for uddøen, som en art.

Var det præsident Jimmy Carter der stod bag? Hvis bare vi har 200 år er der
håb - så har vi sikkert baser på Månen, Mars og alt muligt sjovt teknologi,
der kan løse alle problemer. Håber jeg...

>På samme måde som det skete for dinosaurerne, og utallige andre arter i
>jordens historie.

Dinosaurerne levede i flere hundrede millioner år, menneskeheden har vel
knap eksisteret en million. Og havde det ikke været for dræberasteroiden
havde de nok vandret rundt endnu.

/Martin



Peter Ole Kvint (05-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 05-09-02 22:32



Martin Kristensen wrote:

> Peter Perlsø wrote in message ...
>
> >On 05/09/02 0:44, in article al62bp$1nmpjs$1@ID-118575.news.dfncis.de,
> >"Martin Kristensen" <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> wrote:
> >
> >> Nej, men måske hvis jeg havde hørt om den...
> >>
> >> /Martin
> >
> >Jeg prøvede at søge på Google, men kunne ikke finde noget. :(
> >
> >Carterprofetien skulle være et matematisk bevis for at menneskeheden ikke
> >har mere end 200år at leve, før vi står for uddøen, som en art.
>
> Var det præsident Jimmy Carter der stod bag? Hvis bare vi har 200 år er der
> håb - så har vi sikkert baser på Månen, Mars og alt muligt sjovt teknologi,
> der kan løse alle problemer. Håber jeg...
>
> >På samme måde som det skete for dinosaurerne, og utallige andre arter i
> >jordens historie.
>
> Dinosaurerne levede i flere hundrede millioner år, menneskeheden har vel
> knap eksisteret en million. Og havde det ikke været for dræberasteroiden
> havde de nok vandret rundt endnu.

Dinosaurerne lever endnu, de hedder fugle i dag



Hennning Præstegaard (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Hennning Præstegaard


Dato : 06-09-02 00:27

Peter Ole Kvint wrote:
> Dinosaurerne lever endnu, de hedder fugle i dag
>
? Jeg har da ikke set fugle med tænder.

mvh
Henning



Herluf Holdt, 3140 (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 06-09-02 07:23

Hennning Præstegaard wrote:
> Peter Ole Kvint wrote:
>> Dinosaurerne lever endnu, de hedder fugle i dag
>>
> ? Jeg har da ikke set fugle med tænder.

Har du ikke set de to måger Kaj og Boje.
De har da næbbet fyldt med "bisser" :-}
--
Med venlig hilsen
Herluf Holdt, DK-3140

Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere





Hennning Præstegaard (06-09-2002)
Kommentar
Fra : Hennning Præstegaard


Dato : 06-09-02 10:31

Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Har du ikke set de to måger Kaj og Boje.
> De har da næbbet fyldt med "bisser" :-}
>
Nåå ja. Min fejl.

mvh
Henning



Brian Lund (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Brian Lund


Dato : 09-09-02 00:15


> >På samme måde som det skete for dinosaurerne, og utallige andre arter i
> >jordens historie.
>
> Dinosaurerne levede i flere hundrede millioner år, menneskeheden har vel
> knap eksisteret en million. Og havde det ikke været for dræberasteroiden
> havde de nok vandret rundt endnu.

Jep, og hvad med den blå fisk? Den er da vidst også rimelig gammel!



Peter Loumann (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 09-09-02 08:47

"Brian Lund" <vult2@hotmail.com> skrev:

>hvad med den blå fisk? Den er da vidst også rimelig gammel!

Ja, og krokodillen såmænd.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Martin Kristensen (13-09-2002)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 13-09-02 03:16

Peter Loumann wrote in message
<5fkonucfcqo0l00hutpjof4mdvvgvfj2sn@4ax.com>...
>"Brian Lund" <vult2@hotmail.com> skrev:
>
>>hvad med den blå fisk? Den er da vidst også rimelig gammel!
>
>Ja, og krokodillen såmænd.

Og skildpadden! Skildpadden!

/Martin



Winston Smith (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Winston Smith


Dato : 08-09-02 20:19

Peter Perls=?ISO-8859-1?B?+A==?= <ftl@pobox.com> wrote in message news:<B99CD89A.3DEB%ftl@pobox.com>...
> On 05/09/02 0:44, in article al62bp$1nmpjs$1@ID-118575.news.dfncis.de,
> "Martin Kristensen" <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> wrote:
>
> > Nej, men måske hvis jeg havde hørt om den...
> >

Carter's Doomsday Argument, som først udformet af Brandon Carter og
senere uddybet af John Leslie, er ikke en profeti men snarer et slags
statistisk argument.
Den er noget i retningen af følgende (hav tålmodighed, jeg er ikke
matematik lærer, og har ikke bogen ved min side):

Antag at du har en krukke med 1000 kugler. 990 røde og 10 blå. Hvis nu
du får bind for øjnene og trækker en tilfældig kugle, hvilken farve
ville det så være mest fornuftigt at gætte din kugle havde? (hint rød)

Eller

Hvis du får hukommelsesvigt og ikke kan huske hvilke by du bor i, men
finder ud af at det enten må være København eller Brovst. Hvad ville
så være et rimeligt gæt?

Antag nu at du er et menneske (så langt så godt), og at antallet af
mennesker totalt er et ikke bestemt men ikke uendeligt tal. Hvis vi nu
opstiller alle mennesker (døde, nulevende og ikke endnu fødte) i
kronologisk orden ifølge deres fødselstidspunkt, vil det så være
rimeligt at antage at du befinder dig imellem de første 0,1% eller
0,0001% først fødte. Ikke ifølge Carters og Leslies der mener vi skal
anskue vores kronologiske position i menneskeheden ligesom med f.eks.
de røde/blå kugler. Altså alt andet lige antage vores position ikke er
helt specielt unik (blå kugle – tidligt fødte), men derimod ganske
almindelige (rød kugle – sent fødte). Men hvis menneskeheden
ekspandere og fortsætter mange tusinde år endnu, vil alle nulevende
mennesker (inklusiv dig antager jeg) lige netop være i den tidlige
tidlige del af menneskeheden. Altså må vi revidere vores opfattelse og
antage at menneskeheden sandsynligvis ikke fortsætter mange tusinde år
endnu.

Leslies bog:
The End of the World
John Leslie
ISBN: 0415140439
Amazon:
http://www.amazon.co.uk/exec/obidos/ASIN/0415140439/ref=sr_aps_books_1_2/202-6386707-9261405

Bogen indeholder i øvrigt også det mærkværdige "shooting room"
argument:
Antag at du en dag befinder dig i et rum hvor en djævel er i gang med
et skummelt eksperiment. På et stort skilt i rummet står der: 90% af
alle mennesker der træder i dette rum vil blive skudt. Så kan du måske
være undskyldt for at være en anelse nervøs, men senere får du at vide
at du kun bliver skudt hvis der bliver slået to seksere med en
terning, og det er jo ganske andre gode ods. Men hvordan kan det nu
hænge sammen. Det kan det hvis folk bliver ladt ind i rummet i hold,
hvert hold 10 gange så stort som det forrige. Og når der på et
tidspunkt bliver slået to seksere og det sidste hold bliver skudt, vil
rigtig nok 90% af alle der kom ind i rummet være skudt. Men
sandsynligheden for at en person bliver skudt er stadig kun 1/36.

Hvis du søger Google på Carter og Doomsday vil du finde en mængde
artikler.
Se bl.a. http://directory.google.com/Top/Society/Future/Catastrophes/Human_Extinction/

> A Magnum .357 beats four aces.

Never put your faith in kings and queens. Three of a kind will take
them both.

Rune

Lasse Reichstein Nie~ (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 08-09-02 22:34

WinstonSmith_101@hotmail.com (Winston Smith) writes:

> Antag nu at du er et menneske (så langt så godt), og at antallet af
> mennesker totalt er et ikke bestemt men ikke uendeligt tal. Hvis vi nu
> opstiller alle mennesker (døde, nulevende og ikke endnu fødte) i
> kronologisk orden ifølge deres fødselstidspunkt, vil det så være
> rimeligt at antage at du befinder dig imellem de første 0,1% eller
> 0,0001% først fødte. Ikke ifølge Carters og Leslies der mener vi skal
> anskue vores kronologiske position i menneskeheden ligesom med f.eks.
> de røde/blå kugler. Altså alt andet lige antage vores position ikke er
> helt specielt unik (blå kugle – tidligt fødte), men derimod ganske
> almindelige (rød kugle – sent fødte).

Argumentet er naturligvis forkert, eller i det mindste ikke analogt
til eksemplerne med blå og røde kugler eller københavn og brovst.
Forskellen er at i kugleeksemplet kender vi fordelingen af røde og blå
kugler og bruger denne til at udregne sandsynligheden for at en
tilfældigt udvalgt er rød eller blå. I byeksemplet (under antagelse af
at vi ved at vi er fra enten København eller Brovst) bruger vi igen
den kendte fordeling til at beregne vores sandsynlighed.

I Carter-"paradoxet" kender vi netop ikke fordelingen af fødselsdatoer
ud i al fremtid. Istedet antager man (ubegrundet) at det sted vi er nu
har "høj sandsynlighed" *uden* at kende fordelingen, og derfor må det
være den model hvor nuværende tidspunkt har højest sandsynlighed der
er den rigtige.

Jeg skal ikke kunne sige om Carter pakker argumentet bedre ind, men
jeg tror ikke på at det kommer til at holde.

> Bogen indeholder i øvrigt også det mærkværdige "shooting room"
> argument:
....

> Men
> sandsynligheden for at en person bliver skudt er stadig kun 1/36.

Det er også forkert. Hvis du er med i den gruppe som bliver sendt ind
i rummet, så vil din sandsynlighed for at være i den sidste gruppe være
90%. Problemet er at man ikke ved hvor stor gruppen er før man starter,
så man kan slet ikke sige om en person er med i gruppen ... undtagen
måske den allerførste der sendes ind. Han har 1/36 risiko for at blive
skudt, men hvis han bliver det, så er det forkert at kun 90% af dem
der blev sendt ind blev skudt. Hvis den første person ikke kan blive skudt,
så er det også forkert at der er 1/36 risiko for at hver bliver skudt.

(Ikke at jeg regnede med at nogen ville tro på det, men jeg kan bare
ikke lide at lade den slags stå uimodsagt :))

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Henning Makholm (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 09-09-02 13:51

Scripsit Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com>

> I Carter-"paradoxet" kender vi netop ikke fordelingen af fødselsdatoer
> ud i al fremtid. Istedet antager man (ubegrundet) at det sted vi er nu
> har "høj sandsynlighed" *uden* at kende fordelingen, og derfor må det
> være den model hvor nuværende tidspunkt har højest sandsynlighed der
> er den rigtige.

> Jeg skal ikke kunne sige om Carter pakker argumentet bedre ind, men
> jeg tror ikke på at det kommer til at holde.

Selvom man godtager hele resten virker det også en smule løsagtigt at
give sig til at estimere parametre på baggrund af 1 (ét) datapunkt.

Men lad os da prøve at lave udregningen:

Vi antager et eksperiment hvor et heltal mellem 0 og N-1 vælges
ligefordelt. Parameteren N er ukendt. Udfør eksperimentet én gang
og anvend Carters metode til at estimere N ud fra det opnåede
resultat x.

Hm, heltal giver anledning til hegnspælfejl over det hele så jeg
tilnærmer straks problemet med at vi vælger et *reelt* tal ligefordelt
mellem 0 og N.

Hvis vi vil ende med et sædvanligt konfidensinterval på 95%, siger
argumentet at vi skal have 1/40 N < x < 39/40 N, og jeg estimater

40x < N < 40/39 x

Yderligere kan vi nu antage at (næsten arbitrære tal, men blot for at
skønne størrelsesordener):

a) antallet af "mennesker" der har levet indtil videre er 15*10^9
b) vi ikke i fremtiden vil kunne bosætte nogen væsentlig brøkdel
af menneskeheden udenfor Jorden.
c) Jordens gennemsnitlige befolkning i fremtiden vil være 5*10^9
(idet hvis vi overhovedet overlever de næste par hundrede år
vil det være fordi vi det på en eller anden måde lykkes os at
standse den eksponentielle befolkningsvækst).
d) Gennemsnitslevealderen i fremtiden er 100 år.

(c) og (d) fører til at der fødes 5*10^7 mennesker i løbet af et
gennemsnitligt fremtidigt år. Antallet af mennesker der endnu mangler
at blive født er ifølge (a) mellem 585*10^9 og 385*10^6. Så ifølge
Carter-argumentet må man (med 95% pålidelighed) forvente at

Mennesket uddør på et eller andet tidspunkt mellem år 2010 og 13702.

> > Men sandsynligheden for at en person bliver skudt er stadig kun 1/36.

> Det er også forkert. Hvis du er med i den gruppe som bliver sendt ind
> i rummet, så vil din sandsynlighed for at være i den sidste gruppe være
> 90%.

Konstruktionen lyder beslægtet med den berømte strategi med at
fordoble sin indsats hver gang man taber i et spil med odds 1:1.

--
Henning Makholm "Det er sympatisk du håner dig selv. Fuldt
berettiget. Men det gør dig ikke til en kristen."

Jeppe Stig Nielsen (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 09-09-02 17:55

Henning Makholm wrote:
>
> a) antallet af "mennesker" der har levet indtil videre er 15*10^9

Er det mon ikke for lavt sat?

I øvrigt vil jeg som optimist hævde at jeg befinder mig midt i
menneskehedens periode rent tidsligt, altså med lige så lang tid til
menneskehedens endeligt som der i dag er gået fra dens opståen.
Det giver os lidt længere tid ...

>
> Konstruktionen lyder beslægtet med den berømte strategi med at
> fordoble sin indsats hver gang man taber i et spil med odds 1:1.

Sammenlign med fx

http://mathworld.wolfram.com/SaintPetersburgParadox.html


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Henning Makholm (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 09-09-02 19:07

Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Henning Makholm wrote:

> > a) antallet af "mennesker" der har levet indtil videre er 15*10^9

> Er det mon ikke for lavt sat?

Måske. Det var lidt grebet ud af luften. Jeg var under indflydelse af
en myte om det 20. århundrede står for en betydelig andel af antallet
af hidtil fødte mennesker.

<http://www.prb.org/Content/NavigationMenu/Other_articles/July-September_20001/How_Many_People_Have_Lived_On_Earth_.htm>
estimerer i stedet 150*10^9 mennesker hidtil. I så fald udskydes
dommedag til engang mellem år 2.079 og 119.002.

Det vil sige at det er statistisk konsistent med vores ene stikprøve
at menneskeheden holder 100.000 år endnu - vel at mærke hvis det
lykkes os at holde Jordens befolkning nede på 5 milliarder på langt
sigt.

--
Henning Makholm "They have a word for people our age.
They call us children and treat us like mice."

Jeppe Stig Nielsen (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 09-09-02 23:08

Henning Makholm wrote:
>
> <http://www.prb.org/Content/NavigationMenu/Other_articles/July-September_20001/How_Many_People_Have_Lived_On_Earth_.htm>
> estimerer i stedet 150*10^9 mennesker hidtil. I så fald udskydes

Det er altså 105*10^9. Fin side, i øvrigt, om myten. Vi skal åbenbart
huske tallet 5,5 % som andelen af mennesker der lever endnu.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Kristian Damm Jensen (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 09-09-02 10:58

Winston Smith wrote:

<snip>

> Antag nu at du er et menneske (så langt så godt), og at antallet af
> mennesker totalt er et ikke bestemt men ikke uendeligt tal.

En rimelig antagelse. Universet er trods alt endeligt, og når varmedøden
en dag.

> Hvis vi nu
> opstiller alle mennesker (døde, nulevende og ikke endnu fødte) i
> kronologisk orden ifølge deres fødselstidspunkt, vil det så være
> rimeligt at antage at du befinder dig imellem de første 0,1% eller
> 0,0001% først fødte. Ikke ifølge Carters og Leslies der mener vi skal
> anskue vores kronologiske position i menneskeheden ligesom med f.eks.
> de røde/blå kugler. Altså alt andet lige antage vores position ikke er
> helt specielt unik (blå kugle – tidligt fødte), men derimod ganske
> almindelige (rød kugle – sent fødte). Men hvis menneskeheden
> ekspandere og fortsætter mange tusinde år endnu, vil alle nulevende
> mennesker (inklusiv dig antager jeg) lige netop være i den tidlige
> tidlige del af menneskeheden.

Besynderligt argument.

Lad os overveje begrebet "unik position". Det giver ganske enkelt ikke
mening i en statistisk sammenhæng. Hvis der er 100 positioner er
position 1 lige så unik (eller ikke) som position 37.

> Altså må vi revidere vores opfattelse og
> antage at menneskeheden sandsynligvis ikke fortsætter mange tusinde år
> endnu.

Eller revidere vores opfattelse af at der er noget unikt ved at ligge
inden for 1% percentilen.

Lad os tage en analogi. Du har en serie af tal 1, 2, 3 .. n, uden at du
kender n. Du får udleveret et tal a<n. Er a større eller mindre end
n/100?

Lad os sige a=20. Så er spørgmålet, er n større eller mindre end 400?
Eftersom der er langt flere tal over 400 end under, vil jeg mene at
sandsynligheden taler for at n er *større*, og dermed at a <n/100.

Det skulle være indlysende at valget af 20 og 100 i ovenstående er
arbitrært, at at argumentet kan gennemføres uanset de valgte værdier.

<snip>

--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.


Jonas Møller Larsen (04-09-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 04-09-02 22:04

Martin Kristensen wrote:
> Eller en civilisation, der opfinder en super-atombombe og udsletter sig
> selv. Så hver gang vi ser et gammaglimt er det måske en fjern civilisations
> undergang.

Hvis du omregner energien i et gammaglimt til masse med E=mc², så
vil du finde, at den frigivne energi er i størrelsesorden én
solmasse. Eftersom atombomber kun kan frigøre omkring 1% af
hvilemassen i form af energi, er det nødvendigt med en atombombe
med oprindelig masse ca. 100 solmasser (deraf forstavelsen
"super"?). Og al energien skal frigives på under et sekund! Det er
mere effektivt at kaste ting ned i sorte huller, derved kan op til
ca. 40% af massen udvindes som strålingsenergi. Ved kollision af
stof+antistof er effektiviteten 100%, så det ville virke ret godt
- ser vi for et øjeblik bort fra manglen på antistof.

Er der tale om fjerne civilisationer, er det også mærkeligt, at vi
ikke har opdaget dem på andre måder (med de ting de åbenbart er i
stand til at udrette), og at de mange forskellige civilisationer
vælger omtrent samme superbombedesign.

> Så er spørgsmålet bare hvornår vi opfinder sådan en bombe...

Det er ikke bare et spørgsmål om opfindelser og teknologi. Skal
der blive et (af de større) gammaglimt ud af solsystemet, skal du
også opdage ny fysik. Specielt bliver der problemer med energi- og
baryontalsbevarelse som vi kender dem. God fornøjelse

--
Jonas Møller Larsen

Martin Kristensen (04-09-2002)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 04-09-02 23:53

Jonas Møller Larsen wrote in message <3D76753A.7FDB5573@phys.au.dk>...

>Martin Kristensen wrote:
>> Eller en civilisation, der opfinder en super-atombombe og udsletter sig
>> selv. Så hver gang vi ser et gammaglimt er det måske en fjern
civilisations
>> undergang.
>
>Hvis du omregner energien i et gammaglimt til masse med E=mc², så
>vil du finde, at den frigivne energi er i størrelsesorden én
>solmasse. Eftersom atombomber kun kan frigøre omkring 1% af
>hvilemassen i form af energi, er det nødvendigt med en atombombe
>med oprindelig masse ca. 100 solmasser (deraf forstavelsen
>"super"?). Og al energien skal frigives på under et sekund! Det er
>mere effektivt at kaste ting ned i sorte huller, derved kan op til
>ca. 40% af massen udvindes som strålingsenergi. Ved kollision af
>stof+antistof er effektiviteten 100%, så det ville virke ret godt
>- ser vi for et øjeblik bort fra manglen på antistof.
>
>Er der tale om fjerne civilisationer, er det også mærkeligt, at vi
>ikke har opdaget dem på andre måder (med de ting de åbenbart er i
>stand til at udrette), og at de mange forskellige civilisationer
>vælger omtrent samme superbombedesign.
>
>> Så er spørgsmålet bare hvornår vi opfinder sådan en bombe...
>
>Det er ikke bare et spørgsmål om opfindelser og teknologi. Skal
>der blive et (af de større) gammaglimt ud af solsystemet, skal du
>også opdage ny fysik. Specielt bliver der problemer med energi- og
>baryontalsbevarelse som vi kender dem. God fornøjelse

Vi er jo først lige begyndt at forstå fysik og den slags inden for de
sidste par hundrede år. En fjern civilisation kan sagtens være et par
hundrede millioner år forud. Prøv at tænke på udviklingen inden for de
sidste 300 år, og så extrapoler det en million gange ud i fremtiden... Der
kan nå og ske ting og sager.

/Martin



Peter Perlsø (28-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Perlsø


Dato : 28-09-02 14:27

On 04/09/02 2:26, in article al3jvm$1mu6oq$1@ID-118575.news.dfncis.de,
"Martin Kristensen" <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> wrote:

> Eller en civilisation, der opfinder en super-atombombe og udsletter sig
> selv. Så hver gang vi ser et gammaglimt er det måske en fjern civilisations
> undergang. Så er spørgsmålet bare hvornår vi opfinder sådan en bombe...
>
> /Martin

Optimistisk tanke =)

- Peter (http://haxor.dk, +45 5192 3981)

A Magnum .357 beats four aces.


Jens Harming (04-09-2002)
Kommentar
Fra : Jens Harming


Dato : 04-09-02 09:04
Jonas Møller Larsen (04-09-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 04-09-02 21:43

Peter Perlsø wrote:
>
> Hej alle,
>
> Mht. Astronomi har jeg for nylig hørt noget om man på det seneste har
> observeret nogle "gammaglimt" (pulser af gammastråler) på himlen.
>
> Kan nogen give mig noget information om hvad man ved om dem?

Mysteriet om gammaglimt - en del af det, i hvert fald - er
ved at være løst. I november sidste år observerede man
samtidig et gammaglimt og en supernova fra samme retning på
himmelen. Det er derfor meget sandsynligt, at gammaglimt er
knyttet til tunge stjerners død, og dermed til dannelsen af
neutronstjerner/sorte huller.

At gammaglimtet ikke overskyggede/"strålede" supernovaen
skyldes, at supernovaer er lang tid om at eksplodere, så man
kunne se supernovaen en uges tid senere, da gammaglimtet var
stilnet af.

Hvis gammaglimt optræder sammen med supernovaer er det et
godt spørgsmål, hvorfor alle supernovaer ikke ledsages af
gammaglimt (SN'er observeres jævnligt i andre galakser).

En forklaring kunne være, at gammastrålingen udsendes langs
to modsat rettede "jets", sådan at vi kun ser gammaglimtet,
hvis SN'en tilfældigvis "vender rigtigt". Eller måske er det
kun SN'er, der efterlader sorte huller, som også
gammaglimter - mens SN'er, der efterlader neutronstjerner,
"bare" er SN'er (understøttes af, at føromtalte SN var en
kratig én af slagsen og dermed tung). Men det ved man altså
endnu ikke.

Ca. 10% af gammaglimtene adskiller sig fra mængden ved at
være kortvarige og have "hårde" spektre (dvs flere
energirige gammakvanter). Det er ikke umuligt, at der gemmer
sig en anden mekanisme bag dem - måske kolliderende
neutronstjerner/sorte huller.

En animation af begivenheden:
<http://www.astro.caltech.edu/~derekfox/grb011121pr/>

--
Jonas Møller Larsen

Regnar Simonsen (04-09-2002)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 04-09-02 22:34


Jonas Møller Larsen skrev :
-> Mysteriet om gammaglimt - en del af det, i hvert fald - er
> ved at være løst. I november sidste år observerede man
> samtidig et gammaglimt og en supernova fra samme retning på
> himmelen. Det er derfor meget sandsynligt, at gammaglimt er
> knyttet til tunge stjerners død, og dermed til dannelsen af
> neutronstjerner/sorte huller.

Desuden :
En af de kraftigste gammabursts, der er observeret (GB 0526-66) - 5. marts
1979, ligger i en supernovarest (N49) i den store Magellanske Sky. Det er
ikke bevist, at de 2 fænomener hænger sammen - men det er ikke usandsynligt.
Denne gammaburst adskiller sig dog fra "normale" gammabursts på flere
punkter - f.eks. sås en klar og tydelig periode på 8 sekunder i fluxen.
Desuden er spektret noget blødere, og den er meget speciel ved at repetere
ca. en gang om måneden - ingen af de nyere burst kommer dog tilnærmelsesvist
på højde med den første fra 1979.
Måske er denne kilde blot en "mild" variant af dem, man ser i kosmologiske
afstande (større end 1 milliard lysår).

-
Hilsen
Regnar Simonsen




Jonas Møller Larsen (05-09-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 05-09-02 19:21

Regnar Simonsen wrote:
> Desuden :
> En af de kraftigste gammabursts, der er observeret (GB 0526-66) - 5. marts
> 1979, ligger i en supernovarest (N49) i den store Magellanske Sky. Det er
> ikke bevist, at de 2 fænomener hænger sammen - men det er ikke usandsynligt.
> Denne gammaburst adskiller sig dog fra "normale" gammabursts på flere
> punkter - f.eks. sås en klar og tydelig periode på 8 sekunder i fluxen.
> Desuden er spektret noget blødere, og den er meget speciel ved at repetere
> ca. en gang om måneden - ingen af de nyere burst kommer dog tilnærmelsesvist
> på højde med den første fra 1979.

Den almindelige konsensus er vist konvergeret mod, at disse soft
gamma-ray repeaters (SGR) er magnetarer, dvs neutronstjerner med
ekstremt stærke magnetfelter (10^14 gauss, omkring en milliard
gange så stærke som hospitalers MR-scannere). 8s-perioden skulle
simpelthen være magnetarens rotationsperiode, og bursts forekommer
sammen med starquakes/glitches.

NASA har noget om SGRs kontra GRBs på
<http://science.nasa.gov/newhome/headlines/ast10dec99_1.htm> (jeg
har kun skimmet den). Nederst på siden er der en udmærket figur,
der (måske, vurdér selv!) viser, hvordan "almindelige" GRBs kan
opdeles i to klasser.

> Måske er denne kilde blot en "mild" variant af dem, man ser i kosmologiske
> afstande (større end 1 milliard lysår).

Ifølge linket er energien i et SGR burst 10^40 - 10^44 erg. Der er
et godt stykke op til de ~10^54 erg i et GRB (under antagelser om
isotropi). Men det er da ikke usandsynligt, at der skulle være et
magnetar-GRB-link.

--
Jonas Møller Larsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste