---

Hej

Vi har en Maine Coon hunkat på snart et halvt år. Hun virker meget sund og
rask, hun er kvik og livlig og meget nysgerrig. Hun har også fået de
regelmæssige dyrlægeeftersyn.

Men vi har problemer med hende, for hun undgår os mere og mere med tiden.
Hun kommer næsten aldrig hen til os for at blive kælet, og hvis hun kommer
hen, og man stikke hånden ned til hende, plejer hun at løbe væk. Hun er ikke
egentlig sky og slet ikke bange af sig, men hun vil bare ikke rigtig have,
at man rører ved hende. Hun bryder sig heller ikke om at blive taget op, for
så snor hun sig med det samme. Hun vil gerne være i samme rum som en selv,
men det er lige med afstand på. Problemet er, at det altid er sådan - for
det er selvfølgelig naturligt, at katten ikke hele tiden søger kontakt.

Vi prøver at være så gode ved hende som muligt. Jeg er meget hjemme for
tiden, og jeg forsøger at snakke meget med hende, når hun ser ud til være
mere indladende og giver hende fred, hvis hun ser ud til at have brug for
det. Jeg har også prøvet at ignorere hende helt for at se om det ville
hjælpe. Vi har taget hende meget ud i en lang sele, og vi har prøvet at
holde hende indendørs. Vi har prøvet at lege meget med hende, og vi har
prøvet at lade være. Vi har også prøvet at skifte foder - hun kunne jo måske
have ondt i maven.

Der er desværre intet som ser ud til at hjælpe, og hun bliver mere og mere
afvisende med tiden. Om morgenen plejede hun fx at komme ind og virke meget
glad for at se os efter en lang nat, men det interesserer hende ikke rigtig
længere. Hun er ikke apatisk, for hun er kvik og nysgerrig, men bare ikke
interesseret i os.

Er der nogen som har et godt råd?? Jeg vil meget gerne høre om andres
erfaringer, for vi er kede af, at det er sådan.

Kan det blive bedre?? Eller er det noget med hendes natur at gøre, og man
derfor skal acceptere, at det er hendes personlighed. Har det noget med
racen at gøre?? Det er første gang vi har Maine Coon. Ville det hjælpe, når
hun bliver steriliseret??

Skriv endelig.

Vi ville gerne have lidt mere kontakt med vores kat, end vi synes vi har.

Med venlig hilsen
Inger

---

Hej Inger.

Det er altid kedeligt når man har en kat, der ikke rigtig vil snakke og kæle
med en. Vi har 4 katte, det er 3 norske skovkatte og en maine coon.
Den ene norske skovkat vi har har altid været lidt sky overfor mig, men ikke
for min kæreste, jeg ved ikke om det kan have noget at gøre at det er en han
og at han føler sig mest tryk ved en mand, end han gør ved mig. Men i
starten ville vores hankat slet ikke ligge ved mig, men det er blevet lidt
bedre med tiden, jeg tror helt enkelt at det har noget med at gøre at jeg nu
også går så meget hjemme ved ham som jeg gør lige nu, og at det er mig der
giver dem alle mad det meste af tiden.
Hvis ikke det er meningen at jeres kat skal bruges i avl så er det da en god
ide at få hende steriliseret, det er ikke sikkert at det hjælper helt, men
lidt tror jeg at det hjælper.
Nu du går så meget hjemme for tiden , kan du jo også prøve at tage hende op
og holde hende fast ved dig lidt, mens du snakker beroligende til hende, på
den måde finder hun også ud af at det ikke er farligt at være hos dig, og
med tiden hvis du gør det tit nok, finder hun ud af at det er rart at sidde
hos dig og blive nusset.

Jeg håber at du finder ud af det med din kat..

Hvis du har lyst til at se vores katte kan du jo gå på vores hjemmeside og
se vores misser. vores adresse er www.sollok.dk/katte

Venlige kattehilsner fra Marianne
p.s. du kan også skrive til min mail, det er marianne@sollok.dk




"Inger og Jakob" <tophotmodels@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d74667f$0$131$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Vi har en Maine Coon hunkat på snart et halvt år. Hun virker meget sund og
> rask, hun er kvik og livlig og meget nysgerrig. Hun har også fået de
> regelmæssige dyrlægeeftersyn.
>
> Men vi har problemer med hende, for hun undgår os mere og mere med tiden.
> Hun kommer næsten aldrig hen til os for at blive kælet, og hvis hun kommer
> hen, og man stikke hånden ned til hende, plejer hun at løbe væk. Hun er
ikke
> egentlig sky og slet ikke bange af sig, men hun vil bare ikke rigtig have,
> at man rører ved hende. Hun bryder sig heller ikke om at blive taget op,
for
> så snor hun sig med det samme. Hun vil gerne være i samme rum som en selv,
> men det er lige med afstand på. Problemet er, at det altid er sådan - for
> det er selvfølgelig naturligt, at katten ikke hele tiden søger kontakt.
>
> Vi prøver at være så gode ved hende som muligt. Jeg er meget hjemme for
> tiden, og jeg forsøger at snakke meget med hende, når hun ser ud til være
> mere indladende og giver hende fred, hvis hun ser ud til at have brug for
> det. Jeg har også prøvet at ignorere hende helt for at se om det ville
> hjælpe. Vi har taget hende meget ud i en lang sele, og vi har prøvet at
> holde hende indendørs. Vi har prøvet at lege meget med hende, og vi har
> prøvet at lade være. Vi har også prøvet at skifte foder - hun kunne jo
måske
> have ondt i maven.
>
> Der er desværre intet som ser ud til at hjælpe, og hun bliver mere og mere
> afvisende med tiden. Om morgenen plejede hun fx at komme ind og virke
meget
> glad for at se os efter en lang nat, men det interesserer hende ikke
rigtig
> længere. Hun er ikke apatisk, for hun er kvik og nysgerrig, men bare ikke
> interesseret i os.
>
> Er der nogen som har et godt råd?? Jeg vil meget gerne høre om andres
> erfaringer, for vi er kede af, at det er sådan.
>
> Kan det blive bedre?? Eller er det noget med hendes natur at gøre, og man
> derfor skal acceptere, at det er hendes personlighed. Har det noget med
> racen at gøre?? Det er første gang vi har Maine Coon. Ville det hjælpe,
når
> hun bliver steriliseret??
>
> Skriv endelig.
>
> Vi ville gerne have lidt mere kontakt med vores kat, end vi synes vi har.
>
> Med venlig hilsen
> Inger
>
>

---

"Inger og Jakob" <tophotmodels@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d74667f$0$131$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Vi har en Maine Coon hunkat på snart et halvt år. Hun virker meget sund og
> rask, hun er kvik og livlig og meget nysgerrig. Hun har også fået de
> regelmæssige dyrlægeeftersyn.
>
> Men vi har problemer med hende, for hun undgår os mere og mere med tiden.
> Hun kommer næsten aldrig hen til os for at blive kælet, og hvis hun kommer
> hen, og man stikke hånden ned til hende, plejer hun at løbe væk. Hun er
ikke
> egentlig sky og slet ikke bange af sig, men hun vil bare ikke rigtig have,
> at man rører ved hende. Hun bryder sig heller ikke om at blive taget op,
for
> så snor hun sig med det samme. Hun vil gerne være i samme rum som en selv,
> men det er lige med afstand på. Problemet er, at det altid er sådan - for
> det er selvfølgelig naturligt, at katten ikke hele tiden søger kontakt.
>
> Vi prøver at være så gode ved hende som muligt. Jeg er meget hjemme for
> tiden, og jeg forsøger at snakke meget med hende, når hun ser ud til være
> mere indladende og giver hende fred, hvis hun ser ud til at have brug for
> det. Jeg har også prøvet at ignorere hende helt for at se om det ville
> hjælpe. Vi har taget hende meget ud i en lang sele, og vi har prøvet at
> holde hende indendørs. Vi har prøvet at lege meget med hende, og vi har
> prøvet at lade være. Vi har også prøvet at skifte foder - hun kunne jo
måske
> have ondt i maven.
>
> Der er desværre intet som ser ud til at hjælpe, og hun bliver mere og mere
> afvisende med tiden. Om morgenen plejede hun fx at komme ind og virke
meget
> glad for at se os efter en lang nat, men det interesserer hende ikke
rigtig
> længere. Hun er ikke apatisk, for hun er kvik og nysgerrig, men bare ikke
> interesseret i os.
>
> Er der nogen som har et godt råd?? Jeg vil meget gerne høre om andres
> erfaringer, for vi er kede af, at det er sådan.
>
> Kan det blive bedre?? Eller er det noget med hendes natur at gøre, og man

> derfor skal acceptere, at det er hendes personlighed. Har det noget med
> racen at gøre?? Det er første gang vi har Maine Coon. Ville det hjælpe,
når
> hun bliver steriliseret??

Jeg tror ikke, det har noget med racen at gøre, det er i hvert fald ikke
sådan, Maine Coon ejere plejer at beskrive deres katte.
Men det lyder, som om det kan have noget med alderen at gøre, for når I
skriver "mere og mere" gå jeg ud fra, at det ikke altid har været sådan.
Men i løbet af de fleste killingers og ungkattes opvækst kommer der
perioder, hvor de er interesseret i alt muligt andet end at kæle med ejeren.
Ofte vil de derimod gerne lege med en.
Senere, når de bliver voksne, bliver de ofte mere kælne.
Det kan muligvis også være, hun er ved at varme op til pubertet - men det er
vist lidt tidligt for racen, så vidt jeg har forstået.

Niels Peter
www.bluewhite.dk

---

Hej Inger!

Jeg kan nikke genkendende til dine kæle-problemer. Vores hankat, som nu er
ca 15 måneder, var også meget lidt villig til at kæle lige omkring starten
at puberteten. Han "flygtede" også fra al form for nusning og løften op. og
tit var vi i tvivl om han gjorde det for at opfordre til leg, eller om han
ikke brød sig om at blive rørt ved.
Vi gjorde det samme som Marianne foreslår, og desuden kælede vi ham tit, når
han lå og sov. På det tidspunkt var han mest modtagelig for kærtegn, og
efterhånden lærte han at nyde at blive kælet for. Nu er han begyndt selv at
opfordre til kæl, så jeg tror, det har været et aldersfænomen.
Menneske-teen-agere vil jo også hellere ud og opleve verden end at "nusse"
med forældrene.

---

Hej igen

Tak for svarene.

Jeg vil stædigt prøve at blive ved med at tage hende op engang imellem og
kæle for hende, når hun ser ud til at være mere "modtagelig" - og så må jeg
håbe på, at hun blot har teenager-nykker. Det er rart at høre, at I mener,
at der er håb for, at hun bliver mere kontaktsøgende med tiden. Hun er
ellers på mange måder en stabil og tryg kat, og vi gjorde vores bedste for
at få hende fra et godt opdræt.

Da hun var tre-fire måneder var hun meget mere kontaktsøgende, end hun er
nu, så vi har været nervøse for at det vil fortsætte med at blive værre og
værre - men sådan behøver det forhåbentlig ikke at være.

Med venlig hilsen
Inger

"Inger og Jakob" <tophotmodels@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d74667f$0$131$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Vi har en Maine Coon hunkat på snart et halvt år. Hun virker meget sund og
> rask, hun er kvik og livlig og meget nysgerrig. Hun har også fået de
> regelmæssige dyrlægeeftersyn.
>
> Men vi har problemer med hende, for hun undgår os mere og mere med tiden.
> Hun kommer næsten aldrig hen til os for at blive kælet, og hvis hun kommer
> hen, og man stikke hånden ned til hende, plejer hun at løbe væk. Hun er
ikke
> egentlig sky og slet ikke bange af sig, men hun vil bare ikke rigtig have,
> at man rører ved hende. Hun bryder sig heller ikke om at blive taget op,
for
> så snor hun sig med det samme. Hun vil gerne være i samme rum som en selv,
> men det er lige med afstand på. Problemet er, at det altid er sådan - for
> det er selvfølgelig naturligt, at katten ikke hele tiden søger kontakt.
>
> Vi prøver at være så gode ved hende som muligt. Jeg er meget hjemme for
> tiden, og jeg forsøger at snakke meget med hende, når hun ser ud til være
> mere indladende og giver hende fred, hvis hun ser ud til at have brug for
> det. Jeg har også prøvet at ignorere hende helt for at se om det ville
> hjælpe. Vi har taget hende meget ud i en lang sele, og vi har prøvet at
> holde hende indendørs. Vi har prøvet at lege meget med hende, og vi har
> prøvet at lade være. Vi har også prøvet at skifte foder - hun kunne jo
måske
> have ondt i maven.
>
> Der er desværre intet som ser ud til at hjælpe, og hun bliver mere og mere
> afvisende med tiden. Om morgenen plejede hun fx at komme ind og virke
meget
> glad for at se os efter en lang nat, men det interesserer hende ikke
rigtig
> længere. Hun er ikke apatisk, for hun er kvik og nysgerrig, men bare ikke
> interesseret i os.
>
> Er der nogen som har et godt råd?? Jeg vil meget gerne høre om andres
> erfaringer, for vi er kede af, at det er sådan.
>
> Kan det blive bedre?? Eller er det noget med hendes natur at gøre, og man
> derfor skal acceptere, at det er hendes personlighed. Har det noget med
> racen at gøre?? Det er første gang vi har Maine Coon. Ville det hjælpe,
når
> hun bliver steriliseret??
>
> Skriv endelig.
>
> Vi ville gerne have lidt mere kontakt med vores kat, end vi synes vi har.
>
> Med venlig hilsen
> Inger
>
>